Læsetid: 8 min.

Mexicos mest venstreorienterede præsident i årtier har ikke leveret varen

De første 100 dage af socialdemokraten Andrés Manuel López Obradors embedsperiode giver ikke noget videre grundlag for at tro på, at han kan løfte de enorme forhåbninger til store forandringer, han blev valgt på. Men han har fortsat folkets støtte
Siden AMLO blev valgt som præsident for tre måneder siden, har volden i Mexico været usvækket og vedvarende, og på den baggrund bliver det stadig mere svært at tro på, at AMLO kan levere de lovede »store forandringer af Mexico«, skriver María Arellanes.

Siden AMLO blev valgt som præsident for tre måneder siden, har volden i Mexico været usvækket og vedvarende, og på den baggrund bliver det stadig mere svært at tro på, at AMLO kan levere de lovede »store forandringer af Mexico«, skriver María Arellanes.

Ronaldo Schemidt

11. marts 2019

Slå ned på korruptionen, stop sløseri med offentlige midler og gør forvaltningen mere effektiv. Sådan lød de tre løfter,  Obrador blev valgt på i juli sidste år, da han for tredje gange stillede op til præsidentposten i Mexico. I december 2018 kunne Andrés Manuel López Obrador så tiltræde embedet, og mandag kan han aflægge rapport for sine første 100 dage i embeddet.

Forventningerne til AMLO – blandt mexicanere kaldes præsidenten blot ved sine initialer – har været ekstra høje, fordi det er første gang i årtier, at en på papiret så venstreorienteret kandidat er kommet til magten i Mexico. Han stillede op for det socialdemokratiske Movimiento Regeneración Nacional, der indgår i venstrefløjskoalitionen Juntos Haremos Historia (’Sammen vil vi skabe historie’).

Med AMLO’s jordskredsvalgsejr med 53 procent af stemmerne blev der tændt ægte håb om virkelige forandringer og opgør med status quo: Bedre jobmuligheder og bedre vilkår for de fattige, tiltag for at mindske landets endemiske vold, genopretning af arbejdstagerrettigheder, der blev udhulet med den store arbejdsmarkedsreform fra 2012 og indstilling af miljøskadelige infrastrukturprojekter var blandt de valgløfter, der var med til at bringe AMLO til magten.

På de første 100 dage er stor set ingen af disse løfter dog kommet tættere en virkeliggørelse, selv om AMLO har kunnet begynde sin embedstid med et af de stærkeste mandater for en mexicansk præsident i årtier, herunder fuld kontrol over Kongressen og tilstrækkeligt mange delstatsparlamenter til at iværksætte konstitutionelle forandringer.

Straffrihed

AMLO førte i årevis en stærk kampagne imod de netværk, han kaldte for ’magtmafiaen’, hvormed han især sigtede til de ledende politikere i Mexicos to traditionelle magtpartier, PRI (Partido Revolucionario Institucional) og PNA (Partido Acción Nacional) og deres loyale embedsmænd, som han beskyldte for valgsvindel og for at tillade og nære en blomstrende korruption.

Ikke desto mindre besluttede AMLO sig umiddelbart før valget for at afstå fra retslige skridt imod sin korrupte forgænger på præsidentposten, Enrique Peña Nieto.

Peña Nieto er ikke blot ansvarlig for voldelig undertrykkelse af dusinvis af studenter- og arbejderdemonstrationer og for hærens seksuelle torturering af 27 kvinder i byen Ateno, der fandt sted, da han var guvernør for delstaten Estado de México, og hele byen protesterede mod statslige jordekspropriationer til anlæggelse af en ny lufthavn.

Han var også præsident i 2014, da Mexico blev rystet af en sag om 43 studerendes forsvinding. Den Internamerikanske Menneskerettighedsdomstol (CIDH) har siden fastslået, at den mexicanske stat bærer et ansvar for de formodede likvideringer og krævet, at der gennemføres en transparent efterforskning af de væbnede styrkers rolle.

Til Peña Nietos synderegister hører endvidere modtagelse af en bestikkelsessum på 100 millioner dollar fra den største narkobaron i Latinamerika, ’El Chapo’ Guzmán, for ikke at forstyrre hans forretninger.

Trods dette er AMLO altså gået ind på at sikre straffrihed for ikke blot Peña Nieto, men også for alle hans regeringsmedlemmer.

Militarisering

Beskæmmende er det frem for alt, at AMLO vil lade den militarisering fortsætte, som har stået på i 12 år og ført til drab, forsvindinger, tortur og blodsudgydelser.

Siden hærens indsættelse i ’Krigen mod narko’ i 2006 er der sket en ukontrollabel militarisering af landet, der har givet sig udslag i en eksponentiel vækst af voldtægt, tortur, drab, forsvindinger og menneskesmugling, som kan føres direkte tilbage til militæret og de føderale politistyrker.

AMLO blev hyldet af sociale bevægelser, ngo’er og menneskeretsgrupper, da han i valgkampen lovede at sætte en stopper for denne krig og sende hæren tilbage til dens kaserner.

Selv om AMLO på et pressemøde i februar erklærede, at krigen mod narko officielt var slut, er sandheden en ganske anden: Mexicos hær og Mexicos flåde står stadig i spidsen for de vigtigste operationer imod narkosmugling og skal efter planen fortsætte indsatsen i mindst fem år mere.

Hæren og flåden skal dog fritages for andre opgaver i narkokriminalitetsbekæmpelse, som i stedet skal overdrages til en ny enhed kaldet Nationalgarden bestående af militærpersonel fra fire militære værn, hvortil dog stadig hører både hær og flåde. Af grunde, han ikke redegør nærmere for, betragter AMLO de to sidstnævnte som »mindre korrumpérbare«.

Oprettelsen af Nationalgarden blev 21. februar vedtaget i Mexicos deputeretkammer – betegnende nok fik MORENA, AMLO’s parti, støtte til denne omstrukturering fra PRI, Peña Nietos parti.

Præsidenten har anmodet mexicanerne om at lade al eventuel forhåndstvivl komme hans ’nye’ væbnede styrke til gode, selv om konsekvenserne ved at opbygge et militærpoliti, der i mindst fem år endnu skal bekæmpe organiseret kriminalitet med militære midler, tegner til at blive forudsigeligt velkendte i mit land.

I 2017, der blev et af de mest voldelige år siden krigen mod narko, blev der ifølge nogle skøn dræbt en person i Mexico hvert 18. minut, og stort set alle disse dødsfald havde relation til krigen mod narko. Der er med andre ord gode grund til på forhånd at være skeptisk over for kursændringer.

Lønløft for fattige

Trods disse skuffelser bevarer AMLO dog en betydelig folkelig støtte, ja hele syv ud af ti mexicanere erklærer sig tilfreds med den nye regering og dens iværksatte politik. Dette beror især på én ting: præsidentens indsats for at lette tilværelsen for de fattigste.

Den mexicanske regering under AMLO har således forhøjet den daglige minimumsløn med 16 procent – fra 27,50 kr. til 35 kr. Og nedsat sin egen løn med 46 procent (til godt 1.550 kr. om dagen). Han har også sløjfet omkostningstunge frynsegoder for tidligere præsidenter og elimineret nogle af de skattefordele og bonusser, som senatorer og deputerede tidligere har nydt godt af.

AMLO’s betydelige popularitet i hele Mexico grundlagde han især i årene 2000-2005, da han var jefe de goberno, borgmester for Mexico City. Efter to katastrofalt ringe præsidenter, Felipe Calderón (2006-2012) og Peña Nieto (2012-2018), og med tanke på AMLO’s mangeårige politiske karriere og deltagelse i sociale og progressive bevægelser er forhåbningerne blandt hans tilhængere så høje, at de indtil videre synes rede til at tilgive ham så betydelige brudte valgløfter.

Alfredo Estrella

AMLO har dog også formået at styrke sin popularitet ved at træffe en vanskelig beslutning i forbindelse med bekæmpelse af korruption i det nationale olieselskab PEMEX. På AMLO’s ordre blev en række olierørledninger midlertidigt afbrudt, så der kunne sættes en stopper for, at lokale mafiagrupper tappede olie og benzin herfra. Han indsatte hær- og flådesoldater til at varetage sikkerheden omkring ledningerne og tankbiler til at transportere olien rundt i landet. Det skabte hamstringer i de fleste større byer og momentan forsyningsknaphed.

I Tlahuelilpan, Hidalgo, da hæren var ved at sikre sig kontrollen med et illegalt aftapningssted, begyndte folk at stjæle den benzin, der ukontrollabelt lækkede fra en hullet røledning. Efter få timer skete der af endnu uopklarede årsager en eksplosion, der dræbte 136 mennesker og forårsagede svære forbrændinger hos snesevis af andre. Nu er forsyningen via rørledningerne igen normaliseret, og udrensningen af korrupte PEMEX-medarbejdere fortsætter.

Maya-toget

Selv om AMLO utallige gange har udtalt sig imod neoliberalisme og derved optjent et ry som venstreorienteret og progressiv, omhandler et af hans vigtigste forslag til infrastrukturudbygning anlæggelse af en ny jernbaneforbindelse i sydøst kaldet El Tren Maya, Maya-toget.

I januar erklærede Den Nationale Zapatistiske Befrielseshær (EZLN) på deres 25.-årsdag, at de vil bekæmpe dette »destruktive« byggeprojekt, og at de »ikke frygter hans nye nationalgarde, som bare er militæret under et andet navn«.

Entreprenørselskabet bag Maya-toget har undladt at informere 82 lokalsamfund beboet af overvejende oprindelige folk om konsekvenserne af anlægsprojektet for deres jord og naturgoder såsom vandadgang, fauna og skove. Dertil truer togprojektet angiveligt tusinder af menneskers livsform, også som følge af de koncessioner, der vil blive givet til hoteller og ressortområder, når udenlandske selskaber får kontrol over udvalgte områder.

Et yderligere projekt, som truer det naturlige økosystem og de indfødte samfunds livsform, er Proyecto Integral Morelos, som vil opføre to varmekraftværker, en 150 km lang gasrørledning, 20 kilometers linjeføring med højspændingsmaster og en akvædukt, det hele spændende over tre delstater.

Som lovet under valgkampen her AMLO lagt projektet ud til borgerhøringer uden dog at følge den anbefaling fra Den Internationale Arbejdsorganisation ILO om indfødte gruppers ret til at skulle give et forudgående frit og informeret samtykke om projekter på deres jord.

Borgerhøringer var berammet til at finde sted 23. og 24. februar, men få dage i forvejen blev den indfødte talsmand Samír Flores myrdet foran sit hjem – han havde været en af de ledende kræfter i protesterne imod projektet.

Mordet var et groft overgreb mod ytringsfriheden, men selv om flere menneskeretsgrupper opfordrede til at udskyde eller aflyse høringerne og afstemningen, valgte AMLO at gå videre med begge som planlagt – stik imod sine egne tidligere erklærede intentioner.

I maj 2014 kaldte AMLO den samme anlæggelse af varmekraftværkerne for en »skændsel og en giftig losseplads«, og sagde, at han ville være på folkets side.

Det er så langtfra første gang, at Mexicos regering eller private selskaber ikke respekterer indfødte lokalsamfund. Alene fra juli 2016 til december 2017 var der 88 angreb på lokale miljø- og menneskeretsforkæmpere, de flestes af dem indfødte – de 29 af dem resulterede i mord.

Også det danske vindenergiselskab Vestas er i gang med et projekt i Mexico i min hjemstat Oaxaca, der har mødt kritik fra eksperter og ngo'er for at krænke indfødte folks rettigheder, som mediet DanWatch for nylig kunne berette.

Kvindeundertrykkelse

Et ydeligere aspekt ved AMLO’s regeringsførelse synes at stride med hans erklærede antineoliberale program: hans manglende forståelse for Mexicos dybt alvorlige problemer med kvindeundertrykkelse.

2019 er begyndt med den højeste rate af mord på kvinder i nationens historie: ti drab om dagen. En af de mest bekymrende handlinger fra den nye regering var et kommuniké fra præsidenten den 14. februar om, at der lukkes af for de budgetmidler, som var afsat til at subsidere krisecentre for voldsramte kvinder og deres børn.

I stedet for at yde finansiel støtte til krisecentrene, skal pengehjælpen nu gå direkte til kvinderne, så de selv kan afgøre, hvordan de vil søge hjælp.

At tilbagetrække støtte fra faciliteter, der skulle hjælpe voldsramte kvinder, for at overlade ansvaret til den enkelte og deres familier, er ikke ligefrem progressivt. Det ligner tværtimod snarere en fortsættelse af de privatiseringspolitikker, vi har set i årtier.

Det samme er sket med den offentlige børnepasning, hvor regeringen har foreslået i stedet at give pengene til bedstemødre, så de kan passe børnene.

Gennemgående for disse tre måneder har været en usvækket vedvarende vold, og på den baggrund bliver det stadig mere svært at tro på, at AMLO kan levere de lovede »store forandringer af Mexico«. De første 100 dager ligner mere gamle vaner end gode nyheder.

María Fernanda Arellanes Arellanes er antropolog i Mexico.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Leif Jacobsen

Er forfatteren til "Mexicos mest venstreorienterede præsident i årtier har ikke leveret varen" den samme, som er medunderskriver af artiklen "We want Jean Wyllys alive!” fra en af de trotskistiske fraktioners internettidsskrift, International Viewpoint . Hvis det er tilfældet, synes I ikke på Information, at det har betydning for vurderingen af hendes artikel, at det er nødvendigt, at oplyse udover hun er antropolog i Mexico, også er medlem af det trotskistiske parti, Partido Revolucionario de las y los Trabajadores (PRT).
At påstå, at “De første 100 dage ligner mere gamle vaner end gode nyheder” er et udtryk for, som AMLO udtrykker det, at en del af venstrefløjen er så radikal, at den ender med at blive lige så konservativ som højrefløjen i Mexico.
Desværre har jeg ikke tid til at tilbagevise hendes fordrejninger og undladelser nu. Men jeg vender tilbage.
Hvis du vil se AMLO’s fremlæggelse hans regerings første hundrede dage, kan du klokken 17 se den live på YouTube:
https://www.youtube.com/channel/UCvzHrtf9by1-UY67SfZse8w
eller her:
https://www.youtube.com/channel/UCxEgOKuI-n-WOJaNcisHvSg

Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Henrik Leffers, Carsten Hansen og Niels Ivar Larsen anbefalede denne kommentar
Niels Ivar Larsen

Jo, det burde vi have oplyst. Og det ville vi have oplyst, hvis vi havde vist det. Vend endelig tilbage.

Mvh. Niels Ivar Larsen, Informations udlandsredaktion

Thomas Andersen, Claus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Harald Strømberg

Der ligger et land nord for Mexico som ikke har det særlig godt med, at der findes socialistiske stater.
Så det giver ikke ret meget spillerum for en socialistisk præsident, hvis han vil beholde sit "regime".

Leif Jacobsen

Fra nationalpaladset erklærede i går præsident Andrés Manuel López Obrador (AMLO) “afslutningen af ​​neoliberal politik”, det “mareridt”, der herskede i Mexico i 36 år. “To ting afskaffes”, sagde han ved afslutningen af ​​høringen om planlægge Mexicos transformation (el Foro Planeando Juntos la Transformación de México): “den neoliberale model og dens plyndringspolitik.”

Ved afslutningen af høringen om Mexico’s transformation, som er en forberedelse af den nye nationale udviklingsplan, understregede han, at “nu bygger vi, hvad der følger med bevidstheden om, at det, vi gør, vil være til genskabelse af vores offentlige liv. Vi har ansvaret for, at opbygge et post-neoliberalt forslag og gøre det til en levedygtig model for økonomisk udvikling, politisk organisation og sameksistens mellem sektorerne.”

López Obrador hævdede, at den nye regering skal demonstrere, at modernitet kan smedes “fra neden og uden at udelukke nogen; denne udvikling behøver ikke at være i strid med social retfærdighed.” Med dette sagde han, at det neoliberale stadie, hvor udviklingsplanerne blev lavet baseret på opskrifter sendt fra udlandet, vil blive overvundet.

Præsidenten skitserede 11 hovedpunkter, der vil regulere offentlige politikker under hans regering, blandt hvilke han fremhævede: “Markedet erstatter ikke staten. Det var et bedrag, at indføre neoliberal politik, en sofisme. Staten er ikke opløst overalt i verden, hverken i Kina eller i USA. Kun disse virkeligsfjerne teknokrater kom op med ideen om, at staten ikke var nødvendig, de brugte den kun til at redde det konkurstruede økonomiske system med Fobaproa.”

Han sagde, at de aldrig troede, at statens centrale funktion er at forbedre forholdene for liv og arbejde, såvel som folkets lykke.

Af denne grund sagde han, at en økonomi skal fremme velfærd, det vil sige “at vi tænker på væksten i økonomien, men også fordelingen af ​​rigdom og indkomst. Det er i det væsentlige udviklingen, derfor bør økonomisk vækst ikke kun skabes uden at knytte den til udvikling.

Hertil knyttede López Obrador, “for alles bedste, først de fattige.” Vi skal være opmærksomme på alle, lytte til alle, respektere alle, men “give fortrøstning til de mest trængende, sårbare, udnyttede, marginaliserede, glemte. Det er humanisme, og det må være den nye regerings kendetegn.

Efter at nævne som to andre hovedpunkter, ærligheden og en nøjsom regeringen, så der ikke er en rig regering og et fattigt folk, identificerede præsidenten et andet grundlæggende punkt: “ingen fred uden retfærdighed, fordi freden er frugten af ​​retfærdigheden”. Han mente, at det ikke var muligt at løse det alvorlige problem med usikkerhed og vold, uden at tage fat på de sociale årsager, som de skaber, det vil sige at tage hånd om de unge.

Kun på denne måde, ved at fokusere på socialpolitikken, kan man opnå gunstige betingelser for at modvirke vold. Fra at angribe dette problem er resten af ​​sikkerhedspolitikken komplementær: integrationen af ​​hæren og marinen; større koordinering mellem enhederne uden at krænke menneskerettighederne, “uden massakrer og uden yderligere vold”.

Som den ottende styrende punkt nævnte López Obrador: at genoptage de grundlæggende principper for udenrigspolitik, baseret på Juarez-princippet om respekt for andres rettigheder. Det betyder ikke-indblanding i andre landes anliggender og definere, at Mexico har ingen hegemoniske ambitioner , at “vi gennemføre principperne om folkenes selvbestemmelse, at vi ikke stræber efter at være et imperium; den politiske løsning af kontroverserne “.

Ligeledes vil et andet grundlæggende kriterium være at sikre, at der ikke er mere ufrivillig migration på grund af årsager som fattigdom eller vold, men at det er valgfrit.

Fra nationalpaladset, citerede Lopez Obrador et andet ledende princip, som udløste kontrovers i sidste uge, fordi han henviste til demokratiet, som synonymt med folkets magt, det ville indebære at opbygge et deltagende demokrati, hvor bestemmelserne i forfatningens artikel 39, at folket altid har ret til at ændre deres form for regering, bliver til virkelighed..

“Folket indsætter og folket afsætter, det har altid magten,” derfor understregede han vigtigheden af ​​tilbagekaldelse af mandatet og gennemføre andre demokratiske principper såsom folkeafstemninger og borgerhøringer.

Endelig sagde han, at et nyt princip i den nye regering ligger i “etik, frihed og tillid, som svarer til at opnå” Mexico’s genfødsel, søgen efter materiel og åndelig velfærd”, som vil være et grundlæggende element i den nye fase for genopretning af nationale værdier.

Du kan høre talen her: https://youtu.be/_CtTCVv55p4