EU’s nye digitale copyrightregler »truer det frie internet«

Europa-Parlamentet har vedtaget nye omstridte copyrightregler, der skal styrke kunstnere, forlag og mediers ophavsrettigheder på internettet. Det sker på trods af protester fra en blanding af internetaktivister, borgerrettighedsforkæmpere og amerikanske techgiganter, der advarer om, at de nye regler kan underminere informations- og ytringsfriheden.

Det nye direktiv, som EU-parlamentarikere stemte igennem tirsdag, og som nu skal godkendes af de nationale parlamenter, har bl.a. som mål at gøre det nemmere for rettighedshavere at blive kompenseret, når eksempelvis deres musik, artikler eller andre værker bliver uploadet til digitale platforme, såsom Facebook og YouTube.

De store billed- og streamingtjenester vil nu blive ansvarlige for at sikre, at indhold delt af deres brugere ikke bryder med copyrightregler, og samtidig skal der blokeres for, at Google og andre søgemaskiner gratis kan vise dele af tekster og artikler i søgeresultater.

»Direktivet vil forbedre rettighedshavernes position i forhandlingerne med de store internetplatforme,« lyder det fra EU-Kommissionen, der mener, at man med de nye regler har fundet »den rette balance«.

Men balance eller ej, så har de nye regler ført både til glædesudbrud og stærk skuffelse.

Anders Lassen, direktør i rettighedsselskabet Koda, beskriver de nye regler som »en historisk sejr« for udøvende kunstnere i Europa.

Og EU-Parlamentets ordfører på sagen, den tyske konservative Axel Voss, mener, at »direktivet er et vigtigt skridt for at rette op på den hidtidige situation, hvor nogle få virksomheder tjener store summer uden at give et ordentligt vederlag til de tusindvis af kunstnere og journalister, hvis arbejde de er afhængige af«.

Et andet tysk europaparlamentsmedlem, Julia Reda, som har ført an i modstanden mod det nye direktiv, har dog et andet dystert syn: »Den nye copyrightlov truer det frie internet.«

Censurmaskine

Thomas Noppen, ansvarshavende redaktør på netmediet Netudgaven og formand for Prauda, en dansk forening for uafhængige netmedier, siger, at de nye regler er »vildt skuffende«.

Specielt artikel 11 og 13 i det nye direktiv er stærkt kontroversielle.

Hidtil har det været den enkelte bruger, der kunne stilles til ansvar for at dele ophavsbeskyttet materiale, men artikel 13 slår fast, at det fremover skal være de digitale platforme som YouTube og Facebook, som vil stå med ansvaret.

Og for at undgå at kompensere rettighedshaverne økonomisk, så vil techgiganterne formentlig begynde at filtrere indhold på forhånd – og ifølge kritikere er der en reel risiko for, at de vil blokere for mere indhold end nødvendigt – også indhold, der ikke er i strid med ophavsretten – simpelthen for at være på den sikre side. Dermed kan det nye direktiv ende med at begrænse ytringsfriheden.

»Man vil de facto give monopol til de allerstørste spillere, da de vil være de eneste, som har råd til at etablere de nødvendige uploadfiltre,« siger Thomas Noppen.

»Og de vil automatisk filtrere mere end nødvendigt ud fra better safe than sorry-tanken.«

I et åbent brev sidste år beskrev 70 internetveteraner, deriblandt Wikipedias grundlægger Jimmy Wales og World Wide Web-opfinderen Tim Berners-Lee, de filtre, som delingstjenester vil oprette for at undgå at blive straffet for brud på ophavsretten, som »en censurmaskine«.

Og de skrev videre:

»Artikel 13 tager et hidtil uset skridt i retning af omdannelsen af internettet fra en åben platform med deling og innovation til et værktøj til automatiseret overvågning og kontrol af sine brugere.«

Bedre at samle flasker

Også det nye direktivs artikel 11 møder kritik. Den kræver, at onlineplatforme indgår licensaftaler med bl.a. nyhedsmedier og forlag og skal betale for at bringe korte tekstuddrag fra eksempelvis nyhedsartikler.

Målet er at undgå, at eksempelvis Google er i stand til uden omkostninger at tjene penge på at videreformidle mediers arbejde. Men her lyder kritikken, at det træk kan bringe internettets frie udbredelse af informationer i fare, da søgemaskiner kan blokere for indhold fra udbydere, det ikke har indgået licensaftale med, og da det samtidig kan blive dyrt og besværligt at debattere frit på nettet, når der skal betales for at bringe selv små uddrag af eksempelvis artikler.

Ifølge Thomas Noppen kan det føre til, at en lang række mindre webmedier, informationer og input ikke som hidtil vil være at finde automatisk i søgemaskinernes resultater.

»Små medier er afhængige af søgetrafik, men man vil ikke længere være en del af internettets økosystem, hvis man ikke har licensaftaler med f.eks. Google og Facebook,« siger han.

»Det vil være et kæmpe problem for små medier, der ikke har ressourcerne til at håndtere det store arbejde, der ligger i at skulle indgå licensaftaler. Specielt da godtgørelsen fra de store techgiganter sandsynligvis vil være så lille, at det bedre kunne betale sig for os at samle flasker.«