Læsetid: 2 min.

Sikkerhedskonference i München: Vil nogen samle stumperne?

Årets sikkerhedskonference i München fokuserer på, at verden tilsyneladende bevæger sig i en stadig mere protektionistisk retning, uden at nogen viser globalt lederskab. Europa er slet ikke forberedt på den situation, hvorfor et af budskaberne på forhånd lyder: Brug flere penge på forsvaret
Chairman til MSC, Wolfgang Ischinger, præsenterer her Munich Security Report 2019, til den forestående pressekonference i  Berlin den 11. February 2019. 

Chairman til MSC, Wolfgang Ischinger, præsenterer her Munich Security Report 2019, til den forestående pressekonference i  Berlin den 11. February 2019. 

Alexander Becher

15. februar 2019

Hvis det ikke lige havde været verdens tilstand og dystre geopolitiske udsigter, det handlede om, ville titlen »Det store puslespil. Hvem vil samle stumperne?« lyde som en spændende udfordring. Men desværre er der tale om navnet på rapporten, der udgives forud for årets sikkerhedskonference i München (MSC) – verdens største konference for international sikkerhedspolitik. Den løber af stablen frem til søndag for 55. gang.

Fremmødet vil være rekordstort med en historisk stor kinesisk og amerikansk delegation og med 35 statsledere samt 80 udenrigs- og forsvarsministre fra hele verden.

USA tropper op med bl.a. vicepræsident Mike Pence, udenrigsminister Mike Pompeo og forkvinden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi. Der er afbud fra førende ledere som Ruslands Putin og Israels Netanyahu, der har skabt stor opmærksomhed på tidligere udgaver af MSC. Også Frankrigs præsident Macron har meldt afbud pga. sine indenrigspolitiske kvaler, mens Angela Merkel er tilbage i rampelyset i München efter flere års fravær.

Merkels ord vil der – som repræsentant for hele EU – blive lyttet grundigt til i år, hvor der især er fokus på Europas klemte position i stormagterne USA, Rusland og Kinas stadig mere rå økonomiske og militære spil.

Alt sammen en konsekvens af, at Pax Americana som garant for den liberale verden »endegyldigt er i opløsning«, som MSC-leder Wolfgang Ischinger flittigt betonede det ved en optakt i Berlin i begyndelsen af ugen.

Ingen plan B

I konferencens optaktsrapport lægges der ikke fingre imellem i de dystre analyser af en multilateral verdensorden i opløsning. Et særligt fokus ligger på handelskonflikten mellem Kina og USA, der med reference til »1930’ernes destruktive protektionisme« regnes som en af de største risici for verdensøkonomien og verdensfreden.

For USA handler det kun til dels om at opnå handelsfordele, men i højere grad om at bremse Kinas opstigning som økonomisk og geostrategisk stormagt. At Trump i stedet for at tæmme kineserne inden for rammerne af multilaterale institutioner som WTO smadrer den gensidige tillid i Vesten ved at spille alle mod alle, lægger rapporten ikke skjul på.

I denne »nye æra af kamp mellem supermagterne« er EU’s snart 27 lande »særligt dårligt forberedt på denne konkurrence mellem supermagterne. Den øgede usikkerhed om USA’s fremtidige rolle har ført til en fornyet diskussion om Europas strategiske selvstændighed«, slår rapporten fast om det, der betegnes som et »Europa uden en sikkerhedspolitisk plan B«.

Både i rapporten og især af Wolfgang Ischinger betones det derfor, at Europa og især Tyskland bør gøre »væsentligt mere for at bidrage til Europas strategiske styrke og handlekraft«.

Samstemmende hedder det i rapporten, at den tyske Forbundshær bør være mere villig til at intervenere i internationale konflikter på linje med den franske hær, og at et militært samarbejde skal ses mere som en reel styrke og stabiliserende kraft – som franskmændene gør – end som et middel til europæisk integration – som tyskerne gør.

På forhånd er der derfor ingen simple svar på MSC-rapportens centrale spørgsmål: Hvem der skal samle stumperne af det ødelagte puslespil. Her roses de tyske bestræbelser på at skabe en »global alliance af multilateralister« og det ellers fodslæbende tysk-franske samarbejde samt den ny handelsaftale mellem EU og Japan.

Men hverken Ischinger eller rapporten laden nogen tvivl om, at Europa kun kan skabe sin anbefalede »strategiske autonomi« med hård magt – altså oprustning.

Det er Ruslands nye SSC-8 missiler, der har ført til USA’s udtræden af INF-traktaten. Nato mener, at missilerne har en rækkevidde inden for de ifølge traktaten forbudte 500- 5.500 km, hvilket Rusland benægter. Her vises isenkrammet frem på det såkaldte Patriot Expo-center i Moskva.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karsten Nielsen

Jeg er 72 år og burde sidde og hygge mig, men for mig er der ingen tvivl om, at vi europæere befinder os i en yderst, yderst farlig situation i forhold til vores sikkerhed. Hovedskurken er ikke Rusland – men nu vores egen ”alliance”, der meget aggressivt kræver oprustning og kapacitet til at kunne slå først – under dække af missilforsvar og lignende. For nylig så jeg (i en lukket forsamling) et troværdigt foto af en slide, der blev vist i den russiske generalstab. Her pegede der atommissiler fra steder hele vejen rundt om landet – også ishavet – ind mod de store byer – og mod steder med russiske ballistiske atommissiler. Deres frygt er at blive offer for et ”strike-first” angreb fra vestlig side, så de ikke kan svare igen. De ser fx vores anti-missiler på fregatterne som led heri, og dette er baggrunden for deres bestræbelser på at skabe våben (meget hurtige missiler, droner under havoverfladen, mv.), som kan gennembryde missilforsvaret, og som de kan opretholde afskrækkelse med. Kun våbenindustrien og en snæver (mest vestlig) elite har interesse i dette vanvid. Det er derfor på høje tid, at vi almindelige borgere siger stop på alle tænkelige måder mod oprustning og militær tale. Vi må forlange nedrustning, våbenaftaler, forhandlinger – samt smide vores militærgale politikere på porten, så det kan mærkes. Det er ikke nok, at vi skriver i Information. Der skal handles resolut og meget bredere.

Johnny Christiansen, Steen Piper og Lars Løfgren anbefalede denne kommentar