Læsetid: 7 min.

Verdens sikkerhedseksperter mødes i skyggen af truslen om et nyt atomkapløb

USA og Ruslands udtræden af nedrustningstraktaten INF har i år sat dagsordenen på Sikkerhedskonferencen i München. Tyske sikkerhedseksperter er foruroligede over udsigten til en ny strid om atomvåben. I modsætning til 1980’erne skal vi ikke regne med folkelige protester, vurderer de
Det er Ruslands nye SSC-8 missiler, der har ført til USA’s udtræden af INF-traktaten. Nato mener, at missilerne har en rækkevidde inden for de ifølge traktaten forbudte 500- 5.500 km, hvilket Rusland benægter. Her vises isenkrammet frem på det såkaldte Patriot Expo-center i Moskva.

Det er Ruslands nye SSC-8 missiler, der har ført til USA’s udtræden af INF-traktaten. Nato mener, at missilerne har en rækkevidde inden for de ifølge traktaten forbudte 500- 5.500 km, hvilket Rusland benægter. Her vises isenkrammet frem på det såkaldte Patriot Expo-center i Moskva.

Maxim Shemetov

15. februar 2019

»Den hidtil gældende verdensorden er i opløsning.«

Denne sætning er i de seneste uger nærmest blevet et slogan for lederen af Sikkerhedskonferencen i München, Wolfgang Ischinger – og dermed for verdens største sikkerhedskonference, der løber af stablen fra fredag til søndag. På forhånd lyder en af Ischingers og den årlige sikkerhedsrapports hovedkonklusioner derfor, at Europa i højere grad skal tage vare på egne interesser og bruge markant flere midler på militær og sikkerhed.

Den aktuelle krise om INF-traktaten, som først USA og derefter Rusland i starten af februar annoncerede deres forestående udtræden af, er et perfekt eksempel på hele opbruddet i verdensordenen, kommenterer avisen Die Zeit under overskriften »Den kolde krig tør op«:

»En verden baseret på regler og traktater smuldrer, og ren magtpolitik tager over. Provokeret af Ruslands nye missiler dropper USA oprustningskontrollen, og Rusland følger straks efter ud af traktaten. Begge stormagter ændrer deres kalkule.«

Opløsningen af INF, som siden 1987 har forbudt landbaserede mellemdistanceraketter og udgjort en hjørnesten i europæisk sikkerhedspolitik, omtalte Wolfgang Ischinger i mandags i Berlin som »en tragedie for den europæiske sikkerhedspolitiske orden«.

Oliver Thränert, ekspert i international våbenkontrol og leder af tænketanken Center for Security Studies i Zürich, er enig og betegner det som et »klart foruroligende signal«.

»Det er helt åbenlyst, at spørgsmålene om atomar oprustning og afskrækkelse og forhåbentlig også våbenkontrol vil og skal spille en større rolle ved årets sikkerhedskonference,« siger Oliver Thränert over telefonen fra Zürich før sin afgang til konferencen i München.

»Det forstående farvel til INF har været et wakeupcall for mange.«

Europæerne sidder i den suverænt mest ubehagelige klemme, fordi det frygtede våbenkapløb med mellemdistanceraketter mellem NATO og Rusland vil kunne gøre det meste af Europa usikkert. Men Oliver Thränert peger på, at den afgørende udfordring er, at hele det atomare område nu er et globalt, ikke blot et bilateralt russisk-amerikansk spørgsmål.

»Den tid, hvor musikken kun spiller i Europa, er forbi. Både USA og Rusland er i dag tvunget til at kigge mod Kina, ikke bare som økonomisk stormagt, men også som atommagt,« siger han.

»Samtidig mangler vi et amerikansk lederskab, og situationen er blevet langt mere uoverskuelig. Desuden spiller emnet cybersikkerhed en ny og afgørende rolle. Derfor er situationen langt mere kompleks end i 1980’erne.«

Ikke behov for kapløb

Onsdag og torsdag i denne uge mødtes NATOs forsvarsministre for at drøfte, hvordan de skal reagere på Ruslands oprustning med SSC-8-missiler. Ifølge NATO udgør de et klart brud på INF-traktaten, i og med de ifølge NATO-landene har en rækkevidde inden for det forbudte spænd for mellemdistanceraketter på 500 til 5.500 km Det benægter Rusland – uden dog at have fremlagt dokumentation for det.

Et andet emne på ministrenes møde var, hvordan NATO-landene hver især skal imødekomme det i 2014 aftalte mål om, at alle NATO-lande skal afsætte to procent af BNP til deres respektive militærbudgetter. NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, har eksplicit rost Donald Trump for at sætte fut i medlemslandenes vilje til at bidrage og opruste mere.

I forhold til INF var Stoltenberg ligeledes klar i mælet på et pressemøde onsdag.

»Vi har ikke behov for et nyt våbenkapløb. Vi har ingen intentioner om at indsætte nye landbaserede kernevåben i Europa,« udtalte Stoltenberg.

Sikkerhedskonferencen i München (MSC)

  • Årlig sikkerhedskonference i München, grundlagt 1963. Blandt deltagerne er både toppolitikere, sikkerhedseksperter, diplomater, ngo’er samt militær- og industrirepræsentanter, heraf langt de fleste NATO-lande.
  • MSC ser det som sit mål at »bidrage til en fredelig løsning på konflikter ved at skabe vedvarende, formel og uformel dialog i det internationale sikkerhedsmiljø«.
  • Bag konferencen står den almennyttige Stiftung Münchner Sicherheitskonferenz. Konferencen støttes af den tyske stat og delstaten Bayern, men også af så forskellige sponsorer som BMW, Røde Kors og Airbus.
  • Kritikere ser MSC som en »propagandaplatform for NATO« og påpeger, at bl.a. våbenfabrikanten Krauss-Maffei Wegmann sidder i MSC’s tilsynsråd.

Kilde: www.securityconference.de

Det samme budskab lød fra den amerikanske NATO-ambassadør Kay Bailey Hutchison. Derfor skabte det undren, da den danske forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i første omgang »ikke ville udelukke« noget i forhold til NATO’s svar på det angivelige russiske brud på INF. Den udtalelse trak han dog senere i land:

»Det er et klart budskab, at svaret på Ruslands udstationering af mellemdistanceraketter tæt på det europæiske område ikke er atombevæbnede atommissiler,« udtalte han torsdag til Berlingske.

Ned fra hesten

Over for avisen Süddeutsche Zeitung har NATO’s vicegeneralsekretær, Rose Gottemoeller, understreget, at »diplomatiets dør stadig står åben: Washington er klar til at trække suspenderingen af INF-traktaten tilbage, hvis Moskva atter overholder traktaten og destruerer sine missiler.«

Den løsning ser den erfarne atomvåbeniagttager Werner Sonne absolut ikke for sig. Ud over at være fast konferencedeltager i München har han i en halv menneskealder beskæftiget sig som journalist med sikkerhedspolitik, været korrespondent for tv-stationen ARD i USA og i den tidligere østblok, og skrevet flere bøger om atombombens betydning i Tyskland og Europa.

»Jeg ser ingen løsning for INF-traktaten. Russerne har jo bygget og kørt disse våbensystemer i stilling. Hvordan skulle Putin atter komme ned fra den hest og sælge det både indadtil og udadtil, at han nu skrotter disse våbensystemer?« spørger Werner Sonne retorisk.

»I 1980’erne skrottede man jo gensidigt våbensystemer, men i dette tilfælde forlanger NATO, at det kun skal foregå fra russisk side. NATO har altså ikke meget at tilbyde,« siger han og understreger, at USA og Rusland tilsammen stadig sidder på over 90 procent af alle atomare sprænghoveder i verden.

»Med INF handler det rent praktisk om fremtiden for atomvåben og nedrustningsaftaler generelt. Men INF har også en enorm symbolsk betydning for den globale situation, hvor den nye uoverskuelighed desværre også handler om atomvåben. Her har USA mindre interesse i at opretholde INF, end Europa har,« siger Werner Sonne.

»Alligevel er det forkert, når europæerne skyder skylden på USA og Trump. Bruddet med INF er en amerikansk reaktion på det nye russiske våbensystem og det russiske brud på traktaten. Det er en meget alvorlig situation, og det virker umuligt at finde en udvej nu.«

NATO’s rygrad

Ifølge både Oliver Thränert og Werner Sonne er de europæiske ledere alligevel tvunget til at sætte alle diplomatiske kræfter ind på at redde INF og i særdeleshed New Start-traktaten om de strategiske atomvåben, der udløber i 2020-21.

At Frankrig – som konferenceleder Wolfgang Ischinger krævede så sent som i mandags – efter en amerikansk tilbagetrækning skulle kunne beskytte hele Europa med sine 280 atomvåben (mod Ruslands 7.000 og USA’s 6.500), er både Oliver Thränert og Werner Sonne derimod skeptiske over for.

»Den debat har eksisteret, siden vi begyndte at tvivle på det amerikanske løfte om sikkerhed. Men det er åbent, om Frankrig vil og kan stille sin force de frappe til rådighed for den europæiske sikkerhed,« siger Oliver Thränert, mens Werner Sonne kalder det for »illusorisk«.

En tysk atomar oprustning afviser de begge prompte.

»Alene debatten er totalt destruktiv, fordi tyske atomvåben ville betyde afslutningen på den nukleare ikkespredningsaftale. Det ville straks udløse en nuklear oprustningsdynamik, især i Mellemøsten. Desuden ville de andre europæiske lande ikke acceptere tyske atomvåben,« siger Oliver Thränert.

Desto mere grund er der til, at europæerne og især tyskerne i den nye uoverskuelighed fører en oplyst forsvarspolitisk debat om atomvåben og deres strategiske betydning, mener Werner Sonne.

»Vi er i dag tvunget til at stille nogle ubehagelige spørgsmål. NATO’s musketered handler jo også om den atomare beskyttelse og afskrækkelse, som udgør kernen af NATO. Mange vil ikke vide af det, men sådan er det.«

Oprustning, ikke protester

Selv om det lugter af ballade og protester, ser Werner Sonne ikke for sig, at Tyskland skulle opleve protester som i 1980’erne, hvor flere hundredtusinder gik på gaden og demonstrerede mod atomraketter på tysk jord.

»For det første er fredsbevægelsen i Tyskland så godt som død. For det andet lever tyskerne stadig i illusionen om en fredsdividende. Efter genforeningen har vi bekvemt vænnet os til at være omgivet af venner – og til at have et godt forhold til Rusland indtil Ukraine-krisen,« siger han.

»Under protesterne i 1980’erne var der intet land, hvor der var lige så mange A-våben som i Tyskland – flere tusinde på begge sider. I dag er der faktisk kun omkring 20 atomare amerikanske sprænghoveder i Tyskland. Det er også en grund til, at folk ikke går på gaden mere. Det er en helt anden, men også mere uoverskuelig situation i dag. Men det kan selvfølgelig ændre sig.«

Det tyske mediebillede afspejler, at debatten er under opsejling. Men få steder bliver den taget så kontant op som i lederen på forsiden af den aktuelle udgave af Die Zeit, hvor udgiveren Josef Joffe ser INF-bruddet som udtryk for ren magtkalkule fra Putins side:

Putin regner med, at Europa og NATO modsat 1980’erne ikke vil gå med i et oprustningskapløb – og med denne balanceforskydning bliver Europa nemmere at afpresse. Han når derfor til den konklusion, at det bedste de europæiske lande kan gøre er at leve op til det krav, Donald Trump har stillet til NATO-landene.

»I München vil Vesten atter sværge på NATO’s sammenhold. Men det vil være endnu bedre med et europæisk bidrag, der imponerer både Trump og Pu­tin.«

Hvor der i Den Kolde Krig var en bipolar verdensorden med to atommagter, der holdt hinanden i skak med truslen om gensidig udslettelse, tyder meget nu på, at vi står foran et globalt atomart oprustningskapløb med langt flere aktører – ’den atomare jungle’, skriver Mathias Sonne i denne leder. Her ses Donald Trump og Vladimir Putin til et møde i Japan.
Læs også
Chairman til MSC, Wolfgang Ischinger, præsenterer her Munich Security Report 2019, til den forestående pressekonference i  Berlin den 11. February 2019. 
Læs også
Hvis du som Donald Trump tror på, dit land kan producere de bedste atommissiler i verden, hvorfor skulle du så lægge bånd på dig selv? Sådan virker det til, at Trump tænker. Men man kan mene, at han ikke forstår følgerne af det våbenkapløb, han risikerer at udløse
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Missilerne stilles op omkring Europa. Europa er området imellem USA og Rusland.

Europa vil i så fald blive USA og Ruslands atomvåbenlegeplads. Rusland og USA bruger Europa i deres trusler mod hinanden.

Nu truer vicepræsidenten i USA Europa sanktioner, hvis ikke Europa makker ret. Han fremtræder så at sige, som en bedemand, ikke kun af udseende, men som udsendt af præsidenten for USA. Er USA vores allierede? Det ser ikke sådan ud. Det er på tide, at Europa tager skeen i den anden hånd.

Eva Schwanenflügel, Gert Romme, John Andersen, Anders Graae, Søren Bro og Jens Jensen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

"Det er Ruslands nye SSC-8 missiler, der har ført til USA’s udtræden af INF-traktaten. Nato mener, at missilerne har en rækkevidde inden for de ifølge traktaten forbudte 500- 5.500 km, hvilket Rusland benægter."

Det skal kraftigt understreges at russerne har inviteret amerikanerne til selv at besigtige SSC-8 missilerne, således at den amerikanske misforståelse kan afklares, men det har amerikanerne afvist.

Tyskerne overvejer nu om der skal siges nej til de amerikanske oprustningsidéer.
https://www.wsj.com/articles/in-germany-anger-at-trump-throws-cold-war-n...

Vi skal atter bemærke at Trump's aggressive udmeldinger gør ham populær i det amerikanske, politiske establishment; sådan er det gået hver gang han har lagt op til, eller foretaget, forbrydelser mod stater, som ikke adlyder den amerikanske udenrigspolitik. Sidstnævnte har gennem mange dekader været præget af ulovligheder, aggressioner, dobbelte standarder og løgn, men Trump og hans neokonservative kusiner kan med sin primitive popularitetstrang og nærmest psykotisk magtfuldkomne persona lige tage den endnu et niveau op.

Eva Schwanenflügel, Gert Romme, John Andersen, Anders Graae, Henrik Leffers og Kjeld Jensen anbefalede denne kommentar

PNAC= "Project for a New American Century" blev formuleret sidst i 1990 af neocons som Cheney, Rumsfeld, Wolfowitz. John Bolton var også med - og det er de fleste af dem stadig. "Full Spectrum Dominance" er deres program; til lands, vand og i luften, selvfølgelig, men også i rummet.
Det forudsætter massiv militær overlegenhed, mener de - og det har de unægtelig. USAs officielle militærudgifter er 11 gange større end Ruslands, og vi hører dem sige: "We will not let them get even close to us". Læg dertil USAs mindre partnere i NATO, som har missilbatterier overalt lige op til Ruslands grænser. "Kapløb" er ikke det rigtige ord for situationen. Russerne måtte være gale, hvis ikke de regner med muligheden af et angreb. De har ikke glemt 1941.

Niels Erik Philipsen, Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen, John Andersen, Per Torbensen, Anders Graae og Michael Newstead anbefalede denne kommentar

Ingen er en vinder i en atomkrig. Om det er russiske eller amerikanske atomvåben eller andet sted fra, er for så vidt aldeles ligegyldigt.

Der skal ganske lidt til at ødelægge hele Europa eller andre steder på jorden. Det er aldeles ligegyldigt hvem, der sender det første missil og hvorhen. Destruktionen bliver total.

Verdens ledere bør forhandle om, at der ikke bliver placeret atomvåben nogen steder. INF-aftalen burde udvides til alle stater, der har atomvåben.

Hvorfor vælger nationer provokatører som ledere i deres lande?
Det er dog ubegribeligt.

Johnny Christiansen, Eva Schwanenflügel og John Andersen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

"Hvorfor vælger nationer provokatører som ledere i deres lande?
Det er dog ubegribeligt."

Hvis der med provokatører menes Trump, så skyldes det formentligt at alternativerne bestod i én anden politiker - og denne anden politiker var igennem de foregående år blevet udstillet som upålidelig og magtfuldkommen i en næsten chokerende grad. Samtidig var det vel nærmest kun Trump og en anden kandidat, som havde fået øje på at den hvide underklasse i USA i høj grad havde mistet troen på det politiske system - og da den anden kandidat af sit eget partis ledelse blev elimineret som præsidentkandidat, var det kun Trump som havde fokus på denne, i dette valg, meget betydningsfulde vælgergruppe.

Det er typisk lande i kriser, lande uden et velfungerende demokrati, som enten får installeret vanvittige personer som statsledere - eller selv vælger dem.

Bettina Jensen.
Det var ikke nødvendigvis Trump jeg tænkte på. Der er mange andre over hele verden.

Det er altid rart at høre mennesker tone rent flag, om man så er enig med dem eller ej. Må du få held med din foretrukne kandidat Trump, som du mener kerer sig om den lille fattige mand. Jeg håber, at han ikke svigter dig.

Bettina Jensen

Runa Lystlund, jeg skrev at Trump havde fokus på en denne vælgergruppe, ikke at han kerer sig om ret mange andres vé og vel end sit eget. Jeg havde bestemt ingen foretrukne kandidater, men du giver et meget godt eksempel på hvordan overfladisk læsning ofte resulterer i fejlslutninger.

Jan Weber Fritsbøger

jeg håber sandelig de gør regning uden vært når de tror oprustningen bliver uden folkelige protester, kan da virkelig ikke passe at vi i Europa bare sidder og venter på bomberegnen,
sidst man ville plastre europa til med missiler fra natos side gik vi på gaden og de 572 atomraketter blev forhindret, og nu er situationen langt værre så hvis vi ikke tager os sammen og genopfinder fredsbevægelsen har vi jo nærmest selv bedt om det,
da jeg var ung troede jeg at det var udelukket at europæiske /civiliserede lande kunne deltage i krige, men så gik England i krig om Falklandsøerne, hvilket for mig var et kæmpe chock, og senere deltog danmark i en krig på balkan, og nu opfører danmark sig så som villig krigsnation hver gang USA inviterer,
det er på tide at sige fra og sige fra for alvor, det er et faktum at krig er en forbrydelse imod menneskeheden, og det samme er produktion og salg af militære våben,
der er et massivt flertal her på jorden imod krig og kun magthavere ønsker at krigene fortsætter,

det er derfor på tide at vi sætter hælene i og bekæmper krig med alle midler, ikke bare ved at gå på gaden, men også med stemmesedlen, med sabotage, med boycot af alle virksomheder som er impliceret i våbenproduktion, (nissan fiat og mange andre ),
ved at forlade industriens arbejdspladser, ved at forlade militæret hvis man er soldat, ved at konfrontere alle politikere som taler for militære løsninger osv.osv.
kun klimaspørgsmålet kommer i nærheden af fredsspørgsmålet i betydning for menneskets fremtid, så det er de to områder vi bør tage hånd om, og vi har jo opdaget at det gør magthaverne bestemt ikke frivilligt, de skal med andre ord tvinges !!

Niels Erik Philipsen, John Andersen, Eva Schwanenflügel og Kjeld Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ja, Danmark har sandelig også været respekteret siden vi begyndte at være krigsdeltagere ude omkring.. (???)
Det virker bare ikke på forsvarsbudgettet ifg. en hvis præsident, at vi har ageret som hundens hale i enhver krig vi blev hidkaldt til.
Næ, nej. Vi skal højne militærbudgettet - og også overvågningen internt i landet - nu vi er blevet så digitaliserede at vi ikke længere har overblik over overvågning.
Det udtaler Forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen i Politiken.

Niels Erik Philipsen

Godt at konstatere at der ilsyneladende er en genvågnen af de henslumrede fredsbevægelser fra 80erne.Eller er det blot omvandrende musæundgenstand fra den tid vi hørr her?
Vi gamle fredsforkæmpere må samle kræfterne på en eller anden måde og alliere os med den unge mijøbevægelse - lægge os i kølvandet, og indsparke FRED som en overordnet betingelse for en vellykket kamp for klodens overlevelse.