Læsetid: 3 min.

Opstanden i Algeriet fortsætter mod det uvisse

Algeriets magtfulde hærchef vil nu smide Abdelaziz Bouteflika på porten, men demonstranterne tror, at der er tale om en taktisk manøvre, der skal købe regimet mere tid. Situationen kompliceres dag for dag, især nu hvor både russerne og golfaraberne lurer i kulisserne
Ved fredagens store protestmarch lød der krav om, at general Gaid Salah, Algeriets øverstkommanderende for de væbnede styrker, og præsident Abdelaziz Bouteflika skal gå af.

Ved fredagens store protestmarch lød der krav om, at general Gaid Salah, Algeriets øverstkommanderende for de væbnede styrker, og præsident Abdelaziz Bouteflika skal gå af.

Ritzau Scanpix

1. april 2019

Protesterne mod regimet i Algeriet går ind i sin syvende uge i streg uden ende i sigte.

Over de seneste dage er situationen blevet yderligere kompliceret, efter at Algeriets generaler, som ellers har holdt sig på sidelinjen, siden protesterne begyndte i slutningen af februar nu er trådt op på scenen.

General Gaid Salah, Algeriets øverstkommanderende for de væbnede styrker og præsident Abdelaziz Bouteflikas trofaste mand, har med opbakning fra landets ledende koalition foreslået at anvende paragraf 102 i forfatningen, der gør det muligt at afskedige præsident Bouteflika fra sit embede på baggrund af helbredsmæssige årsager.

Men forslaget er ikke faldet i god jord hos demonstranterne.

»Folket ønsker at vælte regimet! General Salah skal gå!« lød slagordene ved fredagens store protestmarch ifølge Reuters.

Sofian Edjilali leder af partiet Jil Jadid (Ny Generation) har også afvist generalens tilbud om at anvende paragraf 102 som et forsøg på at bevare systemet intakt og dermed sikre, at den fremtidige præsident vil blive udnævnt af den siddende magtelite.

»Hverken oppositionen eller folket vil acceptere dette forslag. Hele systemet skal væltes,« sagde Sofian Edjilali.

Usikker tid i vente

Hvis Bouteflika bliver afskediget venter der en kompliceret juridisk procedure forude.

Først skal parlamentet udnævne en præsident for overhuset, som får til opgave at varetage en overgangsperiode på 45 dage. Herefter vil den midlertidige præsident blive nødt til at anvende forfatningens paragraf 104, som fastslår, at regeringen ikke kan opløses i overgangsperioden. Og det kan vise sig at blive en udfordring, der gør alt langt mere indviklet end hidtil.

»Denne sidste detalje kan vise sig problematisk for demonstranterne, der har krævet, at hele regimet skal ud,« skriver Rayane Anser, ph.d. i Politik og Internationale Studier ved University of Warwick i Washington Post.

Spørgsmålet er, hvad demonstranterne og oppositionen skal gøre i den kommende tid.

En mulighed er, at demonstranterne nu nøjes med de resultater, de har opnået: at Bouteflika ikke stiller op igen, og at han muligvis også bliver fjernet af hæren. Efterfølgende kan oppositionen vælge at organisere sig til valget senere på året og håbe på, at det bliver nogenlunde fair.

Alternativet er, at demonstranterne fortsætter deres pres mod regimet med yderligere protestmarcher, men samtidig risikerer at støde på hårdere modstand fra magteliten, der nægter at give sig fuldstændig.

»De ændringer, som demonstranterne håber på, kan måske ikke engang opfyldes, selv om regimet opfylder deres umiddelbare krav. Regimets omklamring af magten handler jo ikke blot om, at man ikke ønsker at overdrage magten til folket, men også om at regimet frygter, at rivalerne tager over,« skriver Rayene Anser.

Rusland og Saudi-Arabien lurer i kulissen

I mellemtiden har både Moskva, og Riyadh forsøgt at træde varsomt over de seneste uger. Lige nu er Rusland den udenlandske aktør med de største interesser på spil i Algeriet.

Russiske gasselskaber som Gazprom og Transneft har siden 2017 øget deres samarbejde med Algieriets i forhold til konstruktionen af nyere olierørledninger. Desuden har den russiske ambassadør i Algeriet indrømmet, at halvdelen af Ruslands samlede våbeneksport til Afrika i 2018 gik til Algeriet.

»Ruslands forsigtige reaktion på uroen afspejler Moskvas ønske om at opretholde en langsigtet indflydelse i Algeriet uanset resultatet af protesterne,« skriver Samuel Ramani, forsker ved tænketanken Carnegie Endowment.

Russerne frygter, at et regimeskifte kan betyde et skift i Algeriets partnerskab med Moskva til fordel for USA og Vesten, der længe kun har haft en mindre indflydelse i det nordafrikanske land.

»Ruslands frygt deles af Saudi-Arabiens kronprins Mohammed bin Salman, der har presset saudiske medier til at censurere dækning af de algeriske protester«, skriver Ramani.

Ingen ved endnu, hvordan russerne og Saudi-Arabien helt præcist forsøger at håndtere krisen bag kulisserne, men i både arabiske og internationale medier har det været ude, at Rusland og Saudi-Arabien først og fremmest forsøger forhindre et total regimeskifte for ikke at miste en tæt allierede.

Algeriske unge fejrede mandag nyheden om, at præsidenten, Abdelaziz Boutelika, afstår fra at genopstillen. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Touhami Bennour

Sagen er drejer sig om to veje. Det arabiske forår for demokrati og menneske rettigheder, og Et demokrati men ikke afbryder med diktatorer, som det amerikanske eller det Saudiske.
Folket ser ud at det vælger det første: Demokrati med menneske rettigheder. Algeriet har bland andet olie, så supermagterne indblandig kan ikke udelukkes