Læsetid: 6 min.

Et vinterlandskab uden naturlig sne er noget, vi skal vænne os til – også i Alperne

Sneen kan vel mest af alt beskrives som pløret. Den har mistet sin skarphed og den sprøde lyd, som skiene giver fra sig, når de skærer sig igennem en velpræpareret morgenkold piste. Det er simpelthen blevet for varmt i Alperne, hvor sneen kommer senere og smelter tidligere. Den kunstige sne er med til at forværre problemet
Sneen kan vel mest af alt beskrives som pløret. Den har mistet sin skarphed og den sprøde lyd, som skiene giver fra sig, når de skærer sig igennem en velpræpareret morgenkold piste. Det er simpelthen blevet for varmt i Alperne, hvor sneen kommer senere og smelter tidligere. Den kunstige sne er med til at forværre problemet

Mia Mottelson

13. februar 2019

ZONCOLAN – Mine skistøvler og ski hænger og dingler over en brun bjergside. Synet fra skiliften er ikke just den klassiske postkortudsigt over hvide, snedækkede bjerge, som skidestinationerne i Alperne er kendt for.

Det er juletid, og skilifterne har været åbne i et par uger allerede, og alligevel er der ikke et eneste naturligt snefnug at se her på bjerget Zoncolan i det nordøstlige Italien.

»Sneen kommer senere og senere hvert år,« siger manden ved siden af mig i liften, der præsenterer sig med navnet Luca.

Men under os har gule snekanoner gjort det arbejde, som naturen ikke kunne. Resultatet er kunstige pister, der snor sig som hvide båndstrimler ned ad det brune bjerg.

Det skuffer dog ikke Luca:

»Kunstsne er mindst lige så god til skiløb,« forsikrer han.

Et vinterlandskab uden naturlig sne er noget, vi skal vænne os til, fortæller professer Carmen de Jong, da jeg ringer til hende og fortæller om min oplevelse hen over julen.

»Klimaforandringerne skubber snegrænsen højere og højere op. Det ser ikke lovende ud for skiløb i fremtiden,« siger Carmen de Jong, der forsker i klimaforandringernes effekt på bjergområder ved Strasbourg Universitet.

»Det er allerede et enormt problem, og det vil blive endnu værre,« siger hun og peger på en lang række videnskabelige undersøgelser, der alle tyder på, at Alperne er i hastig forandring.

Klimaforandringerne foregår her i et dobbelt så højt tempo som i resten af verden. Mens verdens gennemsnitlige temperatur er øget med én grad de sidste 120 år, så er den i Alperne steget med to grader – og inden udgangen af dette århundrede kan næsten 70 procent af det årlige snedække være forsvundet fra bjergkæden.

De tal udgør en eksistentiel trussel for vinterturismeindustrien. Hvis den globale temperaturstigning ikke holdes under to grader, så vil der reelt ikke være nogen sne til skiløb på pister, der ligger mindre end 2.500 meter over havets overflade.

Den globale opvarmning betyder, at skisportsteder er nødt til at bruge kunstsne og dyrke sne for at have nok til de skiglade turister. Her er det San Martino di Castrozza i Dolomitterne i Alperne.

Marco Zorzanello, Ulixes Pictures

Pløret sne

Det vil betyde døden for et skibjerg som Zoncolan, hvor pisterne ligger i bæltet mellem 1.200 og 1.800 meter over havets overflade.

Nu, hvor vi er nået hen til midten af februar, er der godt nok faldet sne på bjerget.

Men temperaturen kommer ofte op over frysepunktet, og ved skiliften står Victor, en ung mand fra en landsby for foden af Zoncolan, og sparker ned i sneen med sine skistøvler. Den kan vel mest af alt beskrives som »pløret«, siger han. Og den har mistet den skarphed og den sprøde lyd, som skiene giver fra sig, når de skærer sig igennem en velpræpareret morgenkold piste.

»Det er simpelthen for varmt,« konstaterer Victor.

For en nybegynder som mig, virker det dog betryggende, at sneen er blød, tung og ikke så hurtig. Men Carmen de Jong får det til at lyde som om, at sneen vil være forsvundet, før jeg formår at blive en habil skiløber.

»Skiområderne vil ikke overleve i det lange løb. De er ikke levedygtige økonomisk set, da det vil blive dyrere og dyrere for dem at forsøge at kæmpe imod effekterne af klimaændringerne, og de har ikke teknologien til at bekæmpe temperaturstigningerne,« siger hun.

»Snesæsonen bliver kortere og kortere. Allerede nu mister destinationerne december som god skimåned, og tit også april, og de mister sågar dage midt om vinteren på grund af snesmeltning. Og snart vil det mange steder også være for varmt at producere kunstig sne.«

Men her på Zoncolan – såvel som andre steder i Alperne – forlænger snekanonerne skidestinationernes liv ved at skyde en kombination af vand og komprimeret luft ud af små dyser og ud i luften, hvor vandpartiklerne fryser og falder som sne.

Andre steder – specielt i Østrig og Schweiz – er man også begyndt at ’dyrke sne’, som det kaldes, i et forsøg på at kompensere for det mindre snefald.

I slutningen af skisæsonen samler man simpelthen sneen strategiske steder i bjergene, og dækker den med presenninger eller andre isolerende elementer. Dermed vil en del af sneen ikke smelte hen over sommeren, og den kan så ’høstes’ og spredes ud over pisterne, når den næste skisæson skal starte.

»Kunstsne og snedyrkning gør en stor forskel, i hvert fald på kort sigt,« fortæller Andrea Bigano, professor i miljøøkonomi fra Euro-Mediterranean Center on Climate Change i Milano, da jeg ringer til ham.

»Studier har vist, at uden de virkemidler, så ville situationen se grum ud. I værste fald ville klimaændringerne føre til, at ganske få skisteder fortsat er åbne efter år 2050. Med kunstig sneproduktion så vil mange nok kunne fortsætte med at være åbne, men de vil næsten skulle fordoble deres sneproduktion.«

Tærer på ressourcer

Selve sneproduktionen bliver stadig mere kontroversiel og udskældt, da det blandt andet kræver et stort elforbrug og tærer gevaldigt på allerede knappe vandressourcer.

»Man har brug for meget energi og rigtig meget vand for at producere sne. Blandt andet i Italien er det med til at øge risikoen for vandmangel. Klimaændringerne mindsker i sig selv de vandressourcer, der er til rådighed, og samtidig nødvendiggør ændringerne et stadig større forbrug af vand til at producere sne,« siger Andrea Bigano.

Der lader dog ikke til at være den helt store bekymring over udviklingen at spore blandt skigæsterne på Zoncolan, der i weekenden specielt er turister fra østeuropæiske lande. På hverdage kommer ældre mænd og kvinder fra de omkringliggende dale herop og blander sig med et stort antal skoleklasser. Heromkring er skiløb simpelthen på skoleskemaet – i min søns grundskole er hele fredagen reserveret skiløb.

Og for landsbyerne her er skigæsterne en kilde til økonomisk aktivitet: Hoteller, barer og restauranter, som giver arbejde til en betydelig del af indbyggerne, ville ikke eksistere uden sne på pisterne.

Men her som mange andre steder i Alperne har klimaforandringerne ikke i tilstrækkelig grad fået alarmklokkerne til at ringe. Muligheden for at producere kunstig sne lader til at være blevet en sovepude.

»Kunstsne har givet skiliftejerne en følelse af, at de har erhvervet sig et jokerkort, som vil redde dem, men det er kun delvist sandt, da det ikke er en langsigtet løsning,« siger Andrea Bigano.

»Vinterturistindustrien tager ikke i tilstrækkelig grad klimaforandringerne med i deres overvejelser.«

Carmen de Jong siger også, at mange i udpræget grad lukker øjnene.

»Der er et forbavsende stort antal ejere af skidestinationer og politikere i skiområder, som benægter, at klimaændringerne finder sted,« siger hun.

Det er en indstilling, som illustreres af Gian Franco Kasper, den schweiziske præsident for Det Internationale Skiforbund, som i et interview sidste uge i avisen Tages Anzeiger sagde, at »der ikke er noget bevis« for klimaforandringerne.

Hans begrundelse:

»Vi har sne, og nogle gange meget af det.«

Desuden sagde han, at han »foretrækker diktaturer, da jeg ikke gider diskutere med miljøaktivister«.

Fornøjelse for eliten

Lige meget hvilket politisk styre der er ved magten, vil det dog blive stadig dyrere at holde skidestinationer kørende på grund af klimaforandringer. Der skal skrues op for snekanonerne, og der skal bygges infrastruktur stadig højere oppe i bjergene for at nå højder, der er tilstrækkeligt kolde.

»Allerede nu bruger de mindre skidestinationer omkring 80 procent af billetprisen på sneproduktion, mens de store destinationer måske bruger 10-15 procent,« siger Carmen de Jong. »Det er allerede en meget eksklusiv sport at stå på ski, og når de øgede omkostninger overføres til billetprisen, vil det i stadig større grad blive en eksklusiv fornøjelse for eliten,« forudser hun.

Da jeg spørger Andrea Bigano, om der slet ikke er noget positivt i udsigt for et bjergområde, som der, hvor jeg er nu, siger han:

»Jo, klimaforandringerne kan gøre andre destinationer endnu mindre tiltrækkende.«

»Det kan simpelthen blive for varmt andre steder, så bjergene kan om sommeren tiltrække turister med sit mere behagelige og friskere klima,« siger han.

»Klimaforandringerne kan også rumme muligheder for bjergene.«

Men det er om sommeren. Det lyder som om, at jeg hellere må skynde mig op ad bjerget og lære at stå ordentligt på ski, inden det er for sent.

Farvel Thailand, farvel flyferie, farvel solferie i februar. Du kan lige så godt vænne dig til det: Feriepral på sociale medier bliver også klimaforandret. Vores politisk bevidste influencer @klimamouse guider her til en hyggelig, CO2-venlig og noget gråtonet vinterferie hjemme i Danmark
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars søgaard-jensen
  • Erik Karlsen
lars søgaard-jensen og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

måske man skulle overveje en bindestreg i ordet skidesti-nationer ?
-- jamen billedet der af pisten ikke ?
well - skiturister er ikke de renligste klimater på bundlinjen

lars søgaard-jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Massiv vandmangel truet hele samfundet især i Sydeuropa. Men de problemer er jeg sikker på politikerne har helt styr på!

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er vores overlevelse der er på spil, men det er selvfølgelig mere overskueligt at gøre skituren til dagens centrale klimaproblem.
Man kunne godt se lidt videre og fx tage katastrofemeldingerne fra Queensland, Australien med i dagens klimaovervejelser. Druknede kænguruer i trætoppene er vel ikke en ringe nyhed.
Måske kunne man så bevæge sig fra luxusspørgsmål om tidsfordriv til essentielle problemstillinger om vores eksistens.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen og Michael Friis anbefalede denne kommentar

".....beskriver fænomenet som noget uafvendeligt, der blot skal accepteres"

Ja, Henrik,
man kan se på din kommentar, at du netop IKKE har læst hele artiklen. ;-)

At vælge at skrive om skidestentionerene, giver på mange måder mening. Dels har vi et lokal samfund som lever under konsekvenserne af klima forandringer og har gjord det i lang tid nu. Alperne har et micro klima hvor man allerede i slutningen af 90’erne kunne se at der var forandrinder i naturen. Det er ikke bare den korter skisæsong som er et problem, men også permafrostens forsvinden som truer infrastrukturen og by, mange steder oplever flere og flere strore stenskred. På de højste stationer kan man fra år til år se at glaicherne trækker sig tilbage, som for et eksempel Mer de glaice i de franske alper, hvor man har markeret udvikling siden 92 på det system af stiger det føre ned til selve glaicheren. Her kan de fleste bjergturister med ejne øjne se at alpernes isdække er ved at forsvinde.

Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Bettina Jensen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Nils Lauritzen

Måske er lige præcis risikoen for at miste skiferien i al sin ligegyldighed et sted at begynde. Flertallet af danskere er da komplet ligeglade med druknede kænguruer i Australien eller døde børn i Afrika, men står vores statussymboler for fald, bliver alvoren tydelig for os.

Jeg tror ikke et sekund på viljen til bæredygtighed, før økonomisk vækst omtales som en uheldig udvikling, som det desværre ikke, trods diverse forsøg fra regeringer og internationale sammenslutninger, er lykkedes at modarbejde.

Det undrer mig, at disse klimaskriverier gang på gang undlader at adressere befolkningsudviklingen i hele verden. Løsningen er ikke, at vi spiser grønsager og cykler på arbejde og undlader at holde flyferier (eller min kæphest: Slukke lyset efter sig :)
Problemet er den voldsomme befolkningstilvækst kombineret med befolkningerne lever længere.
Medicin og nødhjælp har sejret. Men hvilken sejr?
Befolkninger er allerede vokset med 9,716,137 i 2019 og er nu 7,683,721,450
I 2018 voksede kloden befolkningen med 82,557,224 mennesker (der alle spiser og prutter). Det er 14 x Danmark ekstra.
http://www.worldometers.info/world-population/
Befolkningstilvækst skal bekæmpes. Problemet er hvordan. En politiker der forslår: "Ingen udviklings eller nødhjælp til lande med fertilitetsrater over 2" eller "Ingen offentlige tilskud til barnløshed" eller "kun smertestillende medicin til personer over 80" ville naturligvis blive kaldt grimme ord....

Nils Lauritsen. Man kan selvføjlige tale om “First World problems” men Alperne er en gamle region i Europa som har egen kultur og dialekt. At vi kun ser turistbranchen forsimplede fremstilling af alpe idyl, gør ikke lokalbefoklinge ligegyldig.
Franske banker lukkede allerede for financiering af udbygning af skisports steder under 2500 moh i nullerne, og i Switz er debatten om alpe regionens frem tid i fuld gang. I Ørstrig køre man vidre for fuld damp og udbygger anlæg og kunstsne frabrikation. Måske kunne skisportsstede være et førstehåndes studie i panik før lukke tid.

Lars Jørgensen, Torben Bruhn Andersen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar

Friis: Befolkningstilvæksten mindskes bedst gennem uddannelse, især af pigerne. Fertilitetsraten globalt var i 1960 5, nu er den 2,4, Altså kun lidt over de 2,1, der er nødvendig for at en befolkning kan opretholde sin størrelse. At tro, at der intet er sket de sidste 60-70 år for at mindske den globale befolkningstilvækst, er absurd. Men du rejser spørgsmålet: problemet er hvordan? Tjah. Skal danskerne holde op med at formere sig? Eller folk i Niger, hvor mange børn fortsat betragtes som et sikkerhedsnet for familierne? Dette moralske aspekt (rige vs fattige befolkninger) er gennemgående også i de klimaskriverier, som du så nedladende kalder artikler om konsekvenserne af menneskehedens største geo-engineering-projekt til dato. Personligt er jeg ikke i tvivl om, at det snarere er danskere og de andre rige på kloden end folk i Niger, der fortsat bærer hovedansvaret for den misere.

Eva Schwanenflügel

@ Michael Friis
13. februar, 2019 - 10:58

Det er klart at den såkaldte udviklingsbistand er fejlet på mange måder.
Korruption, ofte anvendt fra den vestlige verden, holder de afrikanske lande tilbage.
Nu du nævner den såkaldte 'befolkningsudvikling', er det et faktum at jo mere veluddannet en befolkning er, jo færre børn får den.
Så vi bør satse på skoler i hele verden.

Michael Andresen

Hmmm. Var det ikke i denne vinter, at alperne oplevede et massivt snefald, sim lukkede flere landsbyer af for omverdenen? Så helt galt står det vel ikke til.

Ja, ja. Man kan jo ikke konkludere noget på baggrund af et enkelt år. Men var det ikke lige præcis det, mange gjorde på baggrund af den meget varme og tørre sommer?

Andresen. Jeps, der kom meget sne i en længere periode nord for og i den nordlige del af Alperne. Nord/nordvestlige vinde blev så at sige vandmættet af anormalt høje vandtemperaturer i Nordsøen og i Østersøen. Når disse vandmættede luftmasser så ramte den koldere luft i Alperne, ja så blev det voldsomt og langvarigt snefald. Syd for Alperne så de i samme periode ikke samme mængder sne. Så stigende havtemperaturer (opvarmning) i Nordsøen og Østersøen spillede ind. Du kan f.eks. følge tyskeren Stefan Rahmstorf (Potsdam klimainstitut) på Facebook/twitter, hvis du synes, du vil vide noget om klimaforandringerne.