Læsetid: 4 min.

Algeriske demonstranter fortsætter, indtil Bouteflika går af

På gaden i Algeriet fejrer de præsident Abdelaziz Bouteflikas annoncering om ikke at stille op til en femte valgperiode. Men protesterne fortsætter, indtil der er opnået »ægte forandringer«, siger en demonstrant
Algeriere under en demostration mod Algeriets præsident Abdelaziz Bouteflika på Place de la Republique i Algier. Protesterne mod Bouteflikas regime i Algeriet har nu varet i mere end tre uger, og præsidenten har nu erklæret, at han ikke ønsker at genopstille.

Algeriere under en demostration mod Algeriets præsident Abdelaziz Bouteflika på Place de la Republique i Algier. Protesterne mod Bouteflikas regime i Algeriet har nu varet i mere end tre uger, og præsidenten har nu erklæret, at han ikke ønsker at genopstille.

Omar Havana

14. marts 2019

Protesterne mod Bouteflikas regime i Algeriet har nu varet i mere end tre uger og fortsætter med uformindsket styrke.

I et brev mandag aften erklærede præsident Abdelaziz Bouteflika ellers, at han hverken ønskede at stille op som præsident for femte gang eller afholde det planlagte præsidentvalg i april, men i stedet fokusere på at lede en reform- og overgangsproces, der skal begynde i slutningen af året.

»Min sidste pligt over for det algeriske folk bliver at danne grundlag for en ny republik,« lød det blandt andet i meddelelsen.

Bouteflikas løfte om ikke at stille op blev fejret på gaden, men hans ord om at blive siddende for at lede overgangsprocessen blev mødt med nye krav. Straks efter erklæringen krævede demonstranter i byerne Algier, Bajaia og Bourmerdes hans øjeblikkelige afgang.

»Det er ikke en fodboldkamp. Ingen ekstratid til Bouteflika,« lød et af slagordene.

Den 82-årige Bouteflika har siden et slagtilfælde i 2013 hverken været i stand til at gå eller tale, og langt de fleste demonstranter tror, at landets magtelite vil holde ham på posten i en længere periode i et forsøg på at købe mere tid til at finde en afløser.

»De tror, at vi er dumme, men vi lader os ikke narre af dem. Vi vil fortsætte protesterne, indtil der kommer ægte forandringer,« siger Mourad Kermali over telefonen fra hovedstaden Algier.

Status quo er ovre

Der er blevet givet flere forklaringer på baggrunden for de massive protester i Algeriet, der begyndte i slutningen af februar. To dominerende temaer blandt arabiske og internationale eksperter har været faldende oliepriser og en generationskonflikt, der længe har luret under overfladen.

Algeriet – hvis største indtægtskilde er olie- og gaseksport – har ligesom golfmonarkierne brugt statsressourcerne på at give borgerne en række velfærdsgoder såsom subsidier på medicin, fødevarer og brændstof.

Med de faldende oliepriser kan regimet ikke længere købe sig til loyalitet. Siden begyndelsen af 2019 er priserne på eksempelvis olie steget med 30 procent, og for de unge uden arbejde ser fremtiden mere dyster ud end for blot nogle måneder siden.

»Det store ideologiske spørgsmål i Algeriet har i årevis handlet om, hvorvidt man skal liberalisere eller fortsætte den nuværende model med en stat, der uddeler goder. Jeg tror ikke, at den gængse algeriske demonstrant på gaden nødvendigvis ved, hvad denne debat går ud på. Nu vil demonstranterne bare se systemforandringer,« siger William Lawrence, professor i Internationale Relationer ved George Washington University til den amerikanske tænketank Middle East Institute.

Hvad angår generationskampen har Abdellaziz Bouteflikas regime i årevis baseret sin legitimitet på at bestå af veteraner, der kæmpede mod franskmændene under den algeriske uafhængighedskrig (1954-1962).

I dag kan de færreste algeriske unge forholde sig til den krig. Mere end to tredjedele af befolkningen er under 30 år. Det eneste, de har været vidne til, er en stagnerende politisk elite, der holder hånden over hinanden som en mafialignende organisation.

»I mange år har der været en forestilling om, at protester mod Bouteflika var en protest mod den heroiske algeriske nationalhistorie, men sådan ser de unge ikke længere på det,« siger Yusri Hussein, algerisk politisk analytiker til tv-stationen BBC Arabic.

Håb på det bedste, bered dig på det værste

Fredag er der lagt op til nye protester, men det er uvist, hvad de kan opnå uden en klar dagsorden. Ligesom andre steder i Mellemøsten under Det Arabiske Forår har protesterne ingen leder.

»På det punkt adskiller de sig ikke fra protesterne i Bahrain, Yemen, Egypten og andre steder. Der er ingen ledere, som kan foreslå alternativer til, hvad der skal ske i Algeriet. Det er protesternes svaghed,« siger William Lawrence til Middle East Institute.

De store spørgsmål er, hvor længe regimet kan fastholde kontrollen, og hvorvidt Algeriets magtfulde generaler, som indtil videre har været tilbageholdende, vil intervenere for at oprette status quo.

Over de seneste dage har flere og flere grupper, der traditionelt har udgjort Bouteflikas magtbase, distanceret sig fra præsidenten og støtter nu officielt de folkelige protester. Det gælder både ledende figurer i forretningseliten samt krigsveteraner og partimedlemmer fra Bouteflikas eget parti, Algeriets Nationale Befrielsesfront.

Hvis regimet føler sig truet, er der fare for, at det vil forsøge at fremprovokere en konflikt mellem de forskellige fløje i protestbevægelsen, skriver Hugh Roberts, en af de førende eksperter på Algeriet i en analyse for London Review of Books.

»Regeringen har før pustet til radikaliseringen af folkelige protester i et forsøg på at dele og herske, og regeringen kender alle trickene,« forklarer Roberts.

Emily Estelle, ekspert i jihadisme ved tænketanken American Enterprise Institute, advarer mod en helt anden fare i Algeriet. Destabiliseringen af det store nordafrikanske land, eller i værste tilfælde et regimesammenbrud, kan ende med at gavne alle de forkerte grupper.

»Dette ikke usandsynlige worst case-scenario vil yderligere forværre den salafistiske jihadtrussel, åbne en ny nordafrikansk kyst for masseemigration til Europa og destabilisere en region, der allerede er ramt af konflikter og dårlig regeringsførelse«, skriver Estelle i sin seneste analyse.

Algeriske unge fejrede mandag nyheden om, at præsidenten, Abdelaziz Boutelika, afstår fra at genopstillen. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Runa Lystlund
Gert Romme og Runa Lystlund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Måske stopper de algeriske demonstranter nu. For nu har militæret været ude og sige, at de vil opretholde "fred" og "ordning", og de vil gøre det forenhver pris, i enhver situation og med alle tænkelige midler.

Og før 2012 viste militæreret tydeligt, at demokrati og menneskerettigheder i hvert fald ikke var deres ansvarsområder.

Touhami Bennour

Algeriet gennemgår nu en anden fase af den kamp for fremskrit. Den generation der deltog i frihedens kamp er overgået af en kamp for social forandringer. De er det det drejer sig om nu. Det hedder kort det "arabiske forår" for demokrati og menneske rettigheder, ikke mindre.
Folk dernede (i mellem Østen og nord Afrika er dialektisk og kemper ikke med bind for øjet.
Og myndighederne ved det udemærket. Der en lang march, Og ikke en "dance rundt".