Læsetid: 7 min.

Spanien strammer grænsen og tre andre af ugens vigtigste historier fra verden

Den spanske regering er færdig med at byde migranter velkommen, det amerikanske midtvest fryser -40 grader, og Zimbabwes hær står bag mord, voldtægt og væbnede røverier
Italien nægter at åbne deres havne for nødstedte flygtninge og migranter, og det har sat pres på Spanien, der siden begyndelsen af 2019 har modtaget 1.300 migranter, blandt andet via havnen i Malaga. 

Italien nægter at åbne deres havne for nødstedte flygtninge og migranter, og det har sat pres på Spanien, der siden begyndelsen af 2019 har modtaget 1.300 migranter, blandt andet via havnen i Malaga. 

Guillaume Pinon

2. februar 2019

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Spanien er ved at blive øm i de åbne arme

Spanien skulle kendes på sin flygtningevenlige politik. Det var signalet fra den nye socialistiske regering, der kom til magten sidste sommer.

Det var et klart »politisk budskab«, sagde udenrigsminister Josep Borrell, at man ville lægge afstand til det, han beskrev som Italiens »brutale isolationspolitik«.

Premierminister Pedro Sánchez var også klar i mælet:

»Det er vores pligt at være med til at afhjælpe en humanitær katastrofe. Vi vil tilbyde en sikker havn til disse mennesker og leve op til vores menneskerettighedsforpligtigelser,« sagde Sánchez, da han, som en af sine første handlinger som premierminister, i juni bød 630 flygtninge og migranter velkommen.

De var alle blevet afvist af Italien, efter at være blevet samlet op i Middelhavet af redningsskibet Aquarius.

Men der er nu tegn på, at Spanien ikke længere i samme grad vil fortsætte med at byde migranter og flygtninge velkommen med åbne arme.

Ifølge den spanske avis El País er Madrid slået ind på en hårdere kurs som konsekvens af, at der fortsat ikke er stablet et fungerende EU-samarbejde for modtagelse af migranter og flygtninge på benene, og især på grund af det stadig større pres fra migranter på Spaniens grænser, da andre ruter ind i Europa er blevet så godt som lukket ned.

»Vi er under et enormt migrationspres,« sagde en kilde i det spanske indenrigsministerium i denne uge til El País.

År 2018 markerede også et markant skifte i migrationsstrømmen. Hvor de fleste flygtninge og migranter tidligere ankom til Italiens kyst, så blev Spanien sidste år hoveddestinationen med 65.383 såkaldte uregelmæssige ankomster ifølge FN’s flygtningeorganisation, UNHCR – det er over halvdelen af det samlede antal, som ankom til Europa over både hav og land.

Til sammenligning lød Spaniens andel af det samlede antal ankomster i 2017 på 17 procent – og på blot ca. fire procent i 2016.

Mindre velkommen

Spanske medier rapporterer, at Spanien som konsekvens af det større pres er begyndt at være mindre villig til at tage imod de flygtninge og migranter, der er blevet samlet op af redningsskibe i Middelhavet, og som er blevet en kastebold mellem EU-nationer.

På grund af manglen på et fælles fungerende modtagesystem er enkelte EU-lande indbyrdes begyndt at forhandle sig frem til en fordeling af flygtninge fra båd til båd. Spanien har flere gange løst fastlåste forhandlingssituationer ved simpelthen at tage en større andel af flygtningene, men det er der nu ved at blive sat en stopper for.

Samtidig er de spanske myndigheder begyndt at nægte humanitære fartøjer i at forlade spanske havne og tage ud og deltage i redningsaktioner – officielt på grund af sikkerhedsproblemer med skibene, men ifølge El País i virkeligheden fordi, »myndighederne ikke ønsker på ny at være i en situation, hvor de er tvunget til at tage imod et skib fyldt med migranter, som ingen andre europæiske nationer ønsker«.

Desuden har Madrid optrappet det diplomatiske arbejde for at sikre flere EU-midler til at styrke Marokkos grænsekontrol for derigennem at dæmme op for migrationsstrømmen mod Spanien.

De fleste migranter, som kommer til Spanien, kommer netop via Marokko, hvis regering sidste år påstod, at landet havde stoppet 68.000 illegale migranter i at foretage rejsen til Spanien i årets ni første måneder.

  • »Som at få hovedet dukket ned i en spand isvand«

Det er en rigtig kold vinterdag i Huron, South Dakota i 1974-75.

Efter at have spist morgenmad hos mine værter bliver jeg spurgt, om jeg ikke har lyst til at prøve, hvordan det føles at være udenfor i minus 20 grader fahrenheit (knap minus 30 grader celsius). Tja, hvorfor ikke?

Jeg ved, det er koldt derude, men tænker ikke på først at sætte mig ned og omregne fahrenheit til celsius.

Udenfor er morgenhimlen lysegrå. Vinden har i nattens løb formet nye snedriver i det flade landskab.

Der er ingen mennesker at se ude på vejen.

Uden hue træder jeg ud ad døren. I et splitsekund føles det, som om mit hoved er blevet dukket ned i en spand isvand. Ansigtshuden brænder bogstaveligt talt. Oplevelsen er fysisk så voldsom, at jeg skynder mig indenfor igen.

Minus 30 grader celsius er ikke udenfor normen et sted som South Dakota. Med en kraftig vind kan man blive udsat for en kulde på sit ansigt, der svarer til minus 50 grader celsius. Det er noget, folk er vant til på de kanter. De ved, hvordan man undgår forfrysning.

Det er noget ganske andet, når en så ekstrem kulde trænger fra Nordpolen ned over alle delstater i Midtvesten og det nordøstlige USA i et fænomen, der siden 2014 er blevet kaldt Polar Vortex eller polarhvirvelstrømmen.

Det er præcist, hvad der er sket i de sidste par dage. Natten til torsdag faldt temperaturen i Mount Carroll, Illinois til minus 38 grader celsius. Snesevis af mennesker døde af forfrysninger. Så farligt kan det være at opholde sig udenfor.

Forskere siger, at polarkuldens drift sydpå skyldes opvarmningen af stratosfæren over Arktis, hvor den kolde luft cirkulerer mod uret. En pludselig opvarmning kan destabilisere hvirvelstrømmen og sende noget af den kolde luft længere sydpå.

Fænomenet blev først observeret i 1853. Om det skyldes global opvarmning, er genstand for heftig videnskabelig debat.

  • Zimbabwes hær står bag mord, voldtægt og væbnede røverier

Interne dokumenter fra zimbabwisk politi, som The Guardian har fået indsigt i, indikerer, at Zimbabwes hær har stået bag mord, voldtægter og væbnede røveri i forbindelse med en igangværende repressionskampagne i landet.

The Guardian har set 12 undersøgelsesrapporter, som zimbabwiske politimyndigheder har fremlagt for avisens korrespondent – øjensynligt i frustration over den straffrihed, som Zimbabwes hær ser ud til at nyde.

Rapporterne omhandler en række angreb angiveligt iværksat af hæren, som bl.a. omfatter to mord og et tilfælde af voldtægt imod en 15-årig pige.

Af rapporterne fremgår, at gerningsmændene var iført »uniformer« fra hæren eller »camouflagetøj« – sådanne formuleringer, der gør det muligt for politiet at undgå alt for eksplicitte anklager imod landets magtfulde militær.

Officielt har Republikken Zimbabwes Politi, som den nationale politistyrke hedder, udpeget »kriminelle elementer« iført stjålne hæruniformer som de skyldige i overgrebene og taget afstand fra anklager mod hær- og sikkerhedsstyrker for omfattende voldshandlinger som »opspind«.

Men i de fleste af de rapporter, The Guardian har haft til gennemsyn, omtales aktioner, hvor angrebsmændene var udrustet med automatvåben. Sådanne er kun ganske få personer i Zimbabwe uden for hærens og politiets kreds i besiddelse af.

Knuste håb

Mindst 12 personer menes at have mistet livet, da sikkerhedsstyrker åbnede ild mod civile under en tre dage lang generalstrejke, som tidligere på måneden blev gennemført på opfordring fra Zimbabwes fagforbund. Også en politimand blev meldt dræbt. Dødstallet forventes at stige.

De aktuelle voldsudbrud er de værste i Zimbabwe i mindst et årti og har knust tilbageværende forhåbninger om, at landet ville slå ind på en demokratisk reformkurs, efter at dets autokratiske leder igennem 37 år, Robert Mugabe, for 14 måneder siden blev tvunget til at gå af.

De lækkede dokumenter tyder på, at spændinger mellem hæren på den ene side og politi og civile sikkerheds- og retsmyndigheder på den anden er voksende.

Zimbabwes præsident, Emmerson Mnangagwa, har ved tidligere meldinger om vold begået af militæret imod civile reageret med »forfærdelse« og lovet, at alle gerningsmænd i sikkerhedsstyrkerne vil blive draget til ansvar.

Ikke desto mindre har hæren stået bag jævnlige repressionskampagner lige siden uafhængigheden i 1980, og disse er fortsat, selv om det var hæren, der var tvang Mugabe til at træde tilbage. Kun få dage efter Mnangagwas sejr ved et omstridt valg skød zimbabwiske soldater seks civile i hovedstaden Harare.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

  • Sagsanlæg over skovbrand sender USA’s største strømudbryder bankerot

BOSTON – Er det elselskabernes skyld, eller ligger klimaforandringer til grund for det stigende antal skovbrande i Californien?

Det er et af flere uafklarede spørgsmål, der er blevet rejst i forbindelse med elselskabet Pacific Gas & Electricitys (PG&E) opsigtsvækkende betalingsstandsning i denne uge.

Selskabets konkursbegæring hænger sammen med et krav om erstatning fra ofrene for skovbrande, som kan løbe op i 30 mia. dollar. Alene skovbranden Camp Fire i Paradise i november krævede 86 menneskeliv, og næsten alle byens boliger brændte ned.

Økonomer har i lang tid advaret politikere og offentligheden om den finansielle belastning, som skader på privat ejendom og infrastruktur hidrørende fra ekstreme vejrfænomener og oversvømmelser vil kunne påføre forsikringsselskaber, energiforsyningsselskaber og pengeinstitutter.

Det konkrete tilfælde i Californien giver en forsmag på dette fremtidsscenarie.

PG&E er Californiens største energiforsyningsselskab med 16 mio. kunder. Det distribuerer bl.a. strøm via elmaster til små byer i nogle af de tørreste områder af delstaten, hvor skovbrande – et jævnligt tilbagevendende fænomen – bliver hyppigere i takt med stigende sommertemperaturer.

Delstatsregeringen og ofrene påstår, at PG&E er skyldig i langt de fleste skovbrande og derfor hæfter for erstatningen. Ifølge myndighedernes udlægning skulle brandårsagen være mangelfuld beskæring af træer nær elkabler og master. Gnister kan antænde bevoksningen.

PG&E hævder derimod, at højere temperaturer, visne grene og skovdød bærer skylden. Alligevel gav politiundersøgelser sidste år selskabet ansvaret for 17 ud af 21 store skovbrande i Californien. Og samme konklusion vil måske blive draget for skovbrandene i 2018, herunder Camp Fire.

Californisk lov pålægger elselskaberne erstatningsansvaret. Det er årsagen til, at PG&E – et i øvrigt rentabelt selskab – søger beskyttelse under USA’s konkurslov.

Paradoksalt nok kan betalingsstandsningen ende med at få negative følger for udviklingen af vedvarende energi i Californien, særligt for solenergibranchen.

Det skyldes, at konkursloven i USA giver selskaber, der går i betalingsstandsning, en mulighed for f.eks. at genforhandle priskontrakter med leverandører. PG&E kan dermed tvinge leverandører af solenergi til at nedsætte prisen, der blev fastlagt ved indgåelsen af kontrakten flere år tilbage. Sidenhen er markedsprisen på solenergi faldet drastisk.

Californiens solenenergibranche er relativt ny og derfor belånt til op over ørerne. En lavere salgspris på strøm kan derfor bringe disse selskaber i en voldsom finansiel knibe.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu