Læsetid: 7 min.

30 kvindelige verdensledere forsvarer tilkæmpede rettigheder og tre andre udlandshistorier

Allerede tilkæmpede rettigheder bliver udfordret rundt om i verden
Den fri abort er et af de fremskridt, der skal forsvares, mener nyt netværk af kvindelige ledere. Her er det fra en demonstration mod indskrænkninger af abortlovgivningen i USA.

Den fri abort er et af de fremskridt, der skal forsvares, mener nyt netværk af kvindelige ledere. Her er det fra en demonstration mod indskrænkninger af abortlovgivningen i USA.

Spencer Platt

2. marts 2019

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Kvinders rettigheder udfordres

Kvinders rettigheder bliver indskrænket verden over. Og det i en hast, som vi ikke har set i mange år. Det slår Susana Malcorra, tidligere argentinsk udenrigsminister, fast i et åbent brev, der siden har fået en række andre højtstående kvinder med som underskrivere.

Brevet er starten på en kampagne, som vi kører det næste år. Den skal sætte fokus på de områder, hvor lige rettigheder endnu ikke er opnået. Men ikke mindst skal den pege på alle de områder, hvor allerede tilkæmpede rettigheder bliver udfordret. 

Mere end 30 ledende kvindelige politikere har støttet op om projektet, herunder Helen Clark, New Zealands tidligere premierminister, Christiana Figueres, FN’s tidligere klimachef, tidligere irske præsident Mary Robinson og Etiopiens siddende præsident, Sahle-Work Zewde.

Fælles for dem er, at de i deres arbejde har oplevet, at rettigheder som de troede var tilkæmpet for at blive, nu bliver udfordret.

»Vi har oplevet en ny bølge af modstand mod kampen for lighed mellem kønnene og arbejdet for at styrke kvinders position, for alle de ting, vi har arbejdet så hårdt for at opnå,« siger Susana Malcorra, der var udenrigsminister fra 2015 til 2017, til The Guardian.

»Vi må være parate til at tale højt om, at det sker. Ellers bliver vi som frøen, man putter i koldt vand, der langsomt varmes op, indtil den pludselig befinder sig i kogende vand. Vi må være yderst parate til at slå tilbage.«

I en række navngivne lande er den tendens »krystalklar,« mener hun. Det er lande, hvor populismen har ført til valg af en særlig »macho«, »stærk mandstype,« siger hun og nævner Brasilien, Filippinerne, Italien og dele af Østeuropa.

»Her er der en følelse af, at den etablerede magt bliver truet af, at kvinder får mere indflydelse,« siger Malcorra, der også nævner debatten om den fri abort i USA.

»Vi bliver nødt til aktivt at forsvare det, som vi tidligere har opnået. Vi kan ikke blive for tilbagelænede. Ikke tro at tingene er kommet for at blive,« lyder opfordringen.

»For den tilbøjelighed er – som vi ser det – vores største svaghed.« 

  • Finansielt angreb på Attac

Det er kun få år siden, at den globaliseringskritiske og oprindeligt franske forening Attac jævnligt trak overskrifter – ikke mindst i kølvandet på finanskrisen, der gav Attacs centrale krav om en beskatning af finanstransaktioner en ny aktualitet.

I dag er der svind i foreningens ca. 90.000 medlemmer globalt, mens de, som hænger i, bliver stadig ældre. Denne nedgang forstærkes nu af en banebrydende dom i Tyskland, hvor en tredjedel af Attacs medlemmer har hjemme.

Ifølge Tysklands øverste domstol for finansielle anliggender, Bundesfinanzhof, vil Attac i fremtiden ikke blive behandlet som almennyttig. Dermed mister Attac en række skatteprivilegier, hvilket medfører et indhug i Attacs økonomi, bl.a. fordi donationer til Attac dermed ikke er fradragsberettigede.

I domsafsigelsen hed det bl.a., at man ikke kan betragtes som almennyttig, når man »udøver indflydelse på den offentlige mening ud fra egne holdninger«.

Konservative medier som Frankfurter Allgemeine Zeitung bifalder dommen med overskriften »ikke oplysning, men ideologi«.

Den venstre-liberale avis TAZ skummer derimod over, at enhver karnevalsforening med druk som hovedformål får almennyttig status, mens en forening, der vil skabe en mere retfærdig verdensøkonomi og et mere stabilt finanssystem, stemples som egennyttig.

Uanset ståsted er der på tværs af medielandskabet enighed om, at det er en vidtrækkende præcedensdom, der ikke bare diskrediterer Attacs mål. Den sætter også spørgsmålstegn ved, om f.eks. miljø- og menneskerettighedsorganisationer – eller foreninger for lavere skatter – er almennyttige, eller om de også agerer i eget ideologiske favør og dermed bør fratages deres skattefordel.

Ud fra denne logik beklager Süddeutsche Zeitung derfor, at dommen mod Attac i bund og grund er »en afgørelse mod et mangfoldigt civilsamfund«.

  • Magtfuld kardinal voldtog kordrenge

Pave Frans havde lige akkurat lovet en større indsats for at stoppe præsters seksuelle overgreb på børn og unge, da en ny pædofiliskandale denne uge ramte helt oppe i det øverste magtlag af den katolske kirke.

Tirsdag kom det frem, at nummer tre i kirkens hierarki, den australske kardinal George Pell, er blevet kendt skyldig i seksuelt misbrug af to 13-årige kordrenge.

Pell, der var en af pavens nærmeste rådgivere og Vatikanets finansminister, blev onsdag varetægtsfængslet og risikerer en fængselsdom på op til 50 år.

Det sker umiddelbart efter et historisk topmøde i Vatikanet, hvor tæt på 200 biskopper og kardinaler for første gang var samlet for at diskutere kirkens enorme problemer med præsters seksuelle overgreb på børn, unge og nonner.

Paven lovede et »endeligt opgør« mod de seksuelle overgreb, og konferencen i sig selv blev set som et symbol på, at kirken ikke længere i samme grad som tidligere lukker øjnene for det seksuelle misbrug.

Men paven blev også kritiseret skarpt af ofre for seksuelle overgreb for ikke at føre en hårdere linje over for skyldige præster og de biskopper, som holder hånden over dem. Og samtidig for ikke at anerkende, at den katolske kirke har et specielt problem med seksuelle overgreb – i stedet mener paven, at der er tale om et alment samfundsproblem, og at der er flere skyldige ude i samfundet generelt end inde i kirken.

77-årige George Pell blev kendt skyldig i de seksuelle overgreb af et nævneting i Melbourne tilbage i december, men da der har været referatforbud i sagen, blev dommen først offentliggjort i denne uge.

Pell, der er varetægtsfængslet, indtil strafudmålingen er afgjort, erklærer sig fortsat uskyldig og agter at anke dommen.

Overgrebene, som han er dømt for, fandt sted i 1996, da han var ærkebiskop i Melbourne. Ifølge anklagerne skulle han flere gange have forgrebet sig på drengene, blandt andet ved at voldtage dem oralt.

George Pells advokat har i retten argumenteret for en mild fængselsstraf, da overgrebene var en konsekvens af, at han »midlertidigt mistede sin dømmekraft« som reaktion på en »uimodståelig impuls«.

Den katolske kirke bliver ofte anklaget for at reagere for langsomt og for mildt på de mange overgrebssager. Da Pell blev anklaget i 2017, gik han på orlov fra sin position som finansminister i Vatikanet, men han blev ikke fyret og forlod først officielt sin stilling i denne uge, da hans femårskontrakt udløb.

Vatikanet havde dog forment Pell kontakt med mindreårige.

»Dommen er et vendepunkt i den globale krise om overgreb i den katolske kirke,« siger Anne Barrett Doyle fra gruppen BishopAccountability.org i en udtalelse.

»Juryens enstemmige afgørelse er en sejr for retssystemet over Vatikanets forfejlede strategi med at dække over kriminalitet.«

Vatikanets talsmand, Alessandro Gisotti, beskrev onsdag dommen mod Pell som »smertefuldt nyt, som har chokeret mange mennesker,« men han understregede, at Pell fastholder sin uskyld og har ret til at forsvare sig i en eventuel appelretssag.

George Pell har tidligere sagt om anklager om seksuelle overgreb rettet mod andre katolske præster i Australien, at »det ikke har min store interesse«, og at »det alt sammen blot er sladder, så længe det ikke er bevist ved en domstol«.

En kommission i Australien har fastslået, at fra 1950 til 2010 blev syv procent af alle katolske præster i landet anklaget for sexmisbrug.

  • Algeriet: Titusinder kræver Bouteflikas afgang

»Vi har ikke nogen præsident! Kun en ramme og et foto!«

Sådan råbte titusinder af algeriske deltagere tirsdag i de største demonstrationer, hovedstaden Algier har set siden 2011, skriver Le Monde.

Deres protester retter sig imod udsigten til at se den aldrende, skrantende præsident Abdelaziz Bouteflika – i morgen bliver han 82 år – påtage sig en femte embedsperiode.

Til dette er han prædestineret, idet nationens egentlige magthavere – et netværk af generaler, politikere og rigmænd kendt som le pouvoir – ønsker det.

Bouteflika har med le pouvoirs velsignelse regereret Algeriet siden 1999. Et valg er udskrevet til afholdelse 18. april, men som ved tidligere valg i Algeriet forventes alle oppositionskandidater at være vinduespynt, da netværket kontrollerer valgproces og stemmeoptælling.

Demonstrationerne kulminerede tirsdag efter at have stået på i fem dage. De blev imødegået af talstærkt politi, og der blev meldt om kortvarige sammenstød, ligesom politiet ved flere lejligheder greb til beskydning med tåregasgranater.

Middle East Monitor skriver, at mange studerende havde henlagt deres protestaktioner til universitetscampusser i Algiers og andre større byer for netop at undgå konfrontationer med politiet.

Valgkamp bliver der ikke ført i Algeriet. Dertil er præsidenten, der er sidder i kørestol, delvis lammet efter et slagtilfælde i 2013, for svag, har premierminister Ahmed Ouyahia indrømmet. Ikke desto mindre er der blevet holdt officielle ceremonier til støtte for den siddende præsident, der for tiden er indlagt på et hospital i Schweiz, omkring store opsatte portrætter af denne. Det er ifølge Le Monde især disse seancer, der udløser en folkelig vrede, der har givet mindelser om scenerne under Tunesiens Jasminrevolution, udløseren af Det Arabiske Forår.

Det Arabiske Forår, der rullede hen over hele Nordafrika i 2011, fik aldrig samme omfang i Algeriet som i nabolandene, selv om det – som i dag – var ramt af samme letantændelige kombination af dårligdomme, der dengang udløste revolutioner: stor og kronisk ungdomsarbejdsløshed og en korrupt og repressiv magtelite.

Det lykkedes i 2011-2012 for Bouteflika og for Algeriets Nationale Befrielsesfront, der har været ved magten i årtier, at ride stormen af og undgå samme skæbne som autokratkollegerne i Tunis og Kairo.

Forklaringen er ifølge Bobby Ghosh, mellemøstredaktør for nyhedsbureauet Bloomberg, dels at det olie- og naturgasrige Algeriet på Bouteflikas initiativ havde råd til at holde fødevarepriserne nede med statssubsidier. Dels at den yderste brutale borgerkrig i 1990’erne, som kostede titusinder livet, stadig stod afskrækkende i de fleste algeriers erindring.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Oluf Husted
David Zennaro og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu