Læsetid: 11 min.

Amerikanere protesterer mod planlagt Rockwool-fabrik i West Virginia

15 demonstranter blev torsdag anholdt foran den danske ambassade i Washington, D.C., i protest mod en ny fabrik fra danske Rockwool i deres hjemstat West Virginia. De frygter, at fabrikken vil forurene deres luft og deres drikkevand og anklager den danske isoleringsgigant for grønt hykleri
Kai Newkirk var en af arrangørerne af demonstrationen mod Rockwool foran den danske ambassade i Washington, D.C. I en tale spurgte han, hvordan det kan hænge sammen, at danske børn er beskyttet mod at indånde forurenet luft, mens amerikanske børn i deres by og amt i West Virginia ikke bliver det. 

Kai Newkirk var en af arrangørerne af demonstrationen mod Rockwool foran den danske ambassade i Washington, D.C. I en tale spurgte han, hvordan det kan hænge sammen, at danske børn er beskyttet mod at indånde forurenet luft, mens amerikanske børn i deres by og amt i West Virginia ikke bliver det. 

Kai Newkirk

1. april 2019

BOSTON – Den danske isoleringsproducent Rockwool er havnet i centrum for en lokal miljøkamp mod en ny fabrik i West Virginia.

Torsdag stillede 100 demonstranter sig op foran den danske ambassade i Washington, D.C., med krav om et stoppe opførelsen af fabrikken, der vil ligge relativt tæt på flere børnehaver og grundskoler.

Skolebørn, der gik forrest under marchen til ambassaden, var klædt i grønne T-shirts med sloganet ’Stop Rockwool’ påskrevet med hvide bogstaver. Nogle af deltagerne viftede med små danske flag.

»Nej til luftforurening! Nej til forgiftet drikkevand!« stod der på demonstranternes skilte:

»Kære Danmark – hjælp os med at kæmpe mod Rockwools giftige kemikalier! Hjælp os med at bevare vores rene luft!«

I en tale spurgte én af arrangørerne, Kai Newkirk, hvordan det kan hænge sammen, at danske børn er beskyttet mod at indånde forurenet luft, mens amerikanske børn i deres by og amt i West Virginia ikke bliver det. I en pressemeddelelse beskyldte de Danmark for »økonomisk kolonialisme«.

15 demonstranter blev arresteret efter at have sat sig ned foran porten til ambassaden, hvor de nægtede at flytte sig.

Stedfortrædende ambassadør Henrik Hahn kalder demonstrationen foran ambassaden usædvanlig.

»Det eneste andet eksempel, jeg kan komme i tanke om, er protester imod grindefangst på Færøerne,« siger han.

Tæt på 3.000 skoleelever

Den planlagte fabrik i West Virginia skal fremstille bygningsisolering af stenuld til salg i østkyststaterne. Det er en energikrævende proces, der i dette område vil kræve en del kulkraft, og selve produktionen vil udlede en del kemikalier.

På papiret vil fabrikken leve op til gældende miljøkrav. Men modstanderne fremfører, at Rockwool har udnyttet de særligt lempelige miljøkrav i delstaten, og at det sammen med de særlige geografiske karakteristika i det område, fabrikken skal bygges i, risikerer at føre til forurening af deres luft og deres drikkevand.

Hvad der især undrer de amerikanske kritikere, er, at en virksomhed, der kalder sig grøn fra et land som Danmark med et så godt internationalt renommé inden for vedvarende energi og klimapolitik, bare ignorerer deres indvendinger.

»Hvordan kan det danske konsulat i New York og Rockwool på én gang være sponsoreret af en konference i New York om bæredygtighed i storbyer (Circular City Week, red.) og samtidig se gennem fingre med Rockwool-fabrikkers brug af fossile brændsler og udledning af kemikalier,« spørger David Levine fra gruppen Resist Rockwool.

»Man kan ikke hævde at være progressiv og grøn og samtidig lave frizoner, hvor folk skal lide under forurening som følge af fremstilling af klimavenlig bygningsisolering. Det løser ikke problemet. Og det er social uretfærdigt.«

Fabrikken skal ligge i et karstlandskab, der er karakteriseret ved at have mange jordfaldshuller og sprækker i det underliggende kalklag, hvor regnvand og vandløb kan løbe ned. Hvis skaden først sker, og grundvandet bliver forurenet ét sted, vil kemikalierne sprede sig gennem forbundne underjordiske grotter.

Hertil skal lægges, at fabrikken vil ligge i en dal – Highland Valley – der ofte oplever inversioner af temperaturen. Inversion betyder, at vejrforhold kan vende om på temperaturforskelle, således at det er koldere ved jordoverfladen end højere oppe. Vejrfænomenet medfører, at partikler fra skorstene bliver ved jordoverfladen.

Ud over det vil den typiske vindretning i dalen føre partiklerne i retning mod skoler og beboede områder.

Modstanderne af fabrikken fremfører, at formaldehyd, fenol og metanol samt andre forurenende partikler vil blive spyet ud af to 62 meter høje skorstene i et omfang på 156.000 ton om året. To grundskoler med 800 elever ligger mindre end 1,5 km fra anlægget. Et boligkvarter med 1.200 overvejende sorte og mindre bemidlede amerikanere er kun 600 meter væk. Skoler med næsten 3.000 børn ligger inden for en radius af tre km fra den planlagte fabrik.

Catherine Jozwik, der er mor til en dreng på ti år, siger, at familien har tænkt sig at flytte, hvis Rockwools fabrik bliver bygget.

»Jeg var chokeret, da jeg sidste sommer hørte om de kemikalier og stoffer, der vil blive udledt i luften. Vi var fuldstændig uforberedte på det her,« fortæller Jozwik, der selv har en ph.d. i molekylær biologi og var med til demonstrationen foran den danske ambassade torsdag.

»Rockwool blev præsenteret som et miljøbevidst selskab, hvis produkt er godt for klimaet. De understregede, det ville være en investering på 150 millioner dollar og skabelse af 150 nye jobs.«

»Men faktum er, at fabrikken udgør en helbredsskadelige risiko. Særligt børn er udsatte. Det er ikke nok at overholde standarder sat af forbundsstaten og delstaten. Det er korrekt, når Rockwool siger, det ikke kan bevises. Ja, det er svært. Men forskningen viser, at når fabrikker med skorstene flytter, falder antallet af sygdomsramte personer.«

Kritikere har fået støtte fra flere nyvalgte medlemmer af delstatens parlament og amtsrådet i Jefferson County, hvor de første spadestik blev taget til anlægsarbejdet i juli sidste år.

Og den indflydelsesrige demokratiske senator Joe Manchin og tidligere guvernør i West Virginia udtrykte i et brev til forbundsstatens miljøagentur, EPA, i oktober 2018 bekymring for Rockwool-fabrikkens »negative miljømæssige og økonomiske indvirkning« og anførte i særdeleshed familiers frygt for deres børns helbred.

Rockwool anerkender, at der i West Virginia er en vis lokal modstand mod opførelsen af fabrikken, men trods de voksende protester har koncernen tænkt sig at fuldføre projektet, der altså lever op til gældende miljøkrav.

»Vi er ubetinget forpligtet på at overholde forbundsstatens og delstatens miljømæssige standarder. Vi prøver altid at gøre mere, end hvad der bliver forlangt af de lokale myndigheder. Det er vores tradition,« siger Michael Zarin, international informationschef for Rockwool A/S.

Den danske ambassadør Hahn havde sidste fredag inviteret repræsentanter for modstandsgrupperne Concerned Citizens Against Rockwool og Resist Rockwool til et halvanden time langt møde på ambassaden. Det skete, efter at de havde sendt et brev til ambassadøren.

»Jeg fortalte dem, at vi forholder os neutrale. Dette her er en sag mellem dem, Rockwool og de amerikanske myndigheder,« siger diplomaten.

»Men vi er villige til at facilitere en dialog.«

Visualisering af Rockwools kommende fabrik i West Virginia.

Rockwool

Eskalering af kampagne

Rockwool tager fejl, hvis de blot tror, der er tale om lokal modstand, siger David Levine fra Resist Rockwool. Han mener, at modstanden er ved at vokse sig til en »massebevægelse«.

Mandag vil gruppen annoncere næste skridt i sin kampagne med en opfordring til kunder verden over om at boykotte Rockwools isoleringsprodukter og en appel til investorer om at afhænde investeringer i det danske selskab.

Resist Rockwool vil endvidere gennemføre ikkevoldelige direkte aktioner rettet direkte mod anlægsarbejdet, der finder sted ti km nord for byerne Ranson og Charles Town.

De bliver trænet i direkte aktioner af Stewart Acuff, en tidligere fagforeningsaktivist og tilhænger af Martin Luther Kings ikkevoldelige metoder.

»I Amerika er disse kampmetoder det eneste, der virker. Det er metoder, vi har brugt til at skaffe lige borgerrettigheder for sorte. Det er derfor, at Vietnamkrigen blev stoppet. Vi giver ikke op, før vi har fået Rockwool til at flytte et andet sted hen,« siger David Levine.

Resist Rockwool er i løbende kontakt med lokale aktivister i andre lande, der frygter, at Rockwool-fabrikkers udledning af forurenende partikler kan udgøre en helbredsfare.

En fabrik i Istria, Kroatien, er eksempelvis placeret i en dal, hvor tågedannelse ofte skaber en smog, som beboerne klager over at skulle inhalere.

Rockwool planlægger at bygge en fabrik nær byen Soissons nordvest for Paris. Her er beboere begyndt at organisere modstand via en side på Facebook, hvor de i sidste uge også bragte fotos fra demonstrationen foran den danske ambassade i USA. De følger nøje amerikanernes modstandskamp.

Rockwools talsmand Michael Zarin anerkender, der har været modstand fra lokale i Kroatien.

»Men bekymringen angik, hvad folk troede ville ske, men som bare ikke skete. Det tager tid, men vi har bygget gode relationer til beboerne,« siger han.

Nær en fabrik i Pencoed, Wales, har der været klager over, at stenuld flyver rundt i luften og lander uden for fabrikkens område.

»Det er noget, vi jævnligt snakker med de lokale om. Vi mener, vi har et godt forhold med dem,« siger Zarin.

Han peger desuden på, at flere af Rockwools 45 fabrikker i 20 lande ligger nær skoler, boligkvarterer, forretninger, vingårde og naturparker. Koncernens største fabriksanlæg i Holland skulle ligge kun tre km fra en stor naturpark.

»Ingen af disse steder har vi erfaringer med den type skadevirkning på helbredet, som modstandere af fabrikken i Ranson forestiller sig vil ske der,« siger Rockwools talsmand.

Forskeres bekymring

Som led i kampen har de to amerikanske modstandsgrupper gennemgået den videnskabelige litteratur og indhentet kommentarer fra biologer og forskere i medicin. 

I en udtalelse fra American Academy of Pediatrics skriver Dr. Christine Whitman og Dr. Eleanor Smith, at placeringen af børnehaver og skoler inden for en afstand af tre km frarådes af det amerikanske miljøagentur, EPA, og af Verdenssundhedsorganisationen WHO.

De to børnelæger anfører endvidere, at American Heart Association har konkluderet, at eksponering til forureningspartikler af typen PM10 og PM2.5 kan bidrage til »forhøjet risiko for hjerte- og karsygdomme med, og at eksponering over lang tid kan nedsætte ens forventede levealder«.

De lokale miljømyndigheder i West Virginia har givet Rockwool tilladelse til at udlede henholdsvis 154 ton PM10-artikler og 134 ton PM2.5 artikler om året.

Dr. Jerome A. Paulson fra Mid-Atlantic Center for Children’s Health & the Environment vurderer, at nogle af de kemikalier, der vil blive udledt, indholder giftstoffer, der kan være helbredsskadelige for børn i nærheden.

»Disse giftstoffer er ikke i sig selv skadelige for ens helbred. Problemet er, hvis du inhalerer dem,« siger Dr. Paulson til WTOP News, en radiostation i Washington-området.

Lektor Michael McCawley ved West Virginia Universitys lægevidenskabelige fakultet er mere forsigtig i sin vurdering.

»Vi ved, at det er den specifikke dosis, som gør noget giftigt og helbredsskadeligt. Vi vil først kende den dosis, folk bliver udsat for, når fabrikken er operationel. Derfor kan vi ikke slå alarm endnu. Men den tilladelse, Rockwool har modtaget til at udlede partikler i luften, kan ikke give noget entydigt svar. Det er derfor ikke så mærkeligt, at lokalbefolkningen er oprørt,« siger han til avisen The Journal i Martinsburg, West Virginia.

Det var oprindeligt konsulentfirmaet Deloitte, der pegede på Jefferson amt i det nordøstlige hjørne af West Virginia som det perfekte sted at anlægge en fabrik. Delstaten er en af de fattigste i USA og er kendt for både at være venligt indstillet over for fossile brændsler, fagforeningsfjendtlig og villig til at give betydelige skattelettelser og andre subventioner.

»Det er næppe et tilfælde, at Rockwools første fabrik ligger i USA’s fattigste delstat Mississippi, og at den næste planlægges i West Virginia,« siger Rod Snyder, en af de nye aktionærer i Rockwool.

»Miljølovgivningen i disse to delstater er den mest lempelige i hele USA. Her i West Virginia regulerer man eksempelvis ikke udledning af formaldehyd, fenol og metanol. Det gør forbundsstaten heldigvis. Der er også vide rammer for at benytte kul som energikilde, hvilket Rockwool planlægger at gøre, selv om de har opgivet at gøre det i fabrikker andre steder i verden,« fortsætter Snyder.

Modstandere af projektet, herunder mange lokalpolitikere, er oprørte over den støtte, Rockwool blev stillet i udsigt, hvis koncernen valgte at slå sig ned i Jefferson County. Den tilbydes skattelettelser til en værdi af 12 millioner dollar over ti år. Delstatsregeringen vil desuden investere 25 millioner dollar i at bygge veje samt vand- og kloaksystemer og træne arbejdere.

»Folk finder det virkeligt forargeligt, at et så stort selskab får en gave på i alt 37 millioner dollar. Vi er en fattig stat. Vi kunne have brugt de penge på skoler og veje,« siger David Levine fra Resist Rockwool.

Lønnen, der vil blive tilbudt ansatte på fabrikken, virker lav efter amerikanske forhold. Den vil svinge mellem 35.000 og 50.000 dollar om året. Den officielle fattigdomsgrænse for en familie på fire ligger på 25.000 dollar.

»Okay, det er ikke en særlig god løn, men 70 procent af folk i dette amt arbejder i eller nær Washington. Nogle af dem vil sikkert gerne undvære at skulle pendle hver dag og tjene mere eller mindre det samme,« siger Nicolas Diehl, direktør for Jefferson Countys udviklingskontor.

Modstand vokser

Det er ikke let at vurdere, hvor omfattende og dybtstikkende modstanden mod Rockwools fabrik er. Diehl har ikke andet end ros tilovers for Rockwools bestræbelser på at komme lokalsamfundets og politikernes bekymringer i møde.

»Jeg tror, modstanden er mere æstetisk begrundet. Folk vil ikke have en stor fabrik i deres baghave,« siger han.

Den politiske magtbalance i amtsrådet, der stemte ja til skattelettelserne i 2017, skiftede under midtvejsvalget i 2018. Amtsrådsborgmester Patsy Noland fortæller, at to ud af fem medlemmer i dag er modstandere af Rockwools fabrik.

»Folk her i amtet er klart splittede, men det er min opfattelse, at modstanderne stadig er et mindretal, og at de fleste af dem er nytilflyttede. De, der er født her, er overvejende tilhængere. De kan godt lide, at der kommer nye job til, og at det bringer mere forretning til egnen,« siger hun.

Men under valgene til delstatsparlamentet, byrådede i Ranson og Charles Town og skolestyrelsen i 2018 var det overvejende modstandere af Rockwool, der vandt nye pladser. Fabrikken var et vigtigt tema i valgkampen.

Listen over organisationer og byråd i regionen, der tager afstand fra fabrikken, er også lang. Den eneste gruppe, som bakker op om Rockwool, er Jefferson County Prosperity. Tilhængerne er lige så overbeviste om, at fabrikken bliver til virkelighed, som modstanderne er overbeviste om, at den bliver skrottet.

Aktionærmøde i Rockwool

Modstanderne af Rockwools planlagte fabrik i West Virginia har ikke i sinde at holde inde, før de vinder. Mandag ankommer seks repræsentanter til København, hvor de i løbet af ugen har planlagt møder med medlemmer af Folketinget, ngo-grupper og medier.

Deres besøg falder sammen med Rockwools ordinære generalforsamling onsdag, hvor to af de tilrejsende repræsentanter, Tim Ross og Rod Snyder, vil deltage. De har for nylig købt aktier i Rockwool og har fremlagt et resolutionsforslag, de håber vil blive debatteret og vedtaget på forsamlingen.

Resolutionen foreslår bl.a. at forpligte Rockwool til årligt at udarbejde en rapport, der vurderer sundhedsrisici for især børn i skoler, som ligger tæt op ad Rockwools fabrikker, fremgår det af dagsordenen for det årlige aktionærmøde.

Forslagsstillerne mener endvidere, at Rockwool-fabrikkernes udledning af spildevand kan udgøre en risiko for aktionærerne, idet drikkevandsforurening såvel som helbredsskadelige virkning på børn og voksne kan føre til omkostningstunge søgsmål, ikke mindst i USA.

Rockwools bestyrelse afviser at støtte resolutionen. Blandt andet skulle en eksisterende rapport allerede fremlægge tilstrækkelige oplysninger, og det anføres endvidere, at ingen Rockwool-fabrikker udleder spildevand.

»Vi håber, at aktionærerne vil få lejlighed til at høre, hvad vi har at sige. Vi mener ikke, de er grundigt nok orienteret om situationen i West Virginia,« siger Rod Snyder, der er tidligere landsformand for Det Demokratiske Partis ungdomsorganisation, Young Democrats of America.

Nu er han direktør for nonprofit selskabet Field to Market: The Alliance for Sustainable Agriculture i Washington, D.C. Hvis Rockwools aktionærer og bestyrelse afviser at tage dette skridt for at beskytte skolebørn og drikkevand, vil de være dybt skuffede, siger Rod Snyder.

»Hvis Rockwool nedstemmer vores forslag, må vi beklageligvis konstatere, at det er i tråd med den måde, de har behandlet vores lokalsamfund på.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Niels Duus Nielsen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Katrine Damm
  • Kurt Nielsen
  • Trond Meiring
  • Gert Romme
  • Marianne Stockmarr
  • Steffen Gliese
David Zennaro, Niels Duus Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Katrine Damm, Kurt Nielsen, Trond Meiring, Gert Romme, Marianne Stockmarr og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Friis

Udfordringen er, hvor skal man så producere det isolationsmateriale, der er nødvendigt, hvis man vil reducere energiforbruget i bygninger. Og dermed klimabelastningen.
Klassisk problemstilling som desværre ikke nævnes i artiklen.
Produktet er et gode.
Produktionen er muligvis en risikabel.
De få må lide for de mange.

Der findes mange bedre produkter end rockwool. Fx lavet af hør. De har den fordel at de klimamæssigt lagrer CO2 når høren vokser, er behagelige at arbejde med, hverken støver eller klør og når produktet engang er udtjent (bygningen det har isoleret rives ned) har man et komposterbart restprodukt. Eneste ulemper er prisen, som er højere pga den klassike markedsfejl - der betales ikke en realpris for den klima- og miljøbelastning et produkt påfører omgivelserne. Rockwool sover i timen, de har et produkt fra det 20-århundrede, mens de i lande som Tyskland og Sverige er langt fremme med at omstille sig til det 21-århundredes isoleringsmaterialer af biologiske naturprodukter. At smelte sten om til isolering er bare for energikrævende og giver et på alle måde ubehageligt produkt at arbejde med og, ved vi nu takke være artiklen, en masse lokal forurening ved fremstilling.

Palle Bendsen, Steen Obel, Niels Duus Nielsen, Aage Pedersen, Peter Beck-Lauritzen, Michael Waterstradt, Torben Bruhn Andersen, Estermarie Mandelquist, Poul Kristensen, Torben K L Jensen, Trond Meiring og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Uden overhovedet at kende tallene. er jeg ret sikker på, at der medgår enorme mængder af energi til at fremstille både stenuld og glasuld.

Men ligesom de store svenske statsejede mineselskab, der bruger enorme mængder energi til at producerer jern og stål, er ved at stille om til en ren energi, som de selv producerer klima-smart, er der måske tilsvarende muligheder for traditionelt isoleringsmateriale.

Men ellers er isoleringsmateriale fremstillet på basis af affald fra skov- og træindustrien både effektivt og ved at være konkurrencedygtigt.

Peter Beck-Lauritzen, Michael Waterstradt, Estermarie Mandelquist, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Rune Palm.
Isolering med hør kræver at produktet bliver vædet i brandhæmmende materialer, så som bor (grundstof, der ikke findes i uanede mængder), materialer, der ikke er sunde. Det forurener også ved nedrivning. Hør brænder, det gør stenuld ikke. Isolerende papirprodukter brænder også og skal tilsættes brandhæmmende stoffer. Halmtage brandbehandles også nu i dag og kan forsynes med ikke brandbare "underfolier". Papirmøller udleder fenoler i stor stil. Fenoler er ikke sundt for miljøet. Det kan man selvfølgelig også løse med forsvarlige fabrikker.

Man kan aldrig med sikkerhed bygge en konstruktion, hvor materialet ikke kan få fugt, f.eks. bare kondens. Materialer til sten og glasuld findes over det hele.

Og tænk på de enorme marker med hør, der så skulle til for at forsyne byggeindustrien med hør som isoleringsmateriale. Der ville knapt være plads til andre afgrøder vi spiser.

Rockwool er et firmanavn, materialet hedder stenuld. Desuden har USA masser af fabrikker, som fremstiller stenuld. Desværre er stenuld og glasuld de bedste materialer. Begge kræver dog stort energiforbrug ved produktion.

En fabrik, der fremstiller stenuld/diverse glasuldsprodukter, som nu nævnte Rockwoolkonsern kan f.eks. forsynes fra vindmølleenergi eller anden mere miljøvenlig energi. Den slags fabrik kan også blive forsikret for forurening. Med filtre og anden teknik samt, at alle forurenende materialer samles i tanke, hvorfra materialerne fjernes og destrueres.

Amerikas præsident Donald Trump har åbnet for, at der stilles ringere krav til fremstilling af diverse materialer fra fabrikker. Det er fint hvis amerikanerne selv stiller miljøkrav til nye fabrikker og anlæg. For fabrikkerne kan vi ikke undvære, om de så fremstiller stenuld, glasuld, hørprodukter, papirisolering eller andet. Men vi kan bygge dem forsvarligt.

Der er også en pointe i at fremstille stenuld i USA, i stedet for at transportere det fra Danmark/Europa, hvor det også fremstilles, hvis de vil være på markedet.

Alt naturmedicin er heller ikke sund. Fornyligt var der en artikel om, hvor mange gamle mennesker tror på, at de kan blive 200 år, hvis de bare spiser naturmedicin. Alt der gror på marken er ikke sundt, f.eks. ikke gul fluesvamp. Mennesker køber sig fattige i uvirksom naturmedicin.

Grøn te skal man heller ikke drikke alt for meget af, nogle af dem indeholder fenoler.

Ja verden er kompliceret.

David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Michael Friis, Jørgen Wind-Willassen, Niels Duus Nielsen og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Der er en grund til at ingeniører, arkitekter og andet byggefolk gå i skole i 5 år og mere.

Til gengæld burde samfundet lovgivere forlange meget større krav til og om erfaringsmateriale fra diverse materialeproducenter og stille større krav til produktionsformer, forurening og andet med fagfolks hjælp. Ved længere godkendelsestid ville vi kunne sortere flere dårlige materialer fra. Utallige materialer viser sig ikke at holde det de lover, selv om de er kvalitetsmærket og de er produceret under elendige forhold.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Gert Romme.
Træ brænder også, det skal også brandbehandles. Der er også fenoler i træ. Det kommer helt andet på hvordan træprodukterne bliver behandlet. Luft isolerer også. Det gør gasser også i isoleringsglas. Glas er også energikrævende i produktion.

Der er ingen nemme løsninger. Der skal forskes i skidtet, fordi det er så dyrt at bygge. Det tager tid. Tid, som materialeproducenterne prøver at undgå. Byggeskader er en enorm økonomisk byrde for samfundet. Vi skal bruge mere til at godkende produkter, som jeg nævnte før. Det kræver tid og tid er penge.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Trond Meiring og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Industrien skal opføre sig miljømæssigt forsvarligt. Udleder danske isoleringsfabrikker tilsvarende mængder kemiske stoffer, som der er givet tilladelse til i USA? Såfremt de gør, skal det da stoppes eller reduceres dramatisk; det er svineri, der senere skal ryddes op i af samfundet! Forureneren skal betale, ingen andre! Mange industrier sviner og lader samfundet og folks helbred "betale" deres fortjeneste! Urimeligt. Tag DuPont, som eksempel; alt i hele verden,vand, jord, befolkningers blod er inficeret med C8, et molekyle, der indgår i tefal. En undersøgelse viste, at for at finde blodprøver uden C8, skulle man helt tilbage til begyndelsen af 1950'erne, fra amerikanske Korea-soldatet, for at finde blodprøver uden C8. 3M startede produktionen primo 50'erne! C8 er ikke-nedbrydeligt på alle måder, samt kræftfremkaldende og giver fosterskader. Hvorfor blev sådan et produkt godkendt? Nå, jorden overlever os "idioter", der kalder os selv homo sapiens!

Trond Meiring, Jan Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Er det vi ser og læser om ikke at USA er ved at blive et u-land område for område...

Det er ikke lang tid siden man kunne læse om amerikanske bilfabrikker, der lukkede nogle år for derefter at genopstå med kinesiske ejere. De medarbejderne, som nåede at arbejde begge steder og det var de fleste, gik fra at tjene 35 $ til 12-15 $ for det samme arbejde. Arbejdsvilkår og miljølovgivning bevægede sig på et par år entydigt i arbejdsgiver retning dvs. nedad. Det er derfor Rockwool har valg USA og West Virgina.

I West Virginia står de allerede i fracking-tjæresand til knæene.......Og det er derfor Rockwool-fabrikker skal ligge i hyperregulerende lande som Danmark! Andet kan vi ikke byde mennesker!!

Peter Beck-Lauritzen, Trond Meiring og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Runa Lystlund.
Jeg synes ikke det er seriøst debat med de sammenligninger med naturmedicin og andet du kommer. Jeg prøver nu alligevel at imødegår dine påstande her.
Hørisolering fremstilles af restprodukter fra tekstilbranchen. Kunne man øge anvendelse af hør i tekstilproduktionen kunne man også undgå noget af den meget forurenede bomuldproduktion. Disse arealer kan så anvendes til fødevare produktion. Hør gror som ukrudt og kræver ikke pesticider. Og sammen med mange andre såkaldte alternative isoleringsmaterialer kan jeg sagtens forstille mig så stor en produktion, at mineraluld kan blive det inferiøre produkt, der anvendes bestemte steder, men ikke overalt i vores huse som i dag.

Ja, der anvendes en meget lille mængde borsyre - eller ammoniumpolyfosfat eller aluminiumsulfat.
Selvfølgelig er der ikke ubegrænsede mængder af bor i verden, men der er altså ikke mangel på borsyre, der jf den store danske fremstilles af boraks, der udvindes i saltsøer i ørkenområder i Californien (Searles Lake og Kern County). Der er også store forekomster i Tibet og Kashmir. Bor er giftigt, men ikke i de mængder der anvendes i isolering. Måtterne kan uden videre komposteres efter brug. (Jeg kender ikke ALLE produkter, men de jeg har anvendt kan)
http://www.alternativisolering.dk/download/Forekomst%20af%20bor%20i%20in...

Alternative isoleringsmaterialer, som hør har i øvrigt hygroskopiske egenskaber. Derfor man ofte isolere uden at anvende en stoppende damspærre af plastik, som kun i teorien er tæt (mennesker borer huller i deres vægge over tid). Det giver en række fordele ikke at skulle anvende en masse plast i sin bolig.
Tror med fordel du kunne læse noget af den forskning, der findes på området, fx
http://vbn.aau.dk/da/publications/bygningsdele-med-celluloseuld-og-hoeruld(0cda2180-8960-11dc-b593-000ea68e967b).html
http://www.alternativisolering.dk/download/Bygningsdele%20med%20cellulos...øruld.%20Eksempler/bygningsdele.pdf

Du kan også bare starte stille og roligt her: https://www.bolius.dk/hoer-som-isolering-18614/