Læsetid: 3 min.

Ny rapport: CO2-udslip steg til historisk højdepunkt i 2018 som konsekvens af ekstremt vejr – og økonomisk vækst

For andet år i træk vokser de globale CO2-udledninger igen, stik mod alle appeller fra klimaforskere og krav fra klimastrejkende børn og unge
C02-udledningerne steg i 2018. De stigende CO2-udledninger afspejler, at både forbruget af kul, olie og gas voksede i 2018, konstaterer analytikere hos Det Internationale Energiagentur, IEA.

C02-udledningerne steg i 2018. De stigende CO2-udledninger afspejler, at både forbruget af kul, olie og gas voksede i 2018, konstaterer analytikere hos Det Internationale Energiagentur, IEA.

JONATHAN NACKSTRAND

26. marts 2019

Ti dage efter at 1,4 millioner skolebørn og unge gik på gaderne verden over med krav til politikerne om at handle nu for at bremse klimaændringerne, serverer analytikerne hos Det Internationale Energiagentur, IEA, et nøgternt overblik over verdens aktuelle kurs:

»Det globale energiforbrug voksede i 2018 med næsten det dobbelte af den gennemsnitlige hastighed siden 2010, drevet af en robust verdensøkonomi og øget behov for opvarmning og afkøling i dele af verden.«

»Som en konsekvens heraf steg de globale energirelaterede CO2-udledninger med 1,7 pct. til 33 mia. ton« og »nåede dermed et historisk højdepunkt på trods af en betydelig vækst i vedvarende energi gennem det seneste år.«

Altså: Den økonomiske vækst kombineret med mere ekstreme kuldeperioder og hedebølger driver energiforbruget og CO2-udledningerne op og sætter dermed yderligere fart på klimaændringerne.

Det er hovedbudskabet i den årlige Global Energy and CO2 Status Report, som IEA offentliggør tirsdag. IEA kalder udviklingen »exceptionel«, fordi den bryder med en nyere tendens til opbremsning i CO2-udledningerne.

»CO2-udledningerne stagnerede mellem 2014 og 2016, uanset at verdensøkonomien fortsat voksede. Denne afkobling var primært resultatet af stærke fremskridt med hensyn til energieffektivisering og indfasning af klimavenlig teknologi, som førte til fald i kulforbruget. Men dynamikken har ændret sig i 2017 og 2018. En stærkere økonomisk vækst er ikke blevet modsvaret af højere energiproduktivitet, og klimavenlige løsninger blev ikke optrappet hurtigt nok til at modsvare stigningen i forbrug. Resultatet var, at CO2-udledningerne steg med næsten 0,5 pct. for hver én pct. økonomisk vækst.«

»Atmosfærens gennemsnitlige globale CO2-koncentration nåede i 2018 407,4 ppm (parts per million, CO2-molekyler pr. mio. luftmolekyler, red.), en stigning på 2,4 ppm siden 2017. Dette er en markant stigning i forhold til de førindustrielle niveauer på 180-280 ppm,« påpeger IEA.

Mere fossil energi

De stigende CO2-udledninger afspejler, at både forbruget af kul, olie og gas voksede i 2018.

»Forbruget af alle typer brændsel voksede med fossile brændsler ansvarlige for næsten 70 pct. af væksten for andet år i træk,« hedder det i statusrapporten.

Væksten i kulforbrug skete primært i Kina, Indien og nogle få andre asiatiske lande, mens det faldt mærkbart i USA og Europa.

»USA’s kulforbrug faldt til de laveste niveauer siden midten af 1970’erne,« noterer IEA, men det var altså ikke nok til at opveje stigningen i kulforbrug i de østlige vækstøkonomier. Samtidig var det USA, der i 2018 stod for den største vækst i forbruget af både olie og gas.

Energiagenturet understreger, at udviklingen med mere vedvarende energi bestemt ikke er gået stå. Verden oplevede således en vækst i solenergi til elproduktion på hele 31 pct., mens vindenergi til elproduktion voksede med 12 pct.

For det samlede energiforbrug steg leverancerne fra alle typer vedvarende energi med sammenlagt fire pct., men det var altså ikke nok til at opveje væksten i det fossile energiforbrug, drevet af den stærkere økonomiske vækst.

Energieffektivisering bidrager til at dæmpe væksten i energiforbrug og CO2-udledninger, men indsatsen er svækket de senere år. Tilbage i 2015 faldt energiintensiteten – dvs. energiforbrug pr BNP-enhed – med næsten tre pct. årligt, men i 2017 var faldet skrumpet til 1,9 pct. og i 2018 yderligere til kun 1,3 pct.

Årsagen er ifølge IEA bl.a. politisk stilstand i indsatsen for energieffektivisering.

På kollisionskurs med IPCC og Parisaftale

Den overordnede vækst i CO2-udledning står i skarp kontrast til budskabet fra klimaforskere om nødvendigheden af dramatiske reduktioner.

FN’s klimapanel IPCC fastslog i oktober i sin seneste rapport, at de globale CO2-udledninger skal være reduceret med 45 pct. i 2030, målt i forhold til 2010-niveauet. Det indebærer, at dagens udledninger skal halveres inden for bare ti år, hvis verden skal have en rimelig chance for at bremse temperaturstigningerne ved de 1,5 grader, der indgår som mål i Parisaftalen. Realiteten er altså ifølge IEA, at udledningerne stiger.

»De politiske beslutningstagere har mindre tid til at reagere, end de har troet,« skrev for nylig tre amerikanske klimaforskere, Yangyang Xu, Veerabhadran Ramanathan og David G. Victor, i tidsskriftet Nature.

»Efter vores opfattelse er der en god chance for, at vi kan overskride 1,5 gradersmålet i 2030, ikke i 2040 som forudsagt« i IPCC-rapporten, skriver de tre forskere og påpeger, at den aktuelle stigning i CO2-udledningerne bringer verden på kurs mod 0,25-0,32 graders opvarmning pr. tiår.

»Det er hurtigere end de 0,2 grader pr. tiår, vi har oplevet siden 2000.«

Yderligere og uventet fart på opvarmningen kan komme som en konsekvens af en sandsynlig naturlig opvarmning af Stillehavet de nærmeste år, benævnt Interdecadal Pacific Oscillation, IPO.

Desuden kan det ironisk nok forstærke opvarmningen, at lande som Kina har vist sig i stand til at dæmpe den forurening af atmosfæren med bl.a. partikler, som holder noget af sollyset ude og dermed dæmper opvarmningen, modsat CO2.

Klimaaktivist Greta Thunberg til demonstration i Stockholm.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
  • Ejvind Larsen
  • Kurt Nielsen
  • Svend Erik Sokkelund
  • Olaf Tehrani
  • Gert Romme
  • Dorte Sørensen
  • Dina Hald
Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen, Kurt Nielsen, Svend Erik Sokkelund, Olaf Tehrani, Gert Romme, Dorte Sørensen og Dina Hald anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nils Lauritzen

Hvad er det nu vores politikeres mantra er ?
Nå ja, vi skal stimulere væksten til gavn for os alle.
Det skal vi nok blive glade for i længden :-)

Esben Rahbek Thuesen, Ejvind Larsen, søren ploug, Kurt Nielsen, Svend Erik Sokkelund, Susanne Kaspersen, Thomas Tanghus, Gert Romme, Tommy Andreasen, Karin Mette Petersen, Dorte Sørensen, John Andersen, Lasse Reinholt, Klaus Lundahl Engelholt, Kim Houmøller og Christina Meyer anbefalede denne kommentar
Birgitte Laursen

Menneskeheden har ikke en chance. Ifølge Paris aftalen skal vi kæmpe for at sænke so2 udslippet, så det er da mærkeligt at de godkender en gasrørledningen, som vil udlede mere co2 da skulle de istedet finde alternativer. De siger det ene og gør det modsatte.... Og det vil de bliv ved med

Ejvind Larsen, søren ploug, Kurt Nielsen, Gert Romme og Karin Mette Petersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Selvfølgelig må det være sådan.
Kig her: http://www.worldometers.info/world-population/
Verdens befolkning voksede med 83 mio i 2018, sådan ca. svarende til Tysklands befolkning -og det sker hvert år.
Måske udfordringen skal findes i befolkningsmængdens vækst som IKKE er stoppet -langt fra.
Det er kun væksten i væksten der er aftaget, og det er svært at glæde sig over på vej ud over afgrunden.

Nu er der vist lidt tid endnu og os der lever nu skal nok klare det, medmindre despoterne rundt omkring trykker på krigs knappen,så kan det være lige meget. Problemet ligger dybest set i at vi ikke vil stoppe væksten i de rige lande for at væksten måske kan stige i de fattigste og hermed også der et stop i befolkningsvækst. Men samtidig med at fattigdommen forsvinder stiger levealderen. Valget står mellem oral og begær-

Ejvind Larsen, søren ploug og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Befolkningstilvæksten sker i områder med meget lille CO2-udslip. De er ganske enkelt for fattige til at have noget som helst, der kan udlede CO2. Derfor er disse tal stort set uden relevans for den forhøjelse, der har fundet sted i 2018 (eller årene før).

Esben Rahbek Thuesen, Søren Fosberg, Ejvind Larsen, Nils Lauritzen og Martin Sørensen anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Befolkningsvæksten er ikke synonym med forureningen. Som Britta siger sker væksten næsten kun i befolkninger som ingen købekraft har og derfor heller ikke bidrager til forureningen. Der er derimod stærk korrelation mellem forbrug og forurening. Vi i den rige del af verden har ingen eller kun svag befolkningsvækst, til gengæld har vi økonomisk vækst og dermed forbrug.

Det paradoksale er imidlertid at den vækst i BNP som vi politisk hylder som bevis for vores samfunds succes skat på bekostning af tab i naturgrundlaget det langt overstiger væksten i BNP. Ser vi naturgrundlaget som en del af vort samlede økonomiske system har vi derfor negativ vækst. Det er selvfølgelig gået op for os, det er derfor vi politisk har vedtaget at forureningen skal stoppes. Men vi stopper den ikke fordi vi samtidig fastholder et markedssystem hvor det er gratis at forurene og koster dyrt ikke at forurene. Skal vi ud af den selvdestruktive svikmølle er vi nødt til at beskatte forurening så det i stedet kommer til at kunne betale sig ikke at forurene.

Men det vil ødelægge kapitalismen som vi kender den. Uha.

Søren Fosberg

Befolkningsvæksten er ikke synonym med forureningen. Som Britta siger sker væksten næsten kun i befolkninger som ingen købekraft har og derfor heller ikke bidrager til forureningen. Der er derimod stærk korrelation mellem forbrug og forurening. Vi i den rige del af verden har ingen eller kun svag befolkningsvækst, til gengæld har vi økonomisk vækst og dermed forbrug.

Det paradoksale er imidlertid at den vækst i BNP som vi politisk hylder som bevis for vores samfunds succes sker på bekostning af tab i naturgrundlaget der langt overstiger væksten i BNP. Ser vi naturgrundlaget som en del af vort samlede økonomiske system har vi derfor negativ vækst. Det er selvfølgelig gået op for os, det er derfor vi politisk har vedtaget at forureningen skal stoppes. Men vi stopper den ikke fordi vi samtidig fastholder et markedssystem hvor det er gratis at forurene og koster ikke at forurene. Skal vi ud af den selvdestruktive svikmølle er vi nødt til at beskatte forurening så det i stedet kommer til at kunne betale sig ikke at forurene.

Men det vil ødelægge kapitalismen som vi kender den. Uha.

Søren Hjernøe

Befolkningens størrelse, dvs det samlede antal mennesker på jorden, er direkte definerende for størrelsen af det samlede menneskelige forbrug og klimaskadelig påvirkning.
Det er selvfølgelig ikke den eneste faktor, men det er klart den mest dominerende.
Og det er den eneste faktor vi har realistisk mulighed for at påvirke, i en udstrækning der vil have betydning for menneskehedens samlede bæredygtighed.

Det er selvfølgelig korrekt at rige mennesker og regioner har større forbrug og ikke mindst, mange flere valgmuligheder, og derfor langt større ansvar.
Men der findes ikke et niveau af forbrug der vil tillade 8 - snart 10 - milliarder at leve bæredygtigt på denne planet.
10 milliarder veganske cyklister vil fortsat udgøre et destruktivt pres på samtlige kritiske naturlige mekanismer og balancer.

Søren Fosberg

Søren Hjernøe: Hvad du skriver er lodret forkert. Det er forureningen der er problemet og der er langt stærkere korrelation mellem forbrug og forurening end der er mellem befolkningstal og forurening.

Myten om at befolkningsvæksten er det centrale problem er yderst bekvem for os i den rige verden for på den måde kan vi tørre skylden over på verdens fattige selv om det er den der lider som følge af vores forurening og natur plyndring og ødelæggelse. Og denne tendens forstærkes af den stigende ulighed som hænger nøje sammen med forurening.

Niels Duus Nielsen, Esben Rahbek Thuesen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Søren Hjernøe

Søren Fosberg: Nej, det jeg skriver er helt korrekt.
Men det er avanceret stof og således både svært at forklare og svært at forstå.
Det er tilmed erkendelser der går direkte imod nogle grund-menneskelige forestillinger og idealer, hvilket naturligvis vækker modstand. Lidt som amputation vækker naturlig modstand, selvom patienten godt ved at koldbrand vil sprede sig og at der ikke findes alternativer.
De fleste vil forsøge at forhandle med lægen alligevel. Det er ligeså naturlig som det er nytteløst.

Noget af det du skriver er dog ikke helt forkert.
Det er korrekt at det netop er forureningen der er problemet. Men du, og de fleste andre, glemmer at der er klare grænser for hvor meget forureningen faktisk kan reduceres og at denne grænse ligger langt over selv de mest jubeloptimistisk forestillinger om bæredygtighed.
Vi stadig skal spise, opvarme/afkøle vores huse, transportere os til arbejde og fornøjelse, og generelt leve nogenlunde udholdelige og tilfredsstillende liv.
Hvert eneste menneske vil fortsat udånde ca 0.5 tons CO2 pr år, ved almindelig aktivitet. Og vi vil fortsat konstant prutte enorme mængder metan ud i atmosfæren - vegetarerne lidt mere end kødspiserne, der har udliciteret en smule.
Vores kultur, teknologi og forbrug vil fortsat være præget af konkurrence, udbredt handlefrihed og markeder der sætter priser efter efterspørgsel og udbud.

Der er intet - som i INTET - der vil få mennesker i den rige del af verden til at begrænse deres forbrug og magelige tilværelse i betydelig grad, og der er intet der kan få milliarder af mennesker udenfor, til at holde op med at drømme om et liv som vores.
Det er selvindlysende at det i høj grad er i den rige del af verden der må spænde for - også når det kommer til tiltag der leder til lokal og global befolkningsreduktion - det er banalt og burde være unødvendigt at nævne.

Niels Duus Nielsen

"Der er intet - som i INTET - der vil få mennesker i den rige del af verden til at begrænse deres forbrug og magelige tilværelse i betydelig grad..."

Jo, Søren Hjernøe: Massedød skulle kunne få forbruget ned på et bæredygtigt niveau.

Malthus har ikke levet forgæves, og neomalthusoanismen eksisterer åbenbart i bedste velgående. Spørgsmålet er hvem, vi skal slå ihjel, dig eller mig?

Søren Hjernøe

Fair nok, Niels.
Ikke intet - som i INTET.
Men intet - som i intet indenfor normale eksistentielle rammer.

Den sørgelige eller lykkelige sandhed - afhængig af temperament - er jo at der ikke findes andre realistiske trusler mod menneskeheden, end menneskeheden selv samt asteroider og soludbrud.

Selv 3. verdenskrig, med fuld atomar udblæsning, vil næppe reducere vores samlede antal i betydelig udstrækning.
Den værst tænkelige globale pandemi vil næppe koste mere end et par millioner.
Peanuts!