Læsetid: 5 min.

I 60 år har én mand præget forholdet mellem to milliardnabostater: Dalai Lama

For 60 år siden flygtede tibetanernes åndelige leder Dalai Lama fra Lhasa til Indien, og lige siden har den indiske landsby Dharamsala huset den tibetanske eksilregering. Det er en af de vigtigste årsager til den mistro, der stadig præger forholdet mellem de to nabostormagter, Indien og Kina. Hvad gør de, når han dør?
Søndag markerer 60-året for hændelserne, og det har på ny rettet fokus mod Tibets rolle i forholdet mellem de to store nabolande og på, hvad der sker, når den 83-årige Dalai Lama en dag dør.

Søndag markerer 60-året for hændelserne, og det har på ny rettet fokus mod Tibets rolle i forholdet mellem de to store nabolande og på, hvad der sker, når den 83-årige Dalai Lama en dag dør.

Ritzau Scanpix

9. marts 2019

Efter indiske standarder er Dharamsala med sine godt 20.000 indbyggere ikke meget mere end en stor landsby. Men i seks årtier har den lille enklave i Nordindien mellem bjergtinder og cedertræer haft afgørende betydning for forholdet mellem verdens to mest folkerige nationer.

Det var her, en ung Dalai Lama endte sin lange flugt over Himalayas bjerge efter et oprør mod kinesisk dominans i Tibet. Lige siden har den 14. Dalai Lama været en kilde til mistro og konflikt mellem Indien og Kina.

Søndag markerer 60-året for hændelserne, og det har på ny rettet fokus mod Tibets rolle i forholdet mellem de to store nabolande og på, hvad der sker, når den 83-årige Dalai Lama en dag dør.

Reinkarnation, siger den tibetanske buddhismes traditioner og skikke. Men hvornår, hvor og af hvem den 15. Dalai Lama skal findes er et afgørende stridspunkt.

Selv om Dalai Lama bedyrer, at han lever længe endnu, er både Kinas kommunistparti og den tibetanske eksilregering i Indien godt i gang med at positionere sig i forhold til mulige scenarier.

Premierministeren i eksilregeringen ser helst, at tibetanernes åndelige leder selv vælger en efterfølger, mens han stadig er i live. Kineserne insisterer på, at den næste Dalai Lama skal findes i Kina og godkendes af det kinesiske styre. Selv holder Dalai Lama kortene tæt ind til kroppen, men han vil ikke udelukke, at han bliver den sidste af sin slags. Hellere det end at lade Kina bestemme eller en uværdig efterfølger tage over. Kina har svaret igen med at udelukke, at reinkarnation kan afskaffes.

Striden om den næste Lama bliver ofte fremlagt som et anliggende mellem Kina og eksiltibetanerne. Men Indien er lige så vigtig en aktør, argumenterede den anerkendte amerikanske tibetforsker, Roger Barnett, for nylig i tidsskriftet Foreign Policy.

»Alt, hvad der har med Dalai Lama og eksiltibetanernes situation at gøre, afhænger af de skiftende strømninger i Indiens kinapolitik,« udtalte han.

Da Kina gik i krig mod Indien

Ved ankomsten til Indien i april 1959 blev Dalai Lama modtaget som en helt. Da premierminister Jawaharlal Nehru annoncerede i det indiske parlament, at lamaen og hans følge var nået sikkert over grænsen, førte det til stående klapsalver.

Tibetanerne blev tilbudt asyl, og Nehru selv var med til at udvælge Dharamsala som deres nye hjem. Hans udenrigspolitiske agenda inkluderede store forhåbninger om et styrket forhold mellem Indien og Kina som et modsvar til koldkrigstidens to blokke ledet af USA og Sovjet.

Men kineserne var rasende. Kommunistpartiet beskyldte Indien for at huse en ulovlig separatistbevægelse. Tibetspørgsmålet var medvirkende til den kinesiske beslutning om at sende Folkets Befrielseshær ind over den indiske grænse i 1962. De kinesiske tropper vandt en overlegen sejr. Grænsekrigen og nederlaget er aldrig blevet glemt i New Delhi.

Flugten fra Lhasa

  • I 1950 gik Folkets Befrielseshær ind i Tibet og sikrede sig med magt kontrollen over de enorme landområder. Fra 1956 fortsatte tibetanske guerillagrupper kampen mod den kinesiske overmagt.
  • Dalai Lamas flugt fra Tibet startede med en teaterforestilling. De kinesiske generaler i Lhasa inviterede den dengang 23-årige Dalai Lama til en forestilling i deres garnison i byen. Invitationen blev set som et forsøg på at lokke tibetanernes leder i en fælde. En stor folkemængde tog form foran Dalai Lamas palads for at forhindre ham i at deltage og samtidig holde kineserne ude.
  • Demonstrationer for et frit Tibet bredte sig og risikoen for et større sammenstød med det kinesiske militær voksede. Den 17. marts landede to kinesiske mortergranater tæt ved Dalai Lamas residens, hvorefter det blev besluttet at iværksætte en flugt.
  • Samme aften blev Dalai Lama iført uniform og riffel for at ligne en soldat og smuglet ud af sit palads. 18 dage senere nåede det 80 personer store følge den indiske grænse. Mange var syge og udsultede efter den hårde tur i bidende kulde over Himalayas bjerge.

Både Indien og Kina kontrollerer i dag landområder, den anden stat gør krav på. Det gælder flere steder langs de to landes flere tusinde kilometer lange grænse og tæller også den uroplagede Kashmir-region.

De territoriale stridigheder er med til at sætte politiske begrænsninger for, hvordan Indien forholder sig til tibetspørgsmålet, forklarer Walter Andersen, professor i sydasienstudier ved Johns Hopkins University.

»Man skal også se det i relation til Kashmir. Kineserne holder sig stort set ude af den konflikt, hvilket er i Indiens interesse. Så fra indisk side er man bekymret for, hvad Kina kan finde på, hvis man støtter tibetanerne,« siger han.

Pragmatiske nationalister

Historisk har den hindunationale bevægelse i Indien bakket op om et frit Tibet. Bevægelsen har mange forgreninger ud i det indiske samfund med organisationen Rashtriya Swayamsevak Sangh (RSS) i toppen, hvorfra den overordnede ideologi udstikkes. I dag sidder hindunationalisterne på regeringsmagten. Regeringspartiet BJP med Narendra Modi i spidsen er en del af RSS-familien.

Men RSS's politiske succes har ført til en mere pragmatisk tilgang til den tibetanske sag. Kina bliver ikke længere kun set som en trussel, men også som en vigtig kilde til handel og investeringer.

For et par år tilbage kunne det japanske medie Nikkei via en højtstående RSS-kilde berette, at organisationen førte hemmelige forhandlinger med Kina. Ifølge mediet har Indiens Modi og Kinas Xi Jinping diskuteret et scenarie efter Dalai Lamas død, hvor Kina opgiver at gøre officielt krav på adskillige territorier under indisk kontrol, mod at Indien giver tibetanere bosat i landet indisk statsborgerskab og dropper støtten til den tibetanske eksilregering. Men sådan en aftale bliver næppe en realitet, mener Walter Andersen fra Johns Hopkins University.

»Indien kommer helt bestemt til at stå over for et svært valg, når Dalai Lama dør. Mit gæt er, at man ikke vil opgive forholdet til eksilregeringen. Jeg tror, at der også kommer en 15. Dalai Lama, som sandsynligvis bliver fundet i et kloster i Himalayabjergene uden for Kina,« siger han.

Han vurderer, at den tibetanske sag kommer til at leve videre og fortsat have sit politiske og administrative hovedsæde i Dharamsala, og at en større forandring i den nuværende situation lige så vel kan komme fra Kina.

»Meget afhænger af, hvad der sker i Kina. Om Kinas økonomiske vækst bliver ved med at falde til et punkt, hvor kommunistpartiet ikke længere kan give borgerne et bedre liv, hvilket er fundamentet for partiets legitimitet. Hvad sker der så? Kina er ikke så homogent, som det ofte bliver fremstillet. Der er mange regionale forskelle,« siger han.

Dalai Lama taler ikke længere om tibetansk uafhængighed, men går ind for større tibetansk autonomi. Han håber en dag at kunne vende tilbage til Lhasa, men den kinesiske regering kræver hans anerkendelse af, at Tibet i mange hundrede år har været en del af Kina. Det har han hidtil afvist med den begrundelse, at han ikke kan lyve og lave om på historien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • ingemaje lange
  • Tommy Clausen
David Zennaro, ingemaje lange og Tommy Clausen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu