Læsetid: 7 min.

USA og Rusland sætter kursen mod et nyt våbenkapløb i Europa

INF-traktaten, der eliminerede alle kort- og mellemdistance missiler i Europa fra 1987 og frem, vil blive smidt på historiens mødding til august. Det meddelte USA og Rusland i sidste uge, og indtil videre har de europæiske NATO-lande ikke gjort modstand. Hermed øges risikoen for et våbenkapløb på det europæiske kontinent, siger forsvarseksperter
Den 23. januar fremviste generalløjtnant Mikhail Matvejevskij for udenlandske diplomater og presse i Moskva det missilsystem, SSC-8, som USA og NATO mener overtræder INF-traktaten. Han sagde, at det konventionelle missil højst kan flyve 480 km, altså under de 500 km fastsat af traktaten.

Den 23. januar fremviste generalløjtnant Mikhail Matvejevskij for udenlandske diplomater og presse i Moskva det missilsystem, SSC-8, som USA og NATO mener overtræder INF-traktaten. Han sagde, at det konventionelle missil højst kan flyve 480 km, altså under de 500 km fastsat af traktaten.

Sergei Bobylev

9. februar 2019

Siden 1987 har INF-traktaten været en hjørnesten for fred og sikkerhed i Europa. I 40 år har ingen russiske atommissiler været rettet imod kontinentet. I samme periode har USA ikke haft taktiske atomvåben udstationeret i de europæiske NATO-lande.

I sidste uge besluttede først USA og dernæst Rusland at suspendere INF-traktaten – den aftale, som præsident Ronald Reagan og præsident Mikhail Gorbatjov underskrev i Washington i 1987.

Først meddelte præsident Trumps udenrigsminister Mike Pompeo, at USA vil forlade traktaten om seks måneder, medmindre Rusland skrotter et nyt missilsystem, som ifølge amerikanerne er i strid med INF-traktaten.

Nogle dage senere bedyrede præsident Vladimir Putin, at Rusland ville følge trop, og at han i øvrigt ikke længere ser nogen grund til at forhandle våbenkontrolaftaler med USA.

Begge sider står stejlt og mener, de har retten på deres side. Det nukleare diplomati, som under Den Kolde Krig holdt kommunikationen kørende i selv de mørkeste stunder og krisetider, er øjensynligt henlagt til et kapitel i historiebøgerne.

Verdens to største atommagter har i realiteten opgivet at føre dialog om masseødelæggelsesvåben, siger Daryl Kimball, direktør i tænketanken Arms Control Association i Washington, D.C.

»Vi har ikke haft en fortløbende dialog mellem USA og Rusland om atomvåbenkontrol gennem de sidste seks-syv år. Al fokus har været på konflikterne i Ukraine og Syrien. I mellemtiden er vores militære relationer – især inden for våbenkontrol – blevet forværret.«

Risikoen for et nyt atomvåbenkapløb er reel. Trump-regeringen har signaleret, at forskning i og udvikling af nye kort- og mellemdistanceraketter er undervejs og vil begynde for alvor, når USA efter planen træder ud af INF-traktaten i august.

INF-traktaten

  • INF-traktaten er en hjørnesten for bevarelsen af fred og sikkerhed i Europa.
  • Traktaten trådte i kraft i 1988. Inden for tre år havde USA og Sovjetunionen tilintetgjort alle deres kort- og mellemdistance atomvåbenraketter (500-5.500 km).
  • Aftalen kom i stand, efter at USA havde udstationeret en ny generation af Pershing krydsermissiler i flere europæiske lande.
  • Udstationeringen blev mødt af store fredsdemonstrationer, men banede vej for forhandlinger mellem USA og Sovjetunionen og resulterede i tilintetgørelse af de farlige atomvåben.

Det åbne spørgsmål er, hvorvidt USA på et senere tidspunkt vil anmode et eller flere NATO-lande i Europa om tilladelse til at opstille nye kort- og mellemdistanceraketter.

Det undlod viceudenrigsminister Andrea Thompson at svare på i en videobriefing med amerikanske og europæiske journalister i denne uge. Men ifølge Daryl Kimball har Trump-regeringen allerede haft søgere ude hos et par NATO-medlemmer.

En kort lunte

Opstilling af nye taktiske atomvåben i Europa kan blive et mareridt for NATO.

I 1980’erne fandt der massedemonstrationer sted i både USA og vesteuropæiske lande – især Tyskland – mod opstillingen af de amerikanske Pershing II missiler i Europa. Beslutningen var blevet taget af Reagan-regeringen som modsvar på Sovjetunionens overvægt i SS-20 atombærende raketter, der med en rækkevidde på 5.000 kilometer kunne nå hele Vesteuropa.

Kort- og mellemdistanceraketter – der har en rækkevidde på mellem 500 og 5.500 kilometer – udstyret med nukleare sprænghoveder anses for at være en større sikkerhedsrisiko end interkontinentale ballistiske missiler. Det skyldes, at der kun går ti minutter fra affyring til nedslag. Det giver den militære kommando i det angrebne land for lidt tid til at vurdere, om faren er reel eller ej, inden de skal tage stilling til at beordre gengæld.

Interkontinentale missiler tager omkring 35 minutter fra affyring til nedslag.

»Det var INF-missilers korte lunte, der banede vej for INF-traktaten mellem USA og Sovjetunionen i 1987,« siger Hans M. Kristensen, der leder Nuclear Information Project ved American Federation of Scientists i Washington, D.C.

Alt andet lige var INF-traktaten en triumf for USA og de vesteuropæiske lande. Sovjetunionen gik nemlig med til at tilintetgøre et arsenal af SS-20-raketter, der var mere end dobbelt så stort som det antal Pershing II missiler, USA skulle skrotte.

Hans M. Kristensen er en førende atomvåbenekspert i USA. Før han kom til USA for 25 år siden, arbejdede han for Greenpeace og beskæftigede sig med dansk atompolitik, herunder sagen om den amerikanske flybase i Thule, hvor USA mellemlandede B 52-fly udstyret med atomvåben i strid med officiel dansk politik.

Han er tilbageholdende med at forudsige et nyt atomvåbenkapløb i Europa, hvis INF-traktaten falder bort.

»Det er for tidligt at sige, at vi uden INF-traktaten vil få flere atomvåben. Men det bekymrer mig, at begge sider i deres planlægning lægger vægt på, at kort- og mellemdistanceatommissiler skal spille en rolle igen,« siger han.

Ruslands nye våbensystem

Den umiddelbare begrundelse for Trump-regeringens plan om at trække USA ud af INF-traktaten er Ruslands opstilling af et konventionelt missilsystem, som går under navnet SSC-8. Fire hærbataljoner skulle være i besiddelse af op til 100 missiler. Flere af bataljonerne er udstationerede i det vestlige Rusland.

USA og NATO siger, de har observeret prøveaffyringer af SSC-8-missilet, hvis rækkevidde skal have været over 500 km. Rusland hævder, at det højst kan flyve lidt under 500 km. Alle konventionelle og nukleare raketter, der har en rækkevidde mellem 500 og 5.500 km, er forbudte af INF-traktaten.

I slutningen af januar fremviste det russiske forsvarsministerium missilsystemet i Moskva for vestlige diplomater og presse, men selve missilet var ikke udstillet, og hverken inspektion eller spørgsmål var tilladt.

Selv om de opstillede SSC-8-missiler er udstyret med konventionelle sprænghoveder, skal de være lette at omstille til at affyre atomsprænghoveder.

Rusland har afvist at give vestlige forsvarseksperter adgang til at inspicere SSC-8-missilet og overvåge prøveaffyringer. Som modargument hævder Putin-styret, at USA’s opstilling af missilforsvarssystemer i Polen og Rumænien potentielt er i strid med INF-traktaten.

Missilforsvaret i Østeuropa består af det antiballistiske missil SM-3, som er ombygget fra et raketskjold benyttet af amerikanske krigsskibe med navnet Aegis. Ifølge Rusland kan affyringsrampen for en SM-3 let laves om til at benytte et angrebsmissil med en rækkevidde på over 500 km.

Den påstand kalder USA’s regering »propaganda«. De fleste amerikanske forsvarseksperter afviser, at opstillingen af det ombyggede Aegis-system i Polen og Rumænien skulle være en åbenlys overtrædelse INF-traktaten.

Den kendte atomvåbenekspert Theodore Postol ved Massachusetts Institute of Technology har dog beskrevet missilforsvaret i de to østeuropæiske lande som et »potentielt traktatbrud«.

Daryl Kimball ved Arms Control Association vurderer, det er et »legitimt emne« for russerne at bringe op, selv om USA efter hans mening ikke har overtrådt INF-traktaten.

»Desværre har Trump-regeringen afvist at diskutere dette emne med Rusland,« siger han.

Et tillidsbyggende træk

Ligesom flere andre amerikanske forsvarseksperter mener Kimball, at USA som en tillidsbyggende foranstaltning burde tilbyde Rusland en mulighed for at inspicere missilforsvarssystemerne i Polen og Rumænien. Som modydelse kunne USA få adgang til at tjekke Ruslands SSC-8-missiler.

Under briefingen med viceudenrigsminister Andrea Thompson i denne uge spurgte Information, om en sådan gensidig inspektion ikke ville være værd at afprøve. Det kunne måske redde INF-traktaten.

»Hvorfor skulle Rusland have lov til at kigge på vores missilforsvar! Vi ved, det er i overensstemmelse med INF-traktaten. Russerne laver propaganda. De lavede et stort nummer ud af at vise deres SSC-8-missiler frem i Moskva. Men ingen fik lov til at stille spørgsmål,« svarede Thompson.

Viceudenrigsministeren, der har ansvar for våbenkontrol, fortsatte:

»Vi har gang på gang givet russerne en liste over, hvad de bør gøre for at overholde traktaten, og hver gang svarer de, at de ikke overtræder den.«

Hertil siger Hans M. Kristensen:

»Thompson svarer ikke på spørgsmålet. I stedet for at søge frem til en løsning, så bruger hun stram juridiske logik til at lukke døren. Trump-regeringen har besluttet at trække sig ud af aftalen, så de er ikke interesseret i noget som helst andet, end at russerne indrømmer deres fejltrin.«

Noget andet er, om Ruslands nye konventionelle våbensystem udgør en reel sikkerhedstrussel mod NATO-landene i Europa, uagtet om SSC-8-missilerne kan flyve en distance på lidt under eller lidt over 500 kilometer.

Det afviser Daryl Kimball.

»Både USA og NATO har tilstrækkelig konventionelle og nukleare våbensystemer, der kan destruere ethvert mål i Rusland, herunder SSC-8-missiler. Der er ingen logisk militær begrundelse for at opstille nye amerikanske landbaserede missiler i Europa,« mener den amerikanske våbenekspert.

Det synspunkt er NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg tilsyneladende uenig i. I et interview med Politico i Davos i slutningen af januar sagde han:

»Vi vil tage en afmålt og forholdsmæssig beslutning, der vil have et forsvarsmæssigt og afskrækkende element. Vi kan ikke tillade, at Rusland fortsætter med at overtræde aftalen uden konsekvenser, det undergraver respekten for INF-traktaten og andre våbenkontrolaftaler.«

Kina og Indien

USA har i lang tid anset INF-traktaten for at være en akilleshæl vis à vis Kina, der har opbygget et anseligt arsenal af kort- og mellemdistanceraketter. Kina er ikke medunderskriver af INF-traktaten.

Præsident Trumps sikkerhedsrådgiver John Bolton har flere gange slået til lyd for, at USA bør opstille landbaserede INF-missiler i det vestlige Stillehav som en afskrækkende foranstaltning og manifestation af amerikanernes vilje til at forsvare deres militære overhøjhed i Østasien.

Risikoen for et våbenkapløb med Kina har givet næring til et forslag om at lave en ny international INF-aftale, der omfatter flere lande end USA og Rusland. Det foreslog Ruslands viceudenrigsminister Sergej Rjabkov tidligere i denne uge.

Det er imidlertidig tvivlsomt, om Kina og f.eks. Indien er interesseret i et sådant initiativ.

I Washington frygter man først og fremmest, at INF-traktatens forlis kan få graverende konsekvenser for den sidste store våbenkontroltraktat, nemlig New START fra 2011. Traktaten halverer antallet af sprænghoveder benyttet i interkontinentale missiler til 1.550. Den udløber i 2021.

Præsident Trump har kaldt New START en »dårlig handel« for USA, og sikkerhedsrådgiver Bolton forventes at ville overtale Trump til at lade traktaten udløbe i 2021 uden at forny den.

»Hvis den traktat får lov til at udløbe, vil vi ikke længere have lovligt bindende begrænsninger på verdens to største atomvåbenslagstyrker for første gang siden 1972. Det vil med sikkerhed øge risikoen for et atomvåbenkapløb mellem de to lande,« konkluderer Daryl Kimball.

New START-traktaten kan måske blive reddet på målstregen. Den udløber i begyndelsen af februar 2021. Hvis Trump taber præsidentvalget i 2002, træder han tilbage 19. januar 2021. En anden præsident vil have omkring tre uger til at forlænge traktaten med endnu ti år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
Johnny Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"I samme periode har USA ikke haft taktiske atomvåben udstationeret i de europæiske NATO-lande"
Ikke korrekt. NATO/USA har ca. 300 kortrækkende, taktiske atommisiler placeret i Tyskland, Holland, Italien, Tyrkiet og England.
Hertil kommer den regelmæssige "navigation" med USA-destroyere af Aegis-klassen i Østersøen og Sortehavet. Skibe, der er udstyret med langtrækkende Tomahawk-missiler, der hurtigt kan omstilles til kernevåben.
Måske skulle danske medier interesserer sig lidt mere for den livlige trafik af amerikanske krigsskibe i Østersøen. Tænk om der blev brugt lige så megen spalteplads på sligt som når en opdukket russisk ubåd sejler gennem Storebælt. Så er fanden løs i Laksegade, og det meste af den danske krigsmaskine er sat i højeste alarmberedskab.
Det ville da også klde Inf., hvis man skrev lidt om opstillingen af Patriot-missiler 60 km fra Kalaingrad på polsk side. Eller at det "neutrale" Sverige er så integreret o NATO, at det er svært at få øje på neutraliteten. Således har svenskerne køb for 6 mia Patriot-missiler.
Come on, Burchardt - der mangler virkelig meget i din artikel.

Mikael Velschow-Rasmussen, John Andersen, Flemming Berger, Jens Bryndum, Tonny Helleskov, Bettina Jensen, Jakob Trägårdh, Henrik Leffers, Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, Harald Strømberg, Søren Bro, Lars Lund, nils valla, Søren Fosberg, Jan Weber Fritsbøger, Britta Dueholm, Hans Aagaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Torben Skov og Johnny Christiansen anbefalede denne kommentar

Hvis den aktuelle konflikt med Rusland ender i noget snavs, er det paradoksalt, at Fredens Projekts ekspansionsiver initierede hele balladen i Ukraine i 2014.

Lars Løfgren, Jens Bryndum, Bettina Jensen, Niels Duus Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Atomvåben er den billigste form for militær magt - NATO halter langt bag ud når der gælder cyper-våben og derfor er det først nu man ser hele hypen om Huawei.

Her er ikke så meget at sige kun at vi har "idioter" siddende på magten på begge sider og så har disse halevedhæng som gør hvad fædrene siger. Mennesket har kun en mulighed: at nægte at være med på fjendetrusler og så må vi nok igang igen med store ikke-voldelige aktioner fra barn til ældre.medierne må så også vågne op og sige fra. Om jeg tror på det lige nu? næ desværre,men jeg menr det.

John Andersen, Flemming Berger og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar

Håber at USA træder ud af NATO, så kamphanerne kan pege missilerne over Stillehavet, i stedet for at gøre Europa til en eventuel fremtidig val, hvad der jo er hovedårsagen til, at USA overhovedet gider NATO. I øvrigt må den menige dansker jo lige huske på, at hvis der for alvor starter en krig, vil USA med det samme bombe sundet og bælterne for at spærre den russiske flåde i den botniske bugt inde, og det er så vores nærmeste allierede, med sådanne allierede behøver man slet ikke fjender.

John Andersen, Flemming Berger, Ivan Breinholt Leth, Lars Lund, Per Torbensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Søren Bro, jeg har spillet en del krigsspil på computeren, hvor netop dette bombardement af de danske sunde og bælter er et afgørende strategisk træk, som dog af spillemæssige grunde ikke er tilladt, fordi spillet så ville blive relativt kort:

I RL ville russerne omgående svare igen med et first strike rettet mod USA, hvorefter USA ville afsende sine atommissiler mod Rusland, og det ville så være slut, både på spillet og på alt civiliseret liv på den nordlige halvkugle.

John Andersen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Søren Bro og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

For ganske få dage siden beskyldte amerikanerne russerne for at deres nye missiler rakte for langt. Derpå indbyder russerne amerikanerne til at dokumentere deres påstande, hvilket ikke sker - hvorpå russerne inviterer amerikanerne (og EU-repræsentanter) til at se missilerne ved en teknisk opvisning. Det takker man også nej til.

Men påstanden bliver man ved med at ride på. Gyng-gang. Det virker jo.

Charlotte Bæk, John Andersen, Lars Lund, Søren Bro, Jan Jensen, Lars Løfgren og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Denne dobbeltbindende taktik er ofte set - den anvendes bl.a. i Venezuela p.t., hvor europæiske og amerikanske politikere og opinionsdannere hævder at oppositionen blev ekskluderet fra præsidentvalget ... men sandheden er at den boykottede valget. Fordi den vidste at den ville tabe det.

Men nu har man en svanefortælling, som i virkeligheden er en grim ælling.

John Andersen, Flemming Berger, Lars Lund, Torben K L Jensen, Jan Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det er ret bekymrende, at europæiske politikere så ukritisk følger trop, når USA fører an i en eller anden international svinestreg. Andetsteds i avisen har jeg argumenteret for, at EU, alt taget i betragtning, er en god ting, men når så en række europæiske ledere med Donald Tusk i spidsen støtter om om et kup i Venezuela, kommer man jo helt i tvivl, om vi ikke var bedre tjent med at stå uden for dette sammenrend af karrierepolitikere.

At Anders Samuelsen er en nar, vidste vi jo i forvejen, men jeg havde faktisk ikke forventet, at tyskerne og franskmændene ville bakke op om ulovlige interventioner. At den højreorienterede italienske regering er enig med mig i min fordømmelse af både dette kup og af konspirationsteorien om, at Putin er den inkarnerede djævel, skyldes jo nok, at de frygter, at de øvrige europæiske ledere pønser på at blande sig i Italiens interne forhold.

Hvis vi tager demokratiet alvorligt, må vi respektere befolkningens ønsker og valg, hvad enten det er i Rusland, Venezuela eller Italien.

Berith Skovbo, John Andersen, Flemming Berger, Lars Lund, Søren Bro, Jan Jensen, Torben K L Jensen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar

INF-traktaten er det bedste der er sket min generation her i Europa. Væk med al det atom-lort. Jeg kan huske, at når man var syg der i slut-1970'erne og 1980' erne og man var tvunget til at sidder med sine forældre og se på TV-avisen, og en gang imellem med mellemrum så man de der generaler fra NATO og Sovjetunionen. Og man kunne forstå at de var vigtige for ens liv, disse gamle uhyggelige mænd. At de forhandlede vigtige sager, og at de satte en masse atom-missiler op. Og man tænkte sådan nogle gamle nazi'er....

lars søgaard-jensen, Bettina Jensen, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Allan Petersen

Arne Lund, USA har ikke udstationeret 300 atombevæbnede missiler i Europa. Du tænker nok på NATOs nuclear sharing program, som består af omkring 180 B-60 gravitationsbomber som skal frembringes med fly (bl.a. F-16), og de er fordelt i de lande du nævner. Det er taktiske bomber designet til at blive smidt mod store militære formationer der trænger frem.
Polens indkøb af Patriot missiler er beregnet til jord til luftforsvar, lige som Holland, Tyskland og Sveriges systemer er. Missilerne kan ikke frembringe atombomber mod mål på land. Launcherne kan givetvis omstilles til affyring af andre missiler, men det kan launcherne på danske skibe så også. Det er meget søgt, at fremstille diverse landes indkøb af våbensystemer beregnet til forsvar af eget luftrum som en amerikansk trussel mod Rusland.
Kan du ikke komme med et tal på den livlige trafik af amerikanske krigsskibe i Østersøen?. Jeg kan ikke rigtig finde andre oplysninger end nogle der har deltaget i NATO øvelser.

Allan Petersen

Desuden ville USA ikke bombe sundet og bælterne for at spærre russerne inde.. Tværtimod ville russerne gøre det, for at kunne passere ovennævnte frit. Den russiske flåde kan afholdes fra at passere Danmark med nogle få lastbiler påmonteret en håndfuld Harpoon missiler som Danmark selv råder over.

Niels Duus Nielsen

Allan Petersen, de strategiske og taktiske finesser er for nørder som dig og mig - den lære som kan drages af disse begivenheder er jo, at uanset hvem, der slår først, vil vi alle sammen dø før tiden.

Du kan ikke finde andre amerikanske krigsskibe end dem, der deltager i NATO-øvelser i Baltikum - men behøver du egentlig så mange flere? Jeg er sikker på, at selv den mindste amerikanske korvet i Den finske Bugt vil sætte det russiske forsvar i alarmtilstand.

I Sortehavet blev russerne så paranoide for nylig, at de nær havde sænket en ukrainsk kutter, men den holdt sig heldigvis flydende. Hvad tror du, der ville ske, hvis russerne ved et uheld kom til at sænke en amerikansk destroyer? Ville det ikke være bedre, hvis den amerikanske flåde i Atlanten netop holdt sig til Atlanterhavet? I stedet for at sejle rundt lige uden for Ruslands dør og skræmme livet af russerne?

Prøv at forestille dig, hvad amerikanerne ville sige, hvis den russiske flåde lå og krydsede rundt i Den mexikanske Golf - tror du ikke de ville blive paranoide? Russerne har et par strategiske bombefly i Venezuela for tiden, og det bryder amerikanerne sig virkelig ikke om.

http://time.com/5478644/venezuela-russian-bombers/

Jan Jensen, Bettina Jensen, John Andersen og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Trump on Space:

"We're doing a tremendous amount of work in space, and I said, Maybe we need a new force. We'll call it the Space Force," .....

"I was not really serious, and then I said, What a great idea. Maybe we'll have to do that."......

"It is not enough to merely have an American presence in space, We must have American dominance in space.".....