Læsetid: 7 min.

Manfred Weber tilbyder Orbán en løsning i EPP-drama

Manfred Weber, der er leder af den konservative gruppe i Europa-Parlamentet, tilbyder Viktor Orbán og hans parti Fidesz at blive i gruppen – hvis de lader Det Centraleuropæiske Universitet fortsætte sine aktiviteter i Ungarn
Rektor på finansmanden George Soros’ Centraleuropæiske Universitet, Michael Ignatieff, er begyndt at rykke universitetets aktiviteter fra Budepest til Wein.

Rektor på finansmanden George Soros’ Centraleuropæiske Universitet, Michael Ignatieff, er begyndt at rykke universitetets aktiviteter fra Budepest til Wein.

Sigrid Nygaard

16. marts 2019

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Mulig løsning i EPP-drama

Det ungarske regeringsparti Fidesz’ fremtid i EPP – den konservative gruppe i Europa-Parlamentet – ser lige nu ud til at hænge i en tynd tråd.

EPP’s leder, Manfred Weber, har truet med at smide partiet ud af gruppen, hvis Ungarns premierminister, Viktor Orbán, ikke indstiller sin anti-EU-retorik og sine kampagner mod flygtninge og indvandrere. Og allervigtigst: Orbán skal stoppe med at uddrive Det Centraleuropæiske Universitet (CEU) fra Budapest, hvor det amerikanske universitet har haft hovedsæde siden 1993.

Men i denne uge, hvor Weber og Orbán mødtes i Budapest for at drøfte uenighederne, tilbød Weber Orbán at slå en handel af, der kan redde Fidesz’ fremtid i parlamentets største gruppe. En handel, der omhandler et samarbejde mellem Münchens Tekniske Universitet (MTU) og CEU, som kan give CEU mulighed for at beholde flere af dets aktiviteter i Ungarn.

Det private amerikanske universitet, som er grundlagt af den amerikansk-ungarske finansmand George Soros, annoncerede for nylig, at det senere i 2019 vil flytte hovedparten af sine aktiviteter til Wien.

Udmeldingen om at flytte kom efter, at den ungarske regering afslog at underskrive en aftale, som ellers ville gøre det muligt for universitetet at fortsætte med at undervise sine amerikanskakkrediterede programmer i Ungarn. Ifølge universitetet har det betydet, at det bliver nødt til at flytte til Østrig.

»CEU er blevet tvunget ud,« sagde universitetets rektor, Michael Ignatieff, til Yhe New York Times tilbage i december.

CEU fortsætter udrykning

Michael Ignatieff har allerede udsendt en pressemeddelelse, hvor han byder ideen fra Manfred Weber velkommen, og hvor han siger, at han støtter initiativet om et samarbejde mellem CEU og MTU.

Ignatieff og CEU fortsætter dog i den kommende tid med at rykke deres forskellige universitetsprogrammer fra Budapest til Wien, »siden den ungarske regerings lovgivning forbyder CEU at optage nye studerende til universitetets USA-akkrediterede programmer«.

Under pressemødet i Budapest sagde Weber desuden, at han »forventer, at den ungarske regering vil støtte en bæredygtig løsning, der kan tillade CEU at fortsætte sine aktiviteter i Budapest.«

Viktor Orbán og Fidesz har endnu ikke meldt ud, hvad de synes om planen. De har i første omgang frem til den 20. marts til at finde en løsning. Her skal EPP nemlig stemme om, hvorvidt de vil lade Fidesz blive i gruppen.

  • EU stempler Kina som rival

Bruxelles skruer op for kritikken af Kinas investeringer i Europa

Den Europæiske Union fremstiller nu åbent Kina som en rival og beskylder landet for en unfair behandling af europæiske virksomheder og for desuden at føre en investeringsstrategi, som underminerer retsstatsprincipper.

Anklagerne fremføres i en ny rapport fra EU-Kommissionen, der opfordrer til en skarpere kurs over for Kina. Mens rapporten, der blev offentliggjort tirsdag, fastslår, at Kina fortsat er en samarbejdspartner på en del områder, så beskrives landet nu også af Bruxelles som en »økonomisk konkurrent« og en »systemisk rival«, der promoverer »en alternativ styreform«.

Rapporten er det seneste eksempel på, at europæernes syn på Kina er begyndt at sortne og er blevet langt mere skeptisk end tidligere. Som det lyder fra EU-Kommissionen, så er der en voksende opfattelse i Europa af, at »balancen mellem de udfordringer og de muligheder, som Kina står for, har ændret sig«.

På det seneste har stadig flere europæiske nationer talt om behovet for at styrke forsvaret mod det, der bliver beskrevet som Kinas aggressive investeringsstrategi i Europa, hvor kinesiske selskaber – ofte med den kinesiske stat i ryggen – opkøber og investerer i strategisk vigtig europæisk infrastruktur. Samtidig opkøber pengestærke kinesiske selskaber europæiske virksomheder for at få adgang til kerneteknologier, der kan få dem til at hoppe adskillige trin op ad værdikæden.

Det kan underminere europæisk konkurrencedygtighed, og samtidig er der stor frustration flere steder over, at Kina har let adgang til Europas åbne marked, mens det kinesiske marked fortsat i stor grad er ugæstfrit over for europæiske selskaber, og de kinesiske konkurrenter forfordeles af den kinesiske stat.

EU-Kommissionen opfordrer i sin rapport til et »mere balanceret og gensidigt økonomisk forhold« mellem Kina og Europa.

Separat fra Kommissionens rapport tilføjede Europa-Parlamentet også en stemme til den voksende vestlige nervøsitet over den påståede sikkerhedsrisiko, som kinesiske telekommunikationsvirksomheder, såsom Huawei, udgør.

Parlamentet udtrykker i en resolution vedtaget denne uge »dyb bekymring over de nylige anklager om, at 5G-udstyr udviklet af kinesiske virksomheder kan have indbyggede bagdøre, som vil gøre det muligt for producenter og myndigheder at få uautoriseret adgang til private og personlige data og telekommunikation fra EU«.

EU-Parlamentet opfordrer til handling på EU-plan mod de mulige sikkerhedstrusler.

I en reaktion på rapporten fra EU-Kommissionen opfordrede en talsmand fra det kinesiske udenrigsministerium onsdag EU til ikke at omdanne en »godartet konkurrence« mellem Europa og Kina til »rivalisering«.

  • Kurderne kan ikke tage sig af IS-krigerne alene

Lige nu har 500 IS-krigere forskanset sig blandt 3000-4000 civile i byen Baghouz, den sidste IS-kontrollerede by i Syrien nær den irakiske grænse. De heftige kampe foregår i et langsomt tempo fra gade til gade, men det er kun et spørgsmål om tid, før de amerikanskstøttede kurdere generobrer byen.

Det store spørgsmål er, hvad kurderne og det internationale samfund skal stille op med IS-fangere. En ny rapport fra tænketanken Middle East Institute fastslår, at kurderne er presset til det yderste. Tusindvis af IS-krigere er sammen med deres familier i kurdernes varetægt, og situationen er uholdbar på sigt.

»Syriens Demokratiske Styrker (SDF) mangler ressourcerne, kapaciteten og støtten til at tilbageholde IS-krigere og deres familier på ubestemt tid,« lyder vurderingen i rapporten.

Problemet

Den mest akutte udfordring for kurderne er pladsmangel. Den store udfordring er, hvordan man dømmer IS-krigerne. De kurdiske områder i Syrien har ingen suveræn regering med et anerkendt retssystem, der kan håndtere terroranklager.

»SDF er allerede så presset i de tidligere IS-kontrollerede områder, at de har accepteret at lade lokale syriske IS-krigere blive dømt i de arabiske stammers retssystem,« lyder det i rapporten.

Men spørgsmålet er, hvad kurderne stiller op med udenlandske krigere. Vestlige lande som Storbritannien, Frankrig, Belgien og Australien har enten nægtet at modtage deres krigere, eller også har de frataget dem deres statsborgerskab.

»Lande som eksempelvis Storbritannien nægter at genhuse krigere fordi de er bekymret for om deres love er utilstrækkelige til at retsforfølge krigerne«, skriver rapporten.

Potentielle løsninger uholdbare

Trump-administrationen har gentagne gange signaleret, at Guantanamo kan blive en potentiel løsning. I slutningen af januar udstedte præsident Donald Trump en ordre om at bevare Guantanamo Bay åben og operationel.

»Men administrationen har endnu ikke offentliggjort nogen planer for, hvordan dette rent faktisk skal fungere, og der er stadig en række juridiske og logistiske problemer herunder, hvordan man vil retsforfølge disse personer, og hvad man gør med dem, når deres straffe er udstået«, hedder det i rapporten.

Andre potentielle scenarier er at finansiere infrastruktur i de kurdiske områder, overlade IS-krigerne til Bashar al-Assad, overføre fangerne til Irak eller retsforfølge dem via det internationale tribunal, men ingen af scenarierne er realistiske fastslår rapporten.

Det skyldes, at 1) de kurdiske enklavers skæbne er uafgjort, 2) USA vil ikke overlade fangerne i Assads varetægt, da han tidligere har brugt dem som et redskab for at destabilisere nabolande som Irak, 3) Iraks fængsler er allerede propfyldte, og 4) det international tribunal har traditionelt retsforfulgt ledere og ikke tusinder af fodsoldater, som det er tilfældet med IS-krigerne.

Konklusion

Rapportens anbefalinger er simple, men langtfra tilfredsstillende. Det Hvide Hus og koalitionen skal på kort sigt sikre de nødvendige ressourcer til opretholdelsen af fængsler for at undgå fængselsflugt samt genhuse så mange krigere som muligt.

De langsigtede løsninger er mere kompliceret grundet de juridiske udfordringer. Men den mest holdbare løsning er at bruge de allerede eksisterende mekanismer såsom koalitionens såkaldte Foreign Fighter Working Group til at fastlægge standarderne for retsforfølgelse.

»Dette kan sikre, at lande, der ikke kan opfylde [de juridiske] standarder, skaber alternative veje for retsforfølgelse. For eksempel som Frankrig gør ved at lade deres borgere blive retsforfulgt i Irak for forbrydelser begået der.«

  • Sahra Wagenknecht siger farvel til den tyske venstrefløj

Så sent som i september 2018 gjorde den mest kendte figur og mest skarpe retoriker på den tyske venstrefløj, den 49-årige Sahra Wagenknecht, sig selv til ukronet frontfigur i den venstreorienterede samlingsbevægelse ’Aufstehen’, der ønsker at være en slags debatforum på tværs af partierne SPD, De Grønne og Die Linke.

Dengang var der stor ståhej og stor skepsis om projektet. Men efter et halvt år med middelmådig opmærksomhed trækker Wagenknecht sig nu både fra Aufstehen og i efteråret også fra partitoppen i Die Linke, der har set Aufstehen-bevægelsen som et PR-projekt for Wagenknecht og som en potentiel konkurrent til partiet.

I et interview med avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung har Sahra Wagenknecht begrundet sin tilbagetrækning med sygdom og udbrændthed. Men hun antydede også, at både SPD og Die Linke har ignoreret den resonans, som Aufstehen skabte ved sin fødsel, og at de venstreorienterede partier i Forbundsdagen slet ikke er interesseret i at navigere ud af deres aktuelle »blindgyde«.

I de seneste år har Wagenknecht været en kontroversiel figur på den tyske venstrefløj. Ved siden af klassiske venstrefløjskrav som højere mindsteløn, højere topskatter og mere striks våbeneksport, har hun bl.a. plæderet for en langt mere restriktiv indvandringspolitik. Med en slags venstrefløjspopulisme var det således Wagenknechts erklærede mål at generobre både frustrerede sofavælgere og skuffede arbejdere, der har forladt venstrefløjen til fordel for AfD.

Ifølge en analyse i avisen Die Zeitkan hendes tilbagetrækning vise sig at være en fordel for venstrefløjen, hvor Wagenknecht har virket mere splittende end samlende. Ifølge aviser som Die Welter det muligt, at Aufstehen nu helt går i opløsning. Personligt afviser Wagenknecht dog, at hendes afsked med Aufstehen og Die Linkes ledelse er et definitivt farvel til politik.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu