Læsetid: 5 min.

Ny amerikansk præsidentkandidat: »Hvis indvandring skulle være et problem, så er det det bedst mulige problem for vort land«

Med indtrædelsen af den største politiske sensation fra midtvejsvalgene er feltet af kandidater i det demokratiske partis primærvalg 2020 så godt som fyldt ud. Beto O’Rourkes budskab og tone er optimistisk og forenende – ligesom Barack Obamas i 2008. Partiets progressive fløj modtager hans kandidatur med skepsis
Med senator Beto O’Rourkes præsidentkandidatur til 2020 er den demokratiske valgkamp for alvor skudt i gang. Flere ser ham som en ny Obama.

Med senator Beto O’Rourkes præsidentkandidatur til 2020 er den demokratiske valgkamp for alvor skudt i gang. Flere ser ham som en ny Obama.

Chip Somodevilla

15. marts 2019

Vil demokraterne gentage succesen fra 2008 og kåre en ung og relativ ukendt politiker og retorisk begavelse som deres præsidentkandidat i 2020?

Tidligere kongresmedlem Beto O’Rourke fra Texas synes at være partiets bedste bud på en efterfølger til Barack Obama – en kandidat med et positivt budskab om at forene frem for at splitte amerikanerne gennem tværpolitisk samarbejde og en mere pragmatisk end ideologisk indstilling til lederskab.

Torsdag bebudede O’Rourke sit kandidatur i en 3,5 minutter lang video. Den 46-årige politiker sidder med sin hustru Amy i en sofa i deres hjem i El Paso – kun fire husblokke fra grænsen mod Mexico – og taler direkte ind i kameraet til det amerikanske folk.

Senere torsdag rejste han til midtveststaten Iowa, hvor han vil deltage i vælgermøder og debatter i de næste par dage. Det er i Iowa, demokraternes første partivalg skal holdes i februar 2020.

O’Rourke er med sin fortid som punkmusiker en scenevant og formidabel formidler. I et portræt bragt i månedsmagasinet Vanity Fair onsdag fortæller kandidaten, at han aldrig skriver sine taler ned og i stedet lader sig inspirere af sit publikum – ikke ulig Donald Trump.

Første gang han opdagede, at denne improviserende tilgang virkede, var på et vælgermøde i Houston. Det var i begyndelsen af hans valgkampagne om at vinde en plads i USA’s senat, og hans modstander var den konservative republikanske senator Ted Cruz.

»Jeg husker, jeg spurgte mig selv på vej i bilen til det vælgermøde, hvad jeg skulle sige. Måske jeg bare skulle præsentere mig selv og bede om spørgsmål fra salen,« siger O’Rourke til Vanity Fair.

Han beskriver oplevelsen som »halvmystisk«.

»Da jeg kom op på scenen og begyndte at tale, var det, som om hvert eneste ord blev trukket ud af mig af en magt, som var større end mig – nemlig, alle de tilstedeværende. Jeg spurgte mig selv, hvor alle de ord kommer fra.«

Efter vælgermødet i Houston blev O’Rourke en øjeblikkelig sensation i Texas, og hans valgkampagne i 2017-18 vakte opmærksomhed i hele USA. Obama fulgte den nøje fra sit hjem i Washington, D.C.

O’Rourke besøgte i sin bil alle 254 amter i Texas, hvis størrelse svarer til Frankrig og Tyskland lagt sammen. Han nåede at holde 100 town halls, hvilket vil sige vælgermøder, hvor kandidaten først holder en tale og resten af tiden bliver brugt til at svare på spørgsmål fra salen.

Hans valgkampagne afviste at tage imod bidrag fra selskaber, fagforeninger og lobbygrupper. Uden sidestykke i senatsvalgets historie lykkedes det for O’Rourke at indsamle 80 millioner dollar i små bidrag fra donorer.

På intet tidspunkt brugte han meningsmålinger eller fokusgrupper til at formulere sit budskab. I stedet lyttede han til vælgerne, der forklarede deres problemer og søgte gennem en dialog med dem at tænke sig frem til mulige løsninger.

De progressives kritik

Ikke overraskende forholder mange demokratiske partiaktivister sig skeptiske over for O’Rourkes ikke-ideologiske tilgang til politik. Han afviser f.eks. at blive kaldt en progressiv eller en liberal demokrat.

For nogle uger siden trykte Politico Magazine en artikel med overskriften: ’Hvad tror Beto egentlig på?’

»Jeg ved ikke, hvilket mærkat du vil sætte på mig. Jeg er ikke tilhænger af mærkater. Jeg bliver ikke tændt på at identificere mig med et parti eller på at klassificere eller definere folk på grundlag af et mærkat eller en gruppe. Jeg bakker op om alle,« siger Beto O’Rourke til Politico Magazine.

Til Vanity Fair fremhæver han desuden, at han foretrækker at være for noget frem for at være imod noget.

»Det inspirerer og begejstrer mig at være for noget. Jeg ved godt, det er vigtigt at besejre Trump, men det inspirerer mig altså ikke. Hvad der begejstrer mig er, at USA kan blive en ledende kraft i verden, der sikrer, at de næste generationer kan leve på planeten.«

En ny amerikansk klimapolitik var da også en drivkraft i O’Rourkes kampagne for en plads i Senatet, som han tabte med en for det konservative Texas smal margin på 2,6 procentpoint til Ted Cruz.

I videoen torsdag taler han da også om USA’s største udfordring – at løse »demokratiets, klimaets og økonomiens forbundne kriser«.

Som præsident vil han give civilisationens overlevelse den højeste prioritet.

»Måske er det allervigtigste, at vi slipper millioner af amerikaneres kreativitet og opfindsomhed løs for at sikre, at vi konfronterer klimaforandringen direkte, inden det er for sent. Vores overlevelse afhænger af det,« siger O’Rourke i videoen.

I interviews har han da også udtalt sig positivt om New Green Deal – et resolutionsforslag fremlagt af demokratiske kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez og senator Ed Markey.

»Den vigtigste opgave, menneskeheden skal varetage lige nu, er at sikre, at planeten ikke opvarmer mere end en halv grad celsius. Jeg er helt vild med at sætte ambitiøse mål såsom at omstille til 100 procent vedvarende energikilder i løbet af ti år. Det sætter fantasien og gåpåmodet i gang,« siger han til Vanity Fair.

Amnesti til immigranter

O’Rourke har tillige udtrykt sin støtte til senator og præsidentkandidat Elizabeth Warrens forslag om at hæve marginalskatten på indkomst til 70 procent for at mindske en voksende økonomisk ulighed. Han er også tilhænger af Bernie Sanders forslag om universel sundhedsforsikring, om end han foretrækker at starte med en udbygning af præsident Obamas sygesikringsordning.

»Jeg er en beundrer af Sanders og Warren,« fortæller Beto O’Rourke i Vanity Fair Magazine.

Men demokratisk socialist er han ikke.

»Jeg er en stolt kapitalist.«

Ikke desto mindre nærer demokratiske partiaktivister en vis mistænksomhed mod O’Rourkes politiske identitet. Det bliver f.eks. fremhævet, at han som medlem af Repræsentanternes Hus 2012-2018 en gang imellem sluttede sig til en gruppe af moderate demokrater, der stemte med det republikanske flertal.

Det undgik f.eks. ikke progressive demokraters opmærksomhed, at O’Rourke i 2015 stemte ja til et forslag om at bemyndige præsident Obama til at underskrive en frihandelsaftale med ti nationer i Stillehavsregionen, nemlig Trans-Pacific Partnership.

Senere sagde O’Rourke, at han ville have stemt imod frihandelspagten, hvis den var blevet fremlagt til godkendelse i Kongressen. Men det blev den aldrig. Præsident Donald Trump trak USA ud af aftalen.

Beto O’Rourke er bedst kendt som en forkæmper for immigranters rettigheder. I torsdagens video nedtoner han problemet:

»Hvis indvandring skulle være et problem, så er det det bedst mulige problem for vort land,« siger han.

Han er vokset op i grænsebyen El Paso langs Rio Grande-floden. Som barn og ung kunne man gå frit over på den anden side og købe ind og spise middag i den mexicanske søsterby Ciudad Juárez. Efter terrorangrebet mod USA i 2001 blev der bygget et hegn af stålplader mellem de to byer.

I dag slår O’Rourke – der taler flydende spansk – til lyd for at rive denne »mur« ned. Ingen anden demokratisk præsidentkandidat står inde for en så liberal indvandrerpolitik. Alle immigranter i USA uden papirer skal tilbydes borgerskab. I sine taler raser han over Trump-regeringens umenneskelige behandling af flygtninge.

Hvis O’Rourke kåres til demokraternes præsidentkandidat, vil han præsentere en vision for USA’s fremtid som en nation bygget af indvandrere, der står i skarp kontrast til Trumps fremmedfjendske politik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Gert Romme
  • Niels Duus Nielsen
David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Gert Romme og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Johannesen

Det her statement om at "indvandring er en god ting!" er efter min mening overhovedet ikke samlende og faktisk også meget ideologisk. Selvfølgelig er det ikke bare en "god ting" for hvide arbejderklasseamerikanere i Texas og det sydlige Californien at deres samfund over de sidste 50 år har fået en meget stor andel spansktalende og ofte dårligt uddannede - denne voldsomme ændring har betydelige omkostninger både kulturelt og økonomisk (i form af arbejdsløshed etc). Den kategoriske afvisning af at immigration har en bagside er efter min mening meget ekstrem og dogmatisk - den er fx nærmest ikke repræsenteret i det danske politiske spektrum og man skal efterhånden også ret langt ud på venstrefløjen i et land som Sverige for at finde den. Det er præcis den verdensfjernhed der gør mange amerikanere fremmedgjorte overfor demokraterne - sammen med den overdrevne optagethed af identitetspolitiske emner. Det virker desværre ikke som om de har lært meget af Hillarys nederlag.

Mange Youtube-kanalerne refererede noget af hans erklæringstale. Der var intet, absolut intet politisk indhold i den. Angiveligt går han ind for noget, der svagt ligner noget af det de mest socialdemokratiske kandidater også mener. Men har han fat i Trumps vælgerskare? Han lyder lige så selvoptaget som Trump, men ikke på dennes patologiske måde. Gys, hvis han bliver opstillet og vinder!

Utroligt så megen plads - og forhåbninger? - der gives til ethvert stjerneskud på USA's politiske himmel. Som regel viser det sig hurtigt, at der er tale om våde kinesere. Brug dog hellere krudtet på seriøse kandidater som Warren, Sanders eller på at fortælle om Joe Bidddens økonomiske interesser i Ukraine.

Leif Jacobsen

Han har ikke en chance. Han stemte for at deregulere bankerne, elsker AIPAC, støtter fracking, stemmer ofte sammen med republikanerne, stemte for fast track TPP, brød løftet om ikke at tage penge fra olie, gas og kulindustrien, støttede ikke Medicare4All, støtter ikke en minimumsløn på 15 dollars og tabte til Ted Cruz.
Se Jimmy Dore's vurdering af hans kandidatur:

https://www.youtube.com/watch?v=8-Zm0O6_D_8