Læsetid: 4 min.

Trump får en næse af Kongressen. Ingen penge til hans betonmur

Med et kompromis indgået mellem demokrater og republikanere i den amerikanske kongres bevilges penge til opførelse af et 90 km hegn ved USA’s grænse mod Mexico. Det er færre end i et budgetforslag fra december og lever langtfra op til præsidentens krav om en betonmur eller en stålbarriere på 300 km. På et vælgermøde i grænsebyen El Paso mandag lovede Trump at bygge muren alligevel
Migranter fra Mellemamerika har netop krydset Rio Grande og er kommet ind i USA, nær El Paso, Texas. Til trods for at kongressen ikke har bevilget penge til en mur, som Trump ønsker, gentog han sit løfte om at bygge muren på et vælgermøde i netop El Paso.

Migranter fra Mellemamerika har netop krydset Rio Grande og er kommet ind i USA, nær El Paso, Texas. Til trods for at kongressen ikke har bevilget penge til en mur, som Trump ønsker, gentog han sit løfte om at bygge muren på et vælgermøde i netop El Paso.

John Moore

13. februar 2019

I december og januar lukkede USA’s præsident, Donald Trump, store dele af forbundsadministrationen ned i 35 dage med et krav om at få bevilget 5,7 mia. dollar til en mur langs USA’s grænse til Mexico.

Mandag sagde demokrater og republikanere nej. Der vil ikke blive sat penge af på finansloven til opførelsen af en mur lavet af beton eller stålplader. I stedet blev de to partier enige om at bevilge 1,4 mia. dollar til at udvide et eksisterende hegn med 90 km langs visse strækninger af grænsen.

Kompromisset lignede til forveksling det budgetforslag, der var blevet vedtaget i december i senatet, og som præsident Trump først tilkendegav, han ville godkende, men så – efter pres fra konservative kommentatorer – afviste.

Hans beslutning førte til nedlukning af to tredjedele af forbundstatens ministerier og -agenturer. Som følge heraf faldt USA’s bruttonationalprodukt med 11 mia. dollar.

Det foreliggende kompromis er et dårligere tilbud til Trump. I budgetforslaget fra december blev der bevilget flere penge (1,6 mia. dollar) til at bygge et længere hegn (105 km).

Præsidentens virkede derfor ikke begejstret, da han mandag aften ankom til et vælgermøde i Texas i grænsebyen El Paso. I et interview med Fox News forud for hans en time og 20 minutter lange tale til 6.000 entusiastiske tilhængere sagde han:

»Jeg er lige blevet briefet om budgetforslaget, og jeg er ikke interesseret at høre mere om det. Jeg foretrækker at tale med Fox News.«

I sin tale sagde Trump:

»Bare så I ved det. Vi bygger muren alligevel … I dag begyndte vi at bygge den langs Rio Grande« (I Texas fungerer Rio Grande-floden som en grænse mellem USA og Mexico, red.)

Trumps usande påstand

Trumps rejse til El Paso var arrangeret med det specifikke formål at illustrere, at en mur bygget i 2008 af lodrette stålplader ikke alene har nedbragt antallet af ulovlige krydsninger af grænsen fra Mexico, men også har hjulpet byen med at bekæmpe kriminalitet.

Det var Texas’ justitsminister, Ken Paxton, der videregav den udlægning af udviklingen til Trump og opfordrede ham til at benytte historien i sin tale om »nationens tilstand« i sidste uge. Her nævnte præsidenten, at antallet af forbrydelser er faldet drastisk i El Paso, efter at grænsebarriereren blev opført i 2008.

»Før muren var El Paso en af de farligste storbyer i USA. Nu er det en af de mest trygge storbyer,« hævdede Trump.

Men statistiske oplysninger viser, at El Paso i årene før muren var den storby i USA med mindst kriminalitet, og at antallet af forbrydelser er steget svagt siden 2008. Præsidentens påstand er ikke alene misvisende. Den er faktuelt forkert. Det til trods gentog han denne åbenlyse usandhed på sit vælgermøde mandag aften i El Paso.

I amerikanske medier væltede kritikken ind over Trump. El Pasos republikanske borgmester, Dee Margo, var indigneret.

»Jeg ville ønske, at præsidenten havde tjekket justitsminister Paxtons falske påstand med mig, inden han sagde noget usandt,« sagde Dee Margo på CNN mandag

»Men jeg er glad for, at præsidenten kommer på besøg. Så kan han med sine egne øjne se, at vi sammen med vores mexicanske naboby, Ciudad Juarez på den anden side af floden, udgør en stor sammenhængende metropol på 2,5 mio. indbyggere. Gennem 400 år har vi været tæt forbundet.«

Tidligere kongresmedlem Beto O’Rourke, der af mange demokrater anses for at være partiets store håb og en sandsynlig præsidentkandidat i 2020, er født og opvokset i El Paso. I forbindelse med Trumps besøg mandag arrangerede han en protestmarch, hvor han holdt en tale for tusindvis af tilhængere blot halvanden kilometer fra det sted, hvor Trump holdt sit vælgermøde.

I sin tale forsvarede O’Rourke ikke alene El Paso, men også immigranter, der flygter fra fattigdom og kriminalitet i Mellemamerika. Forinden havde han i et blogindlæg fremlagt et ti-punktsforslag til en ny immigrationsreform.

Undtagelsestilstand

Det er usikkert, hvordan Trump vil reagere på kompromisset indgået i Kongressen.

På et kabinetsmøde i Det Hvide Hus skal Donald Trump ifølge mediet Politico have sagt:

»Jeg er ikke tilfreds med det. Det kommer ikke til at virke.«

Nogle republikanske politikere opfordrer præsidenten til at indføre undtagelsestilstand langs grænsen med henvisning til en »national krise«. Det skulle ifølge en lov fra 1970’erne give ham bemyndigelse til at anvende Forsvarsministeriets ingeniørtropper til at opføre en mur.

Men et stort flertal i Kongressen ville modsætte sig at blive frataget bevillingsmyndigheden, tilkendt lovgiverne i USA’s forfatning. Republikanske partiledere har advaret Trump mod den løsning, og demokraterne har truet med at gå til domstolene.

En anden model, som Det Hvide Hus overvejer, består i at tage penge fra ingeniørkorpsets arbejde med at dæmme floder op i nordlige Californien. Midler bevilget af Kongressen til at hjælpe Puerto Rico og Californien med genopbygning efter henholdsvis en tropisk orkan og skovbrande ville også blive kanaliseret til bygningen af en mur (et overvældende flertal af vælgerne i Californien og Puerto Rico er demokrater).

Fordelen ved denne model er, at Trump undgår at skulle erklære undtagelsestilstand.

Ikke desto mindre vil lovgiverne utvivlsomt føle, at præsidenten ved at rokere rundt på budgetposter har tiltaget sig beføjelser, som ikke tilkommer ham. De forventes derfor at lægge sag an ved domstolene.

Mandagens budgetforslaget er en tillægslov. I september sidste år vedtog Kongressen at finansiere en tredjedel af ministerierne og agenturerne, herunder Pentagon, frem til september 2019. Men budgettet for de resterende to tredjedele af forbundsadministrationen udløb 22. december.

Det er budgettet for disse ministerier og agenturer, herunder sikkerhedsministeriet, som republikanere og demokrater blev enige om mandag.

Præsident Trump har frem til midnat fredag til at underskrive budgetloven. Uden hans underskrift vil halvdelen af forbundsadministrationen lukke ned igen.

Offentligt ansatte i USA protesterer mod nedlukningen af statsapparatet.
Læs også
Donald Trump berørte i en tv-transmitteret tale fra Det Ovale Kontor emnet om en mur langs grænsen til Mexico. Men Trump ved, at han har tabt slaget om muren. For ham er det nu et spørgsmål om at redde, hvad der reddes kan af den symbolske mur, skriver Martin Burcharth i sin leder.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer