Læsetid: 8 min.

Kina vil hindre økonomisk nedtur med 1.962 mia. kr. i skattelettelser

Kinas årlige folkekongres startede denne uge i Beijing. I sin åbningstale lovede premierminister Li Keqiang skattelettelser til en værdi af 1.962 mia. kr. Væksten forventes at blive den laveste siden 1990
Der bliver gjort klar til at tage imod de 3.000 delegerede fra hele Kina, som i disse dage mødes i Folkets Store Hal.

Der bliver gjort klar til at tage imod de 3.000 delegerede fra hele Kina, som i disse dage mødes i Folkets Store Hal.

ADRIAN BRADSHAW

9. marts 2019

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Skattelettelser skal holde gang i Kinas økonomi

Kina vil kaste enorme summer ind i landets økonomi for at kickstarte forbruget og holde væksten oppe. Det stod klart efter førstedagen på årets nationale folkekongres, der denne uge blev skudt i gang i Beijing. 3.000 delegerede fra hele Kina mødes i disse dage i Folkets Store Hal. Som Kinas øverste statslige organ har kongressen til opgave at udnævne nye personer til topstillinger i staten samt at diskutere og stemme om ny lovgivning og budgetter lagt frem af regeringen.

I realiteten er de vigtigste beslutninger truffet på forhånd af ledelsen i Kommunistpartiet. Partitoppen har gang på gang demonstreret, at økonomisk vækst er den vigtigste prioritet for Kinas politiske ledelse. Mere bæredygtige og langsigtede tiltag bliver skubbet i baggrunden, når økonomien viser svaghedstegn. Derfor var det ventet med spænding, hvad den kinesiske premierminister, Li Keqiang, havde af budskaber i regeringens årsrapport, der både ser tilbage på året, der gik, samt skuer fremad og giver bud på nationens tilstand.

Økonomien er altid i centrum. Det var også tilfældet, da premierministeren denne gang tog ordet på talerstolen og holdt en af sine maratontaler på over halvanden time.

Li Keqiang er ikke kun Kinas premierminister, han er også en prisvindende økonom. Han lagde ikke skjul på, at det har været et svært år for Kina. Balancen mellem at holde en faretruende høj gæld nede og samtidig sikre tilstrækkelig vækst har været sværere end nogensinde. Og den udfordring vil ikke blive mindre i det kommende år, vurderede han. Derfor har den kinesiske regering sat forventningerne til årets vækst til mellem seks og 6,5 procent, hvilket er det laveste siden 1990.

Opskriften på at undgå en større økonomisk krise er den samme som tidligere. Li Keqiang annoncerede store statslige investeringer i infrastruktur som jernbanebyggeri, veje og vandforsyninger. Og så skal der sættes skub i transformationen fra eksportdreven vækst til en økonomi, hvor forbruget fylder mere. Midlet er enorme skattelettelser. Samlet set sløjfer den kinesiske regering skatter for en værdi af 1.962 mia. kr. En stor del af lempelserne bliver i form af lavere momstakster i et forsøg på at hjælpe mindre virksomheder.

Samtidig lød det fra den kinesiske premierminister, at Kina vil tillade en større grad af markedsadgang for udenlandske virksomheder og sikre fair konkurrence. En udtalelse, der bør ses i sammenhæng med den verserende handelskrig mellem Kina og USA. Konflikten har stået på i over et år, og forhandlingerne er gået ind i en afsluttende fase. Det forventes, at USA’s Donald Trump og Kinas Xi Jinping mødes ved månedens udgang, hvor en aftale meget vel kan falde på plads. Sandsynligvis kommer Kina til at forpligte sig til at købe flere amerikanske produkter mod at få lettet nogle af de tariffer, Trumps administration har pålagt kinesiske varer solgt i USA.

Et andet amerikansk ønske har været, at Kina holder igen med at yde omfattende statsstøtte til udvalgte sektorer og tilbageruller det industripolitiske tiltag kaldet Made in China 2025. Li Keqiang nævnte ikke tiltaget i sin tale, men det er tvivlsomt, om Kina kommer til at ændre sin økonomiske industripolitik markant.

»Kina havde industripolitik længe før Made in China 2025 og vil fortsætte med at have det længe efter, at Made in China er begravet,« siger Scott Kennedy, en ekspert i Kinas økonomi ved den Washington-baserede tænketank Center for Strategic and International Studies, til Wall Street Journal.

  • IS mistænkte børn udsættes for tortur

Siden Islamisk Stat mistede sit kalifat i Irak, er IS-krigernes familier blevet stigmatiseret, hånet og spærret inde i isolerede lejre i Irak langt væk fra deres oprindelige lokalsamfund, som ikke ønsker dem tilbage.

Hidtil har de irakiske og kurdiske myndigheder blankt indrømmet, at de hverken ved, hvad de skal stille op med IS-krigernes familier eller har de nødvendige redskaber til at rehabilitere dem i samfundet.

Men nu slår Human Rights Watch fast i en ny rapport, at nogle af de børn, som mistænkes for at have haft forbindelser til IS, ofte bliver tilbageholdt og dømt for terrorisme på baggrund af tvivlsomme anklager eller tilståelser opnået gennem tortur.

»Børn, der er anklaget for at have en tilknytning til IS, bliver ofte tortureret og retsforfulgt uanset deres faktiske engagement i gruppen. Denne tilgang er ikke retfærdig og vil skabe livslange negative konsekvenser for mange af disse børn,« siger Jo Becker, advocacy-direktør for børnerettighedsafdeling ved Human Rights Watch.

Den 53 sider lange rapport tegner et dystert billede af de irakiske og kurdiske myndigheders håndtering af IS-mistænkte børn. Ud over tortur og tvivlsomme retssager fører det manglende institutionelle samarbejde mellem irakerne og kurderne ofte til, at børn må leve i en retslig limbo, hvor uafklarethed og usikkerhed bliver hverdag for dem.

For eksempel kan nogle af de i alt 1.500 børn i detentionerne ikke vide, om de bliver anholdt af irakiske sikkerhedsstyrker, efter at de er blevet løsladt af de kurdiske myndigheder.

»De, der har tjent straffe i Kurdistan, frygter, at hvis de vender tilbage til de irakiske områder under Bagdads kontrol, vil de blive arresteret igen på grund af manglende samarbejde mellem Iraks to separate retssystemer.«

Mange af de børn, som Human Righs Watch har interviewet, har indrømmet, at de havde tilknytning til IS. Men ifølge børnenes udsagn tilsluttede de sig af økonomiske årsager, pres fra familien, sociale problemer eller for at opnå social status.

For eksempel har en 17-årig dreng fra Mosul, som Human Rights Watch har talt med, indrømmet, at han arbejdede på en restaurant i Mosul, der servicerede IS-krigere. Selv tror han, at lønsedlen er årsagen til hans tilbageholdelse.

»Irak og Kurdistans behandling af børnene ligner mere hævn end retfærdighed. Børn, der er involverede i væbnede konflikter, har ret til rehabilitering og reintegration, ikke tortur og fængsel,« siger Jo Becker.

  • Ny leder vil bekæmpe Salvinis »farlige regering«

Et år efter et sviende valgnederlag har Italiens centrum-venstre-parti Partito Democratico (PD) nu fundet manden, som man satser på igen skal gøre venstrefløjen til en troværdig politisk magtfaktor og et alternativ til den nuværende højredrejede populistregering.

Den 53-årige tidligere kommunist Nicola Zingaretti blev PD’s nye leder efter at have fået 67 procent af stemmerne ved et nationalt primærvalg sidste søndag. Flere end 1,6 mio. partistøtter afgav deres stemme.

Zingaretti, der er præsident i Lazio-regionen, rettede efter sin sejr hurtigt skytset mod regeringens mest markante politiske skikkelse, Matteo Salvini, den eurokritiske og indvandringsfjendske leder af det højrenationale parti Lega.

»Salvini har skabt en politisk model baseret på had,« sagde Zingaretti. »Jeg takker den del af landet, der vil sætte en stopper for den illiberale og farlige regering.«

PD mistede sit fem år lange greb om magten, da det blev straffet hårdt af vælgerne ved parlamentsvalget i starten af marts sidste år. Partiet fik blot 18,7 procent af stemmerne – efter at have fået hele 40 procent af stemmerne ved et valg til Europa-Parlamentet i 2014.

Vælgerne var utilfredse over, at PD og den tidligere leder Matteo Renzi ikke havde gjort nok for at bekæmpe fattigdom, høj arbejdsløshed og masseindvandring. I stedet stemte italienerne i stor stil på Lega og Femstjernebevægelsen, som endte med at danne regering sammen.

Men de seneste måneder er støtten til Femstjernebevægelsen styrtdykket – fra 32 procent ved valget til nu ca. 21 procent ifølge meningsmålinger. Lega nyder dog større opbakning end nogensinde før og har mere end fordoblet sin støtte fra 17,4 procent ved valget til nu op mod 36 procent.

PD har som det største oppositionsparti ikke formået at byde regeringen reel modstand. Men Zingaretti skal nu forsøge at sætte en stopper for partiets mange interne magtkampe, så fokus i stedet kan rettes mod politiske modstandere uden for partiet.

PD vil forsøge at slå hårdt på, at regeringen ikke har formået at styrke nationaløkonomien, og partiet vil desuden appellere til de italienere, der er stærkt kritiske over for Salvinis hårde linje over for migranter.

Mange mener, at Salvinis retorik er med til at forstærke intolerancen og hadet mod indvandrere, og sidste weekend samledes titusinder i Milano i den hidtil største demonstration mod racisme, siden Salvini kom til magten.

Zingaretti har kritiseret, at den politiske diskurs i Italien er blevet fordummet af de sociale medier: »I Colosseum for 2.000 år siden var det tilladt folk at fælde dom med en tommelfinger op eller ned. I dag er det ligesådan på Facebook: Afgiv dom, men tænk ikke.«

  • Genoptagede aktiviteter på nordkoreansk missilstation bringer USA i klemme

Set med Kim Jong-uns øjne er det et logisk træk.

Hvis USA ikke er villig til at sige god for ophævelsen af de vigtigste FN-sanktioner mod hans tilbud på topmødet i Hanoi om at nedlægge Nordkoreas atomanlæg i Yongbyon – det eneste, etpartistaten anerkender – så genoptager Pyongyang arbejdet med at udstyre interkontinentale missiler med atomsprænghoveder.

Formand Kim vurderer formentlig, at det kan få præsident Donald Trump på andre tanker.

Der er altså en vis logik i, at satellitbilleder i denne uge kunne vise, at arbejdet med affyringsrampen og færdiggørelsen af missilerne på Sohae-stationen i Tongchang-ri er blevet genoptaget. Hensigten er øjensynligt at genopbygge, hvad der blev revet ned efter Singapore-mødet sidste sommer.

Hvad gør amerikanerne nu? Våbeneksperter vurderer, at Nordkorea endnu ikke har fuldført den teknisk vanskelige opgave at tilpasse et atomsprænghoved til et interkontinentalt missil, således at bomben udløses i den sidste fase af kredsløbsbanen. Det kræver formentlig flere prøveaffyringer.

Nordkorea indstillede prøveaffyringer i november 2017. En ny prøveaffyring efter det mislykkede topmøde i Hanoi risikerer at gøre Trump kolerisk. Det ville dokumentere, at Nordkoreas mål er at kunne true USA med masseødelæggelsesvåben.

Trumps satsning på personligt diplomati har sat USA i en penibel klemme. Hvis han vil tilbage til forhandlingsbordet, må han tilbyde Kim et eller andet konkret – f.eks. en delvis afmontering af blokaden. Men Nordkorea synes ikke interesseret i at opgive sit atomanlæg for nogle krummer.

Måske en fortsættelse af sanktionerne vil presse Kim til indrømmelser? Ikke nødvendigvis. Meget tyder på, at landets økonomi vokser for tiden. Det er således ikke evident, hvad USA gør nu. Trump synes at være faldet i en fælde, han selv har lagt.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

  • Gammelt olieudslip skaber nye problemer i Brasilien

    9. november 2019
    Planteliv og koralrev såvel som yngleområder for hvaler er truet af et olieudslip, der har forurenet mere end 2.400 kilometer
  • »Er Merkel stadig kansler?«

    2. november 2019
    Efter det elendige delstatsvalg i Thüringen har ugen været præget af beskidte magtkampe i Merkels CDU. Vi ødelægger os selv med denne »socialdemokratisering« af partiet, lyder det fra CDU-toppen, hvor kun Merkel er tavs
  • Grækenland er igen hoveddestination for flygtninge

    5. oktober 2019
    En markant stigning i antallet af asylansøgere lægger pres på Grækenlands allerede overfyldte og »umenneskelige« flygtningelejre
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu