Læsetid: 5 min.

Macron vil forsøge sig med en ’stor debat’ på europæisk niveau

Den franske præsident har store ambitioner på Europas vegne, andre europæiske statschefer knap så meget, så nu går han til europæiske borgere med sine ideer: en stor konference om europæisk fornyelse, en fælles asylpolitik og fælles sikkerhedspolitik samt en europæisk klimabank skal vise vejen frem for et fornyet Europa
Den tyske kansler Angela Merkel opfatter ifølge Süddeutsche Zeitung primært Emmanuel Macrons udspil som beregnet til den franske valgkamp frem til europaparlamentsvalget. 

Den tyske kansler Angela Merkel opfatter ifølge Süddeutsche Zeitung primært Emmanuel Macrons udspil som beregnet til den franske valgkamp frem til europaparlamentsvalget. 

Guido Bergmann/Bundesregierung via Getty Images

7. marts 2019

»Borgere i Europa! Når jeg henvender mig direkte til jer, er det ikke kun af hensyn til historien og de værdier, der binder os sammen, men også fordi vi er i en kritisk fase: Om få uger vil valget til Europa-Parlamentet spille en afgørende rolle for vores kontinents fremtid.«

Med de ord indledte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, forårets europaparlamentsvalgkamp med et åbent brev til alle europæere, der tirsdag stod at læse i 28 aviser, en for hvert EU-medlemsland, under overskrifter som ’Tiden er inde til europæisk renæssance’.

I brevet advarer præsidenten imod, hvad han kalder »nationalistisk forskansning« med klar adresse til den europavrangvillige populistfront fra de britiske Brexit-tilhængere til Italiens Salvini og Ungarns Orbán.

Brevets offentliggørelse sker på baggrund af et paradoks: Siden Storbritannien besluttede sig for Brexit, er europæernes tilslutning til EU og eurozonen kun blevet stærkere. Men samtidig manifesterer de utilfredshed med unionens aktuelle tilstand ved i stigende omfang at stemme på højrepopulistiske, EU-skeptiske eller -fjendtlige partier.

Udvidet kampzone

At netop Emmanuel Macron tager et sådant initiativ, er næppe tilfældigt. Republikkens præsident vil ifølge franske medier udvide den kampzone til europæisk niveau, han i februar åbnede med den ’store nationale debat’, og som han frem til 15. marts fortsat fører med franskmændene om centrale politikområder fra demokratiske reformer til skatte- og klimapolitik.

Manuel Lafont Rapnouil, ekspert ved tænketanken European Council on Foreign Relations, vurderer i Financial Times, at hans initiativ mest er til indvortes brug:

»Macron vil vise de franske vælgere, at Frankrig ikke er isoleret i Europa, men kan påtage sig en lederrolle.«

Libérations Bruxelles-korrespondent, Jean Quatremer, kalder i sin analyse Macrons initiativ for »dristigt eller desperat, afhængigt af hvem man spørger«.

Som han påpeger: Der findes i Europa ikke andre statschefer, der kan følge Macron i hans ambitiøse reformprojekter. »Frankrigs mest eurofile præsident siden Mitterrand har måttet se sine europæiske aspirationer blæse væk i merkelsk flyvesand.« Derfor henvender han sig angiveligt nu til befolkningerne.

Quatremer sigter hermed til den reform af eurozonen med fælles finansminister og fælles budget, som Macron i september 2017 foldede ud i sin ’visionære europatale’ på Sorbonne Universitet. Den idé blev afvist af Tyskland og omtales ikke i præsidentens åbne brev.

Fælles asylpolitik

Hvad vil Macron så?

Præsidenten fremlægger en række konkrete reformslag til diskussion. Det mest kontroversielle, i al fald i lande som Danmark, Ungarn og Polen, angår indførelse af en fælles asylpolitik, således at Europa i fællesskab kan løfte migrant- og flygtningebyrden.

Macrons idé er, at medlemskab af Schengen-zonen fremover skal betinges af accept af fælles asylregler med »samme regler for modtagelse og afvisning«, med samme procedurer, med fælles EU-grænsepoliti og et generelt princip om »europæisk solidaritet«.

Macron ønsker sig desuden et nyt organ for varetagelse af europæisk sikkerhed og en traktat, der definerer de europæiske landes »fundamentale forpligtelser« over for hinanden og NATO. De europæiske forsvarsbudgetter skal øges. Storbritannien skal, uanset om det forlader EU, tilbydes medlemskab af et sådant påtænkt europæisk sikkerhedsråd. Derudover skal et nyt råd for europæisk »indre sikkerhed etableres.

Med hensyn til klima og miljø skal EU ifølge Macron stile imod, at CO2-udledningerne rammer et nulpunkt i 2050. Han tilslutter sig de grundideer om en europæisk klimabank eller klima-finans-pagt til finansiering af grøn omstilling, som to franske forskere skitserede i sidste måned.

Derudover ønsker han højere straffe til virksomheder, som kompromitterer miljøstandarder samt halvering af det europæiske pesticidforbrug inden 2025. En europæisk sundhedsstyrke skal styrke kontrol med fødevarer mod »truslen fra lobbyer« og sikre uafhængig videnskabelig vurdering af »stoffer, der er skadelige for miljøet«.

Inden for handels- og konkurrencepolitik ønsker Macron knæsætning af et princip om »europæiske præference« i offentlig anskaffelsespolitik og »strategiske erhverv«. De virksomheder, som undergraver »Europas strategiske interesser og værdier«, skal straffes eller lukkes ned. Macron foretrækker »konvergenspolitik« frem for konkurrencepolitik.

Socialpolitisk ser han for sig, at der skal indføres et »socialt værn for hver arbejder fra øst mod vest og fra nord mod syd, der garanterer samme løn på samme arbejdsplads og en europæisk mindsteløn, der er tilpasset hvert land og forhandles kollektivt år for år«.

Innovation

Forskningspolitisk opfordrer Macron til, at der etableres et nyt europæiske ’innovationsråd’ med et budget, der kan matche amerikanske forskningsbudgetter, og som kan blive spydspids for nye teknologiske gennembrud på felter som kunstig intelligens. Et europæisk tilsyn skal desuden sikre strammere regulering med »giganterne fra den digitale verden«.

Endelig opfordrer Macron til, at EU i stedet for at nedsætte et konvent til revision af sine traktater skal indkalde til en konference, ved hvilken alle de forslag til forandringer, »der er nødvendige for vores politiske projekt, kan drøftes uden tabuer«.

Konferencen skal inddrage europæiske borgerpaneler og »arrangere høringer af akademikere, arbejdsmarkedets parter og religiøse og kirkelige repræsentanter«.

Macron har mange ideer. Hvad chancerne er for, at de kan realiseres, er en anden historie. Ideen om fælles asylregler kan betegnes som dødfødt, mener de fleste iagttagere, og skydes da for Danmarks vedkommende også ned i Berlingske af både Jeppe Kofod fra Socialdemokratiet og Morten Løkkegaard fra Venstre. Andre af hans politiske mål forfølges allerede under andre former i eksisterende EU-regi.

Skal Macrons forslag bevæge sig ud over idéstadiet, behøves især tysk velvilje, men de første reaktioner fra Tyskland er blandede: Norbert Röttgen, et CDU-medlem af forbundsdagen, siger ganske vist:

»Macron viser vejen, nu må det være på tide, at også Tyskland kommer med forslag.«

Franziska Brantner, en fremtrædende grøn politiker, siger til Financial Times, at »Macrons intervention er sidste chance for Merkel til at vise, at hun er klar til at løbe risici for at sikre europæisk sammenhængskraft.«

Og Merkel selv?

Forbundsregeringen støtter »en engageret diskussion af den europæiske unions indretning«, udtaler hendes talsmand til Süddeutsche Zeitung.

»Det er vigtigt, at de proeuropæiske kræfter afklarer deres prioriteringer,« hedder det videre.

Sidste tilføjelse viser ifølge den tyske avis, at Merkel primært opfatter Macrons udspil som beregnet til den franske valgkamp frem til europaparlamentsvalget.

Overraskende tager Ungarns præsident Orbán – på mange måder Macrons nationalistiske ærkemodstander i den europæiske valgkamp – godt imod initiativet

»Det kan markere begyndelsen på en seriøs fælleseuropæisk debat, selv om vi selvfølgelig ser anderledes på detaljerne i udspillet,« skriver Orbáns talsmand, Zoltan Kovacs på Twitter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Niels Ivar Larsen

Vi danskere har vores 4 undtagelser.
Så skide være med al det gylle - vi er undtaget fra det hele.

Bare vent til Peter, Nikolaj og Rina tager fat på de dér flyvske idéer.

Achim K. Holzmüller

Er Danmark faldet så langt ned fra landets førhen så brede liberale sti?
"Det mest kontroversielle, i al fald i lande som Danmark, Ungarn og Polen, angår indførelse af en fælles asylpolitik, ...".
Danmark sammenlignes i samme åndedrag med de to selv udnævnte illiberale demokratier, sikke en tilbagegang!

Det gør ondt, hvis det passer.

Torben Siersbæk

Hvis jeg forstår Torben Lindegaard og Henrik Brøndum ret har de ikke nogen som helst bemærkninger til og ønske om at påvirke den politik som andre europæiske lande fører.
For med deres negative kommentarer til Macrons henvendelse til alle EU's borgere er de med til at blokere for den brede EUROPÆISKE politiske debat som er forudsætningen for en demokratisk påvirkning af EU.
Det er ellers et af EU-hadernes faste argumenter mod EU, at unionen lider af et "demokratisk underskud", ikke mindst med den fraværende EUROPÆISKE debat som stjerneargument. Her afslører de hulheden i det argument, idet de selv ønsker at blokere en sådan debat.
Tidligere har Rina Ronja Kari rejst rundt med et forslag om at ERSTATTE EU med Europarådet, selv om dette har et demokratisk indslag af samme størrelse som en kommunal administration (ikke et byråd, men administration!). Det er hun vist nok holdt op med efter at hulhed i det er blevet dokumenteret.
På det seneste er hun i stedet - som et nyt slagnummer - fremkommet med et forslag om at erstatte EU med ... FN!
Hvis nogen skulle være uvidende om FN's organisation og beslutningsproces, og naivt tro, at så blev alting bedre, kan jeg bede om de giver sig til at studere organisationen nærmere.
Hvis FN skal beslutte noget (seriøst) kræver det, at et flertal i Sikkerhedsrådet vedtager det (og rådet har 15 medlemmer, så der er Danmarks meget sjældent med, og har derfor ingen indflydelse) OG blandt disse skal de faste medlemmer være positive (eller undlade at stemme). Faste medlemmer er USA, Rusland, UK, Frankrig og Kina, der altså har veto (modsat de midlertidige medlemmer).
Rina Ronja Kari vil med andre ord erstatte det fundamentalt demokratiske EU med det FN, der er afhængig af Trump, Putin, Xi, May og .... Macron, og som ikke har nogen demokratisk repræsentation!
Jeg ved ikke om det er den vej, de to øverste debattører også ønsker at gå, men jeg ved, at det ikke er min foretrukne rute!
Og så lige en note om debatten imellem europæiske lande... For tiden er borgere i UK ved at rive hovedet af hinanden over den meningsløse beslutning om at forlade EU (med et snævert stemmeflertal og efter en manipuleret og løgnagtig kampagne). Jeg tillader mig selv at deltage i debatten på engelske web-fora, herunder dag- og ugemagasiners websider, og jeg kan se, at andre kontinentaleuropæere også bidrager. Så ud fra min egen verden kan jeg sige, at påstanden om at der mangler debat mellem medlemslandenes befolkninger er noget vrøvl!
Debatten og dermed demokratiet lever!

Gustav Alexander

En social union der sikrer arbejdernes rettigheder i alle lande er et prisværdigt projekt. Men hvordan sikrer vi at det ikke bliver efter laveste fællesnævner? Artiklen nævner en mindsteløn, der skal reguleres efter nationale standarder, men så er der vel i realiteten stadig ikke en fælles, social union? Det eneste tilnærmelsesvis acceptable er, hvis øst- og sydeuropæisk arbejdskraft blev hevet op på niveau med vesteuropa. Det ville imidlertid kræve en magtkamp med virksomhederne, der udfordrede deres profitmaksimering, samtidig med at man radikalt nedsatte Europas økonomiske konkurrenceevne ifht USA og særligt Asien? Det har vores velmenende socialliberalist vel ikke appetiten til.

Upåagtet socialpolitikkens interne problemstillinger flugter det heller ikke godt med den militære og teknologiske centralisering, som Macron lægger op til. Skal det nye, samlede imperialistiske Europa agere konkurrent til USA? stærkere støtte? Hvad for arbejderen ud af øget deltagelse i et globalt magspil, der kun tjener globale eliter og ikke den globale arbejderklasse. Hvad gavner "interventioner" i diverse lande os? Hvad gavner de eventuelle sanktioner mod "forbryderstater" som uden tvivl vil komme? Det er magteliternes leg og den koster ressourcer, der tages ud af munden på lønmodtagerne fra Estland til England, fra Sverige til Italien.

Henrik Peter Bentzen, Kurt Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Et Fransk eller et Tysk ledet EU? Sikkert i meget god overensstemmelse med mange af grundlæggernes tanker, men det er jo ikke sikkert at de holder længere. Et vigtigt skridt langt tilbage mod det der er blevet EU var jo Kul-og Stålunionen, men nu drejer det sig vel mere om at få udfaset kul end om at udvikle kuldriften, og der kan sikkert findes mange lignende eksempler på at de oprindelige hensigter og formål man satte op bør omvurderes. Men det betyder måske ikke nødvendigvis at hele foretagenet bør opløses, som modstanderfløjen går ind for. Mon ikke der kan findes en del nationale institutioner, med en lang forhistorie hvor deres virkemåde og formål har ændret sig radikalt? Som Parlamenterne.

Torben Lindegaard

@Torben Siersbæk

Det vil virke ganske pudsigt, hvis vi danskere blander os i en debat om emner og områder, som vi helt selv har valgt at være undtaget fra.

Det må være op til de 26 resterende EU-lande selv at føre denne debat og træffe beslutningerne.

Rina Ronja Kari har forventeligt afvist alle Macron's forslag 100% -
hun udnævner ham endda til en overklassepræsident !!

Jeg har ikke hørt fra d'herrer Peter Kofoed & Nikolaj Villumsen i denne omgang.

Torben Siersbæk

@Torben Lindegaard.

Jeg er ikke enig i at borgere i Danmark ikke må have en mening om Euro og Europæisk forsvar - og give udtryk for dem i både danske og andre europæiske medier. Det kan du heller ikke mene - sådan helt seriøst!
Beslutninger på disse områder påvirker også Danmark, så allerede derfor er din selvcensur ilde anbragt!
At vi ikke kan forvente, at de EU-lande, der deltager i disse områder, lader sig påvirke fundamentalt af indspark fra danske borgere er en helt anden ting.
Sig endelig til, hvis du hører andet end negative reaktioner "fra d’herrer Peter Kofoed & Nikolaj Villumsen". Jeg er ikke på deres mailliste.