Læsetid: 5 min.

Pakistans leder er en gammel cricketkaptajn, der pludselig virker som en statsmand

Den tidligere cricketstjerne Imran Khan blev i omverdenen set som en politisk novice, opfundet af militæret, da han i sommer blev Pakistans premierminister. Men den 66-årige opkomling optrådte som en statsmand under krisen med Indien og gav en gældsplaget nation stoltheden tilbage
I sommer blev den tidligere cricketstjerne og festglade playboy Imran Khan valgt til posten som Pakistans premierminister. 

I sommer blev den tidligere cricketstjerne og festglade playboy Imran Khan valgt til posten som Pakistans premierminister. 

Burhan Ozbilici

12. marts 2019

En tidligere cricketstjerne og festglad playboy, der sympatiserede med Taliban og lovede vælgerne en islamisk velfærdsstat, selv om Pakistan er dybt forgældet. Skepsissen var stor i omverdenen, da Imran Khan i sommer blev valgt til Pakistans premierminister.

Den 66-årige kvindebedårer blev set som en politisk opkomling uden økonomisk indsigt eller internationale meritter ud over to verdensmesterskaber i cricket. Men Imran Khan, der er kendt for at være impulsiv grænsende til det utilregnelige, har med sin kølige håndtering af den seneste tids krise mellem Indien og Pakistan formået at overraske positivt.

Bedst som krisen mellem de to atombevæbnede arvefjender truede med at eskalere til militær konfrontation, var det Imran Khan, som trådte til og sørgede for, at krisen blev afblæst ved at udlevere den indiske pilot, der var blevet skudt ned over Pakistan.

Med den beslutning leverede cricket-esset Khan en skruebold, som satte Indiens premierminister Narendra Modi til vægs. Khans ansvarlige og statsmandsduelige håndtering af krisen satte ham i et nyt lys i omverdenen og fik samtidig samlet de begejstrede pakistanere, der siden har slået til lyd for, at Khan skal indstilles til Nobels fredspris.

En pragmatiker

Men spørgsmålet er, om Khans overraskende egenskaber udi statsmandskabskunsten var hans eget værk fra start til slut? Godt nok forlyder det, at det var Khan, som insisterede på, at piloten skulle udleveres. Men det er samtidig også en kendt sag, at alle beslutninger, som vedrører Pakistans sikkerheds- og forsvarspolitik, ikke bliver taget af civilister som Imran Khan, men af generalerne i forsvarsstaben i Rawalpindi.

I den sammenhæng er det værd at bemærke, at flere internationale Pakistan-eksperter anser Khan for at være militærets mand og opfindelse. Da Khan i sommer vandt valget, skete det med militærets opbakning og manipulation forud for valget.

Ifølge den amerikanske Pakistan-analytiker Christine Fair fra The Brooking Institute fortrækker militæret Khan, fordi han ikke som Sharif eller Bhutto-familiernes politikere fra landets to store traditionelle partier har ambitioner om at udfordre militærets magt og indflydelse.

Imran Khan er i Fairs optik nem at have med at gøre for militæret, fordi han ikke skaber problemer og fungerer fint som en civil frontfacade over for omverdenen.

Lang march

Men kritikken af Khan kan ikke pille ved, at han gennem års hårdt arbejdet har formået at transformere sig fra en folkekær kaptajn for det pakistanske cricketlandshold og playboy til en politiker, som appellerer til den pakistanske folkesjæl.

Imran Khan blev født ind i en velstående familie fra Lahore og læste siden hen på universitetet i Oxford i Storbritannien. Som cricketstjerne var han i 1980’erne del af Londons jetset, og han blev gift med den britiske overklasse-celebrity Jemima Goldsmith. Khan var dog kvindeglad og blev siden skilt og er i dag gift for tredje gang, nu med en pakistansk kvinde.

Efter at være vendt hjem til Pakistan grundlagde Khan i 1995 det pakistanske retfærdighedsparti. Herefter brugte han mange års flid og islamisk filantropi til at udviske sit fortidige playboyliv, inden han for alvor trådte ind på den politiske scene som seriøs kandidat ved valget i 2013.

Hans politiske ideologi må betegnes som nationalkonservativ med stor vægt på, at de islamiske dyder er vejen frem for Pakistan. Undervejs i sin politiske opstigen har Khan udtrykt en vis sympati for Taliban, og han har harceleret mod USA og brugen af droneangreb i Pakistan i krigen mod terror.

Den slags kritik har gjort ham populær blandt pakistanerne, der i mange år har følt, at deres stolte nation blev drevet rundt i manegen af USA i krigen mod terror.

Ifølge Khan er det ikke det pakistanske militærs og efterretningstjenestens mangeårige støtte og brug af militante organisationer, som er skyld i landets problemer. Den virkelige ulykke skal først og fremmest findes i en omfattende korruption og den politiske magtelites ragen til sig på statens bekostning.

Med sin hårde kritik af to store traditionelle partiers politiske omfattende korruption har han blandt andet være med til at sende sin politiske forgænger på premierministerposten, Nawaz Sharif, ti år i fængsel for hans dybe involvering i sagen om Panama-papirerne.

Den slags har også styrket Khans image som en from og pletfri politiker, og især blandt de unge pakistanere nyder han stor opbakning, fordi han bliver set som en fornyelse, der kan bringe de forandringer, de tørster efter.

Islamisk velfærdsstat

Khan vandt valget i sommer ved blandt andet at love pakistanerne at skabe en islamisk velfærdsstat. Det løfte får han dog mere end svært ved at indfri, i lyset af at Pakistan i dag står i sin værste gældskrise nogensinde.

Landet har kun udenlandsk valuta til få ugers import og er i bekneb for milliarder af dollar i nye lån.

Netop det økonomiske morads, som Pakistan står i, gør ifølge Khans kritikere hans valg til premierminister foruroligende. Han har ingen større økonomisk indsigt eller international erfaring med at forhandle med eventuelle långivere. I efteråret lykkedes det dog Khan at skaffe et lån på seks milliarder dollar fra Saudi-Arabien, og det kunne holde landet flydende i et stykke tid.

Men gælden er fortsat med at vokse. Den internationale Valutafond IMF vil kun give Pakistan lån, hvis Khan gennemfører barske økonomiske reformer. Det harmonerer dårligt med løftet om en velfærdsstat efter dansk model, som Kahn ved forskellige lejligheder har fremhævet som sin vision.

Khan inviterede kort før krisen med Indien den saudiske kronprins Muhammed bin Salman til Pakistan i forsøget på at skaffe nye lån. Der var kritik af kronprinsens besøg oven på mordet på den saudiske journalist Khashoggi i Istanbul, og Khan bedyrede, at han heller ikke var begejstret for, hvad der var sket, men forklarede, at Pakistan befandt sig i en »desperat situation«.

Pakistans besvær med at skaffe lån handler også om, at USA har sat tommeskruerne på for at få Pakistans militær og efterretningstjeneste til at kappe sine forbindelser til de militante grupper. Donald Trump har skåret i militærhjælpen til Pakistan og truet med terrorlister og sanktioner.

Khan har også annonceret, at han nu vil slå hårdt ned på de militante grupper og indfryse deres sociale og politiske frontorganisationers økonomiske midler. Sker det vil det være et markant træk.

Men selvom Khan under den seneste krise med Indien har gjort et positivt indtryk, der kan ende med at bringe Pakistan ind i varmen i Washington, vil han stadig stå overfor massive økonomiske udfordringer. Løser han dem, vil han for alvor kunne indtage rollen som stats- og redningsmand.

Militæret har altid domineret Pakistan politisk og gør det fortsat efter præsidentvalget i sidste uge, mener kritikere. Men i mange pakistaneres øjne er hæren landets mest stabile institution, som har sikret lov og orden, når korrupte politikere ikke magtede det. Siden Pakistans første år og helt op til i dag har min familie spillet større og mindre roller i historien om det pakistanske militær
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
  • David Zennaro
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Olaf Tehrani
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Hanne Pedersen
Maj-Britt Kent Hansen, David Zennaro, Peter Beck-Lauritzen, Olaf Tehrani, Jens Thaarup Nyberg og Hanne Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu