Læsetid: 4 min.

Det største spørgsmål er næsten, hvorfor ingen er brudt ud af Labour før nu

Engang troede Chuka Umunna og Luciana Berger stærkt på, at Labour kunne forandres indefra. Mandag havde de endegyldigt fået nok og forlod partiet sammen med fem andre parlamentarikere – af vidt forskellige grunde
Syv Labour-parlamentsmedlemmer har meldt deres tilbagetrækning fra partiet, det meddelte de på et fælles pressemøde. I midten og på talerstolen står Chuka Umunna, der længe har været et stjerneskud i britisk politik.

Syv Labour-parlamentsmedlemmer har meldt deres tilbagetrækning fra partiet, det meddelte de på et fælles pressemøde. I midten og på talerstolen står Chuka Umunna, der længe har været et stjerneskud i britisk politik.

Stefan Rousseau

19. februar 2019

Det måtte jo komme.

Labour har lige siden Jeremy Corbyns udnævnelse til partiformand været et parti, hvor politikere bogstavelig talt ikke kunne holde ud at være i rum med hinanden.

At syv parlamentsmedlemmer mandag brød ud af partiet, og i første omgang danner deres egen uafhængige gruppering, bør ikke komme som et chok for følgere af britisk politik.

Spørgsmålet er, hvad der nu sker? Svaret blæser i vinden og kan være alt fra blot en yderligere kuriositet i et kaotisk Brexit-slutspil til begyndelsen på den største omvæltning af britisk politik siden Anden Verdenskrig.

Jeremy Corbyns inderkreds hører til på den yderste venstrefløj af det, siden Tony Blairs ankomst, midtsøgende arbejderparti.

Med løfter om en renationalisering af britisk infrastruktur (f.eks. jernbanerne), langt skrappere kontrol af og krav til den britiske finanssektor, afskaffelse af Storbritanniens atomforsvar, umiddelbar anerkendelse af den palæstinensiske stat og et farvel til det såkaldt særlige forhold til USA, er det ikke så mærkeligt, at en række politikere, der har haft hjemme i en helt anden ideologisk lejr, ikke længere føler sig hjemme i partiet.

Spørgsmålet er mere, hvorfor det ikke er sket før? Svaret er nok, at Corbyn-fløjens magtovertagelse af Labour kom aldeles uventet, og at man ganske enkelt ikke har været klar over, hvad Corbyn egentlig vil, skulle han blive premierminister.

Mange (også internt i partiet) har forsvoret, at Corbyn ville kunne komme til magten, men med udsigten til et muligt lynvalg, skulle Theresa May mislykkes med at overtale både EU og ikke mindst eget parlament til at godkende hendes Brexit-plan, er Jeremy Corbyn bookmakernes favorit til at få nøglerne til 10 Downing Street efter Theresa May.

Ræsonnementet hos afhopperne har formodentlig været: Hvis ikke nu, hvornår så?

Rygter om antisemitisme

Hvem er de så, udbryderne? Navnene er Chuka Umunna, Luciana Berger, Gavin Shuker, Angela Smith, Chris Leslie, Mike Gapes og Ann Coffey.

De to første er nok de mest markante.

Chuka Umunna har længe været et stjerneskud i britisk politik. Søn af en nigerianer, men født og opvokset i London, var han del af Ed Milibands forfejlede forsøg på at vinde magten i 2015 og var blandt favoritterne til at overtage lederskabet efter Miliband, før han trak sit kandidatur. Han er kun 40 år, veltalende, folkelig og politisk omtrent på midten – hvis Corbyn er til venstre og Blair til højre i Labour.

Luciana Berger er kun 38 år, men har været i parlamentet siden 2010. Hun anses som værende moderat ligesom Umunna. Jeg har mødt dem begge ved en Labour-partikongres for nogle år siden, da de var endnu yngre med stor tro på at forandre Labour indefra.

De deler et progressivt liberalt syn på verden samt en antipati for, hvad de ser som udbredt antisemitisme i Corbyns inderkreds. Berger, der er jødisk, har efter eget udsagn været udsat for utålelig antisemitisme fra venstrefløjsaktivister, og hun føler ikke, at Corbyn og partiets spidser i tilstrækkelig grad har taget afstand.

Rygter om antisemitisme på det yderste venstre og internt i Labour har længe floreret. Labours venstrefløj har vedkendt sig antizionisme, men ikke antisemitisme. Umunna, der er medlem af foreningen Friends of Israel, støtter op om udsagnet omkring problemer med antisemitisme i Labour.

Som værn mod fløjene

Mulig antisemitisme i en del af et parti er næppe en platform at starte en bred oprørsbevægelse på, men det her handler langtfra kun om antisemitisme.

Der har længe været rygter om forestående brud inden for Labour. En række prominente midtsøgende Labour-politikere føler sig tilsidesat og ligefrem mobbet efter Corbynisternes indtog.

Der har været tale om dannelsen af et nyt socialdemokrati, lidt ligesom det EU-venlige SDP, der opstod i 1981 ud af frustration over en EU-skeptisk ledelse, og som siden fusionerede med De Liberale og blev til Liberal-Demokraterne.

Der har også været rygter om skabelsen af et nyt liberalt parti, sågar med hjælp fra Tony Blair, der sidste år gav små antydninger om dannelsen af et parti, der kunne imødegå de styrkede fløje.

»Jeg tror ikke, det britiske folk vil være interesserede i en duel mellem Jeremy Corbyn og Boris Johnson,« sagde Blair dengang.

Nu er Johnson ikke ved magten hos de konservative endnu, men Theresa May har lovet, at hun ikke stiller op til det næste parlamentsvalg, så Boris Johnson kan meget vel ende i en duel om premierministerposten med Corbyn.

’Nogle gamle marxister’

Det store stridspunkt er naturligvis EU og Brexit. Jeremy Corbyn førte, på trods af Labours officielle støtte til remain-kampagnen, en ganske lunken valgkampagne tilbage i 2016.

Han er selv mangeårig EU-skeptiker, og han er, på trods af massivt pres fra dele af eget parti, ikke gået helhjertet ind for en ny folkeafstemning. En af udbryderne, Chris Leslie, sagde mandag til BBC:

»Vi har forskellige grunde til at forlade partiet, men at det sker nu skyldes naturligvis, at vi ikke kan forlige os med den måde, Labour har håndteret Brexit-problematikken på. Labour ledes i dag af, ja lad mig sige det, som det er, af nogle gamle marxister, der på en række områder er på den gale side af nettet i forhold til historien og den verden, vi lever i.«

Det er langtfra kun Labour, der slås med intern uenighed. Der har længe været meldinger om mulig opsplitning af de Konservative til et parti for EU og et imod.

Magasinet The Economist forudsagde for nylig en fuldstændig forvandling af britisk partipolitik:

»Hvis nogen tror, at Storbritannien kan gå igennem al den galskab, der omgærder Brexit-forhandlingerne, og efterfølgende vende tilbage til politik, som det var, er de helt galt afmarcheret,« skrev The Economist.

Det er svært at gennemskue omfanget af mandagens begivenheder, der meget vel kan fuse ud. Men er The Economists antagelse rigtig, kan de syvs udbrud vise sig, som de syv slørs dans, at være forsmagen på en langt større omvæltning, der kan få konsekvenser for magtbalancen i britisk politik, for Brexit-forløbet og dermed ikke bare for briterne, men for hele Europa.

Lederen af det britiske arbejderparti Jeremy Corbyn har reduceret en ekstraordinær krise i det britiske demokrati til en kamp for selv at blive premierminister
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Runa Lystlund
  • Ejvind Larsen
  • Torben K L Jensen
Runa Lystlund, Ejvind Larsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Ikke underligt at de 7 bliver en samlet gruppe der i virkeligheden har svigtet deres vælgere ved ikke at overlade deres plads i House of Commons til en ny Labour-kandidat (kan man i UK - valg i utide i valgkredsen) - blandt andet fordi kandidaterne i Labour ikke længere vælges af partitoppen men af medlemmerne i kredsen - ofte med en modkandidat. Ingen af de syv stod til genopstilling så jeg gætter på at Jeremy Corbyn ånder lettet op med en tanke der kunne være : Så slap vi da endelig af med nogle Blairites inden det næste (lynvalg) ?

Anders Graae, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Alvin Jensen, jens christian jacobsen, Benny Larsen, Jan Jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Man skal høre meget før ørene falder af...her er Angela Smith, der netop forlod Labour som en af de syv pga. det hun påstår er antisemitisme, og 5 minuter efter sin afgang vil hun gerne fortælle om det på BBC, hvor hun desværre ikke kunne lade være med at komme med en...racistisk bemærkning!! Selv Nyrup kunne ikke have skudt sig selv i foden mere in your face....

https://www.youtube.com/watch?v=bkviztuk_e4

Men hvorfor smuttede, manden som engang boede i Danmark med sin familie, men betalte skat i...Schweitz nemlig Stephen Kinnock, ikke med for at oprette et nyt liberalt (svarende til Venstre herhjemme) parti, som kan svare for de rige neoliberale bullshittere, men ikke for den britiske arbejderklasse?

Fordi så skal Kinnock vælges ind i parlamentet næste gang, fordi han er populær og ikke fordi Corbyn er populær. Men det er måske alligevel en bedre fremtid end at blive i Labour. Så tillykke til Helle og Stephen med hans snarlige partihop "all the people who think Taco Bell mild sauce is too hot will be very excited"....

Niels Duus Nielsen, Alvin Jensen, jens christian jacobsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Ja og i blandt os der ikke bryder os om antisemitter og gerne vil have tog der kører siger vi: "Da slap vi da endelig af med Corbyn!" En skam at den rimelige protest mod kapitalismens skævheder i UK i dag i form af opskruede ejendomspriser, for stor indkomstulighed og dårlige uddannelsesforhold valgte dette antikke koryfæ som leder.

Er det ikke useriøst at omtale antisemitisme og togdrift i samme sætning?

Steffen Gliese, Alvin Jensen, jens christian jacobsen og Benny Jensen anbefalede denne kommentar

Jeremy Corbyn er ikke den rigtige leder for Labour. Ikke fordi han er gammel, heller ikke fordi han er til venstre i partiet, men fordi han har udtrykt sig som brexittilhænger og fordi han opfører sig som populist. Han favner ikke partiet.

Af førnævnte grunde kan han ikke samle partiet, samtidigt har han opført sig skingert i hele forløbet op til det snart kommende Brexit. Vel at mærke hvis Brexit bliver realitet. Han er uforsonelig og kører frem med påstande om, at han ville have kunnet opnå bedre aftaler, hvilket er højst usansynligt.

Om han kunne have skabt bedre aftale er meget usandsynligt, for hvorfor skulle GB opnå meget bedre aftaler i EU end EØS landene, Schweiz, Norge, Liechtenstein og Island.

Problemet med brexittilhænger er, at de stadigvæk ikke har forstået GB's nuværende situation i verden. Bexittilhængere kommer fra den nemt påvirkelige del del af befolkningen, de gamle og de velhavende. Nu flygter alle de rige brexittilhængere til andre mere favorable og mere skattgunstige lande.

Brexit leverede usandheder og urealistiske forventninger om aftaler med EU. De ville ikke yde til fællesskabet EU, men de ville gerne nyde fra fællesskabet, akkurat som danske skatteflygtninge. Nyde med ikke yde må være det mest populære begreb for mange velhavende. Medmenneskeligt ansvar og ansvar til fællesskabet er også blevet en by i Rusland for mange.

Nyde men ikke yde, må være det mest populære begreb for mange velhavende. Medmenneskeligt ansvar og ansvar til fællesskabet er også blevet en by i Rusland for mange.

Jeg kan forstå at nogen mener at hvis man ikke ubetinget støtter zionismen så er man antisemit. Er det ikke en farlig devaluering af begrebet?

Anders Graae, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Katrine Damm, Alvin Jensen, Torben K L Jensen og P.G. Olsen anbefalede denne kommentar
Henrik Herløv Lund

UDBRUD IKKE NEDERLAG FOR CORBYN, MEN EN AFMAGSTDEMONSTRATION.

At højrefløjen nu begynder at forlade Labour er ikke et nederlag for Corbyn, men en afmagtsdemonstration, efter at de flere gange har forsøgt at vælte Corbyn, men er blevet stemt massivt ned af Labours medlemmer.

Det er da heller intet, som tyder på, at udbryderne vil have en politisk fremtid uden for Labour.

Og den kritik som ovenfor refereres af Jakob Illeborg er på mange måder helt hen i vejret.

1) At kritisere Corbyn for venstreekstremisme går helt fejl af, at Labours program under Corbyn slet og ret handler om at genskabe den engelske velfærdsstat og rulle Thatchers neoliberalistiske reformer tilbage.

Det er i realiteten klassisk socialdemokratiske, hvilket desværre vidner om, hvor langt til højre socialdemokratirerne siden har bevæget sig, ikke mindst inspireret af Blairs omfavnelse af neoliberalismen.

2) At kritisere Corbyn for "antismitisme" er også helt hen i vejret. Jo, Corbyn er kritisk overfor Israels "apartheid"lignende politik overfor palæstinenserne, Men det må siges at at være en berettiget og i Europa iøvrigt ganske udbredt holdning. Men at være kritisk overfor Israel har intet med antisemitisme at gøre. Beskyldningerne er snarere udtryk for et bevidst forsøg fra Israel og Israel - venners side på at sværte Corbyn og herigennem bremse kritikken af Israel.

3) Kritikken af Corbyns holdning til Brexit er lige så problematisk som de øvrige kritikpunkter.
Corbyn har klart udtalt sig imod et hard Brexit og det er ikke ham og Labour, som gambler med et hard Brexit, men May.
Men at Corbyn er og har været skeptisk overfor EU er korrekt, men ganske berettiget, når han fx har kritiseret at EU s indre marked og EU s økonomiske politik bygger på neoliberalistisk monetarisme.

Jeg finder det forstemmende, at Information bare lader Jakob Illeborg fylde spalterne med højresocialdemokratisk propaganda.

Anders Graae, Ellen Jeppesen, Egon Stich, Niels Duus Nielsen, Palle Yndal-Olsen, Steffen Gliese, Knud Gorm Jensen, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Chris R. B., Torben K L Jensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Torben K. L. Jensen
Jeremy Corbyn er født i 1949. Han er ikke for gammel, men han topstyrer, det fornemmes tydeligt. Den største fejl socialdemokrater i de fleste lande gør, efter min beskedne mening er, at toppen i partierne ikke forbereder generationsskifte og magten forbliver i
toppen, derved bliver der ikke skabt noget nyt og partierne stivner i et billede, der ikke altid er samfundstjeneligt. Når lederen så er væk, skabes der et magttomrum og det skaber ofte flerdelte partier.

Nej jeg tænker ikke på Tony Blair's New Labour.

Samme gælder flere partier. Det handler om at afgive magt og dele magten. Det har mange politikere og mennesker i det hele taget svært ved.

Jeg har været leder og ingen bliver lykkelig med en leder, der ikke deler magten og opgaverne. Noget skal tænde folk til en opgave, uanset om man er politiker eller leder af anden slags. Man tænder ikke mennesker ved at dominere dem og ikke lade dem komme til bordet. Der skal være en vis disciplin, men ikke kadaverdisciplin.

Henrik Herløv Lund.
Jeg citerer dig her med efterfølgende sætning.
"Jeg finder det forstemmende, at Information bare lader Jakob Illeborg fylde spalterne med højresocialdemokratisk propaganda."

Mener du, at Information bør forhindre kritik af Jeremy Corbyn, andre politikere og burde Information have censureret Jacob Illeborgs artikel?

Corbyn har et problem, ved at 7 i partiet har forladt partiet. Det får vælgerne til at undre sig og stille spørgsmål. Corbyn har også et andet stort problem. Han har meget at forbedre i GB og har sandsynligvis ikke mange penge efter Brexit, hvis han bliver valgt. Han lover vælgerne guld og grønne skove. Hvis han ikke lever op til, blot en anelse af det han har lovet, bliver han hurtig person non grata. Vælgerne er ikke så tålmodige og overbærende i dag. Resultaterne skal helst komme som et klik på en computer.

Mener du, at Information eller andre aviser bør censurere bestemte synspunkter?

Information tillader nærmest alle adgang til avisen. Det gør Politiken til dels også. Ville det ikke være udemokratisk at censurere artikler som denne eller f.eks artikler om CEPOS?

Ville det ikke begynde at ligne Ungarn eller Tyrkiet?

Torben K L Jensen

DU - har et problem,Runa Du fatter slet ikke dynamikken omkring en person hvis personlige integritet der aldrig har været tvivl om. Unge mennesker gider ikke de nuværende politikere - de vil nogen med visioner der peger frem til deres tid,som feks. Bernie Sanders og Jeremy Corbyn.
Og du har været leder. Vor herre bevares.

Jørgen Mathiasen

Hvad Jeremy Corbyn mener, at han kan og skal gøre med udsigten til en ny oprustning på atomvåbenområdet, er ikke godt at vide. Måske får vi det aldrig at vide, for der er ikke udsigt i meningsmålingerne til, at han bliver PM, og afskalningen fra hans parti har kun gjort det vanskeligere.

Toryerne er Brexit-partiet, Labours vælgere er imod Brexit, men Th. May vil gøre nærmest alt for, at Corbyn ikke kommer til at tage ansvar for noget som helst i forbindelse med Brexit, og det har han hidtil profiteret af. Det kan ske igen, hvis et parlamentsvalg kommer tilstrækkeligt længe efter Brexit-dag, og det derfor ikke længere spiller nogen rolle, at han selv medvirkede.

Skulle May, der er i gevaldige vanskeligheder, miste det sidste greb om skilsmissen med EU, vil Corbyn derimod komme i ilden, og det vil enten føre til, at han aldrig bliver PM eller sætte ham over for gevaldige udfordringer med partiet og vælgerne. Det tror en del af Labour ikke på, at han kan forvalte.

Steffen Gliese

Reelt har afskalningen betydet et skridt længere frem imod No. 10 for Corbyn. Flere af de nu afhoppede kandidater har forvaltet deres sæde i Underhuset imod flertal i deres egne valgkredse og har ydermere, iflg. debatterne i Guardian i går, nægtet at stå til regnskab i deres partiforeninger.
En af de forandringer, der er i Labour nu, er det modsatte af den centralisme, nogle vil dutte Corbyn på, nemlig udpegning af lokale kandidater, uafhængigt af partiledelsen.
Hvad man også glemmer er, at Labour stadig i meget høj grad ledes af fagforeningerne, der organisatorisk har indflydelse på samme måde, som det engang var tilfældet i Socialdemokratiet.
Meget af det, vi desværre har opgivet i Danmark, er heldigvis bevaret i England, til fordel for en omstilling af politikken i progressiv retning - bl.a. altså med offentlig overtagelse af de skamløst privatiserede infrastrukturelle virksomheder.

Anders Graae, Jan Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Torben K L Jensen
Som du kan se, er der en henvisning til meningsmålinger. Resten kan du læse i en informeret britisk avis.

Torben K L Jensen

Jøsse - jeg abonnerer på The Guardian/The Observer - aviser jeg altid læser med et gran salt resten følger jeg på det store udbud af britiske medier på YoyTube. Det synes jeg også du skulle tage at gøre.

Jørgen Mathiasen

Torben K L Jensen
Det er godt, at vi er nået til enighed om at informationen findes - så behøver vi ikke flere diskussioner om krystalkugler.
Du kan søge efter den aktuelle undersøgelse i The Guardian, som viser, hvor mange kredse Labour vil tabe, hvis det går til et parlamentsvalg, som et rent Brexit-parti.

Torben K. L. Jensen.

Dit citat.
"DU - har et problem,Runa Du fatter slet ikke dynamikken omkring en person hvis personlige integritet der aldrig har været tvivl om. Unge mennesker gider ikke de nuværende politikere - de vil nogen med visioner der peger frem til deres tid,som feks. Bernie Sanders og Jeremy Corbyn.
Og du har været leder. Vor herre bevares."

Mit svar til dig, Torben.
Jeremy Corbyn har ikke nogen integritet efter min mening. Jeg opfatter ham som en populistisk lidt ubegavet og arrogant politiker.

Bernie Sanders har efter alt at dømme en integritet, men jeg er bange for, at han er blevet for gammel. Han bliver 79/80 år, hvis han om to år bliver præsident.

Ja Torben og jeg har været ansat, leder, indehaver i et firma og undervist på en lang videregående uddannelse i mange herrens år. Jeg har også arbejdet på en fiskefabrik i 4 år i min folkeskole og gymnasietid, været hjemmehjælper og landmåler.

Ja vor herre bevares. Hvad har vi kællinger egentlig forstand på, Torben?

Steffen Gliese

Man kommer nok ikke udenom, at Corbyn har integritet - med alle de gange, han har fulgt sin samvittighed og modstået presset for at stemme i overensstemmelse med parti, men imod overbevisning.

Skal vi lige læse lidt i historiebogen for forfatteren til artiklen, der ikke syntes at have læst i den inden han afleverede sin artikel, og desværre fangede korrekturlæseren det heller ikke.

I 1983 startede David Owen SPD i England efter at være brudt ud fra Labour sammen med 4 andre, så det er altså ikke første gang det er sket.

Problemet med at overleve for nye partier i England er de engelske valglove der grundlæggende bygger på to-partisystemet, som tilgodeses netop i valgloven i forhold til nye minoritetspartier.

To- partisystemt handler grundlæggende om adelens politiske kamp mod borgerne(pøbelen), og lovende blev skredet i den tids ånd, og med henblik på bevaring af magten hos adelen, deraf også navnen på over - og underhuset.

Du kan ikke vælges til overhuset af vælgerne, men derimod udpeges, og et andet navns for dette overhus er "house of lords", - hvilket taler sit eget tydelige sprog om hvem der kan have sæde i dette fora.

Pøbelen kan derimod vælges til "hose of common", og igen afspejlet navnet ganske klart hvad meningen og intensionen er med opdelingen.

- Hvis ikke jeg husker meget galt, er det endog sådan, at "house of Lords" kan afvise at godkende et lovforslags, - indtil flere gange.

Niels Duus Nielsen

Rundt omkring på de britiske undergrundsmedier - fra Gordon Dimmack til George Galloway - er vurderingen af udbruddet ensstemmig: "Good riddance!"

Der foregår en ikke demokratisk diskussion på denne tråd.

Når enkelte kommentatorer begynder at kanøfle deltagere, nedgøre dem de er uenige med og kalde dem efterfølgende, så er man gået for vidt.

Vi diskuterer, at 7 politikere har forladt Labour I GB. Når jeg personligt tvivler på, at Corbyn er en den rigtige leder for Labour, bliver jeg mødt af hån, fordi jeg våger at nævne, at jeg selv har været leder i mange år. Som leder har jeg erfaret hvor svært det er at være god leder. Corbyn har efter min mening, ikke evnet at favne partiet og være den gode leder og har derfor mistet medlemmer. Labour er som hele GB delt i spørgsmålet om Brexit. Det bør ikke være en personlig fornærmelse, at jeg er uenig med nogen om synet på Labours ledelse og hans forhold til Brexit.

Med venlig hilsen Runa.

Den førnævnte kommentar.
"19. februar, 2019 - 22:00
Du er sgu en helt - Runa
Måske mest i egne øjne."

Når et parti splittes og politikere går ud af et parti bliver partiet svækket. Vælgerne begynder at tvivle på, om selve partiets indre liv er vigtigere end den politik de fører. Alle partiet har en højre og en venstre side. Hvis lederen ikke evner at holde partiet sammen, fordi han/hun ikke tolererer anderledes tænkende, så er vedkommende ikke en god leder, men en topstyrende leder.

Steffen Gliese, 20. februar, 2019 - 00:31

OK, Steffen så fortæl dog, - men et kig hos Wiki fortæller fortsat man ikke vælges til "house of Lords" men udpeges.

Det fungerer/fungerede tidligere som det indiske kaste system, - et socialt lag man var født ind i, og i engelsk forståelse var det naturligvis adelen.

Jørgen Mathiasen

@Runa Lystlund
Kritikken hagler ned over Corbyn i den britiske presse, men han er to gange blevet bekræftet af partimedlemmene som formand. Det bliver han måske ikke tredje gang, for formanden er på konfrontationskurs med Labour-vælgerne, som i stort omfang er modstandere af Brexit.

Desuden har Corbyn på trods af at bolden ligger på straffepletten og målet er tomt ikke været i stand til at trille bolden i mål: Meningsmålingerne viser, at de konservative i reglen har flest vælgere. - Vi bliver ikke klogere af ønsketænkning om, hvad de britiske vælger snarere burde gøre ifølge læsere af Information.

Jørgen Mathiasen

UPS: Hold lige et øje med MP'erne, for der er kraftige rygter om afskalninger fra det konservative parti til den nye uafhængige gruppe. Det kan føre til temmelig meget tumult, at Mays flertal skrumper, herunder også et nyt valg til parlamentet, og så vil Corbyn vil katapulteret direkte ind i ilden.

Steffen Gliese

Nej, Espen Bøgh, det engelske House of Lords udpeges i blandt den blandede grupper af fødte og adlede medlemmer, samt biskopper. Systemet reformeres løbende, af Underhuset, der for tiden ønsker at nedbringe antallet af medlemmer, da mængden af peers er voksende, bl.a. pga. folks lange levetid.
Det er vældig godt forklaret i det første afsnit her - herunder det faktum, at nye Ladies og Lords indstilles til valg af regeringen. https://en.wikipedia.org/wiki/Peerages_in_the_United_Kingdom

jan henrik wegener

Når man først jubler over at ens partifæller skrider ("good riddance") vil man måske senere kunne glæde sig endnu mere når ens potentielle vælgere gør det samme?

Steffen Gliese

Jan Henrik Wegener, sandheden er, at de pgl. har været forsøgt afsat i mange år i deres respektive valgkredse, men at dette først blev muligt med de forandrede opstillingsregler i Labour, som Corbyn har fået indført, hvor det er de lokale medlemmer, der vælger deres kandidat.

Knud Gorm Jensen

Knud Gorm Jensen
Runa Lystlund (RL) 3 citater:
"Når enkelte kommentatorer begynder at kanøfle deltagere, nedgøre dem de er uenige med og kalde dem efterfølgende, så er man gået for vidt." ...
" Mener du, at Information bør forhindre kritik af Jeremy Corbyn, andre politikere og burde Information have censureret Jacob Illeborgs artikel?"...
"Mener du, at Information eller andre aviser bør censurere bestemte synspunkter?"
Jeg synes, det er dårlig kommentatoretik ud fra indlæg på denne tråd fra Henrik Herløv Lund (HHL), at RL mere end antyder, at ham Lund han er nok tilhænger af censur! Uden at jeg skal gøre mig til en tro væbner for HHL - jeg er sikker på, at han sagtens kan forsvare sig selv - så er det min forståelse, at det handler om prioriteringer og om spalteplads. Giv rimelig plads også til folk, der mener noget andet end Jacob Illeborg!

Henrik Brøndum

@Rune Biskopstö Christensen

Enig i at der skal skelnes mellem kritik af statens Israel brutale politik overfor palestinenserne og antisemitisme. Efter min vurdering baseret på pressens omtale, er det dog ikke problemet i denne sag. Corbyn og inderkreds har kørt en kampagne grænsende til chikane mod jødiske Labour-medlemmer.

Efter at have reflekteret yderligere over mine egne ord, erkender jeg at ordvalget i sig selv kan betragtes som antisemitisk. Hvad jeg tror der sker her, er at to politiske fløje taler forbi hinanden. Den ene kritiserer den andens sprogbrug, i mens den anden fløj stiller sig uforstående over at blive slået i hartkorn med folk der hader jøder.

Når det så er sagt, så er det svært, de politiske og historiske forhold taget i betragtning, at betragte disse beskyldninger, som andet end identitetspolitisk fnidderfnadder, hvor man kritiserer form frem for indhold, og det er der ingen til venstre for den højre side der har gavn af.