Læsetid: 6 min.

Et vinterlandskab uden naturlig sne er noget, vi skal vænne os til – også i Alperne

Sneen kan vel mest af alt beskrives som pløret. Den har mistet sin skarphed og den sprøde lyd, som skiene giver fra sig, når de skærer sig igennem en velpræpareret morgenkold piste. Det er simpelthen blevet for varmt i Alperne, hvor sneen kommer senere og smelter tidligere. Den kunstige sne er med til at forværre problemet
Sneen kan vel mest af alt beskrives som pløret. Den har mistet sin skarphed og den sprøde lyd, som skiene giver fra sig, når de skærer sig igennem en velpræpareret morgenkold piste. Det er simpelthen blevet for varmt i Alperne, hvor sneen kommer senere og smelter tidligere. Den kunstige sne er med til at forværre problemet

Mia Mottelson

13. februar 2019

ZONCOLAN – Mine skistøvler og ski hænger og dingler over en brun bjergside. Synet fra skiliften er ikke just den klassiske postkortudsigt over hvide, snedækkede bjerge, som skidestinationerne i Alperne er kendt for.

Det er juletid, og skilifterne har været åbne i et par uger allerede, og alligevel er der ikke et eneste naturligt snefnug at se her på bjerget Zoncolan i det nordøstlige Italien.

»Sneen kommer senere og senere hvert år,« siger manden ved siden af mig i liften, der præsenterer sig med navnet Luca.

Men under os har gule snekanoner gjort det arbejde, som naturen ikke kunne. Resultatet er kunstige pister, der snor sig som hvide båndstrimler ned ad det brune bjerg.

Det skuffer dog ikke Luca:

»Kunstsne er mindst lige så god til skiløb,« forsikrer han.

Et vinterlandskab uden naturlig sne er noget, vi skal vænne os til, fortæller professer Carmen de Jong, da jeg ringer til hende og fortæller om min oplevelse hen over julen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars søgaard-jensen
  • Erik Karlsen
lars søgaard-jensen og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

måske man skulle overveje en bindestreg i ordet skidesti-nationer ?
-- jamen billedet der af pisten ikke ?
well - skiturister er ikke de renligste klimater på bundlinjen

lars søgaard-jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Massiv vandmangel truet hele samfundet især i Sydeuropa. Men de problemer er jeg sikker på politikerne har helt styr på!

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er vores overlevelse der er på spil, men det er selvfølgelig mere overskueligt at gøre skituren til dagens centrale klimaproblem.
Man kunne godt se lidt videre og fx tage katastrofemeldingerne fra Queensland, Australien med i dagens klimaovervejelser. Druknede kænguruer i trætoppene er vel ikke en ringe nyhed.
Måske kunne man så bevæge sig fra luxusspørgsmål om tidsfordriv til essentielle problemstillinger om vores eksistens.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen og Michael Friis anbefalede denne kommentar

".....beskriver fænomenet som noget uafvendeligt, der blot skal accepteres"

Ja, Henrik,
man kan se på din kommentar, at du netop IKKE har læst hele artiklen. ;-)

At vælge at skrive om skidestentionerene, giver på mange måder mening. Dels har vi et lokal samfund som lever under konsekvenserne af klima forandringer og har gjord det i lang tid nu. Alperne har et micro klima hvor man allerede i slutningen af 90’erne kunne se at der var forandrinder i naturen. Det er ikke bare den korter skisæsong som er et problem, men også permafrostens forsvinden som truer infrastrukturen og by, mange steder oplever flere og flere strore stenskred. På de højste stationer kan man fra år til år se at glaicherne trækker sig tilbage, som for et eksempel Mer de glaice i de franske alper, hvor man har markeret udvikling siden 92 på det system af stiger det føre ned til selve glaicheren. Her kan de fleste bjergturister med ejne øjne se at alpernes isdække er ved at forsvinde.

Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Bettina Jensen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Nils Lauritzen

Måske er lige præcis risikoen for at miste skiferien i al sin ligegyldighed et sted at begynde. Flertallet af danskere er da komplet ligeglade med druknede kænguruer i Australien eller døde børn i Afrika, men står vores statussymboler for fald, bliver alvoren tydelig for os.

Jeg tror ikke et sekund på viljen til bæredygtighed, før økonomisk vækst omtales som en uheldig udvikling, som det desværre ikke, trods diverse forsøg fra regeringer og internationale sammenslutninger, er lykkedes at modarbejde.

Det undrer mig, at disse klimaskriverier gang på gang undlader at adressere befolkningsudviklingen i hele verden. Løsningen er ikke, at vi spiser grønsager og cykler på arbejde og undlader at holde flyferier (eller min kæphest: Slukke lyset efter sig :)
Problemet er den voldsomme befolkningstilvækst kombineret med befolkningerne lever længere.
Medicin og nødhjælp har sejret. Men hvilken sejr?
Befolkninger er allerede vokset med 9,716,137 i 2019 og er nu 7,683,721,450
I 2018 voksede kloden befolkningen med 82,557,224 mennesker (der alle spiser og prutter). Det er 14 x Danmark ekstra.
http://www.worldometers.info/world-population/
Befolkningstilvækst skal bekæmpes. Problemet er hvordan. En politiker der forslår: "Ingen udviklings eller nødhjælp til lande med fertilitetsrater over 2" eller "Ingen offentlige tilskud til barnløshed" eller "kun smertestillende medicin til personer over 80" ville naturligvis blive kaldt grimme ord....

Nils Lauritsen. Man kan selvføjlige tale om “First World problems” men Alperne er en gamle region i Europa som har egen kultur og dialekt. At vi kun ser turistbranchen forsimplede fremstilling af alpe idyl, gør ikke lokalbefoklinge ligegyldig.
Franske banker lukkede allerede for financiering af udbygning af skisports steder under 2500 moh i nullerne, og i Switz er debatten om alpe regionens frem tid i fuld gang. I Ørstrig køre man vidre for fuld damp og udbygger anlæg og kunstsne frabrikation. Måske kunne skisportsstede være et førstehåndes studie i panik før lukke tid.

Lars Jørgensen, Torben Bruhn Andersen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar

Friis: Befolkningstilvæksten mindskes bedst gennem uddannelse, især af pigerne. Fertilitetsraten globalt var i 1960 5, nu er den 2,4, Altså kun lidt over de 2,1, der er nødvendig for at en befolkning kan opretholde sin størrelse. At tro, at der intet er sket de sidste 60-70 år for at mindske den globale befolkningstilvækst, er absurd. Men du rejser spørgsmålet: problemet er hvordan? Tjah. Skal danskerne holde op med at formere sig? Eller folk i Niger, hvor mange børn fortsat betragtes som et sikkerhedsnet for familierne? Dette moralske aspekt (rige vs fattige befolkninger) er gennemgående også i de klimaskriverier, som du så nedladende kalder artikler om konsekvenserne af menneskehedens største geo-engineering-projekt til dato. Personligt er jeg ikke i tvivl om, at det snarere er danskere og de andre rige på kloden end folk i Niger, der fortsat bærer hovedansvaret for den misere.

Eva Schwanenflügel

@ Michael Friis
13. februar, 2019 - 10:58

Det er klart at den såkaldte udviklingsbistand er fejlet på mange måder.
Korruption, ofte anvendt fra den vestlige verden, holder de afrikanske lande tilbage.
Nu du nævner den såkaldte 'befolkningsudvikling', er det et faktum at jo mere veluddannet en befolkning er, jo færre børn får den.
Så vi bør satse på skoler i hele verden.

Michael Andresen

Hmmm. Var det ikke i denne vinter, at alperne oplevede et massivt snefald, sim lukkede flere landsbyer af for omverdenen? Så helt galt står det vel ikke til.

Ja, ja. Man kan jo ikke konkludere noget på baggrund af et enkelt år. Men var det ikke lige præcis det, mange gjorde på baggrund af den meget varme og tørre sommer?

Andresen. Jeps, der kom meget sne i en længere periode nord for og i den nordlige del af Alperne. Nord/nordvestlige vinde blev så at sige vandmættet af anormalt høje vandtemperaturer i Nordsøen og i Østersøen. Når disse vandmættede luftmasser så ramte den koldere luft i Alperne, ja så blev det voldsomt og langvarigt snefald. Syd for Alperne så de i samme periode ikke samme mængder sne. Så stigende havtemperaturer (opvarmning) i Nordsøen og Østersøen spillede ind. Du kan f.eks. følge tyskeren Stefan Rahmstorf (Potsdam klimainstitut) på Facebook/twitter, hvis du synes, du vil vide noget om klimaforandringerne.