Læsetid: 7 min.

Xis drømmemilitær tager form

Kina er i fuld gang med den største omstrukturering af sit militær, siden Folkerepublikken blev stiftet. Målet er en verdensomspændende førsteklasses hær i 2049. Flere af landets naboer er bekymrede, men truslen er også global, advarer Taiwans præsident
Kinesiske soldater under en militærparade i 2017 i anledning af 90 årsdagen for den kinesiske folkehær. Den kinesiske hør er stadig det største værn målt på militærpersonel, men er blevet reduceret betydeliget og består nu af 915.000 soldater. Derudover råder hæren over 7.400 kampvogne og 10.600 artillerienheder

Kinesiske soldater under en militærparade i 2017 i anledning af 90 årsdagen for den kinesiske folkehær. Den kinesiske hør er stadig det største værn målt på militærpersonel, men er blevet reduceret betydeliget og består nu af 915.000 soldater. Derudover råder hæren over 7.400 kampvogne og 10.600 artillerienheder

Li Gang

1. marts 2019

Folkets Befrielseshær er ikke længere kun verdens største væbnede styrke. Den er også godt på vej til at blive mere mobil, moderne og højteknologisk. Det påvirker trusselsbilledet ikke kun i Asien, men også set fra Vesten.

Selv når Kina ikke er direkte involveret, handler det alligevel om Kina.

Beijings militære ambitioner er ikke til at komme uden om. USA’s beslutning om at trække sig fra en af Den Kolde Krigs vigtigste nedrustningsaftaler er et sådan eksempel. Den såkaldte INF-traktat mellem USA og Rusland har siden 1987 forbudt landbaserede kort- og mellemdistanceraketter med en rækkevidde på mellem 500 og 5.500 kilometer. INF står for Intermediate-Range Nuclear Forces. Nu har USA valgt at trække sig fra aftalen med den begrundelse, at Rusland ikke længere overholder den. Den anden forklaring skal findes i Kina.

Det kinesiske militær har ikke været underlagt traktatens begrænsninger og ligger inde med et stort arsenal af missiler af den nævnte slags, hvoraf mange ville kunne transportere nukleare sprænghoveder. Både fra amerikansk og europæisk side har man luftet tanken om en ny traktat af lignende karakter med både USA, Rusland og Kina. Men det har Kina konsekvent afvist.

Senest har Yang Jiechi, der er statsråd og medlem af kommunistpartiets politbureau, givet udtryk for, at de kinesiske missiler er en vigtig del af landets forsvar og ikke udgør nogen trussel for andre. Men i tilfælde af en væbnet konflikt ville de amerikanske baser i Japan, Sydkorea og Stillehavet være inden for rækkevidde. Og i stedet for en nedrustning har Kina som en del af igangværende militære reformer gjort sin raketstyrke til et selvstændigt værn på lige fod med hæren, flåden og flyvevåbnet.

Hvorvidt USA nu vil opstille nye missiltyper i regionen, vides endnu ikke. Men risikoen for et våbenkapløb er til stede. Det har på ny sat fokus på Folkets Befrielseshær og den gennemgribende udvikling, det kinesiske militær disse år gennemgår. Hvad kan og vil Kina med sit militær – og i hvilket omfang er det en trussel?

Store forandringer

Under præsident og partichef Xi Jinping er der sket store forandringer. Folkets Befrielseshær er blevet reduceret med 300.000 personer og er nu på samlet to millioner. Mandskabsreduktionen er en del af en strategi om at skabe et mindre, men stærkere og mere moderne militær. Ved den seneste partikongres lancerede Xi målsætningen om at skabe et moderne militær i 2035 og en verdensomspændende førsteklasses hær i 2049. Drømmen om et stærkt nationalt militær ville blive en realitet, proklamerede han. Præcis hvad der ligger i formulering om en global førsteklasses hær, findes der ingen klar kinesisk definition af.

»Rent rationelt, hvis man ser på, hvad et militær i verdensklasse for verdens næststørste økonomi og magt er, så må det være noget, der kan måle sig med det amerikanske militær på det tidspunkt,« vurderer Carsten Rasmussen, forsvarsattaché ved den danske ambassade i Beijing.

Et opgør med en forældet struktur i Folkets Befrielseshær har længe været et kinesisk ønske. Først under Xi Jinping har Kina fået en leder, som har haft succes med at sætte reformerne i gang og slå ned på intern modstand i det kinesiske magthierarki. Xi er ud over sin lederrolle i staten og partiet også formand for Den Centrale Militærkommission, der er det øverste organ i Folkets Befrielseshær. Han bliver ofte beskrevet som den stærkeste kinesiske leder siden Mao Zedong.

Kinas militær

  • Folkets Befrielseshær består af de fem værn: Hæren, flåden, flyvevåbnet, raketstyrken samt en strategisk støttestyrke med fokus på elektronisk-, rum- og cyberkrigsførsel. Flåden og raketstyrken er udstyret med atomvåben, mens det forventes, at flyevåbnet bliver det.
  • Hæren er stadig det største værn målt på militærpersonel, men er blevet reduceret betydeliget og består nu af 915.000 soldater. Derudover råder hæren over 7.400 kampvogne og 10.600 artillerienheder.
  • Kinas flåde bliver i disse år udbygget i et hastigt tempo. Den består af 28 destroyere, 51 frigatter, 28 korvetter og omkring 50 ubåde. Kinas eneste hangarskib, der blev købt af Ukraine i 2002 og istandsat, får i år følgeskab af endnu et hangarskib, der er bygget i Kina.
  • Flyvevåbnet består af 1.490 kampfly, 530 bombefly og 400 transportfly. Det kinesiske flyvevåben har de seneste år gjort store fremskridt inden for udviklingen og fremstillingen af kampfly.
  • Raketværnet har til opgave at operere Kinas atom- og konventionelle missilarsenal. Det består af 1.000-1.200 kortdistanceraketter med en rækkevidde på 300 til 1.000 kilometer, 200-300 mellemdistanceraketter med rækkevidde på over 1.500 kilometer samt 75-100 langdistanceraketter, der kan nå mål på mellem 5.400 og 13.000 kilometer væk.
  • Den strategiske støttestyrke blev etableret i 2015. Den udgør kernen i Kinas kapacitet inden for informationsskrigsførelse og understøtter de andre værn med rekognoscering, kommunikation og navigation.

Kilde: 2018 udgaven af den årlige rapport om Kinas militær udgivet af USA’s Forsvarsministerium

Den nye struktur betyder, at kommandovejen fra top til bund bliver kortere. Derudover bliver drift og operationer adskilt, så hær, flåde og flyvevåben kommer til at stå for at uddanne og producere styrker, mens fem regionale hovedkvarterer får til opgave at få værnene til at fungere sammen. Reformerne betyder, at Kinas militære opbygning kommer til at minde mere om strukturen hos store militærnationer i Vesten. Nogle af tiltagene blev sat i gang for flere år siden, mens andre stadig er undervejs.

»Kineserne bruger et billedsprog, hvor de siger, at nu er vi færdige med hovedet og kroppen, og så er tiden kommet til nerverne. Hovedet var reformen af værnenes hovedkvarterer, mens kroppen for eksempel skal ses som den strømlining og reduktion af antallet af korps i hæren og styrkelse af marineinfanteriet, der efterfølgende fandt sted. Billedligt talt går man nu i gang med at arbejde med nervebanerne, hvilket handler om at få de interne processer til at virke og få direktiver og reglementer til at falde på plads. Der har de et kæmpe stykke arbejde, måske endda den sværeste del af reformen,« forklarer Carsten Rasmussen.

»Kina har som en prioritet at udvikle evnen til at kæmpe i fire kritiske domæner, hvilket er på havene, ved hjælp af deres raketstyrke, i det ydre rum og i cyberspace. Det er der, de investerer mest. I forhold til rummet og cyberspace er mange af investeringerne sket i form af forskning, mens den store udbygning af flåden har været i gang i mange år, og så er der en løbende modernisering af de strategiske raketstyrker, der er blevet et selvstændigt værn,« siger han.

Hæren får mindre vægt

Det betyder, at hæren, der gennem hele Folkerepublikkens historie har været det dominerende værn, fremover får mindre vægt. Til gengæld er Kina i fuld gang med at udbygge sin evne til at operere militært længere væk fra land. Flere steder i Det Sydkinesiske Hav er små øer og ubeboede rev forvandlet til militære forposter med havne, landingsbaner og missiler.

Kinas voksende militærbudget og stadig mere kontante fremfærd i regionen har fået adskillige nabolande til også at skrue op for forsvarsudgifterne. Indien og Vietnam er indgået i tættere militærsamarbejde med USA. Japan, der er blandt USA’s vigtigste allierede i regionen, vil i løbet af de næste fem år bruge 224 milliarder dollar på køb af våben og militærteknologi – en stigning på 6,4 procent i forhold til den sidste femårsperiode.

For selv om USA’s stillehavsflåde har hjemme i samme farvande, er spørgsmålet, hvordan magtbalancen på sigt kommer til at se ud. Det kinesiske militærbudget er fortsat kun en fjerdedel af det amerikanske, men den kinesiske økonomi vokser hurtigere.

»Mange faktorer spiller, ind i forhold til om de kinesiske ambitioner er realistiske. Det hænger nøje sammen med den kinesiske vækst, og om den fortsætter i samme tempo. Men det hænger i lige så høj grad sammen med, om amerikanerne kan blive ved med at holde dampen oppe. USA er et land med en kæmpe gæld og er i høj grad nødt til at låne penge for at kunne opretholde det store forsvar, de har i dag. Laver man en lineær fremskrivning, så vil kineserne komme op i nærheden af amerikanerne. Inden for nogle områder, som for eksempel rumteknologier, vil de nok fortsat være bagud, men de vil have en enormt stor flåde, som amerikanerne måske ikke vil kunne matche i Stillehavet,« siger Carsten Rasmussen fra den danske ambassade.

»På kort sigt skal vi i Vesten ikke være bekymrede for Kinas militære kapacitet, men vi bør nok følge godt med i, hvad der sker i cyberspace og i rummet. Sidder man i Taiwan eller et andet sted i nærområdet, ser det anderledes ud. Sad jeg der, ville jeg være bekymret, for det er en ganske voldsom overmagt, de står over for,« siger han.

Kinesisk trussel vokser

I et opråb til alle verdens demokratier, advarede Taiwans præsident, Tsai Ing-wen, i sidste uge om, at den militære trussel fra Kina vokser dag for dag.

»Det er ikke kun Taiwans interesser, der er på spil, det er hele regionens eller endda hele verdens. Hvis et levende demokrati, der kæmper for universelle værdier og følger internationale regler, blev ødelagt af Kina, ville det være et stort tilbageslag for demokratiet på verdensplan,« udtalte hun i et interview til CNN.

Taiwan og Kina er adskilt af et stræde på 130 kilometer. Set fra fastlandet er Taiwan en løsreven provins, der før eller siden skal genforenes med det kommunistiske moderland. En målsætning Xi Jinping gentog i en tale sidste måned, hvor han understregede, at brug af militære midler ikke kunne udelukkes.

Ifølge Tsai Ing-wen stræber Kina efter et globalt hegemoni – og Taiwan står forrest, hvis Kina beslutter sig for at ekspandere uden for sine nuværende grænser.

»Hvis det er Taiwan i dag, bør folk spørge sig selv, hvem det næste land bliver? Ethvert land i regionen, der ikke længere ønsker at underkaste sig Kinas vilje, vil stå over for lignende militære trusler,« vurderede hun i interviewet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
Johnny Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu