Læsetid: 4 min.

Økonomien presser Erdogan ved tyrkiske lokalvalg

For første gang i 17 år imødeser præsident Recep Tayyip Erdogan en reel risiko for et valgnederlag, der kan medføre magtskifte i AKP’s højborge, hovedstaden Ankara og hans egen hjemby, Istanbul – årsagen er økonomien, der står øverst på vælgernes dagsorden
Det kurdiskgrønne HDP (Halk Demokratik Partisi– Folkets Demokratiske Parti) opstiller ikke i det vestlige Tyrkiet. De holder sig til de kurdiske provinser i sydøst og opfordrer kurderer i den vestlige del af landet til at stemme på CHP.

Det kurdiskgrønne HDP (Halk Demokratik Partisi– Folkets Demokratiske Parti) opstiller ikke i det vestlige Tyrkiet. De holder sig til de kurdiske provinser i sydøst og opfordrer kurderer i den vestlige del af landet til at stemme på CHP.

Ilyas Akengin

22. marts 2019

Når yngre tyrkere mødes over en øl eller en raki, den nationale absint fortyndet med isvand, er det en yndet politisk vits at citere formaningen på cafeens toilet: Buldugun Gibi Birak – ’efterlad dette sted, som De forefandt det’. Alle ler, dog ikke larmende.

Der er nemlig ikke noget at grine ad: Den tyrkiske økonomi nærmer sig samme tilstand som omkring årtusindskiftet, da inflationen toppede med 70 procent, og IMF, den internationale valutafond, blev tikaldt og dekreterede en hestekur, hvis sociale konsekvenser i 2002 bragte det nye islamisk baserede parti, AKP, til magten under ledelse af Recep Tayyip Erdogan, der i dag er præsident.

Og for første gang i 17 år er Erdogan reelt presset af risikoen for et politisk nederlag, når vælgerne på næste søndag udpeger kommunalbestyrelser i 81 provinshovedstæder og 957 byer og distrikter, og hvor AKP’s to juveler, Ankara og Istanbul, ifølge flere målinger er på vippen.

De to storbyer har været på islamiske hænder siden 1994, da AKP’s ’moderparti’, Refah (Velfærd) vandt kommunalvalgene, og gjorde Erdogan til overborgmester i Istanbul. Og senere fik Adalet ve Kalkinma Partisi – Partiet for Retfærdigheds og Udvikling – saneret den afgrundsramte økonomi – IMF-hestekuren blev opfulgt af offentlige investeringer i boligbyggeri og infrastruktur, der betød nye arbejdspladser. En møntreform bidrog til at få inflationen under tocifrede procenter fulgt af en stribe sociale og politiske reformer, der sikrede Tyrkiet retten til ansøgning om fuldt medlemskab af EU.

Politisk ustabilitet

Den relative politiske stabilitet trak udenlandske investeringer, vækstraterne steg til sydøstasiatisk niveau, og AKP vandt valg efter valg, mens vælgerne udskiftede den Lada-ramponerede bilpark med nye, europæisk designede modeller. Det gik rigtig godt rigtig længe.

Det er slut nu. Ét er, at produktionen i den tyrkiske automobilindustri for første gang er faldende, men der er mange flere tegn på et økonomisk tilbageslag, der ikke vil gå væk, sådan som det var tilfældet efter den globale krise i 2008-09.

Dengang kom økonomien hurtigt på fode, men det mislykkede militærkup i juli 2016 fulgt af to års undtagelsestilstand har ført til udhuling af væsentlige samfundsinstitutioner, bl.a. hospitaler og universiteter med hjerneflugt af ekspertise – der sidder fængslet eller er i eksil, enten mistænkt for eller konkret tilknyttet imamen Fethullah Gülens religiøse netværk, hvis proselytter i militæret har fået skyld for kupforsøget.

Tiltagende udenrigspolitiske kontroverser med såvel USA som EU har også skubbet til en kronisk ustabilitet med deraf følgende fald i udenlandske investeringer, der er vitale for præsident Erdogans økonomiske politik. Oveni kom den amerikanske straffeaktion i 2017, da Donald Trump i vrede over tilbageholdelsen af en amerikansk præst gennemførte sanktioner, der svækkede den tyrkiske valuta med 40 procent over for dollaren, hvilket medførte en brat stigning i inflationen, som nu nærmer sig de 25 procent. Og som trods regeringsindgreb, bl.a. med statsstøtte til billige grøntsager, heller ikke vil gå væk.

Økonomien bekymrer mest

En nylig måling, foretaget af det estimerede Kadir Has-universitet i Istanbul, viser, at økonomien for andet år i træk ses som det største problem hos de fleste vælgere. I 2016 blev sikkerheden prioriteret højt efter en række terrorangreb og det mislykkede kupforsøg, men for 2018 ser kun tre procent af tyrkerne sikkerheden som et problem.

Økonomien er det dominerende tema, også selv om medierne – der stort set alle er under Erdogans kontrol – dagligt melder om anholdelser af terrormistænkte. Erdogan og hans regering synes ikke at have noget svar på den stigende arbejdsløshed og faldende realløn og har trukket det nationalistiske kort.

Som ved parlamentsvalget sidste år har AKP også ved disse lokalvalg allieret sig med det ultranationalistiske MHP (Milli Hareket Partisi – Nationalt Aktions Parti) i en såkaldt ’Folkets Alliance’. Her over for står en ’National Alliance’ bestående af det største oppositionsparti, CHP (Cumhurriyet Halk Partisi – Republikansk Folkeparti) og det nationalistiske Iyi Partisi (Det Gode Parti), bestående af udbrydere fra MHP.

Kurderne stemmer ikke i vest

En særlig finte ved dette valg er, at det tredje oppositionsparti, det kurdiskgrønne HDP (Halk Demokratik Partisi – Folkets Demokratiske Parti), ikke opstiller i det vestlige Tyrkiet, men holder sig til de kurdiske provinser i sydøst, hvor de tidligere har vundet mere end 100 kommuner.

I stedet har HDP’s ledelse opfordret kurdere i den vestlige del af landet – alene i Istanbul udgør de tre millioner – til at stemme på CHP. Hvilket har fået Erdogan – med henvisning til at adskillige HDP-parlamentsmedlemmer er fængslede med terrorsigtelser – til at stemple enhver, der vil stemme på et oppositionsparti, som ’medløbere til PKK-terrorisme’.

I Istanbul har Erdogan opstillet sin håndgangne mand, den tidligere premierminister og nuværende parlamentsformand, Binali Yildirim, som borgmesterkandidat. En række målinger giver ham en kneben føring, men det ser ud, som om CHP’s modkandidat, den yngre Ekren Imamoglu, vinder ind på ham. Anderledes er det i Ankara, hvor det republikanske CHP’s borgmesterkandidat, Mansur Yavas, synes at have et forspring på mellem fem og ti procent. Det har da også medført beskyldninger mod ham, også fremført af Erdogan, for at være indblandet i en sag om dokumentfalsk – det er ikke sarte hensyn, der præger den kommunale valgkamp.

I en senere artikel vil Information behandle lokalvalgets politisk-religiøse aspekter.

Serie

En tillidsafstemning om Erdogan

31. marts er der lokalvalg i Tyrkiet, men politisk handler det om langt mere end borgmesterposter. De økonomiske væksttal er i bund, inflationen er høj, og tre ud af fire vælgere er bekymrede for fremtiden. Visse målinger antyder, at præsident Erdogans parti, AKP, taber kontrol med storbyerne Ankara og Istanbul. I ugerne op til valget vil Information se nærmere på tyrkernes tillid til, at Erdogan kan genoprette økonomien. Økonomien, ikke menneskerettigheder, afgøre de tyrkiske valg, og lige nu ser det sort ud for AKP.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Gert Romme
  • Alvin Jensen
  • Olaf Tehrani
  • Christian Mondrup
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Espen Bøgh, Gert Romme, Alvin Jensen, Olaf Tehrani, Christian Mondrup, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man kan jo godt påstå, at EU har finansieret Recep Erdogan´s statskup med flygtninge-penge. Og samtidig lever flygtningende i utroligt armod, medens andre flygtningefamilier er blevet sendt tilbage og lige ind i krigen.

Det er ikke noget, jeg vil takke EU og medlemslandenes politiske ledere for. De burde virkelig stilles for retten for deres medvirken til at forhindre flygtninge i at få behandlet deres konventionssikrede ret til flygtninge-status.