Læsetid: 10 min.

Trump er blevet tilbageskuende. Stærkt tilbageskuende

Det mest forbløffende ved Trumps nylige tale til nationen var, at vi tilsyneladende har vænnet os til ham. Hans udenrigspolitik handler mest om at bryde ting ned, og hans hjemlige resultater har hidtil mest været retoriske. Alt burde se godt ud for Demokraternes genvinding af magten i 2020. Så hvorfor er det, man alligevel ikke er helt tryg?
Donald Trump under sin årlige ’state of the union’-tale. Hans publikum i salen, demokrater og republikanere, er længere fra hinanden end nogensinde, men det er også blevet mere sandsynligt, at Trump vil få en reel republikansk udfordrer til de republikanske primærvalg.

Donald Trump under sin årlige ’state of the union’-tale. Hans publikum i salen, demokrater og republikanere, er længere fra hinanden end nogensinde, men det er også blevet mere sandsynligt, at Trump vil få en reel republikansk udfordrer til de republikanske primærvalg.

D. Myles Cullen/Scanpix Ritzau

12. februar 2019

Det var en skam, at ikke flere mennesker så transmissionen fra sidste uges 2019 State of the Union-tale. For hvad man end kan mene om den, var den ret unik.

Mest bemærkelsesværdigt var måske, at den overhovedet fandt sted. Forbundsregeringen havde forinden været lukket ned i 35 dage, den længste nedlukning nogensinde. Fjendtligheden mellem medlemmerne fra de to partier var så mærkbar, at de knap kunne sidde i det samme rum.

Mellem vicepræsidenten og forkvinden for Repræsentanternes Hus, begge synlige under hele talen bag præsidenten, stod en mur af kold luft. Før talen verserede det rygte, at præsidenten for en gangs skyld ville prøve at hæve sig over partipolitik, uden dog at fravige sine ’grundprincipper’.

På forhånd måtte man selvsagt være skeptisk over for, om noget sådant overhovedet var muligt.

Det var det overraskende nok, på en eller anden måde. Trump-republikanerne jublede som på stikord ved lyden af hvert velkendt slagord.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jan Skovgaard Jensen

Egentligt kunne det undre at Information kun kan finde konservative kommentatorer til at udlægge amerikansk politik. Denne gang er det David Frum der som taleskriver skrev Bush masseødelæggelses-løgne om Irak.

Jeg troede først at det var cool-Obama, som var Lucius Cornelius Sulla i anekdoten om Romrigets forfald. Han udvidede overvågningsapparaterne til det groteske, han gav Trump 7 krige at lege med, han retsforfulgte ikke tortur-forbrydelse, men kiggede fremad. Tænkte han på Trump og hans valg af CIA-chef tortur-Gina. Trump behøver nærmest ikke at udnævne sig til dictator legibus faciendis et reipublicae constitienae, han blev det på hårdt arbejde fra sin forgænger....

Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Bettina Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"I stedet for individuelt at posere ved photo-ops, burde de lukke sig inde på et værelse, diskutere sig frem til et fælles politisk program og valggrundlag..."

Jeg har en teori, en konspirationsteori ganske vist, men hvem siger, at der ikke findes konspirationer indenfor politik?

Jeg tror, at Tulsi Gabbard, Elisabeth Warren og Bernie Sanders allerede har stukket hovederne sammen og har aftalt slagets gang:

Først sætter Tulsi Gabbard den udenrigspolitiske dagsorden; hun har nogle ganske markante og progressive holdninger til amerikansk krigsførelse rundt omkring i verden, og som aktiv soldat med rang af major, to gange udstationeret i Irak, kan hun ikke angribes for hverken at være en kujon eller militærteknisk naiv. Gabbards krav om at trække tropperne hjem og kun involvere sig militært, hvis USA er udsat for en konkret militær trussel, nyder allerede opbakning fra et stort flertal af vælgerne.

Dernæst, og sideløbende, sætter Elisabeth Warren den indenrigspolitiske dagsorden, med krav om Medicare-for-all, free college og en løn til at leve af; alt sammen noget, som et stort flertal af de amerikanske vælgere, endda langt ind i republikanernes rækker, støtter op om. Warren er et kendt ansigt, som mange amerikanere har tillid til, og hun har i det meste af sine karriere stået for progressive synspunkter.

Når dagsordenen så er sat, så ingen kan føre valgkamp uden at give udtryk for sin holdning til disse populære politiske programmer, melder Bernie Sanders sit kanditatur, hvorefter Warren og Gabbard trækker sig fra valgkampen og i stedet peger på Bernie, som takker for æren og gør Warren til vicepræsident og Gabbard til udenrigsminister.

En sådan valgstrategi vil give både republikanere og korrupte demokrater baghjul.

For tiden er det Tulsi Gabbard og AOC, der dominerer den politiske debat i USA, selv på de etablerede medier. Reaktionære kræfter forsøger efter bedste evne at bagtale de to stærke kvinder, men de er usårlige; indtil videre har kritikerne kun gjort sig selv til grin, for AOC mestrer kunsten at vende en ondskabsfuld tweet mod angriberen, mens Tulsi Gabbard udstråler en karisma, som det er mange år siden, vi sidst har set.

Alvin Jensen, Viggo Okholm, Steen Piper, Michael Boe, ingemaje lange og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Du har ret, Niels Duus. Det er et spørgsmål om tid, inden Bernie Sanders melder sit kandidatur, som Norman Solomon skriver på Common Dreams i dag.

Torben K L Jensen

Scenariet for 2020 med den trojka er fuldt ud lige så sandsynligt som Trump var i 2016 - drømmescenarie jeg går 100 % ind for - Niels.