Læsetid: 4 min.

Spaniens premierminister straffes for at være for føjelig – og for ubøjelig

Den moderne spanske stat udsættes for en gevaldig stresstest af striden om Cataloniens selvstændighedsambitioner. Catalanske politikere vender landets socialistiske premierminister ryggen og forårsager regeringskrise – og samtidig anklages »den vigtigste retssag« i Spaniens demokratiske historie mod catalanske separatister for at være »en politisk motiveret farce«
Den spanske premierminister Pedro Sánchez er klemt mellem de catalanske separatister på den ene side og højrefløjsoppositionen på den anden. De tre højrefløjspartier arrangerer demonstrationer som denne i Madrid i søndags til fordel for et samlet Spanien og imod indrømmelser til separatister.

Den spanske premierminister Pedro Sánchez er klemt mellem de catalanske separatister på den ene side og højrefløjsoppositionen på den anden. De tre højrefløjspartier arrangerer demonstrationer som denne i Madrid i søndags til fordel for et samlet Spanien og imod indrømmelser til separatister.

Oscar de Pozo/AFP/Ritzau Scanpix

15. februar 2019

Spanien er blevet kastet ud i en politisk krise, efter at den socialistiske premierministers forsøg på at bygge bro mellem centralregeringen i Madrid og den catalanske uafhængighedsbevægelse er kollapset.

Landets højrefløj har anklaget premierminister Pedro Sánchez for at være »forræder«, da han i deres øjne har været for imødekommende over for Cataloniens separatister. Men samtidig har catalanske politikere nu trukket deres støtte til Sánchez, efter han har nægtet at forhandle om en folkeafstemning om selvstændighed for den nordøstlige region.

Og lige meget hvor langt den spanske højrefløj og de catalanske medlemmer af det spanske parlament ellers står fra hinanden, så blev de enige om at trække tæppet væk under Sánchez, da de onsdag nedstemte hans mindretalsregerings finanslov for 2019.

Dermed er der lagt op til et snarligt parlamentsvalg, som ifølge meningsmålinger kan bringe højrefløjen tilbage til magten – hvilket meget vel kan betyde en tilbagevenden til en hårdere og mere kompromisløs linje overfor catalanske selvstændighedsønsker.

Det sker i samme uge som begyndelsen på den politisk sprængfarlige retssag ved den spanske højesteret mod 12 catalanske separatistledere, som spillede hovedroller i afholdelsen af en illegal folkeafstemning om uafhængighed, og som efterfølgende erklærede selvstændighed i oktober 2017.

De 12 på anklagebænken inkluderer medlemmer af Cataloniens daværende regionsparlament og ledere fra to indflydelsesrige separatistgrupper, og de står bl.a. anklaget for oprør, misbrug af offentlige midler og lydighedsnægtelse. Blandt dem er den tidligere catalanske vicepræsident Oriol Junqueras, som risikerer op til 25 års fængsel.

»Dette er den vigtigste retssag, vi har haft i vores demokrati,« sagde Carlos Lesmes, præsident for den spanske højesteret, umiddelbart før starten på retssagen.

I anklageskriftet står der, at løsrivelsesbevægelsen »brugte alle nødvendige midler for at opnå sit mål, herunder vold.«

Det afvises dog fuldstændigt af de tiltaltes forsvarere, som i stedet peger på den udbredte og barske politivold på dagen for folkeafstemningen i 2017.

Catalanske separatistpartier har sat spørgsmålstegn ved det spanske retssystems uafhængighed, og de fængslede catalanere beskriver sig selv som »politiske fanger«, som står anklaget i en »politisk motiveret farce«.

»Vi mener, at det spanske retssystem overhovedet ingen troværdighed har,« sagde lederen af Cataloniens regionalstyre, Quim Torra, denne uge. Og hans forgænger, Carles Puigdemont, der i 2017 stod i spidsen for separatistbevægelsen som regionspræsident i 2017, og som siden er flygtet i eksil, kalder retssagen for en »test af Spaniens demokrati«.

Uacceptabel retorik

Inden for de sidste uger er den spanske regering gået til modangreb mod de catalanske anklager om en politisk motiveret retssag. I en PR-offensiv beskrives Spanien som et velfungerende, moderne demokrati, og det understreges, at sagen mod de 12 separatister ikke er politisk forfølgelse, men udelukkende er funderet i retsstatsprincipper.

Sánchez har klandret catalanske politikere for at bruge en »provokerende og uacceptabel« retorik og siger, at de »baserer deres politiske projekter på falske fortællinger, som opildner til had og splittelse«.

Optakten til retssagen har været med til at skade forholdet mellem regeringen i Madrid og politikere fra Catalonien i det spanske parlament, som ellers hjalp Sánchez til magten sidste sommer.

Sánchez har erklæret, at han vil arbejde for at mindske spændingerne mellem centralregeringen og Catalonien, bl.a. ved at stille større autonomi i udsigt, men forhandlingerne brød sammen i sidste uge, da Sánchez nægtede at drøfte muligheden for en folkeafstemning om uafhængighed.

»Vi har støttet Pedro Sánchez’ regering i otte måneder uden at få noget igen,« gav Joan Tardà, medlem af det spanske parlament for det catalanske parti ERC, som begrundelse for, hvorfor han sammen med højrefløjen og andre catalanske parlamentsmedlemmer havde været med til at nedstemme finansloven.

Afstemningen blev af oppositionen set som et mistillidsvotum til Sánchez og hans regering. »Det er tydeligt, at vi er nået til vejs ende, og at denne pine ikke kan fortsætte. Spanien har brug for en ny regering og fortjener at få den så hurtigt som muligt,« sagde Pablo Casado, oppositionslederen fra det konservative parti Partido Popular.

Casado har tidligere kaldt premierminister Sánchez en »forræder«, der har ladet sig afpresse af de catalanske separatister, og han beskriver den nuværende situation som »den mest alvorlige, som det spanske demokrati har stået overfor« siden et fejlslagent militærkup i 1981.

Ønsker konflikt

Sánchez har endnu ikke reageret offentligt på afstemningsnederlaget, men inden afstemningen langede han ud efter både højrefløjen og de catalanske separatister: »De ønsker det samme: Et Catalonien i konflikt med sig selv og et Spanien i konflikt med sig selv.«

Det forventes, at Sánchez fredag vil meddele sit næste skridt, som efter al sandsynlighed vil blive at udskrive valg, formentlig til afholdelse i april. Det vil i så fald være det fjerde parlamentsvalg på blot otte år.

Meningsmålinger viser ifølge avisen El País, at Sánchez og hans socialistiske parti, PSOE, står til ca. 24 procent af stemmerne, mens venstrefløjspartneren Podemos, der er faldet i støtte, kan få 15 procent. Den modsatte fløj, med konservative Partido Popular (21 procent), centrum-højre-partiet Ciudadanos (18 procent) og det nye højrenationale parti Vox (10 procent), kan meget vel ende med at være i stand til at danne regering efter valget.

De tre partier – og specielt Vox, som ønsker at give meget mere magt til centralstyret i Madrid og står for et fast forsvar for et forenet Spanien mod separatistbevægelser – har vundet opbakning, da der i store dele af landet er voksende vrede rettet mod løsrivelsesbevægelsen i Catalonien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Gert Romme
Alvin Jensen og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selv 44 år efter general- og militærdiktator Franco´s død, hvor Spanien blev et demokrati, viste demonstrationen forleden dag, at fascisterne stadig tramper i gaderne i Spanien, og er ganske populære i Spaniens store overklasse.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Catalanske politikere "forårsager" regeringskrise - nåeh, ja, det kan man selvfølgelig godt sige.
Man kunne selvfølgelig også formulere det sådan, at der under den socialistiske regeringsleder fortsat er rejst sag mod Catalonske folkevalgte for højforræderi (de har nu siddet fængslet i over et år for at udskrive en vejledende afstemning om frigørelse - aldeles uden vold eller trusler om vold fra anden side end det statslige politi), og at Catalonien fortsat er frataget det selvstyre, de tidligere havde - måske kunne man tage det med i faktorer, der forårsager krisen?