Nyhed
Læsetid: 3 min.

Trumps krav om repatriering af jihadister får blandet modtagelse i Europa

Tyskland vil gerne retsforfølge tyske IS-krigere, men imødeser dog store juridiske og praktiske vanskeligheder ved dette, mens Ungarn vil nægte alle europæiske jihadister indrejsetilladelse i Europa
De amerikanskstøttede kurdiskledede Syriske Demokratiske Styrker (SDF) tilbageholder hundredvis af udenlandske IS-jihadister. Trump skrev søndag på Twitter, at Storbritannien, Frankrig, Tyskland og andre europæiske allierede »må tage de over 800 ISIS-krigere tilbage, som vi har fanget i Syrien, og stille dem for retten.« På billedet ses SDF-soldater i Baghuz, hvor de seneste kampe har fundet sted.

De amerikanskstøttede kurdiskledede Syriske Demokratiske Styrker (SDF) tilbageholder hundredvis af udenlandske IS-jihadister. Trump skrev søndag på Twitter, at Storbritannien, Frankrig, Tyskland og andre europæiske allierede »må tage de over 800 ISIS-krigere tilbage, som vi har fanget i Syrien, og stille dem for retten.« På billedet ses SDF-soldater i Baghuz, hvor de seneste kampe har fundet sted.

Delil Souleiman

Udland
20. februar 2019

BRUXELLES – Donald Trumps krav til en række europæiske lande – blandt disse Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Danmark – om at repatriere og retsforfølge egne statsborgere, der har kæmpet for Islamisk Stat i Syrien, får en blandet modtagelse i Europa, hvor flere regeringer stejler ved udsigten til de vanskeligheder, der kan være forbundet med at skulle repatriere hundredvis af formodede jihadister.

Tyskland lovede mandag, at man vil retsforfølge alle tyske IS-krigere, men advarede dog om, at repatrieringen af dem kan blive »ekstremt kompliceret«.

Fra Paris var meldingen, at Frankrig ikke agter at imødekomme Trumps krav, fordi man i forvejen har en politik om at tage militante tilbage til Frankrig individuelt, dvs. »sag for sag«.

Tyskland må kunne sikre, at »retsforfølgelse kan lade sig gøre i praksis«, sagde den tyske forsvarsminister, Ursula von der Leyen. Men den bevisførelse og de vidneudsagn, som er forudsætningen herfor, kan blive meget vanskelige at tilvejebringe i Syrien, så længe der ikke her findes en regering, med hvilken Berlin har et »meningsfuldt forhold«, tilføjede hun.

Omgående varetægt

Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, pointerede, at repatriering kun vil være en mulighed, såfremt tyske IS-krigere kan tages i omgående varetægt, hvilket kan blive »ekstremt kompliceret at gennemføre« i fraværet af pålidelige juridiske oplysninger.

De amerikanskstøttede kurdiskledede Syriske Demokratiske Styrker (SDF) tilbageholder hundredvis af udenlandske IS-jihadister foruden disses koner og børn.

SDF bestræber sig i disse dage på at nedkæmpe gruppens tilbageværende krigere, der har forskanset sig i en enklave ved den irakiske grænse, der meldes krympet til blot en halv kvadratkilometer.

Mandag betegnede de kurdiske myndigheder deres tilbageholdte IS-krigsfanger som en »tidsindstillet bombe« og advarede om, at de risikerer at undslippe fangenskab, hvis kurdiskregerede autonome områder kommer under tyrkisk angreb.

En talsmand for de kurdiske myndigheder siger, at man ikke med forsæt vil sætte nogen IS-fanger på fri fod, men at det ret beset må være op til deres hjemlande at påtage sig ansvaret for dem.

Trump skrev søndag på Twitter, at Storbritannien, Frankrig, Tyskland og andre europæiske allierede »må tage de over 800 ISIS-krigere tilbage, som vi har fanget i Syrien, og stille dem for retten.«

Han advarede om, at alternativet kunne være at løslade dem, men at USA »ikke ønsker, at disse ISIS-krigere skal brede sig ud over Europa«.

At tage de udenlandske krigere, deres hustruer og børn tilbage »er givetvis ikke så let, som man forestiller sig i Amerika«, sagde Maas til journalister, der dækkede EU’s udenrigsministermøde i Bruxelles.

Ingen udleveringsaftaler

Kun få europæiske lande har ambassader i Syrien og Irak eller udleveringsaftaler for, hvordan de får deres egne borgere tilbage. At fastslå de pågældendes identitet og at indsamle beviser for deres tilhørsforhold til IS og for deres aktioner for IS vil i mange tilfælde kunne blive noget nær umuligt.

»Tyske statsborgere har en ret til at vende tilbage til Tyskland,« understregede Maas, og for deres koner og børn kan der være »humanitære« grunde til repatriering, anfører han.

Men når det gælder formodede jihadkrigere, vil dette kun kunne lade sig gøre, såfremt de kan »tilbageholdes øjeblikkeligt«, hvilket igen forudsætter »informationer og efterforskninger, som ikke aktuelt foreligger«.

Frankrig, hvis statsborgere udgør det største kontingent af europæiske IS-rekrutter, har tidligere kategorisk afvist at tage imod såvel krigere som deres koner, som der i alt menes at være 150 af i Syrien. Udenrigsminister Jean-Yves Le Drian har kaldt de franske jihad-frivillige for ’fjender’ af nationen og sagt, at de bør stilles for en domstol i Syrien eller Irak.

Men Nicole Belloubet, Frankrigs justitsminister, sagde mandag, at med USA’s tilbagetrækning vil den »geopolitiske kontekst være ændret«, uden at dette dog betyder, at Frankrig vil justere sin politik i første omgang.

»På dette stadie agter Frankrig ikke at respondere på Trumps krav om at tage hundredvis af militante tilbage – det vil vi gøre sag for sag,« sagde hun.

Hvad angår Storbritannien, har den britiske regering erklæret, at britiske IS-krigere udmærket kan vende hjem, såfremt de søger konsulær bistand hertil i Tyrkiet, men London anerkender også, at man står over for et dilemma, navnlig i henseende til hustruer og børn. Og over for en stor udfordring i forhold til at retsforfølge IS-krigere eller forhindre dem i at indlade sig på nye terrorhandlinger i deres gamle hjemland.

Belgiens justitsminister, Koen Geens, opfordrede søndag til, at der findes en »europæisk løsning« og manede til »rolig eftertanke og en analyse af, hvad der vil frembryde de mindste sikkerhedsrisici«, mens Ungarns udenrigsminister, Péter Szijjártó, kaldte spørgsmålet for »en af de største udfordringer for os i de kommende måneder«.

For de europæiske lande må »hovedbestræbelsen«, tilføjede Szijjártó, »være ikke at tillade dem at komme tilbage til Europa«.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Jon Henley

Håbet er, at Belgiens justitsminister, Koen Geens, vinder gehør for sine tanker om en "europæisk løsning".

Men .... sporene skræmmer.

De 28 lande bliver aldrig enige om en "europæisk løsning", som vel skulle findes i RIA, Rådet
for retlige og indre anliggender.

Storbritannien, der har det største antal syrienskrigere, deltager ikke i RIA fuldt ud eller kun på visse betingelser, Det samme gælder Irland og Danmark - og Storbritannien er i øvrigt på vej ud af EU.

Så er der Europarådet tilbage .... hir, hir

Har netop læst et interview i Stern med en tysk konvertit, der blev taget til fange af SDF. Manden fortæller journalisten, at det der med slavinderne....Islam påbyder ejerne at passe godt på dem og at tage dem på hospitalet, når de er syge.