Læsetid: 3 min.

Kampen for klimaet uge 9: Udledningerne af CO2 stiger igen i Kina

Selv om folketinget tirsdag afviste borgerforslaget om en ny dansk klimalov, mener Connie Hedegaard, at presset på politikerne virker
2. marts 2019

Forskere laver CO2 om til kul

Rundt om i verden er der godt gang i forsøgene med at opsuge CO2 fra luften og gøre den til et solidt materiale, der kan gemmes væk i jorden igen.

Den form for teknologi kaldes carbon capture and storage, CCS, og den regnes for absolut nødvendig, hvis målet om at holde klodens temperaturstigning til maksimum 1,5 til to grader celsius realistisk set skal nås.

Nu hævder et hold australske forskere, at de har fundet en metode, hvor de med flydende metal som katalysator kan omdanne CO2 fra luften til fast kul – de kan så at sige skrue tiden tilbage og gøre CO2 fra den fossile afbrænding til fossilt brændstof igen.

»Til dato er det kun lykkedes at omdanne CO2 til et fast materiale ved ekstremt høje temperaturer (…), men ved at bruge flydende metal som katalysator har vi vist, at det er muligt at omdanne gas til kul ved rumtemperatur i en proces, der er effektiv og skalerbar,« siger de til det britiske dagblad The Independent.

Det er godt nyt – selv om alle nyheder inden for CCS generelt skal tages med store forbehold. Det gør forskerne også selv:

»Der er behov for mere forskning, men det er et vigtigt første skridt i forhold til effektivt at kunne opbevare CO2.«

Førstebehandling af ny klimalov

Det lykkedes på rekordtid at indsamle de påkrævede 50.000 underskrifter for at få fremsat borgerforslaget »Dansk klimalov nu«.

Trods Folketingets afvisning af forslaget, der blev førstebehandlet tirsdag, er det i sig selv opløftende – og godt for demokratiet – at forslaget blev fremsat. Det betyder nemlig, at Folketinget midt i en valgkamp er tvunget til at melde ud på klimaet.

Det mener Connie Hedegaard, tidligere EU-klimakommissær, nuværende formand for Danmarks grønne tænketank, Concito. Hun talte torsdag foran Christiansborg ved den ugentlige demonstration for klimaet arrangeret af Den Grønne Studenterbevægelse.

»Jeg oplevede faktisk ikke, at man sådan afviste borgerforslaget,« siger Connie Hedegaard. »Jeg tror, at borgerforslaget får som konsekvens, at vi får delmål (femårige klimadelmål, red.). Men jeg tror, at det er meget, meget vigtigt, at det folkelige pres opretholdes,« sagde Connie Hedegaard torsdag.

Afvisning af ny klimalov

Lovforslaget om en ny dansk klimalov blev ikke vedtaget, fordi hverken Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti eller regeringen ville stemme for lovforslaget, som det foreligger. 

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) lover dog, at han vil sætte gang i en dialog med borgerne om en fremtidig ny klimalov:

»Regeringen vil nu igangsætte en stor høring af danskerne, hvor alle kan komme til orde med indspark til klimapolitikken – og til den nye klimalov. Jeg vil allerede i de kommende uger og måneder starte dialogen med danskerne,« siger Lars Christian Lilleholt.

Kinesiske CO2-udledninger stiger igen

De kinesiske udledninger af CO2 steg med omkring tre procent sidste år, og det er den største stigning i fem år. Det viser en analyse lavet af Greenpeace baseret på officielle tal fra de kinesiske myndigheder.

Analysen peger især på et nyt byggeboom, der blev sat i gang af de kinesiske myndigheder i 2016, som en af hovedforklaringerne på, at udledningerne steg både i 2017 og igen sidste år – efter fald i både 2015 og 2016.

Det er rigtig dårligt nyt for den globale kamp imod klimaforandringerne, skriver Greenpeace, der noterer, at når de globale udledninger netop stagnerede i en kort periode i årene 2012-2016, var det, fordi udledningerne fra USA, EU og Kina faldt.»Ét er helt sikkert: Hvad Kina agter at gøre, er altafgørende for den globale klimaindsats,« skriver Greenpeace i deres analyse.

Temperaturen stiger

Én gør ingen sommer – og en varm februar måned er ikke bevis på klimaforandringerne.

Det er derimod de mange og stadigt hyppigere ekstreme vejrbegivenheder: De vidner om det klimatiske skifte, vi har sat i gang med den globale opvarmning.

Sådan lyder konklusionen fra flere engelske forskere, efter at Storbritannien oplevede alle tiders varme februar:

»I takt med at temperaturen stiger, vil vi opleve flere ekstreme vejrbegivenheder. Det, der sker nu, er bare et eksempel på det, der vil blive mere almindeligt i fremtiden. Så det, som måske var en tusindårsbegivenhed i 1950’erne, er nu noget, vi kan forvente hvert femtende år,« kommenterede professor Joanna Haigh fra Grantham Instituttet for klimaforskning overfor BBC.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu