EU’s formandsland er tæt på at falde tilbage i korruption og nepotisme

BUKAREST – Det kan være et par pengesedler i en diskret kuvert på bordet, der får det til at gå lidt hurtigere ved lægen. Eller et par kommunale opgaver til borgmesterens entreprenørfirma og lidt arbejde til vennerne. Men korruptionen foregår også på højeste niveau i Rumænien, og selv det milliardtunge nationale udviklingsprogram PNDL er under anklage for at være ét stort tag selv-bord for korrupte politikere og deres venner.

Da Rumænien trådte ind i EU i 2007 var der enorme forventninger til, at der nu ville blive ryddet op i det gennemkorrupte samfund. Men i dag går udviklingen den forkerte vej – og selv midt under landets første EU-formandskab ligger regeringen i åben kamp med det rumænske Direktorat for National Antikorruption, DNA, der blev grundlagt som en af betingelserne for Rumæniens optagelse i EU i 2007.

Og den ligger i krig mod DNA’s tidligere leder Laura Kövesi, som den selv har fyret og afskyr som pesten, men som nu er på vej mod et europæisk topjob som EU’s øverste korruptionsjæger.

»Situationen er kritisk,« siger Livia Saplacan, der er talskvinde for korruptionsbekæmperne i DNA. »DNA er som institution i fare for helt at blive blokeret af regeringens seneste nødlove, og vi kan få sværere ved at retsforfølge korruption i stor skala.«

Også den rumænske dommerstand er i alarmberedskab. I deres ugentlige protest tager et halvt hundrede dommere og jurister denne fredag i tavshed plads som saltstøtter på trappen op til en af landets øverste domstole i Rumæniens pompøse Justitspalads. De er alarmerede over regeringens reformer, som truer med at svække den rumænske korruptionsbekæmpelse markant og gøre justitsapparatet mere politisk afhængigt.

Det er svært at sige, om deres stilhed virker stærk eller afmægtig.

Besk kritik fra EU

Selv 30 år efter den blodige rumænske revolution mod Ceausescu og 12 år efter landets optagelse i EU, skal man ikke tale med mange rumænere for at få bekræftet billedet af korruption og nepotisme i Rumænien. Godt halvdelen af befolkningen ser ifølge en undersøgelse fra Eurobarometer korruption som noget, der har direkte indflydelse på deres hverdag.

Da Rumænien ved årsskiftet overtog EU-formandskabet for første gang, skulle det have været en glorværdig opmærksomhedsmagnet for landet, hvor flere end 90 procent af de knap 20 mio. indbyggere bakker helt og holdent op om EU.

Men formandskabet fik allerede et skud for boven i november, hvor landets EU-minister sagde op og forberedelserne sejlede totalt midt i den følgende regeringsrokade. Værre blev det med EU’s årlige rapport om retsstatens tilstand, der uddelte besk kritik af Rumænien for udviklingen i det rumænske justitsapparat.

I den slidte, kaotiske og pletvist stærkt charmerende hovedstad er formandskabet umuligt at overse. Samtlige offentlige bygninger er udstyret med EU-flaget, og den bombastiske regeringsbygning på Sejrspladsen oplyses endda om aftenen med logoet for EU-formandskabet.

At netop denne knap to millioner kroner dyre lysinstallation ifølge rumænske medier er skabt af et firma ejet af den korruptionsanklagede mediemogul og tidligere parlamentsmedlem Sebastian Ghita, der siden 2016 har været i eksil i Serbien, er blot et overfladisk symptom på landets tilstand.

Det mener i hvert fald de ca. to tusind demonstranter, der med sloganet »stop den røde pest« er dukket op på pladsen til den ugentlige søndagsprotest mod den »såkaldt socialdemokratiske« regering. Blandt regeringskritikere er disse gåseøjne nærmest obligatoriske. For i deres øjne er den rumænske regering mere et korrupt levn fra kommunismen – en rød pest – end et socialt eller demokratisk parti.

»Regeringen undergraver retsstaten og justitsapparatets frihed for at beskytte sig selv,« mener Raluca Paraschiv fra den proeuropæiske bevægelse Rezistenta.

»Tidligere prøvede de at gøre det i ét hug. Men det fik vi forhindret med de store demonstrationer i 2017.«

Dengang gik en halv million rumænere på gaden. Deres protester fik regeringen til at droppe de nødlove, der skulle afkriminalisere mindre tilfælde af korruption og give amnesti til »uretfærdigt korruptionsdømte«.

»Nu forsøger regeringen i stedet at gøre det i tynde skiver,« siger Raluca Paraschiv.

Korruption dræber

I en pittoresk forfalden villa i udkanten af centrum er Elena Calistru bekymret for Rumæniens fremtid. Her leder hun NGO’en Funky Citizens, der ser sig selv som faktatjekkere og vagthund for det rumænske demokrati. Hun tager sig en times tid til at opridse historien, der for alvor tog fart med EU-optaget i 2007.

»Selv i de første år i EU følte de rumænske politikere sig urørlige og hævet over loven. Men omkring 2012 begyndte DNA for alvor at tage fat (med domme mod korruption, red.). Så selvfølgelig bliver DNA og senere Kövesi (DNA-leder fra 2013, red.) set som et angreb på de regerende politikere. De skulle pludselig til at forsvare, hvordan deres formuer og karrierer var opstået,« siger hun.

Med tusindvis af retssager mod ministre, parlamentsmedlemmer, borgmestre og embedsmænd blev DNA i Laura Kövesis tid efterhånden til oppositionens helte, der kæmpede for et nyt Rumænien. Men det offentlige wakeupcall blev den tragiske brand i et diskotek i Bukarest, der i 2015 kostede 64 unge mennesker livet. Ejerne havde formentlig købt sig fri af at skulle bekymre sig om brandsikkerhed.

»Her blev det tydeligt for den menige rumæner, at korruption ikke bare ødelægger den rumænske økonomi,« siger Elena Calistru.

»Korruption dræber også. Det mobiliserede rigtig, rigtig mange.«

Alligevel prøvede den PSD-ledede regering i 2017 forgæves at dreje DNA’s ivrige korruptionsbekæmpelse tilbage – et tilbageslag, der ikke var så overraskende set i lyset af de mange tusinde domme, som DNA havde givet den rumænske elite på halsen.

Ekstra speget blev det, da Rumæniens mest magtfulde politiker, PSD-leder Liviu Dragnea, i juni 2018 blev dømt for korruption og misbrug af offentlige midler, fordi han fiktivt skal have ansat to partimedlemmer. Oven i en dom om valgsvindel har det gjort, at han ikke kan fungere som premierminister, men må nøjes med at styre den rumænske regering fra kulisserne som partileder og formand for underhuset i parlamentet. Indtil videre er hans treårige fængselsdom udsat og kan stadig appelleres.

Få dage efter dommen mod Dragnea kom regningen: Kövesi blev fyret som DNA-leder. Men i disse uger er Kövesi igen overalt i det rumænske mediebillede. Trods den rumænske regerings indædte lobbykamp mod hende står hun nemlig på spring til at blive den øverste europæiske korruptionsvagthund i jobbet som EU’s offentlige anklager.

»Hvis Kövesi bliver valgt, vil det være fremragende både for Rumænien og den europæiske integration,« mener Elena Calistru.

»Den debat giver ny næring til protesterne i den rumænske befolkning, hvor der desværre er en vis træthed.«

Kæmpelussing fra Bruxelles

I den hedengangne diktator Nikolae Ceausescus kommunistiskkitschede gigantpalads er den politiske spænding nærmest til at tage og føle på. Med sine 365.000 kvadratmeter huser paladset i dag bl.a. det rumænske parlament.

Under tunge lysekroner og voluminøs stuk holder Calin Popescu-Tariceanu, leder af det andet regeringsparti ALDE, en kort tale foran otte kameraer. Med otte rumænske journalister og Informations udsendte på slæb skynder han sig væk uden kommentarer til DNA’s og domstolenes uafhængighed.

Dan Barna tager sig derimod god tid til at tale med Information. Han leder oppositionspartiet USR – en forkortelse for ’Unionen til Redningen af Rumænien’ – og han betegner bramfrit Dragneas PSD-parti som »tidligere kommunister«, der »målrettet prøver at destabilisere det rumænske retssystem«.

»Vi oplever for tiden et modangreb fra rumænske politikere, der er blevet dømt og straffet for korruption,« siger Dan Barna.

»Regeringen har ændret en række processer i den offentlige anklagerfunktion, som nærmest opildner til endnu mere korruption og misbrug af offentlige midler. Ministre, der anklages for korruption eller hvidvask, kan f.eks. ikke længere arresteres. De har trukket de afgørende tænder ud, som vi havde til at bekæmpe korruption med.«

Dan Barna ser derfor Kövesis mulige valg til EU-topposten som »en kæmpelussing til den rumænske regering«.

»Vi skal have nye ansigter ind i rumænsk politik og ryddet op i den gamle politiske klasse,« tilføjer han.

»Vi skal pinedød have ændret den mentale ramme, hvor alting styres politisk, og magtens tredeling misagtes.«

Rumænien på vippen

Oppositionens ret miserable billede af Rumænien relativeres en smule af Bianca Toma fra tænketanken Centrul Roman de Politici Europene (CRPE), der efter mange år i Bruxelles kender Rumænien både inde- og udefra.

»Rumænien har gjort store fremskridt med fængslingen af hundredvis af korrupte magthavere. I en lang årrække gik vi formentlig længere med korruptionsbekæmpelse end noget andet EU-land,« siger hun i sit spartanske kontor.

»Sammenlignet med for 20 år siden er korruptionen helt klart reduceret. Du ser ikke længere politifolk blive bestukket på åben gade. De vil ikke længere risikere deres job for 100 lei (157 kr., red.). I sundhedsvæsenet er der også langt mindre korruption end tidligere.«

Selvom en politimand stadig tjener under 3.000 kroner som startløn, hænger det bl.a. sammen med de seneste års generelle lønstigninger i Rumænien. Men det hænger også sammen med korruptionsbekæmpelsen. Der er bare meget lang vej igen, mener Bianca Toma.

»Rumæniens basale funktioner og konkurrenceevne blev slidt i stykker i kommunismen. Det var en lukket økonomi med udveksling af services, hvor bestikkelse kunne blomstre,« siger hun.

Efter kommunismens sammenbrud profiterede de fleste på kort sigt stadig på dette klientelsystem. Det gælder landsbyen, hvor borgmesterens firma asfalterede hovedvejen og skabte jobM. Det gælder patienten, der kom hurtigere til undersøgelse, og lægen der tjente lidt mere. Eller studenten, der købte sig til en lidt bedre eksamen, så han eller hun kunne studere videre, og læreren der kunne leve af sin løn.

»Den mentalitet stikker dybt, men i dag begynder rumænerne langsomt at forstå, at det er muligt at have en offentlig sektor uden bestikkelse. Men lige nu oplever vi et tilbageslag. Dommere, der demonstrerer mod nødlove og undergravning af retsstaten … i EU!« siger Bianca Toma.

»Rumænien virker til at stå på vippen: Får vi skabt en velfungerende stat, eller falder vi tilbage i korruption og nepotisme? Det er kritisk, men systemet beskytter også sig selv (med dommernes protester, red.). Det er forhåbentlig den ånd, der breder sig i det rumænske samfund.«

Den dybe stat mod folket

At en gennemsnitlig månedsløn på omkring 4.500 kroner ikke rækker langt, får man en fornemmelse af i rumænske supermarkeder, hvor priserne er forbløffende tæt på vesteuropæiske priser. For en dansk halvtredser kan man til gengæld køre en halv time i taxi på tværs af Bukarest, hvor både lønningerne og købekraften ligger langt højere end i de rumænske landområder.

Når man drøner rundt i Bukarest og taler med veluddannede regeringskritikere, er det derfor temmeligt svært at forstå, at regeringspartiet PSD er det største parti i parlamentet.

Et af svarene ligger i de seneste års rekordhøje rumænske vækst på mellem fire og syv procent og i de mærkbare lønstigninger, som millioner af rumænere har nydt godt af. Dertil kommer en stærk polarisering af det rumænske samfund mellem land og by, mener Bianca Toma. Intet sted i Europa bor så stor en del af befolkningen på landet som i Rumænien, hvor PSD med sin klientelpolitik taler til den generelt lavt uddannede befolkning, mens de veluddannede klasser i storbyerne som regel foragter partiet og klientelsystemet fra den mindste landkommune til Ceausescus palads.

Et andet svar ligger i, at der ved parlamentsvalget i 2016 var en valgdeltagelse på sølle 39,5 procent. Dermed kunne PSD med sin trofaste vælgerskare blive landets største parti. Og det flertal bruger partiet nu flittigt til at rulle korruptionslovgivningen tilbage.

Hvad deres mangfoldige kritikere angår, har Liviu Dragnea ikke været sen til at skyde tilbage med begreber som »angreb på det rumænske folk« fra den »dybe stat« af domstole, journalister og offentlige anklagere, der er infiltreret af Vesten. Selv den ungarske milliardær George Soros’ navn er kommet advarende ud af munden på ham, men det er stadig langt fra ungarske standarder.

Mele egen kage – uden ideologi

I det rumænske parlament har Dan Barna fra oppositionspartiet USR kun hovedrysten til overs for disse konspirationsteorier fra regeringen. Men i et Rumænien, der stadig er stolt over og dybt afhængigt af sit EU-medlemskab, ser han ikke en farlig nationalisme i regeringens populisme.

»Sammenlignet med Ungarn eller Polen, hvor vi oplever en ideologisk baggrund for de autokratiske partier, så er den rumænske regering ikke ideologisk drevet,« siger han.

»De er bare opportunister, der fortsat vil mele deres egen kage ustraffet.«

Den udlægning bakkes op af Bianca Toma fra CRPE. Hun understreger dog samtidig, at den nuværende regering stadig oftere prøver sig med skinger EU-kritik.

»Hvis der er stemmer i det, så skal de såmænd nok også begynde at tale mere dobbeltmoralsk og mod EU,« siger hun.

Selv kommer Bianca Toma oprindeligt fra det vestlige Rumænien ca. 500 kilometer væk – eller godt ti timer i bil, som hun formulerer det med himmelvendte øjne. Det udstiller et af de grundlæggende problemer i Rumænien: den elendige infrastruktur.

»En stor del af de EU-midler, der står til rådighed, formår Rumænien slet ikke at bruge,« siger hun og peger på forklaringer som bureaukrati og mangel på kvalificeret personale. Og selvsagt: korruption. For EU-midler er nu engang sværere at svindle med end nationale midler, og derfor er de mindre attraktive.

Ved den mere aktivistiske ngo Funky Citizen er Elena Calistru i sidste ende også relativt optimistisk, fordi rumænerne både er stærkt Rusland-kritiske og stærkt proeuropæiske og derfor villige til at rette ind, selv om der er ved at indfinde sig en skuffelse over, at de tårnhøje forventninger fra optagelsesfesten i 2007 stadig er langt fra at blive indfriet.

»Rumæniens optagelse i EU var forbundet med en følelse af at komme ud af Østblokkens fængsel og hjem til Europa – og med håbet om retsstatslige forhold og mindre korruption, som vil bringe bedre økonomiske forhold. De to ting kan ikke skilles ad, heller ikke i de fleste rumæneres hoveder. Så jeg er stadig forhåbningsfuld.«

Ved spørgsmålet om, hvordan tingene ville se ud i Rumænien uden et EU-medlemskab, lægger Elena Calistru derimod kort hovedet mellem hænderne og får et forfærdet blik i øjnene.

»Stop. Det vil jeg slet ikke tænke på. Og det vil langt hovedparten af den rumænske befolkning heller ikke.«