Læsetid: 3 min.

Olieindustrien bruger milliarder på at obstruere den globale klimapolitik

Ny rapport viser, at verdens største olieselskaber på trods af klimaaftalen fra Paris fortsat bruger enorme beløb på at blokere for mere ambitiøs global klimapolitik
Verdens store olieselskaber kritiseres for at puste sig op som grønne selskaber, mens de samtidig forsøger at presse lovgivere til at dæmpe grønne ambitioner.

Verdens store olieselskaber kritiseres for at puste sig op som grønne selskaber, mens de samtidig forsøger at presse lovgivere til at dæmpe grønne ambitioner.

Sergei Bobylev

23. marts 2019

De fem største børsnoterede olieselskaber i verden bruger omkring 200 millioner dollar om året på kampagner, der underminerer den globale indsats for klimaet. Samlet har de fem selskaber brugt mere end én milliard dollar på at forsinke den globale klimapolitik, siden Parisaftalen blev underskrevet i 2015.

Det konkluderer en ny rapport fra InfluenceMap, en britisk tænketank, der har analyseret, hvor meget olieselskaberne ExxonMobil, BP, Shell, Chevron og Total har brugt på henholdsvis at finansiere kampagner, der fremstiller selskaberne som grønne, samt hvor meget de har brugt på politiske kampagner for at lægge en dæmper på den grønne lovgivning.

Resultaterne viser, at mens de fem store olieselskaber gennemsnitligt bruger 195 millioner dollar om året på at reklamere for sig selv, som selskaber der gør en grøn indsats, bruger samme selskaber gennemsnitligt 200 millioner dollar hvert år på at forsøge at presse politikerne til at gennemføre mere lempelig lovgivning for olieindustrien.

Det udstiller branchens dobbeltmoral, siger Edward Collins, en af forfatterne bag rapporten til det britiske dagblad The Guardian.

»De store oliegiganters klimabranding lyder stadig mere hul, og deres troværdighed er i den grad på spil. De foregiver at støtte klimahandling, samtidig med at de lobbyer imod bindende klimapolitik. De taler om grønne løsninger, men deres investeringer heri er peanuts sammenlignet med investeringerne i nye fossile brændsler,« siger han til The Guardian.

Grøn eller sort fremtid?

Samtidig kritiserer rapporten, at de store olieselskaber på papiret satser på at være grønne, men i virkeligheden stort set intet gør.

Eksempelvis nævner rapporten, at ExxonMobil forsøger at fremme biobrændstof som fremtidens bæredygtige løsning. Men når man nærlæser selskabets strategi, fremgår det, at ExxonMobil kun har som mål at producere 10.000 tønder biobrændstof om dagen, hvilket svarer til 0,2 procent af den samlede mængde brændstof, selskabet producerer.

Rapporten viser også, at de fem selskaber tilsammen planlægger investeringer i 2019 for i alt 115 milliarder dollar, men kun tre procent af det beløb – svarende til knap fem milliarder dollar – bliver investeret i grønne løsninger. De resterende godt 110 milliarder dollar investeres i ny olie- og gasproduktion.

»InfluenceMaps rapport bekræfter den i forvejen udbredte mistanke om, at de store oliegiganters skinnende bæredygtighedsrapporter og løfterige klimaudmeldinger ikke er andet en tom retorik blottet for handling,« siger Catherine Howarth – direktør i ShareAction, en britisk organisation, der arbejder for bæredygtige investeringer – til mediet Euractiv.

»De her selskaber mestrer kunsten at tale med to tunger ved på den ene side at prale med deres grønne indsatser, mens de på den anden side bruger deres krudt på at sabotere klimapolitiske tiltag og spenderer millioner på beskidt lobbyarbejde.«

Oliegiganter afviser kritik

I en kommentar til The Guardian skriver Chevron, at virksomheden ikke er enig med rapportens konklusioner.

»Chevron tager forsigtige, kosteffektive initiativer og har forpligtet sig til at samarbejde med politikerne om at skabe en balanceret og gennemsigtig strategi for at reducere udslippet af drivhusgasser i henhold til klimamålene – og samtidig sikre, at forbrugerne har adgang til en sikker og stadig mere ren energi, der samtidig er til at betale,« skriver Chevron til The Guardian.

Over for mediet Euractiv afviser en talsmand for Shell alle kritikpunkter i rapporten. Shell peger på, at der intet galt er i at investere tid og penge i at tale med lovgivere. Tværtimod mener man hos Shell, at det er nødvendigt med lobby.

»Vi afviser på det skarpeste rapportens præmis. Vi er meget entydige både i vores støtte til Parisaftalen og i forhold til at tage skridt i retning af at sikre mere og renere energi til alle. Og vi føler ingen trang til at undskylde, at vi bruger tid på tale med lovgivere rundt om på kloden for at sikre, at vores stemme også høres i vigtige spørgsmål som klimaforandringer, og hvordan vi takler dem.«

Den internationale organisation for olie- og gasproducenter (IOGP) er lige så afvisende af kritikken som Shell og Chevron. Til Euractiv skriver de:

»IOGP afviser kategorisk alle rapportens beskyldninger. Vi har offentligt sagt, at vi hilser Parisaftalen velkommen, og vores industris eget manifest viser tydeligt, hvordan vores industri kan hjælpe Europa til at få renere energi samtidig med, at vi sikrer en stabil og billig energiforsyning.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dina Hald
  • Hilbert Larsen
  • Ervin Lazar
  • Troels Holm
  • Olaf Tehrani
  • Eva Schwanenflügel
  • Hanne Pedersen
Dina Hald, Hilbert Larsen, Ervin Lazar, Troels Holm, Olaf Tehrani, Eva Schwanenflügel og Hanne Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Hvis kapitalismen virkede, havde de pgl. selskaber for årtier siden investeret i grøn energi.

Dina Hald, Hilbert Larsen, Allan Stampe Kristiansen, Benta Victoria Gunnlögsson, Arne Albatros Olsen, Erik Karlsen, Anne Eriksen, Jens J. Pedersen, Klaus Lundahl Engelholt, Jacob Johansen, Randi Christiansen, Torben K L Jensen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Claus Poulsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Det er formentlig den sidste bøvs fra en branche, der egentlig har gavnet samfund og samfundsudvikling mere end noget andet.

Bl.a. har flere af de største oliekoncerner officielt forladt deres kærneområde. De udvikler ikke mere i branchen, men udnytter blot de investeringer, der fortsat kan ryste lidt penge af sig. Og flere af dem har samtidig forladt ideen om at udvikle koncernen mod kul og a-kraft. Disse erkendelser er dog ikke kommer af sig selv, men er hjulpet godt på vej af modvillige aktionærer. Og selv om en virksomhed både har naturgivne ressourcer og kunder til det, hjælper det hele ikke, hvis al kapital har forladt virksomheden.

Men der er altså også alternativer til oliebranchens produkter, - spørgsmålet er blot, hvem der skal udnytte den. Små vådgas-anlæg - altså brint er ganske beludviklet. Sverige, Finland, Poland og mange andre lande med store skovarealer kan forsyne Europa med brændstof, der er baseret på planteaffald. Og nu kommer Kina med et plante-baseret fly-brændstof, der er langt mere energi i end nuværende fly-brændstof.

https://www.cell.com/joule/fulltext/S2542-4351(19)30085-6

Anne Eriksen, Torben K L Jensen og Runa Lystlund anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

"bruger enorme beløb på at blokere for mere ambitiøs global klimapolitik"

Det er spild af penge og et projekt de med sindsro kan overlade til Frankrigs "gule veste" og deres ligesindede i andre lande.

Christian de Coninck Lucas

Selvfølgelig gør de det, og meget værre; de har aktivt holdt nye energiformer nede, bestukket politikere og svage videnskabsfolk samt brugt politisk og finansiel indflydelse til at misbruge Inventions Secrecy Act, National Security Act samt meger mere. Med andre ord: Star Trek lignende tech er gemt væk i en sort boks. Det var præcis hv ad der skete i 1989 i Utah, hvor to kemikere i verdensklasse opdagede en allerede højt klassificeret teknologi (en decideret geopolitisk game changer):
http://www.infinite-energy.com/iemagazine/issue44/navy.html

This is not a conspiracy theory.
https://coldfusionnow.org/mitsubishi-cold-fusion-lenr-patent-granted-tra...
http://news.newenergytimes.net/2016/07/13/mitsubishi-heavy-industries-co...

Runa Lystlund

Gert Romme.
Jeg læste om et dansk forsøg med biobrændstof ved Aalborg Universitet, hvor de nu har skåret over 100 undervisere væk.
Vores regering burde have siddet ved magten i 1950erne.

"FORSKERE KNÆKKER KODEN TIL AT LAVE DIESEL OG FLYBRÆNDSTOF AF TRÆAFFALD
Forskere fra Aalborg Universitet har sammen med Steeper Energy knækket koden til at lave træaffald om til biobrændstof til fly, skibe og lastbiler."

Ligeledes har Shell arbejdet med danske forskere vedrørende biobrændsel.

Flere oliefirmaer er for længst gået ind i solcellebranchen, f.eks Shell.

Anne Eriksen, Gert Romme og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

En af mine lidt ældre venner er fysiker. Han og flere af hans bekendte fra Niels Bohr, har altid fortalt, hvordan man lagde størst vægt på den relativt enkle uranbaserede fissionsenergi frem for fusionsenergi, førstnævnte er selvfølgelig nemmere. Man holdt med vilje fusionsenergibaserede forsøg nede. Industrien hytter sine. Kineserne arbejder nu med fusionsanlæg og spejle.
Fra Tromsø.
"Hvis forskerne formår at knække koden bag stjernerne og lave fusionsenergi, finder de en nærmest uudtømmelig energikilde.

Der skal kun en smule tungt vand og lidt litium til at give fusionsenergi nok til at dække energibehovet til en europæer gennem hele livet, siger institutlederen i fysik og teknologi ved Universitetet i Tromsø Odd Erik Garcia."

Derfor er det ikke mærkeligt, at USA forsikrer sig lithium til det ene og det andet i Afghanistan.

Anne Eriksen, Randi Christiansen, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Peter Høivang og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

Det er gamnel kendt viden, at olie og gas selskaberne holder alt, der kan true deres indtjening nede.

De har investeret 100vis mio af dollars i miljø organisationer, der aktivt og med succes, har holdt deres største konkurrent nede.

Den mest sikre og pålidelige af de co2 frie energikilder der er, atomkraft!

Bare se på debatterne her, hvor der blandt de kloge debattører på Information, findes en del, der er så påvirket, at fakta slet slet ikke tæller. Man bakker gerne op om IPPC's resultater, men ikke om rådets opfordring til, at udbygge både VE og atomkraft massivt!

Organisationer som Greenpeace og sierra club bruger ufattelige midler på, at stoppe atomkraft og gerne med olieindustriens penge.

Follow the money, som de siger i USA:
http://environmentalprogress.org/the-war-on-nuclear

Kim Houmøller

Og tilbage i halvtresserne blokerede olieselskaberne for bilen der kørte på vand. Come on!

Randi Christiansen

Trump udtaler at usa bør anerkende israels ret til golan. Follow the money :

"Yet another [reason] might be that Israel has, again illegally, granted oil drilling rights to the Goal Heights, to a company called Genie Oil, on the board of which, sit none other than Dick Cheney, Rupert Murdoch, James Woolsey (former CIA director), Larry Summers (former head of the US Treasury), Bill Richardson (former US ambassador to the United Nations and US Energy Secretary), Michael Steinhardt, Jacob Rothschild, and Mary Landrieu."

Peter Høivang

@ Kim Houmøller

Jeg ved ikke helt om din kommentar var ment på min kommentar eller den med fusion og fission. Tror ikke den var ment på min kommentar, da Atomkraft jo virker :)

Hvis den var ment på min kommentar, så er her mit svar:

1. Atomkraft er heldigvis ikke så blokeret af olie/gas selskaberne som en bil der kører på vand ;) Det er den sikreste energikilde vi har, forhindrer dagligt 1000 vis af dødsfald, udleder lige så lidt co2 som vindmøller, men virker også når det ikke blæser.

Mit stille håbm er at man læser op på fakta om atomkraft, for at få en ide om, hvorfor IPCC anbefaler massivt udbygning af atomkraft.

Her er et citat og link til hvordan og hvorfor olie/gas selskaberne prøver på at holde atomkraft fra døren:

"The natural gas industry actually admitted in court (personal communications from the PA State Legislature) that helping nuclear will rob the gas industry of $600 million in profits per year that would come from consumers."

Michael Frommelt

Andelen af vindkraft i dansk elproduktion ligger på omkring 40 %. Ser man på forbruget, ser det anderledes ud, eftersom ved blæsevejr forekommer der overproduktion og strømmen må eksporteres, som regel til ufordelagtige priser, da man skal af med strømmen her og nu.

Et andet problem er de resterende ca. 60 % som kommer fra fossile brændstoffer og fra biobrændsler, som forurener endnu mere end fossile brændstoffer, og som udvindes på bekostning af enorme naturskader.

Et tredjeproblem er den omstændighed, at el dækker kun 18% af danskernes energiforbrug, hvilket vil sige at vind dækker omkring 7% af vores samlet energibehov.
Ifølge IPCC skal CO2 udslippet som minimum halveres inden 2050, og helst fjernes helt.

Den eneste realistiske løsning er en massiv elektrificering, specielt af opvarmning og transport, og dækning af elforbruget med rene energikilder. Den eneste rene energikilde der kan løfte opgaven er atomkraft.

Så stop de våde drømme om fremtidig teknologier. Vi har en teknologi, der kan nedsætte CO2 udslippet - og det er den eneste vi har, der kan gøre det!
Brug i stedet din tid på at se Pandora's Promise - har vedhæftet link i nedenstående.

https://www.electricitymap.org/?wind=false&solar=false&page=map
https://www.youtube.com/watch?v=kBMj-96hols&list=PLHBuAIh8m2Sspvr_a-UXGa...

"FORSKERE KNÆKKER KODEN TIL AT LAVE DIESEL OG FLYBRÆNDSTOF AF TRÆAFFALD
Forskere fra Aalborg Universitet har sammen med Steeper Energy knækket koden til at lave træaffald om til biobrændstof til fly, skibe og lastbiler."

Den kode blev knækket længe før, det blev meddelt, at den var knækket. Det var bare nogle andre, der gjorde det. ;-)

Steffen Gliese, Troels Holm og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Torben - Nielsen

Er der nogen der har tænkt på, at hvis vi bytter vores biler ud med el-biler, hvor mange kraftværker skal der så bygges for at lade disse biler op???

Lad os antage, at folk har det samme kørselsmønster, nu bare i en el-bil.
Og at batteriet har en kapacitet på 40 Kwh.
Det betyder at nå folk kommer hjem fra arbejde, så sætter de bilen til at lade op.

Ude på Avedøreværket, lige syd for København er der to dampturbiner, en på 235 Mw og en på 610 Mw.
Der er også to gasturbiner, men de bruges kun til opstart af værket, eller ved spidsbelastning.
Installeret kapacitet er 845 Mw.

Hvis et bilbatteri lades op på 4 timer, er der kapacitet til 84500 biler.
Og så går al strøm til at lade bilerne op.
Lad os sige, at alle biler skal lades op ved hjælp af nye værker og der er 1,5 million biler.

Det kræver 18 nye kraftværker af størrelse Avedøreværket, at lade 1,5 million elbiler op.

Steen Uffe Hansen, Troels Holm, Runa Lystlund og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Erik Karlsen.
Jeg prøver ikke at fortælle hvem, der opfandt nævnt tekonologi eller hvornår. Faktum er, at det kan lade sig gøre. Det er ikke kun Kina, der arbejder med teknologien. Du kan vel have ret i, at andre er kommet før. Min pointe er blot, at flere beskæftiger sig med emnet. Om det er fornuftig energi, skal jeg ikke være dommer for. Det er det andre, der har mere forstand på end jeg.

Den overproduktion af el fra vindkraft, som ikke nemt lader sig oplade endnu og som DK ikke kan bruge, bliver sendt til Tyskland og der kommer sjældent noget tilbage. Som det er nævnt før ville det gavne Danmark mere selv at bruge denne energi. Hvis vi selv brugte denne overproduktion til opvarmning eller andet ville det være gavnligt for Danmark og ikke Tyskland.

Dette nye varmelagerteknologi (600 grader) med sten, der har været skrevet om fornyligt er heller ikke ny teknik. Den har været brugt som akkumulerende varmelager i byggerier siden 1960 og sikkert tidligere. Her har solenergi bare været kilden. Trompevægge har også været brugt, samt zoneopdelte områder med varierende opvarmning. Vi kan gøre så uendelig mange fornuftige ting selv, som ville formindske vores energiforbrug.

Jeg har selv arbejdet sammen med Fraunhoferinstituttet omkring et kontorhus og laboratorier, hvor der forskes i solceller, for efter hånden ganske mange år siden. Her udformede og udviklede jeg en idé om naturlig ventilation bygget på den rene fornuft. Her brugte vi også en mulighed for at ophænge solceller på facader, ved tag mm. Vores design var faktisk så energibesparende, at vi modtog en ny arkitektur og energipris for bygningen. Vi minimere alle konstruktioner og tænkte nye tanker. Vi undlod at varme forbindelsesgange op og brugte ren solenergi til opvarmning af disse mm. Vi brugte også vand til køling af luft.

Dette var for nær 20 år siden. Vi fik en ny regering på dette tidspunkt. Anders Fogh Rasmussen kom til magten med halm i træskoene og hans hold stoppede nær al udvikling i vedvarende energi, hvor vi kunne have været kommet meget længere med ny energiteknik, både baseret på fornuft og moderne teknologi, hvis vi havde haft fremadskuende politikere og ikke nogle tilbageskuende Lomborgstøtter, som lod hånt om klodens tilstand.

Denne mand har ødelagt meget med sin bagstræberiske tankegang, efterfulgt af Løkkes tilsvarende tankegang i samarbejde med støttepartiet DF, som er mere interesseret i mentale heksebrændinger af indvandrere end miljø. DF opdager næppe problemet før halvdelen af Danmark er under vand. Den næste boligform vi i Danmark kunne få, bliver muligvis husbåde.

Steen Uffe Hansen, Steffen Gliese, Helle Bovenius, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel og Troels Holm anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Torben - Nielsen.
Disse batterier indeholder ligeledes mange grundstoffer, som der ikke er ubegrænsede mængder af, så som lithium, silicium, kobolt, mangan, fosfor, jern, zink mm. Nogle af stofferne er meget giftige og giftige at bryde. Det er heller ikke gratis energimæssigt at fremstille solceller, mineraluld eller glasuld.

I Australien er det lykkedes nogle forskere, at ændre CO2 til kul ved at bruge katalysatorer med flydende metaller og så vidt jeg forstod elektrolyse. Så kiggede jeg på flydende metaller i overkommelig temperatur. Der er metaller og halvmetaller, der leder strøm godt. De dog ikke alle ugiftige.

Peter Høivang

@Torben

Det er nemlig derfor, der anbefales at forbruget skæres kraftigt ned og at VE og atomkraft skaleres kraftigt op, fra IPCC's side.

Ringhals atomkraftværk producerer 3550 mw co2 fri elektricitet, hvilket betyder, at der i dit regnestykke er behov for ca. 4 af den størrelse atomkraftværker til 1,5 mio biler.

Anholt havvindmøllepark(DK’s største og en af europas største) producerer 400 mw og fylder 88 kvardratkilometer, hvilket svarer til 4 x anholts størrelse.

Dem skulle vi så have 37 stk af for at producere det samme som 18 avedører værker eller 4 Ringhals.
37 x 88 km2 er ca. 3200 km2 - den samme størrelse som Fyn!

Et af verdens største solcelle anlæg er Topaz Solar Farm, som producerer 550 mw på et landområde der er 19 kvardratkilometer, dem skulle vi så have 27 af for at producere den samme mængde strøm som 4 Ringhals.

27 x 19 km2 er 513 km2 - samme størrelse som Bornholm!

Hvis du så skal dække hele Danmarks bilpark, så skal du gange med 2, da der er 3 mio biler i DK.

Hvis man så skal tage hensyn til, at solen ikke altid skinner og at vinden ikke altid blæser, så er vi oppe på måske at skulle gange med 4 igen.

Bare disse størrelses forhold gør, at det må være åbenlyst for enhver, at vi må og skal satse på alt der kan bringe vores co2 udledning ned, både VE og atomkraft.

https://en.wikipedia.org/wiki/Topaz_Solar_Farm

https://www.norddjurs.dk/erhverv/erhvervsudvikling/indsatsomraader/havet...

https://da.wikipedia.org/wiki/Anholt_Havm%C3%B8llepark

https://da.wikipedia.org/wiki/Ringhals_atomkraftv%C3%A6rk

Runa Lystlund

Rettelse. Det hedder denne.
Denne nye varmelagerteknologi (600 grader) med sten, der har været skrevet om fornyligt er heller ikke ny teknik

Søren Kristensen

Der er mange variabler at skrue på, når det gælder om at regulere det tynde lag af liv under atmosfæren. En af dem er, som Kina gjorde i nogle år, at blive færre forbrugere af energi? Denne løsning kræver, modsat alle andre, hverken forskning eller omkostninger men selvfølgelig en god portion politisk vilje. Operation few is more kan, med lidt god vilje passende idealisme, tages i brug allerede fra i aften.

Hilbert Larsen

Peter Høivang: Sammenligner elprisen for private husholdninger i Frankrig (0,18 Euro/kWh) med DK (0,3 Euro/kWh). Der er bare det lille men, at elprisen til virksomheder i DK kun er 0,04-0,06 Euro/kWh (altså uden de store danske afgifter til private), og dermed BILLIGERE i DK end i Frankrig.

Torben – Nielsen: Laver et groft manipulerende beregningseksempel for at miskreditere elbiler. De danske bilister kører i gennemsnit ca. 25 km/dag. For 1.5 mill. biler fås 37,5 mill. km/dag, som forbruger ca. 6.000 MWh/dag. Ved fornuftig elafregning fordeles dette over 12 timer, hvilket kræver en effekt på 500 MW – altså ikke 18, men 0,6 Avedøreværk.
Resumé:
De 1.5 mill. elbiler lader selvfølgelig ikke (40kWh) til 250 km´s kørsel hver dag (fejlfaktor 10), og selvfølgelig ikke i de samme 4 timer hver dag (fejlfaktor 3). Samlet fejlfaktor = 30!!

Peter Høivang går efterfølgende helt i selvsving og arbejder videre med Torben Nielsens totalt misvisende regneeksempel (talspin) og tilfører yderligere fejlslutninger, hvilket jo ikke gør fejlen mindre.
Det er i øvrigt tankevækkende, at en atomkrafttilhænger som Peter Høivang ikke kender forskel på de grundlæggende eltekniske enheder.

Hilbert Larsen

Den beregnede effekt (og elnet) til elbilerne er iøvrigt i forvejen til rådighed til drift af husholdningsapparater, opvarmning mv.

Peter Høivang

@-Hilbert

Jeg har ikke tænkt mig at svare en der prøver på at udskamme og angribe min person, det er simpelthen for lavt!

Torben - Nielsen

Ja, jeg kan godt se at jeg har overset en pointe, vi skal bare slutte elbilen til stikkontakten, så er det problem løst, - hvor svært kan det være!!

Runa Lystlund: "Jeg prøver ikke at fortælle hvem, der opfandt nævnt tekonologi eller hvornår."

Jeg begyndte selv at arbejde med teknologien i 2003 (eller var det 2004?), men jeg var heller ikke den første.