Læsetid: 7 min.

Kina til offentligt ansatte: Flyt hjem til uighur-familier. Opdrag dem. Overvåg dem

Kina har sendt mere end en million etniske hankinesere hjem og bo hos muslimske uighurfamilier for at overvåge dem og registrere tegn på religiøs ekstremisme. Med sig får de en manual i at spionere: Giv børnene lidt slik, de lyver ikke
Uighurbørn leger på gaden i byen Kashgar i uighurernes autonome region i den kinesiske Xinjiang-provins. Netop børnene bliver i ‘besøgsmanualen’ til de hankinesiske observatører fremhævet som en god indgangsvinkel til viden om, hvad der foregår i uighurfamilierne.

Uighurbørn leger på gaden i byen Kashgar i uighurernes autonome region i den kinesiske Xinjiang-provins. Netop børnene bliver i ‘besøgsmanualen’ til de hankinesiske observatører fremhævet som en god indgangsvinkel til viden om, hvad der foregår i uighurfamilierne.

AA/ABACA

19. marts 2019

Når de ankommer til landsbyen, præsenterer de sig som slægtninge. I Kina er alle borgere del af den samme nationale familie, fortæller de. På papiret er de frivillige. I realiteten er der ikke meget valg over deres tilstedeværelse – slet ikke for deres værter.

I løbet af det seneste års tid er flere end en million kinesere blevet indlogeret hjemme hos muslimske uighurfamilier. Gæsterne bliver boende i en uges tid hver anden eller tredje måned. De er ansat i offentligt ejede institutioner og ofte medlemmer af kommunistpartiet. Stort set alle tilhører de Kinas dominerende etniske gruppe kaldet han.

De har til opgave at registrere ethvert tegn på religiøs ekstremisme eller usædvanlig adfærd og til at indrapportere deres observationer til myndighederne. Både udenlandske forskere og ngo’er har dokumenteret metoden, der også beskrives i regionale og nationale kinesiske medier.

Uighurerne, der ud over at være et muslimsk mindretal underlagt et kommunistisk og ateistisk styre, har eget sprog og kulturelle skikke. Mange føler sig marginaliseret og mener, at deres kultur og religion bliver undertrykt – de har mere end svært ved at acceptere den kinesiske udlægning af etnisk familiesammenføring.

I årtier håbede skiftende kinesiske ledere, at økonomisk fremgang med tiden ville udviske etniske og religiøse skel og føre til harmonisk sameksistens. Men i dag har kommunistpartiet sat alt ind på at øge kontrollen over minoriteten. Det sker for at slå ned på, hvad Beijing betegner som de tre onder: terrorisme, separatisme og religiøs ekstremisme.

Myndighederne har allerede indespærret et sted imellem flere hundrede tusinde og én million uighurer i fængselslignende opdragelseslejre, hvor dagligdagen består af politisk indoktrinering, tvungen selvkritik og manuelt arbejde.

Uden for lejrene er uighurerne mål for overvågning og omfattende kontrol, selv efter kinesiske standarder. Det kommer til udtryk i form af den militære tilstedeværelse og de mange kontrolposter. Overvågningskameraer og overvågningssoftware installeret på indbyggernes mobiltelefoner er andre metoder. Og så er der hjemmebesøgene.

Uddrag fra en besøgsmanual brugt i Xinjiang

Sådan opbygger du relationer

  1. Forsøg ikke at belære dem, så snart du kommer ind i husstanden. Du behøver ikke at følge retningslinjerne ned til mindste detalje.
  2. Først observerer du familiens grundlæggende situation og spørger ind til alle medlemmer af husstanden.
  3. Find et indgangspunkt for samtalen. Begynd for eksempel med at spørge om, hvordan det går for børnene i skolen eller med at spørge om forandringer i familien i løbet af de sidste par år eller start med at tale om nye udviklinger i landsbyen. Begynd med at chatte med familiemedlemmerne. Find ud af, hvad familien er interesseret i og bekymret for. Ved at tale på denne måde med forældrene, får du dem til at være mindre på vagt og til at åbne deres hjerter.
  4. Forvent ikke at høre sandheden og forstå fakta ved første eller andet møde. Vær vedholdende og tålmodig, kig efter sandheden i deres hjerter.
  5. Brug menneskelig kontakt i sociale relationer. Giv børnene lidt slik, når du kommer ind i husstanden. Giv dem gaver i form af dagligdagsfornødenheder. Gør dit bedste for at hjælpe med at løse praktiske vanskeligheder. Køb lidt af deres landbrugsprodukter. Stræb efter en bedre forståelse og en mere åben udveksling, når du socialiserer.

Kilde: ChinaFile og Darren Byler

Amerikanske Darren Byler er antropolog ved University of Washington. Han forsker i Xinjiang og Centralasien og besøgte sidste år provinsen for at finde ud af, hvad der sker, når hankineserne bliver sat til at overvåge deres muslimske landsmænd. Han fortæller, at besøgene har fundet sted i tre bølger startende i 2014. I første omgang var fokus på udvalgte familier stemplet som ustabile.

»Tidligere gik de mest efter husstande, hvor et eller flere familiemedlemmer var blevet sendt til lejrene for at sikre, at de andre i familien ikke kunne finde på at hævne sig. Meget af den vold, der har fundet sted i Xinjiang over årene, er udført af vrede slægtninge til personer, der er blevet fængslet eller dræbt. Det handler om hævn og mangel på frihed og retfærdighed og ikke så meget om ideologi og terrorisme, som den kinesiske udlægning bygger på,« forklarer han.

Men i december 2017 skiftede konceptet navn til »familieugen« og blev rullet langt bredere ud.

»Aktiviteterne under familieugen er en vigtig beslutning truffet af Xinjiangs partikomité for at implementere det overordnede mål om social stabilitet og længerevarende sikkerhed. Det er et stort skridt nærmere en udvikling og konsolidering af national samhørighed,« skrev den enhed i kommunistpartiet, der bl.a. har med religiøse mindretal at gøre, på sin hjemmeside ved den lejlighed.

Officielle tal fra kinesiske statsmedier vidner om, at mindst 1,1 million kinesere siden har været på hjemmebesøg. De bliver fundet både lokalt og uden for provinsen.

»De kommer fra skoler, banker, hospitaler og lignende. Alle institutioner og offentlige virksomheder i Xinjiang har sendt ansatte,« siger Darren Byler.

Ofte finder besøget sted i forbindelse med en kinesisk helligdag, begivenhed eller ferie. Det giver anledning til at lave aktiviteter forbundet med hankinesiske traditioner og skikke som kalligrafi eller dans. Omvendt bliver det noteret, hvis familien taler uighursk i hjemmet eller fremstår religiøs.

’De sørger for, at vi ikke faster’

Uighurerne udgør en befolkningsgruppe på omkring 11 millioner, hvoraf de fleste bor i den sydlige del af Xinjiang i en region, der grænser op til Afghanistan og Pakistan.

Både for forskere og journalister, der beskæftiger sig med situationen i provinsen, gælder det, at man skal være påpasselig med at henvende sig direkte til uighurerne. De risikerer at blive sendt i opdragelseslejr, hvis det bliver opdaget, at de har kontakt med udlændinge. Derfor findes der meget få øjenvidneskildringer af et hjemmebesøg set fra værternes perspektiv.

En sjælden undtagelse blev bragt af det italienskbaserede onlinemedie Bitter Winter, der beskriver sig selv som et magasin for religiøs frihed og menneskerettigheder i Kina. Sidste sommer bragte mediet en fortælling om en ung uighurmand fra byen Hami i Xinjiang.

»Myndighederne satte fire embedsmænd til at bo hos mig og min kone. En ny person kommer og bor hos os hver uge, så vi har en fremmed i vores hus hver eneste dag. Når den ene går, kommer den næste. Det er ramadan nu, så de sørger for, at vi ikke faster. De får os til at spise tre måltider om dagen. Hvis vi ikke spiser, fortolker de det som et problem med vores ideologi. Kommunistregeringen gør det for at assimilere os uighurer og forbyde vores tro. Hvis jeg ikke spiser, tager de mig til lejren. Jeg tør ikke at sige noget, for jeg ved ikke, hvad de anser for at være forkert,« fortæller uighuren, der er anonymiseret i artiklen.

Uddrag fra en besøgsmanual brugt i Xinjiang

Sådan afdækker du problemer

  1. Bruger familiemedlemmerne undvigende sprog eller virker de nervøse eller urolige, når du kommer ind i husstanden?
  2. Er der mærkelige outsidere i familien, der ikke har registreret sig hos landsbyrådet?
  3. Er der parkerede biler eller bilbatterier, der ikke tilhører familien?
  4. Er der husholdningsartikler, der tydeligvis er uforenelige med familiens økonomiske indkomst og levestandard?
  5. Er der flere knive, økser eller slagterknive end nødvendigt til det daglige behov?
  6. Er der benzin?
  7. Er der alkohol, tændstikker, malingsfortynder, flydende gas eller små cylindre?
  8. Ser de ikke tv-programmer, men i stedet kun videooptagelser?
  9. Hænger der religiøse genstande på husets vægge?
  10. Leg med børnene. Børn lyver ikke.

Kilde: ChinaFile og Darren Byler

Risikoen for at bringe sine kilder i fare gjorde, at Darren Byler fra University of Washington ikke har forsøgt at få adgang til et hjemmebesøg. I stedet har han interviewet de udsendte hankinesere og har blandt andet fået fat på en manual, der beskriver, hvordan de skal opføre sig under besøgene.

»De bruger manualer, hvor det fremgår, at de skal være høflige og venlige. Men de skal også være opmærksomme på mistænkelige aktiviteter som for eksempel tydelige religiøse symboler i hjemmet og spørge ind til, hvad familiens medlemmer laver. De snakker også med børnene. Hvis de ikke kan finde ud af, hvad de voksne mener, så prøver de at blive venner med børnene, fordi børnene siger tingene, som de er. Så en stor del handler om overvågning og observering af familien,« forklarer Darren Byler.

Men der er også forskel på, hvordan hankineserne ser på fremgangsmåden.

»I mine samtaler med de kinesiske besøgende var der groft sagt to kategorier. De, der kom fra andre provinser eller havde boet der i kortere tid, var langt mere positive over for metoden. De så det som en succes, fordi det havde skabt et mere sikkert miljø. De opfattede uighurerne som tilbagestående og underuddannede, hvor det her var en hjælp, og hvor målet retfærdiggjorde midlet.«

»Den anden gruppe bestående af hankinesere opvokset i provinsen, var langt mindre positive. De vidste godt, at mange af uighurerne ikke er ekstremister eller en trussel. De var også ganske bekymrede for, hvad det her ville føre til på længere sigt. De frygtede, at det kunne føre til mere vold, og at situationen ville blive meget værre. Men samtidig var de klar over, at situationen er blevet så politisk, at de, der ikke deltager, løber en risiko,« fortæller den amerikanske antropolog.

Set udefra kan det være svært at forstå omfanget og rationalet bag overvågningen og behandlingen af Kinas uighurer. Ifølge James Leibold, der er ekspert i etnicitet og national identitet i Kina ved La Trobe University i Australien, har frygten for et internt kollaps et stærkt greb i Kinas kommunistparti.

Skrækscenariet er Sovjetunionens endeligt. Frygten er, at en sprække i den nationale sammenhængskraft først vil vise sig i de minoritetsrige vestlige grænseregioner og derfra brede sig og opsluge resten af landet. Derfor bliver Xinjiang holdt i et jerngreb.

»Her penetrerer partistaten dybere ind i borgernes liv og forsøger med stor kraft at omdanne deres kultur, tanker og adfærd i håb om at skabe, hvad der kaldes varig fred,« skriver James Leibold for publikationen China Leadership Monitor.

Der har været bred international kritik af interneringslejrene, men hidtil har der ikke været samme kritik af hjemmebesøgene.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • ingemaje lange
  • Torben K L Jensen
  • Ib Gram-Jensen
  • Viggo Okholm
  • Gert Romme
  • Niels Duus Nielsen
  • Claus Nielsen
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Steffen Gliese
Lise Lotte Rahbek, ingemaje lange, Torben K L Jensen, Ib Gram-Jensen, Viggo Okholm, Gert Romme, Niels Duus Nielsen, Claus Nielsen, Jens Thaarup Nyberg og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Måske er det lettere for os at erkende problemet hos os selv, når det tegnes så skarpt op.

Henrik Rasmussen, Gert Romme, Jens Thaarup Nyberg, Kim Øverup og Minna Rasmussen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Minder det ikke om "firebanden" og Kulturrevolutionen, i ny iscenesættelse?
Interessant og tankevækkende splittelse i reaktionerne hos de udsendte Han-kinesere: s/h-tankegang går bedst i spænd med manglende kendskab til det man vil være herre over. Det kan jo gi' både hjemlige og globale skræmmende mindelser...

Lise Lotte Rahbek, Gert Romme, Claus Nielsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Kontrasten kan tolkes på to måder alt efter egen disposition til emnet. Enten bliver det til en påmindelse om, at vesten i grunden behandler sine minoriteter godt (og venstrefløjens følgende overdrivelser om fascisme) eller også bliver det til scenariet, som vi skal frygte at havne i selv, efterhånden som tiden går.

Jeg ved ikke helt hvor jeg selv står. Det er en enormt dystopisk overvågningskultur. Det såkaldte kommunistparti har droppet alle idéer om at trække uighurerene ud af fattigdom og herved indkludere dem i et reelt nationalt fællesskab. Man kan ikke bygge et sådant fællesskab ved overvågning og ensretning; det tydeliggør blot desto mere at fællesskabet som kommunistpartiet postulerer er en løgn.

Det er ikke fordi jeg tror at venstrefløjens borgerlige leflen for det ligeså falske fællesskab i 'menneskeretten', skulle kunne opnå hvad kommunistpartiets overvågning bestemt aldrig vil opnå.

Problemet er vel i grunden at ingen af grupperne ønsker at indkludere minoriteterne positivt i fællesskabet. I Danmark ville det være ved en vending, der gik "Her er vores stærke sociale understøttelsessystem (som DF afmonterer for specifikke grupper ..), vores lutheranisme (som Venstrefløjen afskyr som pesten) og vores demokrati!" Det er et sæt af påbud, pligter og goder. På højrefløjen vil man fratage dem goderne og pådutte dem pligterne. På venstrefløjen vil man det modsatte. I Kina vil de bare undertrykke og overvåge folk til konformitet og herved skabe et 'jævnt' samfund som med en maskine der presser asfalt ved vejarbejde.

Måske bør vi tvinge dem ind i normkulturen samtidig med at vi stopper samfundets goder ned i halsen på dem. Det er en sådan social fascisme (for at bruge et stalinistisk term) der afværgede kommunismen i det 20. århundrede.

Poul Kristensen, Michael Boe, Torben K L Jensen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Nu venter vi bare på at DF foreslår noget lignende her i Danmark.

Lise Lotte Rahbek, Henrik Rasmussen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Mange føler sig marginaliseret og mener, at deres kultur og religion bliver undertrykt..."

"I første omgang var fokus på udvalgte familier stemplet som ustabile..."

"De opfattede uighurerne som tilbagestående og underuddannede..."

Indtil videre lyder det jo som noget, den danske stat kunne have fundet på. Opdragelseslejrene har vi ikke endnu, men snart har vi Lindholm, som ganske vist ikke skal opdrage på nogen, men som jo kan ses som et eksperiment udi internering af uønskede mennesker.

"Her penetrerer partistaten dybere ind i borgernes liv og forsøger med stor kraft at omdanne deres kultur, tanker og adfærd i håb om at skabe, hvad der kaldes varig fred."

Og her er det, at filmen knækker, både for kineserne og for de danske racister: Der er ikke en sådan ting som en varig fred, det er en borgerlig ønskedrøm, og denne drøm er den egentlige grund til, at borgerskabet er uegnet som leder af samfundet, som Marx og Engels skrev i Manifestet..

Man kan vælge at se verden som grundlæggende styret af enten konflikt eller konsensus, og det er typisk borgerligt at se konflikt som midlertidigt, og konsensus som den "naturlige" tilstand - hvor det nok snarere er omvendt: Menneskeligt socialt samvær fører konstant til gnidninger individerne imellem, hvorfor det er enigheden - freden - der er den midlertidige undtagelse. Den evige fred findes ikke, men er noget, vi hele tiden og altid skal arbejde hen imod.

Det er mit gæt, at de kinesiske kadrer, i takt med skabelsen af en kinesisk middelklasse, selv er blevet en del af denne middelklasse, hvorfor de har overtaget denne borgerlige drøm, som især trives som en ønskedrøm blandt mennesker, som kar noget at miste. Mennesker, som intet ejer, og som intet har at miste, er mere tilbøjelige til at abonnere på konflikt-modellen.

Efter min ringe mening, er den eneste vej frem at bedre uighurernes materielle forhold, altså at bringe dem ud af fattigdommen, og så se igennem fingre med deres besynderlige religiøse skikke. Fuldstændig ligesom jeg tror, at en sådan inkluderende holdning til fremmede og anderledes mennesker og skikke vil løse, om ikke alle, så dog mange af de problemer, som vi forbinder med indvandring og religiøs ekstremisme.

Velhavende middelklassemuslimer vil jo også begunde at drømme om den evige fred, når først de gribes af frygten for at miste parcelhus og bil, uanset om de er danske eller kinesiske muslimer.

Lise Lotte Rahbek, Arne Albatros Olsen, Gustav Alexander, Torben K L Jensen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg ved ikke, hvad man gør i Danmark. Men flere lande har i den seneste tid meddelt, at uanset kinesisk pres så vil man ikke udvise borgere af uighur-afstamning.

I Sverige siger Migretionsverket, at trods kinesiske garantier, kan man ikke være sikker på, at disse mennesker ikke bliver torteret eller tvangsmæssigt forulempet.

Egentlig kan man godt undre sig over, at de vestlige landes ledere behandler Kina, som om de hører til i "det gode selskab"?

Lise Lotte Rahbek, Arne Albatros Olsen, Ete Forchhammer , Poul Kristensen, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese og Michael W Pedersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Nåh ja men borgmester Kabell fik bortvist en dame med et tibetansk flag på frakken, mens han gravede fredstræer ned med den kinesiske ambassadør. Han var i godt selskab.

Torben K L Jensen

Penge,handel,økonomisk diktatur - har meget lidt med med demokrati og humanisme at gøre,så hvis man tager udgangspunkt i Kina som riget i midten og kejseren som centrum i et benhårdt centraliseret embedsmandsstyre med eget administrationssprog "mandarin" med kinesiske skrifttegn der kunne forstås i hele kejserriget som en ideologi der har Kong Fu -tse´ tanker som udgangspunkt kan man faktisk godt forstå behandlingen af tibetanere og uigurer - hvis altså man er han-kineser i Kina.
En firetusind årig tradition er let at kritisere fra en vestlig tradition med demokrati der har sine udfordringer selv om der ikke findes noget bedre - det skulle da lige være kinesisk socialisme der er blevet demokratisk.

Helene Kristensen

Hvis der findes uighur'er i Danmark må man håbe regeringen ikke ved det. Der er svinepest i Kina, så Venstreregeringens dukkeførere i svineindustrien forventer at kunne fordoble produktionen af svin i Danmark, altså 60 mio. svin om året. Da 90% af de svin der produceres nu eksporteres til bl.a. Tyskland og Kina, kan vi forvente at blive druknet i gylle og indånde ammoniak fra svinefabrikkerne for at forsyne de sultende middelklasse-kinere med dansk svin. . Så Venstre, DF og Co. vil bestemt ikke risikere at træde Kina over tæerne.

Touhami Bennour

Uighurer, hvad vil de? tilbagevenden til Islam eller selstændighed som kinæser. jeg tror på de første,. I så fald kan man spørge hvad tiltrukker dem i Islam. Kinæserne ved det ikke selv, da de vil overvåge dem- Her er Kinæserne på sporet af Vesten. De ved det ikke. Vesten frygter muslimer i stedet for at frygte sig selv.som følge af den grusomme historier med Muslimer( araber) Hvordan kan man frygte folk ubevæbnet mens selv besidder over "tomahauk og Pershing rakettter", og andre fryteligre fly? , vi har set det i Irak hvordan det virker. Men muslimer lyder som en gåde, og det skal lyde sådan. (både vesten o Kinæser har opfundet muslimer besynderlige. Det skal være være fremmde
"Edward Said" I hans værk "l´Orientalisme"forklarer hvordan Vesten "skaber den fortælling óm arabere (Mellem Østen). Det virke som en gåde ( også for mange debattører her)
( det er Mellem Østen). Dominationens tid er forbi.Fortiden vender ikke tilbage, og burde helst løse problemerne med muslimer som man gøre det med andre.

Den verdens orden vi har i dag er domineret af Vesten, Der er en part som dominerer en anden part, Hvordan dominanor kan være svage mens den det´er domineret er stærk, den logik kender ikke. Også deres kristendom er uskadelig mens Islsam er farlig, Hvordan undgår religion magt politik. Det er umuligt. Der mangler Kina til at Islamofobi bliver internationale.

Bjørn Pedersen

Kina er i øjeblikket et meget godt eksempel på den tanke, at det må forskelligheden (etnisk, religiøs, politisk) i sig selv, der er årsag til konflikt og anden ufred. Når man tænker på den måde, at det ikke er tilgangen til forskellighed, men selve eksistensen af forskellighed der skaber konflikt, kan selv denne slags totalitære undertrykkelse retfærdiggøres.

Niels Duus Nielsen

Bjørn Pedersen, forskellighed skaber konflikt, og konflikt er derfor uundgåelig, fordi mennesker er forskellige. Eksistensen af konflikten er uundgåelig, derfor er tilgangen til forskelligheden afgørende. Den totalitære undertrykkelse er netop den umulige bestræbelse på at forhindre konflikt.

Det er bl. a. derfor, at jeg betragter xenofobi som en almen og naturlig menneskelig egenskab, som jeg også selv har i mig, men som jeg til stadighed bekæmper i min omverden og i mig selv. Jeg tror ikke på den endelige revolution, der een gang for alle vil skabe det evige klasseløse samfund, og det tror jeg heller ikke, at kineserne gør, hvis de tænker sig om.

Her på mine gamle dage er jeg derfor begyndt at læse "kætteren" Trotsky, som agiterer for den permanente revolution. Det burde kineserne måske også gøre.

Touhami Bennour

Niels Duus Nielsen'
"Xenofobi er naturlig menneskelig egenskab"
Hvordan kan være det? Det der adskille menneske fra dyrene er At mennesker besidder Hjerne. og dette fik dem til at producere "Tomahawk raketter" til at angribe. Jeg er ligeglad hvis du xenofob, bare du ikke har en. tomahawk raket.. Og i øvrigt ved man ikke om xenofobi er "naturlig egenskab eller ej. Trump ville være lykkelig hvis Russerer taber deres "atom våben". Så kan "Putin kan tillader sig at være"xenofobi "selv. Det skader ikke. Vesten har brug for "Islamofobi" fordi den råder over "tomahawk raketter". Du skal heller læse "Edward Said" og "Orientalismen" det er mere aktuelt.

Niels Duus Nielsen

Touhami Bennour, min hypotese bygger på, at vi sandsynligvis har en genetisk kodning, der gør os forsigtige over for fremmede. Fremmede kan være sygdomsbærere, eller bare have gammeldags ondt i sinde, så det er kun klogt at være en lille smule skeptisk. Samtidig kan fremmede sagtens være allierede og fremtidige venner, som vi bare ikke kender endnu, så den "naturlige" skepsis skal selvfølgelig ikke overdrives.

Det er lykkedes mig at blive så "farveblind", at jeg ikke er specielt reserveret over for folk med en anden hudfarve end hudfarvet, men jeg kan ikke frasige mig, at jeg da altid er lidt reserveret over for folk, som jeg ikke kender (endnu). At dette nu er "naturligt" for mig tror jeg især skyldes, at jeg i mange år arbejdede i musikbranchen, hvor vi gik mere op i, om folk lavede fed musik, end vi fokuserede på deres nationalitet.

Touhami Bennour

Niels D. Nielsen
Den er en god brancehe du er i, Men Nato spørger dig ikke når det bliver nødvendigt at sende Raketterne; Alene det at du er medlem af NATO.. Det er ikke personligt. Du er heldig du er medlem af Nato, det giver "Supremaci".
'
For mig det går anderlededss, Min frelse er min oprindelses frelse. Hvis det går godt til det land jeg kommer fra, går det også godt for mig. Jeg tror arabere kan gøre noget for at beskytte "Uighuer, alene kina har export i knibe med araber. Der vil kom "et topmøde snart for arabisk liga, vi vil se.. KIna er ikke i stand endnu, hvor kan tillader sig at tabe i export sektor.