Læsetid: 5 min.

Rapport: 117 millioner fattigdomstruede europæere er en politisk og social trussel mod Europa

117 millioner europæere er truet af fattigdom. De bor især i Syd- og Østeuropa, men det er en politisk og social trussel mod hele EU, mener tysk økonom, der kalder de officielle europæiske fattigdomstal for »skønmalerier«
At eksempelvis rumænske EU-borgere bevæger sig efter arbejde, er måske ikke så mærkeligt taget i betragtning, at en rumæner i snit kun tjener 4.270 kroner om måneden efter skat for en arbejdsuge på over 40 timer. Her arbejdere ved Petrila-kulminen i Rumænien.

At eksempelvis rumænske EU-borgere bevæger sig efter arbejde, er måske ikke så mærkeligt taget i betragtning, at en rumæner i snit kun tjener 4.270 kroner om måneden efter skat for en arbejdsuge på over 40 timer. Her arbejdere ved Petrila-kulminen i Rumænien.

Petrut Calinescu

7. februar 2019

De fleste europæere har en holdning til polske håndværkere eller rumænske landbrugshjælpere – for bare at nævne et par typiske eksempler på mennesker, der bevæger sig i EU. At de bevæger sig, er ikke så underligt. For i snit tjener en rumæner omkring 4.270 kroner om måneden efter skat i Rumænien for en arbejdsuge på over 40 timer.

Fra lønpres over udbytning til børnecheckens bevægelighed bliver europæisk ulighed indirekte diskuteret flittigt. Men set med økonomiske briller foregår debatten på et grundlag, hvor risikoen for fattigdom er undervurderet, mener den tyske økonom Michael Dauderstädt.

»Der var en relativ tilbagegang i den europæiske ulighed frem til 2009. Omkring krisen tiltog den med et spring, og siden da er det kun gået langsomt tilbage,« siger han til Information.

»I dag befinder den sig på et ret stabilt, men stadig alarmerende højt niveau.«

Ifølge EU’s statistikker ligger andelen af fattigdomstruede omkring ti procent i lande som Danmark og Tjekkiet – et tal, der defineres ud fra, hvor mange mennesker, der tjener mindre end 60 procent af medianindkomsten i deres land. I Tyskland er det omkring 16 procent, mens andelen i Rumænien runder 25 procent. I det samlede EU ligger den gennemsnitlige fattigdomsrisiko omkring 17 procent.

Men selv disse foruroligende tal er underdrevne ifølge rapporten Fattigdom og ulighed i Europa, som Michael Dauderstädt har været med til at lave for den socialdemokratiske tyske tænketank Friedrich-Ebert-Stiftung. Han lægger vægt på, at de officielle tal fra Eurostat orienterer sig for meget mod de enkelte nationalstater og abstraherer for de store indkomstforskelle mellem medlemslandene.

»De officielle tal er langt hen ad vejen et skønmaleri,« siger han.

»Man har selvsagt en langt højere købekraft for en rumænsk løn i Rumænien, end man har i Luxembourg. Men selv hvis man beregner det ud fra købekraftspariteten, ender man med en markant højere fattigdomsrisiko, når man regner på tværs af EU-landene frem for med udgangspunkt i de enkelte nationalstater.«

I et EU med fri bevægelighed af kapital, varer, services og arbejdskraft er denne regnemåde i økonomens øjne kun en logisk konsekvens af den fremadskridende europæisering.

117 mio. EU-borgere

Ligesom Eurostat regner Dauderstädt ud fra den såkaldte S80/S20-model, der ser på forholdet mellem den femtedel med den højeste indkomst og den femtedel med den laveste.

I de mest lige lande som de skandinaviske har den øverste femtedel en indkomst, der gennemsnitligt er tre-fire gange så høj som den nederste femtedels, mens den øverste femtedel i de mest ulige lande som Bulgarien tjener omkring syv gange så meget som den nederste femtedel.

»Hvis man betragter det på tværs af nationalstaterne, opstår der et andet billede. Hvis man tager den nederste femtedel af EU’s befolkning og den øverste femtedel af EU’s befolkning – to grupper på omkring 100 mio. mennesker – så er forholdet en til seks, hvis man beregner det ud fra købekraftspariteten,« siger han.

Den øverste EU-femtedel tjener med andre ord seks gange så meget som den nederste EU-femtedel. Med Dauderstädts beregning ender man tilmed med en europæisk kvote for fattigdomstruede på 23 procent – eller ca. 117 millioner EU-borgere.

»Ved Eurostat vil man forhindre det reelle indtryk af uligheden i det samlede Europa. Det har en vis ironi, at EU, der ellers gør alt for at give et samlet indtryk af sig selv, på det her område hellere vil regne på de enkelte medlemslande separat.«

Beklagelig succes

Ifølge Michael Dauderstädt bidrager tallene ikke bare til at forklare, hvorfor den europæiske sparepolitik har føjet spot til skade for lande som Portugal og Grækenland efter finans- og gældskrisen. De viser også de stærke kræfter, der får arbejdskraften til at vandre, og hvorfor lande som Rumænien lider under braindrain og en decideret afvandringskrise.

Desuden ser han den store fattigdomsrisiko som en af de stærkeste faktorer for populismen. I Brexit-afstemningen var tilvandringen fra de fattigere EU-lande udslagsgivende, men med Femstjernebevægelsen eller De Gule Veste som eksempel afviser han, at der skulle være et direkte forhold mellem fattigdomsrisiko og populistiske strømningers succes.

»Netop Frankrig og Italien har relativt generøse socialstatslige sikringer og står rimeligt i forhold til fattigdom,« siger Michael Dauderstädt, der bl.a. peger på skepsis over for de ledende klasser, centrum-periferi-konflikter og interne omfordelingsproblemer.

»Men populister prøver generelt at gøre det til et rent spørgsmål om indvandring både fra EU og fra andre regioner i verden. Det har de haft beklagelig stor succes med,« siger den erklærede socialdemokrat.

Hvad EU’s tredje store land, Tyskland, angår, så har det ifølge EU’s tal en fattigdomsrisiko, der ligger over Frankrigs og kun et lille stykke under EU-gennemsnittet. Men her har den lave arbejdsløshed og de seneste års reallønsstigning gjort, at de fleste har fornemmelsen af at blive løftet med opad.

»For Tyskland ser jeg især konflikter for mig i boligsituationen. Stadig flere tyskere har fornemmelsen af, at de ikke mere udbyttes med lave lønninger, men med stærkt stigende huslejer i storbyerne. Det hænger igen sammen med den europæiske bevægelse af kapital og arbejdskraft, der i et indvandringsland som Tyskland driver efterspørgslen op på et boligmarked, som samtidig trækker stadig flere udenlandske investorer.«

Ingen mirakelkur

At uligheden kun er faldet marginalt siden 2010 skal ifølge den tyske økonom ikke sløre for, at fattigere østlande som Bulgarien og Rumænien har oplevet en højere vækst end de gamle EU-kernelande, siden de blev optaget i 2007.

Østudvidelsen ser Dauderstädt som »en relativ succes«. Frem for europæisk omfordeling er netop vækst i de fattigste lande det, der sænker fattigdommen allermest.

»Den arbejdsintensive del af de europæiske produktionskæder flytter gerne væk fra de lande med højere lønninger til billigere lande i det indre marked,« siger han.

»Det skaber usikkerhed i de lande, som mister arbejdspladser, men det er med til at trække lavtlønslandene et stykke opad. Her er det afgørende, at arbejdsproduktiviteten hæves,« siger han og påpeger, at det generelt kræver kapital til bl.a. produktionsmidler, uddannelser, forskning, sundhed osv.

I rapporten ’Fattigdom og ulighed i Europa’ lyder en konklusion derfor også, at EU i sit rammebudget for 2021-27 skal give social sikring og vækst i de fattigste lande langt højere prioritet, og at EU i højere grad skal støtte investeringsaktiviteter, korruptionsbekæmpelse og stabiliseringen af bankerne i hele unionen.

At heller ikke han har nøglen til en sund vækst, medgiver Michael Dauderstädt gerne. Som et tvivlsomt forbillede peger han på Irlands økonomiske optur siden 1990’erne.

»De lave virksomhedsskatter har tiltrukket globale firmaer, der har bogført gevinster i Irland, mens de skabte tab eller marginale gevinster i de EU-lande, hvor deres produkter blev solgt. Den irske lønkvote er faktisk sunket, mens en stadig større del af det irske BNP blev udgjort af virksomhedsgevinster. Det er altså langt hen ad vejen en pseudoværdiskabelse, som ikke kan kopieres,« siger han.

»Selv om vi ikke har en mirakelkur, er der al mulig grund til at beskæftige sig med europæisk fattigdom, og hvordan den kan minimeres for hele EU.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Eva Schwanenflügel
  • Juan Carlos Krebber
  • Peter Knap
  • Trond Meiring
  • Steffen Gliese
Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Juan Carlos Krebber, Peter Knap, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

De menneskeskabte klimaforandringer skaber ekstrem fattigdom og folkevandring.

Ingen tror reelt på 1,5° målet med 122 millioner nye ekstrem fattige i 2030, tallet bliver langt højere.
IPCC rapporten fremhæver ved en temperatur forøgelse fra 1,5°målene til 2°målene, vil antallet af mennesker der havner i ekstrem fattigdom forøges markant.

IPCC rapporten fremhæver, at der er maksimalt 10 år til at vende udviklingen.
Link: http://www.fao.org/climate-change/news/detail/en/c/1158905/

Et eksempel.
Co2 udledningerne skal skæres med 16 pct.,hvert år fra nu i Stockholm, hvis byen skal leve op til 2°målene i Parisaftalen.

Co2 udledningerne skal skæres med 16 pct. for at holde 2°målene, det er en helt anden historie med 1,5°målene, der ‘helt’ er opgivet.
(122 millioner nye ekstrem fattige i 2030)

Men for det ambitiøse Stockholm er det er for at holde 2°målene ‘ikke’ 1,5°målene i Parisaftalen, der ikke engang medregner shipping og luftfart.
Shipping globalt svare svare alene til verdens ‘sjette største lands’ CO2 udledning, hvor Danmark i øvrigt er verdens ‘syvende største CO2 shipping udleder globalt’.

(Såkaldt) Frihandel bygger på shipping, denne shipping, der årligt udleder 800 millioner tons CO2 og tallet er ikke engang er medregnet i 1,5°målene i Parisaftalen, det er et totalt ‘mørketal’.

Shipping er derfor en slags skattespekulation, skattesvindel og skatteunddragelse, frihandel skaber de ekstreme menneskeskabte klimaforandringer, som forbliver dette mørketal.

Så har mangler stadigvæk luftfart, pointen er, at vores folkevalgte, har ikke fattet en brik af det hele.

“International maritime shipping accounts for approximately 800 million tonnes of CO2 emissions a year, but it is not regulated by the Paris Agreement.”
Link: http://www.unepdtu.org/-/media/Sites/Uneprisoe/Working-Papers/2017/Worki...

De senest færdigt opgjorte tal om fattigdom i EU fra Eurostat website er fra 2016.
‘People at risk of poverty or social exclusion’
16,7% af borgerne i Danmark. (2016)
23,5% af EU borgerne. (2016)

118.0 million people in the EU lived in households at risk of poverty or social exclusion (2016)

For Danmark i tusinder personer.

2016 64.000
2017 93.000
2018 (124.000) usikkert.

Link: https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/People_at_r...
Link: http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/print.do

Henrik Peter Bentzen, Anne Eriksen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Nå jeg skriver, at ‘pointen er, at vores folkevalgte politikere, har ikke fattet en brik af det hele.

Det skal tages med et gran salt!

Efter den ‘uvildig udredning af baggrunden for Danmarks militære engagement’, er vores folkevalgte faktaresistente politikere kommet frem i lyset.

“Det er klart, at det er illegitimt, når magthavere((...) læs:politikere) forbyder videnskab, som ikke harmonerer med deres verdensbillede.
Citat Henrik Dahl Liberal Alliance
Link: https://www.berlingske.dk/kronikker/henrik-dahl-forskere-bedriver-politi...
Ny forskning afslører politikerne:
De ignorerer fakta, der ikke trækker i deres retning"
Link: https://www.information.dk/indland/2017/09/ny-forskning-afsloerer-politi...

Børnene har heldigvis den 16 årige Greta Thunberg fra Sverige.

“You only speak of green eternal economic growth because you are too scared of being unpopular.
You only talk about moving forward with the same bad ideas that got us into this mess, even when the only sensible thing to do is pull the emergency brake.

You are not mature enough to tell it like is.
Even that burden you leave to us children.”

Citat 15 årige Greta Thunberg COP24 i december 2018 Katowice Polen.

Til vores børn og unge der endnu ikke er blevet hjernevaskede i skolen et råd fra undertegnede.
Stem når i kan, stem på partier og kandidater, der siger sandheden om jeres fremtid.

Fra COP24 i december i Katowice i Polen 2018.
Greta Thunberg holder denne tale til beslutningstagerne for klimamålene.
Link:https://www.lifegate.com/people/news/greta-thunberg-speech-cop24
Link:https://youtu.be/HzeekxtyFOY

Man kunne jo starte med at beskatte de trillioner, der ligger gemt i skattely, så ville der være rigeligt til alle.

Flemming Skov-Larsen, Lillian Larsen, John Andersen, Henrik Peter Bentzen, John Hansen, Torben Skov, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Mogens Holme, Hans Larsen, Henrik Leffers, Trond Meiring, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Reelt, Søren Bro, skal man blot gøre, hvad jeg læste meget fornuftigt hos en økonom, der forstod konsekvensen af guldstandardens afskaffelse: stille de midler til rådighed for borgerne, der er brug for til at skabe det lige og frie samfund, langt flertallet af Europas borgere efterspørger. Så længe varernes mængde er tilstrækkelig, er der intet problem.

Henrik Peter Bentzen, John Hansen, Anne Eriksen, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jeg tror ikke på, at politikerne ikke har fattet det. De er bare onde! Som du ofte skriver, medlemmer af den mørke triade. Oligarkernes håndgangne mænd og kvinder. Uanset hvad vi stemmer, Philip, så får vi den samme politik!

De har stjålet troen og håbet. Tilbage er kun misantropi.

Henrik Peter Bentzen, Niels Østergård, Anne Eriksen, Henrik Leffers, Trond Meiring og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Egentlig er det et ganske dramatisk resultat af den stadig stigende sociale skævvridning, der foregår i vores samfund.

Altså - artiklen angiver, at 117 mio. af Europas borgere ud af en samlet befolkning på 503 mio. egentlig er dybt fattige, og det modsvarer faktisk 23% af alle europæiske borgere - eller næsten hver 4, borger.

Det der gør det helt grotesk, det er de enorme summer, der er tjent i Europa, men hvert år som bringes i skattely.

Det andet der gør det grotesk, det er det faktum, at Europa egentlig ikke er fattig, men at de årlige indtjente værdier fordeles helt skævt. F.eks. i 2016 genererede Europas befolkning et BNP på hele 30.800 € pr. borger - altså 221.000 DKK pr borger fra spædbarn til olding.

Samtidig ser vi hver sommer de riges temmelig mange færgestore lystbåde med fast besætning, faste biler og fast helikopter sejle rundt i Middelhavet på substitueret brændstof. Og til klimamødet i Davos ankom i al beskedenhed ca. 1.520 store private jumbojets.

- Er det virkelig det samfund, vi ønsker os så brændende?.

John Andersen, Henrik Peter Bentzen, Flemming Berger, Torben Skov, Kim Houmøller, Anne Eriksen, Søren Bro, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring, Philip B. Johnsen og Jesper Sano Højdal anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Torben Skov
Det her er ‘Information’, hvor alene kamp for et spinkelt håb, før i tiden kostede livet, hvis man blev taget.

Henrik Peter Bentzen, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Der er vist kun én vej, og det er en gennemgribende nationalisering af produktionsmidlerne, og en efterfølgende total omlæggelse af produktionen. Men dette vil nok ikke ske uden sværdslag. Det mest spændende er faktisk, hvad der kommer først: Verdensrevolutionen eller Dommedag.

Jeg formoder det sidste, men jeg har jo før taget fejl; med lidt held vil de folkevandringer, som naturligt vil følge af klimakatastrofen, kunne danne grundlag for et verdensomspændende oprør mod den besiddende klasse. Det er nu, vi her i Danmark skal vælge side, for hvis vi fortsætter med at holde fattige folk fra andre lande ude, vil vi alle blive regnet for medskyldige, overprivilegerede som vi er i et globalt perspektiv.

"Vi kan jo ikke tage imod alle flygtninge i verden", er et meget brugt talepunkt, både på højrefløjen og i det såkaldte centrum-venstre, men hvis den globale opvarmning fortsætter i samme takt som hidtil, vil det snart ikke længere være et spørgsmål, vi har nogen som helst indflydelse på. Vi kommer til at tage imod alverdens flygtninge, hvad enten vi vil det eller ej.

Trump vil bygge en mur, men når først folkevandringerne får momentum, kan ingen mur eller grænsepæle stoppe floden af flygtninge. Når først der bliver for varmt i de varme lande, vil befolkningerne søge mod nord. Dyrene er allerede begyndt at emigrere i stor stil:

https://news.nationalgeographic.com/2017/04/climate-change-species-migra...

Flemming Berger, John Hansen, Torben Skov, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Niels - Du er en intellektuel våbenbroder der har forstået at det eneste der kan redde verden fra et kollaps er et socialistisk ejerskab til det afgørende system - internettet,der afgør krige,handel og investeringer med en virtuel verdensvaluta baseret på Blockchain-teknologien

Torben K L Jensen

Niels - Du er en intellektuel våbenbroder der har forstået at det eneste der kan redde verden fra et kollaps er et socialistisk ejerskab til det afgørende system - internettet,der afgør krige,handel og investeringer med en virtuel verdensvaluta baseret på Blockchain-teknologien

Man kan jo fastslå, at vores folkevalgte politikere faktisk lader denne enorme skatteflugt og grådighed ske:
- Dels lovgiver de ikke imod det, det burde være let.
- Dels er der faktisk politikere i Europa, f.eks. Luxembourg, Malta, Holland, Storbritannien, der ligefrem hjælper de styrtende rige med slippe for skat. Og er man rigtig dygtig til det, kan man endda blive valgt kommissionsformand for EU af medlemslandenes egne regeringsledere???

Nogle af vores europæiske politikere er selvfølgelig både udygtige, skruppelløse og/eller totalt ligeglade. Det ser man tydeligt i Italien netop nu, hvor det er lykkes for såkaldte "politikere", at bringe landet i regulær recession af betydelig størrelse - og på ganske få måneder, medens hele resten af Europa har højkonjunktur.

Faktisk har vores politikere splittet Europas befolkning op i en lille men enormt rig overklasse, en stor og stigende mellemklasse samt en hastigt stigende underklasse, og det er lykkes at få mellemklassen til at se ned på den urfattige underklasse.

Og medens den rige overklasses formue hastigt stiger, kæmper underklassen med arbejdsløshed og lavtlønnede jobs - så lavtlønnede, at mange i mellem-Europa med 2-3 deltidsjob slet ikke kan forsørge sig og deres familie, da de også har tilsvarende stigende transportomkostninger. Jeg syntes, vi virkelig skal sende en tak til Caritas og lignende, for de gør et virkelig stort arbejde.

Løsningen er absolut ikke demagoger som, Movimento 5 Stelle, Gule Veste eller f.eks. partier som Dansk Folkeparti eller danske Socialdemokratiet. Løsningen må være, at Europas folk opstiller lister over krav, og derefter opretter juridiske kontrakter med politikerne. Dem der kan, og vil opfylde kravene, og i øvrigt forstår dem, kan blive valgt - både i de lokale parlamenter og til EU.

Philip B. Johnsen

Der er intet af det forslået, der flytter noget eller ændre på udfaldet af klimakatastrofe, folkevandring og stigende sult i verden.

Krig!

Børnene har den 16 årige Greta Thunberg fra Sverige.

“You only speak of green eternal economic growth because you are too scared of being unpopular.

You only talk about moving forward with the same bad ideas that got us into this mess, even when the only sensible thing to do is pull the emergency brake.

You are not mature enough to tell it like is.
Even that burden you leave to us children.”

Citat 15 årige Greta Thunberg COP24 i december 2018 Katowice Polen.

Børn og unge der endnu ikke er blevet hjernevaskede i skolen.
Stem når i kan, stem på partier og kandidater, der siger sandheden om jeres fremtid.

Fra COP24 i december i Katowice i Polen 2018.
Greta Thunberg holder denne tale til beslutningstagerne for klimamålene.
Link:https://www.lifegate.com/people/news/greta-thunberg-speech-cop24
Link:https://youtu.be/HzeekxtyFOY

Advarslerne har lydt i ethundrede år.
I 1896 beskrev Svante Arrhenius (1859-1927) den menneskeskabte globale opvarmning ved afbrænding af kul, olie og gas.
Svante Arrhenius, a chemist who became Sweden's first Nobel prizewinner.

The father of climate change
Link: https://www.theguardian.com/environment/2005/jun/30/climatechange.climat...
Link: https://www.lenntech.com/greenhouse-effect/global-warming-history.htm#ixz

Philip B. Johnsen

Regulering af finansektoren.
Systemiske finansinstititutioner er international organiseret kriminalitet og bør ikke forveksles med menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet.

Finansiering til shipping bør reduceres, det er ‘ikke’ muligt fortsat i CO2 regnskabet, at sende halvfabrikata jorden rundt, tre fire gange, før det færdige produkt lander på hylden.
Produktion bør være tæt på forbrugeren.

Derudover bør der værre, få varianter udbud af samme type af færdigt produceret vare og varen bør altid være den ‘højeste kvalitet standart’ det er muligt at producere.
Højeste kvalitet standar bør være den eneste tilladte solgte vare, hvilket betyder afskaffelse af planlagt forældelse.

Planlagt forældelse, det er et princip inden for industrielt design, hvor et givet produkt bevidst designes, til at holde i en begrænset levetid, selvom det potentielt kunne holde længere.
Mine sparepærer er blevet af ringere kvalitet, lige siden den dag politikere bestemte glødepæren skulle udfases.

Nu bør danskerne bruge ‘pæren’ til at få pæren til at lyse længere, det gælder også regulering af, hvad finanssektoren kan investere i.
Finanssektoren bør som noget nyt arbejde for befolkningen, den regulering forventes påbegyndt nu.

Philip B. Johnsen

Der er fremtid i handel med Afrika, det er indlysende.

Der bør etableres rimelig og nyttig samhandel mellem Afrika er Europa, som mellem Nordamerika og Sydamerika, de er naturlige bæredygtige handelspartner på bæredygtig udvundet elektricitet, de menneskeskabte klimaforandringer indbyder til dette samarbejde, handel er frugtbart på længdekredsen af jorden båret af primært elektrisk energi, men i langt mindre grad rentabelt på bredekredsen af jorden på olie, gas og kul afbrænding.
“Planlægger at bygge 1.600 nye kulkraftværker i 62 forskellige lande.”

Kilde: https://coalexit.org/sites/default/files/inline-files/Regional%20Briefin...
Link: https://politiken.dk/udland/art6022506/Rapport-Kinesiske-virksomheder-vi...

Problemer vores egen politiske og økonomiske magtelite, interessere sig heller ikke for vores børns fremtid, det handler alene om magt, gæld og kortsigtet økonomiske gevinster til magteliten.

Et eksempel.
Ingen kan i takt med uligheden vokser betale bare en tilnærmelsesvis retfærdig pris for deres tøj, så produktionen flyttes til lande med børnearbejde slaveløn nogle få kroner om dagen, for fjortentimers arbejde om dagen og syv dage om ugen 365 dage om året, under sundhedsfarlige arbejdsvilkår, uden udluftning og ofte pga. tunge maskiner i sikkerheds uforsvarlige bygninger.

Kun de helt unge i familien kan arbejde, sidst i teenager årene, er deres øjne ikke gode nok og de kan ikke arbejde hurtigt nok.

Hele familier er økonomisk afhængige af de helt unge med gode øjne resten af familien arbejder for håndøre, de umuligt kan overleve af, det kræver mange børn, det er dyrt at være fattig.

Familien har ingen CO2 udledning, de køber intet, men Bangladesh forøger CO2 udledningen og Danmark får mindre, men kun på papiret naturligvis.

På blot 10 år er Danmarks import af varer fra Bangladesh øget med 377%.
Stort set hele væksten skyldes tekstil og beklædning, da denne varegruppe udgør 97% af den samlede import fra Bangladesh i 2016.”
Link: https://estatistik.dk/nyheder/bangladesh-klaeder-danmark-paa/

Philip B. Johnsen

Det er muligt, at politikere vil kaste rundt med tal for enten at de finder alternative energiformer i tide eller det når ikke at lykkedes i tide alligevel.

Pointen er, hvis der handles på udfordringerne, kan krig undgås.

Henrik Peter Bentzen, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Ja-dengang var der benhård oprørsvilje bag Information.

-Det er ikke kun børnene, der har Greta Thunberg. Det har vi alle. Det hun siger er hverken barnligt eller naivt. At hive i nødbremsen ér det eneste rigtige at gøre og med sikkerhed noget ingen af vore falske "repræsentanter" kan finde på at gå ind for.

-At tøjproduktionen flyttes til Bangladesh øgede profitten. Det gjorde da ikke tøjet billigere, at f.eks. danske tøjmærker flyttede produktionen. Det har reelt ingenting med konkurrence at gøre. Man mister ikke konkurrenceevne af at have en mindre profit.
Til gengæld har de høje profitter bevirket, at borgerne i Brande kan glæde sig til noget så vidunderligt som et babelstårn.

Niels Duus Nielsen, Henrik Peter Bentzen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Man kan ikke både være bange for socialisme og bekæmpe fattigdom.

Niels Duus Nielsen, Henrik Peter Bentzen, Flemming Berger, Gert Romme, Torben Skov, John Hansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Chile
Pia Raug

Så dyrker de korn på et alter i Chile.
Så hælder de mælk i en gammel kanon.
Så stabler de ved af forgiftede pile.
Så planter de ris på en tabt bastion.

Så spiller de bold med uskyldige bomber.
Så leger de skjul i et tomt parlament.
Så spiller de skak med de bittesmå stumper
af det, der engang var en stor præsident.

Så dyrker de vin i den stenede Mafia.
Så slagter de geder og får i en bank.
Så kører de rundt i en Rolls Royce i Sofia.
Så brænder de rubler og dollars og franc.

Så synger de sange om folkenes lykke.
Så synger de sange om folkenes sorg.
Så blæser de alle partier et stykke
og vælter den sidste papirtigers borg.

Flemming Skov-Larsen, Niels Duus Nielsen, Henrik Peter Bentzen, Trond Meiring og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Dogmatisk socialisme som i nationalisering af produktionsapparatet, planøknomi og regulering (ensretning) af befolkningen, er vist prøvet et par gange før. Uden større held.

Hast du etwas Zeit für mich?
Dann singe ich ein Lied für dich
Von 99 Luftballons
Auf ihrem Weg zum Horizont
Denkst du vielleicht grad an mich?
Dann singe ich ein Lied für dich
Von 99 Luftballons
Und, dass sowas von sowas kommt

99 Luftballons
Auf ihrem Weg zum Horizont
Hielt man für Ufos aus dem All
Darum schickte ein General
'Ne Fliegerstaffel hinterher
Alarm zu geben, wenn's so wär
Dabei war'n dort am Horizont
Nur 99 Luftballons

99 Düsenflieger
Jeder war ein großer Krieger
Hielten sich für Captain Kirk
Es gab ein großes Feuerwerk
Die Nachbarn haben nichts gerafft
Und fühlten sich gleich angemacht
Dabei schoss man am Horizont
Auf 99 Luftballons

99 Kriegsminister
Streichholz und Benzinkanister
Hielten sich für schlaue Leute
Witterten schon fette Beute
Riefen, „Krieg!“, und wollten Macht
Mann, wer hätte das gedacht?
Dass es einmal so weit kommt
Wegen 99 Luftballons

Wegen 99 Luftballons
99 Luftballons

99 Jahre Krieg
Ließen keinen Platz für Sieger
Kriegsminister gibt's nicht mehr
Und auch keine Düsenflieger
Heute zieh' ich meine Runden
Seh' die Welt in Trümmern liegen
Hab' 'n Luftballon gefunden
Denk' an dich und lass' ihn fliegen

Gert Romme, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@ Torben Skov,

Tak for sangen til Torben Skov og Nena.

Det var en virkelig tankevækkende sang, som Gabriele Susanne Kerner (Nena) fremførte i 1984. Det er 35 år siden, og dengang var tiderne endda langt mere optimistiske end nu.

Det var især disse 2 sætninger, der berørte mig:
"Ließen keinen Platz für Sieger".
"Kriegsminister gibt’s nicht meh" . . .

Torben Skov, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

En helt igennem velanbragt artikel. Den nærmest tigger om opfølgning. Selvfølgelig er det farligt for Europa med den stigende ulighed!

Og læg mærke til bemærkningerne om Tyskland, hvor arbejdsløsheden ikke er stor, men hvor vilkårene er truet af de stigende boligpriser ...

Hvordan er det, vi reagerer på det i Danmark? Hvordan vil det virke på bolugmarkedet med ghettoloven?

Hvordan vil det virke på boligmarkedet, at der nedrives gode, store, billige boliger - og at jorden fra dem sælges til privat udnyttelse?
Hvordan vil det virke, at man har givet tilladelse til, at lejere kan sættes ud af deres lejemål med begrundelse i, at deres lejlighed skal sælges?
Hvordan vil det virke, at de almennyttige boligselskaber - en andelsbaseret succes - ødelægges ved at deres opsparing af friværdi i Landsbyggefonden bruges til tvungne nedrivninger?

Forarmelse er også fratagelse af muligheden for at bo ordentligt til en betalbar husleje - i nærheden af arbehdsmuligheder. Hvornår skrives der om det?