Analyse
Læsetid: 5 min.

Giver Theresa May mon nogensinde op?

Theresa Mays tryllenummer med at splitte skilsmisseaftalen med EU i to for at få den til at glide gennem parlamentet, mislykkedes. Spørgsmålet er nu, om der vil opstå et fornuftens flertal omkring en eller flere løsningsmodeller for, hvordan EU og Storbritannien kan komme videre
Theresa May er blevet en parodi på sig selv, og hendes blotte tilstedeværelse kan stå i vejen for en konstruktiv videre proces.

Theresa May er blevet en parodi på sig selv, og hendes blotte tilstedeværelse kan stå i vejen for en konstruktiv videre proces.

Mark Duffy/AFP/Ritzau Scanpix

Udland
30. marts 2019

»Jeg frygter, vi har nået grænsen for, hvad dette hus er i stand til at kapere,« sagde premierminister Theresa May umiddelbart efter sit tredje nederlag i træk i forsøget på at tvinge sin skilsmisseaftale med EU igennem parlamentet.

Det kan tolkes som et hint om et parlamentsvalg, men også som god gammeldags dyb frustration.

Premierministerens store tryllenummer med at splitte skilsmisseaftalen i to, så parlamentarikerne kun stemte om tilbagetrækningsdelen, men ikke aftalens politiske indhold, havde som ventet ikke nogen effekt.

Langt flere konservative sluttede op om den aftale, som de stort set alle sammen har indikeret, at de ikke bryder sig om. Blandt dem tidligere Brexit-minister Dominic Raab og tidligere udenrigsminister Boris Johnson. Begge er bejlere til Theresa Mays trone, når hun går.

58 stemmer skilte the Noes fra The Ayes – en større margin, end mange havde regnet med, trods alt.

Tryllekunsten lykkedes altså ikke. Mays desperate afstemningsidé svarer vel lidt til, at en brugtvognshandler forsøger at sælge en bil uden indmad, rat, speeder og bremse.

Selv om det lykkedes at overtale diverse konservative vindbøjtler, så stod nordirske DUP fast. Nogle konservative, der stod på spring til at følge trop, hvis de kunne være tungen på vægtskålen, endte også med at stemme imod May.

Uden for parlamentet tordnede ’Leave Means Leave’-marchen mod politikerne. Marchen har taget den lange tur fra Sunderland i det nordøstlige England til London, og vrede mennesker fyldte gaderne omkring The Palace of Westminster med blafrende britiske flag.

»Vi er blevet forrådt. Vi får aldrig det Brexit, vi blev lovet. Jeg har fuldstændig mistet troen på demokratiet. Fuck dem alle sammen,« sagde en tydeligt følelsesladet bilmekaniker, der havde gået med på marchen de sidste tre dage.

Og selv om marchen var betragteligt mindre end ’Pro-EU Peoples-Vote’-demonstrationen sidste weekend, så er det utvivlsomt en følelse, der deles af mange millioner i Storbritannien, og som kan få et særdeles ubehageligt efterspil, hvis Brexit ikke bliver til noget.

Nedsmeltning

Det tog ikke mange sekunder, før oppositionsleder Jeremy Corbyn endnu en gang krævede premierministerens afgang. Hvor længe hun bliver siddende, er et åbent spørgsmål.

Hun havde, ganske bizart, lovet sin afgang, hvis hun vandt. Nu tabte hun igen – og dermed hænger parlamentet på hende lidt endnu. Hun har ingen autoritet i salen, ringe autoritet i sit eget parti, ja selv i regeringskabinettet er hendes lederskab undergravet.

En BBC-journalist spurgte i går en kabinetsminister, hvad der foregår. Svaret var sigende:

»Fuck knows, Im past caring. It’s like the living dead in here.«

Udsagnet vidner om en regering – hvis ikke et helt politisk system – i nedsmeltning.

God common sense vil byde, at Theresa May trækker sig nu. Hun er blevet en parodi på sig selv, og hendes blotte tilstedeværelse kan stå i vejen for en konstruktiv videre proces. May har håndteret den opgave, hun stillede sig selv – at levere et ordentligt Brexit – nogenlunde så dårligt, som tænkes kan.

Indrømmet, hun har haft utrolig ringe arbejdsvilkår. Særligt højrefløjen i hendes eget parti har ageret som opportunistiske pirater, der har kapret hendes politiske initiativ.

Men den situation satte hun sig selv i 2017, da hun udskrev parlamentsvalg, tabte flertallet i parlamentet og alligevel ikke søgte en bred forståelse mellem Brexit-tilhængere og Brexit-modstandere, Labour og konservative.

Premierministeren går dog næppe af nu. Og gør hun det uden at udskrive valg, skaber hendes afgang lige så mange problemer, som den løser. For en ny konservativ leder vil med nogen sandsynlighed komme fra den alt andet end konsensussøgende eurofjendske højrefløj.

Dette kan skabe yderlige splid i forhandlingerne og øger chancerne for et no deal-Brexit – hvilket altid har været planen for ERG (European Research Group) og andre kupmagere hos de konservative – og fløjen vil i dag være styrket i troen på, at man får sin vilje.

Martin Selmayr, EU-Kommissionens generalsekretær, tweetede:

»12. april er nu det nye 29. marts.«. EU har indkaldt til topmøde den 10. april.

På mandag fortsætter de såkaldte indikative afstemninger. De har ikke nogen bindende virkning, men fungerer som en slags kompas for, hvad der er muligt at opnå i parlamentet. Det er dog langtfra givet, at der kan opnås et alternativ til Mays aftale.

Hvis ikke, så er gode råd dyre. Det vil i så fald være op til EU, om man vil forlænge udtrædelsesdatoen yderligere fra den 12. april til eksempelvis den 22. maj – den dato, May blev lovet, hvis hun kunne fremtrylle et flertal. EU kan også kræve en længere, og det vil tvinge briterne til at deltage i EU-parlamentsvalget den 23. maj.

Hvad nu?

Det er dog også muligt, at der kan fremkomme et fornuftens flertal omkring en eller flere løsningsmodeller.

Mest populært ved sidste runde var et forslag om fortsat deltagelse i den europæiske toldunion. Den model vil være den mindst komplicerede og vil formodentlig kun kræve en udsættelse til eksempelvis den 22. maj.

Parlamentet kan også vælge at lytte til de mere end seks millioner, der har krævet en ny folkeafstemning. Skulle der blive flertal for et Peoples Vote, vil det nok kræve en længere udsættelse. Måske ni måneder, måske et helt år.

Og så er der det føromtalte parlamentsvalg. Det spøger hele tiden i baggrunden, og særligt Labour vil gerne fremprovokere et sådant. Det vil også kræve en længere udsættelse, men kunne måske løse den uløselige knude.

Parlamentet kan blive enigt om at tilbagekalde artikel 50. Der er i virkeligheden et klart flertal af Brexit-modstandere i Underhuset, men mange vil nok afstå fra at følge deres overbevisning af frygt for den vrede, det vil fremkalde hos vælgerne.

Endelig kan Theresa May fremtvinge endnu en afstemning om sin skilsmisseaftale. Hun skal så finde en ny indpakning, men det vil hun givetvis også forsøge.

Parlamentarikerne er ligesom resten af briterne dødtrætte af Brexit. Jeg kan ikke huske, hvornår man sidst har åbnet en avis, tændt for radioen eller fjernsynet, uden at Brexit har været på tapetet.

Forleden gik jeg ind på en hyggelig pub i Bayswater for at se en fodboldkamp. En pubgæst ville diskutere dagens hændelser med andre i pubben, men en mand iført fodboldtrøje vendte sig mod gæsten med ordene:

»One more word about Brexit and I’ll kick your bloody teeth in

Der blev fred og ro til at se fodbold efterfølgende. Men hvor gerne folk vil have fred og ro i hverdagen også, er der ingen udsigt til noget sådant. Brexit-forhandlingerne er tilsyneladende et evigt snurrende lykkehjul. Men på et tidspunkt må det jo stoppe.

Præcis hvornår er det fortsat umuligt at forudse. Som Tony Blairs tidligere pressechef sagde, da han blev spurgt om det samme af Sky TV umiddelbart efter gårsdagens drama:

»I have absolutely no idea.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

The black knight mangler kun at miste hovedet.

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Nielsen

Iron Lady

Henning Kjær

Spar mig for flere skriverier om Brexit. Der kommer ingen aftale, for britterne kan ikke enes om noget, og det kan Theresa May eller for den sags skyld en anden premieminister ikke ændre på. Torsdag stemte de om 8 forslag i Underhuset, men alle forslag blev forkastet, Derfor er det ikke Theres May der lider nederlag, det er hele Storbritanien/parlementet der udstiller sin egen elendighed.

Britterne kan kun bestemme over forhold internt i Storbritanien, alle relation til fremmede lande/organisationer er noget der skal forhandles, og britterne er et lille land uden magt til at diktere sådanne aftaler.

Per Torbensen, Lars F. Jensen, Poul Kristensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Forslag: Hvad om I træder ud nu, altså per 12 april, og med en såkaldt hård brexit, når I så har tusset rundt om jer selv et år eller to, evt ny regering, så snakkes vi ved om de nærmere detaljer.
Jeg har det ligesom ham med 'the bloody teeth'

PS: vi skal nok finde ud af det med baconen, vi vader i gylle og bacon til knæene her i landet, så det skal nok gå, vi vil jo gerne sælge og I vil gerne købe.

Michael Friis, Torben Lindegaard, Trond Meiring og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Det kan ikke helt udelukkes, at May forsøger en fjerde gang.
Det har været sagt, at tilhængerne af europæisk integration gentager afstemninger, så længe resultatet ikke passer dem, men May slår alle rekorder i så henseende. Den diskussion bliver i fremtiden en anden.

Frustrationerne breder sig forståelig nok i Storbritannien, men faktisk endnu mere herhjemme.

Et hårdt Brexit vil få en enormt negativ indflydelse på Danmark, hører vi. Bl.a. hørte vi i går at det er blevet meget papirtungt at få to brillebjørne fra Storbritannien til Givskov zoo....

Og fiskerne, dem har vi jo hørt om i månedsvis, ja måske er vi helt oppe på årevis!? Hvad med dem? De fisker jo i britisk farvand. I går blev problematikken så skåret helt ud af fiskernes egen forening.

Det drejer sig om 70-80 fartøjer, som nu skal have licenser med et hårdt brexit. Ok! det lyder øhhhh bureaukratisk. Hvor meget, er lidt svært at vurdere, men overkommeligt, trods alt. De er blevet lovet licenserne både af EU og Storbritannien. Ok! hvad er da værste-værste scenarie, da? Haha. vi har jo med et liberalt erhverv at gøre....Og EU.....så i allerværste tilfælde, og alt gå i fisk, så vil vi gøre som med alle andre liberale erhverv som ødelægger vores miljø og ikke kan få det til at løbe rundt f.eks. landbruget: problemet bliver øhhh socialiseret, så du og jeg kommer til at betale uphugningsstøtte til alle ejerne af de 80 fartøjer....

Det begynder at ligne brexit-panik ala år-2000-computer panikken...........

just sayin'...

Torben Lindegaard

@Jakob Illeborg

Al det Brexit-halløj - man føler sig lidt ligesom Hamlet.

Det ene øjeblik, så ønsker man bare UK ud af EU - med eller uden Udtrædelsestraktat.
Det næste øjeblik kan man godt se fornuften i en Udtrædelsesaftale, så flyene kan lette, skibene gå i havn, lastbilerne køre, og vi ikke skal have visum til UK ....

Lige nu håber jeg nærmest på, at EU & UK kan løfte alle disse mange praktiske aftaler ud af Udtrædelsesaftalen og få dét på plads - og så ellers få UK ud.

Men selvfølgelig kan jeg godt se, at en 21 måneders overgangsordning er ganske hensigtsmæssig .... det er ren Hamlet ....

Søren Kristensen

Man begynder så småt at få fornemmelsen af at de (briterne) har forregnet sig og, ved nærmere eftertanke, hellere vil blive i EU -men selvfølgelig for alt i verden ikke indrømme det :)

Lars Steffensen

"Man begynder så småt at få fornemmelsen af at de (briterne) har forregnet sig og, ved nærmere eftertanke, hellere vil blive i EU -men selvfølgelig for alt i verden ikke indrømme det :)"

Næh. Hvis det var tilfældet, så ville vi har fået afstemning nr. 2, nu med flertal for noget som politikere vil være med til.

Den vaklende kurs skyldes er at underhuset er befolket af personer, der har brug for EU og lever i en kultur, der ikke kan se noget galt ved EU. De får deres nyheder fra medier, der er produceret af folk, der ikke kan se noget galt i EU og ikke kender nogen som kan.

For alle de politikere og journalister der lever i denne boble, er det "uvirkeligt" at landet med det størte flertal nogensinde, har stemt for Brexit. Og de har ingen intentioner om at UK skal forlade EU.

Så vi har set at May har "overtalt" EU til at aftale at man kan forlade EU og stadig være en del af EU. Dette er blevet stemt ned i underhuset 4 gange, fordi 70% af MP's er valgt i kredse, der har betydeligt "leave" flertal. De vil gerne genvælges.

Vi skal derfor forvente forstsat floccinaucinihilipilification af vælgernes afgørelse, men uden at man stemmer for noget, der for tydeligt er et forrædderi over for vælgerne.

Det mest sandsynlige er et valg, sådan at en Labour-regering kan få skylden for forrædderiet - når det bliver klart at Brexit ikke bliver leveret - og sådan at Torry partiet undgår at gå i opløsning.

"Man begynder så småt at få fornemmelsen af at de (briterne) har forregnet sig og, ved nærmere eftertanke, hellere vil blive i EU -men selvfølgelig for alt i verden ikke indrømme det :)

Briterne som stemmer med følelserne vil gerne ud af EU. Politikerne som stemmer med viden og logik vil gerne blive i EU.

"Man begynder så småt at få fornemmelsen af at de (briterne) har forregnet sig og, ved nærmere eftertanke, hellere vil blive i EU -men selvfølgelig for alt i verden ikke indrømme det"

De vil ikke være i EU. De vil dog gerne have fordelene af EU.

Den dag hvor BBC's lyssætning indfangede den kendte konservative Brexiteer Jacob-Rees Mogg sande Jeg..................

https://twitter.com/LalehKhalili/status/1112028379178586114