Læsetid: 9 min.

Problemet er ikke at smide Orbán ud. Problemet er, hvor han så går hen

Den kristendemokratiske gruppe i Europa, EPP, mødes onsdag for at beslutte, om Viktor Orbáns Fidesz-parti skal smides ud af deres fællesskab i Europa-Parlamentet. Hvis det sker, får den styrkede europæiske højrefløj endnu en tung spiller
Ungarns premierminister Viktor Orbán fejrede fredag landets nationaldag, der markerer landets revolution og sejr over det Habsburgske Monarki i 1948.

Ungarns premierminister Viktor Orbán fejrede fredag landets nationaldag, der markerer landets revolution og sejr over det Habsburgske Monarki i 1948.

Lisi Niesner

19. marts 2019

Viktor Orbáns parti Fidesz har siden februar ført smædekampagne mod EU og fået hængt plakater op af en storgrinende EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker ved siden af en ligeledes grinende finansmand George Soros og en tekst, der understreger de to jakkesæts intentioner om at svække nationalstaternes grænsekontrol og indføre kvoter for migranter i EU.

I forvejen var Orbáns ungarske regeringsparti Fidesz i åben konflikt med partiets kristendemokratiske og konservative politiske gruppe i Europa-Parlamentet, EPP, og med smædekampagnen mod Juncker, der også er medlem af EPP, nåede den kogepunktet. Junker udtalte, at han ikke længere kunne se, hvordan Fidesz kan have en plads i EPP. Flere andre partier i EPP har også skubbet på for smide Fidesz ud, og når EPP-gruppen mødes onsdag, vil Fidesz’ fortsatte medlemsstatus være det punkt, der bliver fulgt med størst spænding.

EPP er den største gruppe i Europa-parlamentet og tæller blandt andre de danske Konservative. Men som de øvrige gamle grupper på den politiske midte står de til et gedigent tab af mandater til europaparlamentsvalget til maj, mens især partierne til højre står til at blive styrket.

Derfor er den potentielle ekskludering af Fidezs ikke kun et spørgsmål om at rydde op i den kristendemokratiske europæiske familie, men også en seriøs overvejelse af, hvordan man rent praktisk dæmmer op for højredrejningen i Europa og mere principielt, hvem der definerer de politiske grænser.

Orbán har undskyldt, men ikke for kampagnen, der fik bægeret til at flyde over. Det, Orbán i stedet undskyldte, var at have kaldt de EPP-kolleger, der vil sparke Fidesz ud, for venstrefløjens »nyttige idioter«.

Nationalkonservative eller højreradikale?

Viktor Orbán har haft magten i Ungarn siden 2010, hvor de vandt to tredjedele af pladserne i Ungarns parlament.

Fidesz blev etableret i 1988 som en antikommunistisk, aktivistisk bevægelse og var oprindeligt et konservativt projekt, der støttede liberale økonomiske reformer og europæisk integration. De har siden deres unge år været på en rejse mod højre og kan i dag bedst forstås som et nationalkonservativt og EU-skeptisk parti, der gør brug af radikale politikker.

Orbán trådte for alvor ind i det internationale søgelys, da han i 2014 proklamerede, at Ungarn ville gøre op med det liberale demokrati og i stedet bevæge sig mod et mere illiberalt demokrati.

Et illiberalt demokrati er ifølge Orbán et politisk styre, der står ved, at nationen er et fællesetisk og etnisk projekt, og som tør beskytte de interesser, nationen har, også når det betyder, at man går imod klassiske liberale doktriner – både individuelle og økonomiske rettigheder.

Ifølge Orbán må man vælge mellem liberalt demokrati og kristent demokrati, for man kan ikke få begge dele. Det kristne demokrati er imod multikulturalisme og derfor imod indvandring, da man søger at bygge et samfund baseret på én bestemt religion og kultur.

Her mener man også, at én bestemt familiekonstellation er den rigtige og er derfor imod den liberale idé om ret til at vælge frit i privatsfæren.

Orbán præciserede for nylig, hvad hans idé om et kristent illiberalt demokrati betyder i en europæisk sammenhæng. Det vil være et Europa, der samles om at være en kristen civilisation og et Europa, hvor nationerne har en styrket rolle. Det vil derfor også være et Europa, der slår hårdt ned på ikkeeuropæisk migration.

Ungarn har da også allerede vist vejen for, hvordan Europa kan modgå ikkevestlig indvandring, da de under den europæiske migrationskrise i 2015 opsatte et hegn langs grænsen til Serbien og langs dele af grænsen til Kroatien.

Jobbiks rolle

For at forstå Fidesz er det vigtigt at forstå deres rolle i det ungarske politiske liv.

Det ungarske parlament er højretungt. Ungarns næststørste parti, Jobbik, ligger lige til højre for Fidesz.

Jobbik kalder sig selv et moderne patriotisk, kristent og konservativt parti. Selv om Jobbik har forsøgt sig med interne reformer for at moderere tidligere yderliggående forslag, ses de som et højreradikalt, antisemitisk og stærkt indvandrerfjendtligt parti.

Konkurrencen mellem Fidesz og Jobbik er med til at radikalisere Fidesz’ position. For at holde deres centrale position i ungarsk politik forsøger Fidesz at være et parti, der både taler til midtsøgende borgerlige vælgere og til moderate Jobbik-vælgere.

Kampagnen, der på det seneste har intensiveret konflikten mellem Fidesz og EPP, skal ses i dette lys. Det er ingen hemmelighed, at Viktor Orbán har et anspændt forhold til den ungarskfødte, jødiske George Soros, men ud over at prikke til denne tvist er de antisemitiske noter i Fidesz’ kampagne også en måde at henvende sig mod en del af Jobbiks vælgere.

Fidesz og EPP

Fidesz’ flirten med både ideen om et illiberalt demokrati og med radikale politikker har været med til at forværre relationen til EPP.

EPP og Fidesz har været på koalitionskurs de seneste år på grund af Fidesz’ stigende EU-skepsis og på grund af de reformer, de har indført, som har været på kant med det liberale demokrati.

Særligt er Fidesz kommet i vælten for at forbryde sig mod princippet om uafhængige domstole, da de sænkede pensionsalderen for dommere betydeligt for derved at kunne indsætte regeringsvenlige dommere.

De er også anklaget for at underminere pressefriheden og gøre det svært for regeringskritiske medier at få økonomisk støtte.

I tillæg til det stemte Europa-Parlamentet i efteråret 2018 for en artikel syv-procedure mod den ungarske regering.

Artikel syv giver EU mulighed for at sanktionere medlemslande, der forbryder sig mod EU’s værdier, og kan i sidste ende betyde, at Ungarn mister sin stemmeret.

448 parlamentarikere stemte for, og heraf var mange fra EPP, Fidesz’ egne allierede i Europa-Parlamentet.

Især var det bemærkelsesværdigt, at størstedelen af de tyske kristendemokrater i CDU også bakkede op om sanktionerne.

En række mindre partier i EPP har åbent skubbet på for at få Fidesz smidt ud, men meget kommer til at afhænge af tyske CDU, som sammen med sit bayerske søsterparti CSU udgør langt den største gruppe i EPP, og som historisk har søgt en forsonlig linje med Orbán.

Der er dog indikationer på, at det er ved at ændre sig. Da Fidesz lancerede deres smædekampagne mod Juncker og Soros, udtalte EPP’s tyske spidskandidat Manfred Weber, at EPP nu har lagt en ny linje for håndteringen af Fidesz.

Principper og mandater

For at forstå hvorfor EPP ikke for længst har smidt Fidesz ud, bliver man nødt til at balancere tre overvejelser. En valgstrategisk overvejelse om, hvordan EPP kan sikre et bedst muligt valg, en institutionel overvejelse om, hvordan Europa-Parlamentet kommer til at se ud efter valget i maj og endelig en principiel overvejelse om, hvordan man bedst håndterer radikale stemmer.

EPP’s fulde navne er Det Europæiske Folkeparti, og siden 1999 har det hovedsageligt kristendemokratiske parti været de største i Europa-Parlamentet. Sammen med den socialdemokratiske gruppe har de historisk set siddet på mere end halvdelen af pladserne.

På grund af deres størrelse og deres tætte samarbejde har de to grupper haft en dominerende position i parlamentet, både når det kommer til at lovgive, og når det kommer til at besætte centrale ledende poster.

Til valget i maj står kristendemokraterne igen til at blive det største parti i Europa-Parlamentet, men de står også til at tabe mange pladser. Ved EP-valget i 2014 fik de 29,4 procent af stemmerne, og nu står de i meningsmålingerne til omkring 25 procent. I mandater betyder dette fald fra 217 til omtrent 181 parlamentarikere.

De 25 procent opbakning er vel at mærke, hvis Fidesz fortsat er en del af EPP. Fidesz har i dag 13 europaparlamentarikere, og hvis de bevarer støtten hjemmefra, hvilket det ser ud til, vil Fidesz være blandt de store partier i EPP.

Den optrappede konflikt med Fidesz er altså en balancegang for EPP mellem på den ene side de principielle uenigheder om retsstaten, demokrati og europæisk integration og på den anden side potentielt at miste 13 vigtige pladser i et valg, der i forvejen står til at blive et kæmpe nederlag.

Nyt Europa-Parlament, ny virkelighed

Endnu værre står det til for socialdemokraterne i meningsmålingerne. Tilbagegangen kan måske bedst forstås som et kapitel i den større fortælling om de store traditionelle partiers tilbagegang i Europa.

I Europa-Parlamentet betyder tilbagegangen for de store partier, at magtbalancen forskubbes. Socialdemokraterne og kristendemokraterne har historisk set søgt en alliance over midten og derved opnået flertal.

Som det ser ud nu, kan de efter valget ikke længere danne flertal alene, men får brug for yderligere alliancepartnere.

Og det er ikke bare på midten, der kommer til at ske forandringer.

Højrefløjen vil endnu en gang forsøge at samle sig i politiske grupper. Historisk set har konstellationerne på højrefløjen i Europa-Parlamentet været omskiftelige og præget af samarbejdsvanskeligheder, men der har de senere år været en bevægelse mod at skabe en mere cementeret højrefløj, særligt omkring skellet mellem en reformistisk gruppering og to mere radikale grupperinger.

Den udvikling skal ses i lyset af, at de fleste af de store nationale euroskeptiske højrefløjspartier er gået i en mere moderat retning, hvor målet nu er at slanke EU – ikke at nedbryde det.

Hvis Fidesz og EPP bryder samarbejdet, kommer Fidesz til at spille en vigtig rolle på højrefløjen.

Fidesz har allerede indikeret, at de sonderer terrænet for alternative alliancepartnere på højrefløjen. Særligt har Fidesz lagt op til en alliance med Polens regeringsparti, Lov og Retfærdighedspartiet, men også det italienske regeringsparti Lega eller Marine Le Pens franske Rassemblement National kunne også være potentielle medlemmer i en ny alliance.

Hvis Fidesz og EPP bryder med hinanden, vil det altså betyde, at en allerede stærk højrefløj bliver styrket med endnu en tung spiller.

Nudging versus røde streger

Endelig er der en principiel overvejelse om, hvordan man bedst takler yderliggående stemmer. Hvis målet er et EU, hvor alle accepterer en bred konsensus om demokrati og individets rettigheder, hvordan takler man så bedst politiske kræfter, der trækker i en anden retning?

Hvordan man skal forholde sig til demokratisk valgte kræfter, der ønsker at stække demokratiet, er et helt grundlæggende hovedbrud for demokratisk teori, og det er et spørgsmål, der er kommet op til overfladen igen i de senere år, hvor vi har set en større interesse for radikale og populistiske partier.

Sat lidt hårdt op er der én gruppe teoretikere, der ønsker et brandbælte mellem radikale stemmer og det etablerede politiske system. Det vil sige en nultolerance, hvor man ekskluderer stemmer, der ikke godtager den brede konsensus om liberalt demokrati.

Mens en anden gruppe forfattere understreger vigtigheden af ikke at bruge en politisk konsensus til at holde repræsentanter ude. Det kan være båret af strategiske hensyn, altså at inklusion også fører til afradikalisering, og af principielle hensyn, altså at folket definerer, hvad der er legitim politik.

I konflikten med Fidesz har der indtil nu været lagt vægt på den strategiske værdi af inklusion, at man holder kommunikationen åben og holder Fidesz op på det politiske program. Hvis man derimod ekskluderer dem, har man ikke længere denne mulighed for at forsøge at moderere dem.

Orbáns undskyldning for at kalde sine kolleger »nyttige idioter« blev straks affejet som en ubetydelig gestus. Undskyldningen kommer derfor nok ikke til at redde forholdet mellem EPP og Fidesz, men den kan alligevel vise sig nyttig for Fidesz, som kan bruge dette trin i dansen som et eksempel på, hvordan de forsøgte at være mindelige, mens EPP alligevel ikke ville have noget med dem at gøre. Det kan altså bruges til at forstærke fortællingen om Fidesz som stemplet af en dogmatisk politisk elite.

Men selv om der en vis logik i, at EPP kan moderere Fidesz gennem samarbejde, bliver de politiske grupper også nødt til at tage højde for, hvordan vælgerne opfatter deres samarbejde med radikale partier.

Og det lader til, at selvmodsigelsen, der ligger i på den ene side at stemme for, at den ungarske regering udgør en systemisk trussel med retsstatsprincippet, og på den anden side at beholde regeringspartiet i folden, er blevet større, end EPP’s integritet kan holde til.

Ditte Maria Brasso Sørensen er ph.d. i europæisk demokrati.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Søren Veje
  • Michael Friis
  • Gert Romme
  • Torben Lindegaard
David Zennaro, Søren Veje, Michael Friis, Gert Romme og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Ditte Maria Brasso Sørensen

Jeg håber på, at EPP smider Fidesz ud af gruppen.

Så kan EPP & S&D tilsammen nok ikke bestemme det hele efter valget til Maj -
og det kan vel også vise sig at være en fordel for EP's arbejde.

Formentlig vil Victor Orbán flytte over til ENF eller EFDD.

Men de sidste 2 ugers udvikling i Austria omkring udlændinge-stramningerne viser, at EU-parlamentet også behøver at landets 2 grupper i parlamentet efter.

David Joelsen

Forunderlig måde demokratiet arbejder i EU. 17 ugers uro og skyderi i Frankrig og fængslede politikkere i Spanien rører ikke parlamentikerne. Ej heller korruption i Rumænien, der udhuller demokratiet syntes at skabe krusninger. Næ, de bliver formænd for butikken. Men en populær og enerådig politiker i Ungarn, ja ham smider man ud af gruppen.

Torben Lindegaard

@David Joelsen

Tja .... forklaringen er jo, at EU kun har beføjelser på de område medlemslandene har overdraget EU disse beføjelser - hvilket bringer os frem til Københavnerkriterierne med domstolenes uafhængighed og pressens frihed osv.

Det er de statutter Orban brager ind i.

Jeg synes i øvrigt, at der er horribelt, at politikere i Catalonien sidder varetægtsfængslet i årevis og risikerer domme på 25 års fængsel.
Det er bare ikke EU, der kan løse den slags problemer -
med mindre vi skriver Lissabontraktaten om.
.... og får ændringerne ratificeret ved de efterfølgende folkeafstemninger !!

David Joelsen

Det er ikke lovgivning jeg taler om, men det at partier slår sig sammen og smider et parti ud. Det kan man vel godt gøre med Spanien og Frankrig? Hvorfor mangler viljen og presset ikke her?

Niels Duus Nielsen

"Hvis Fidesz og EPP bryder med hinanden, vil det altså betyde, at en allerede stærk højrefløj bliver styrket med endnu en tung spiller."

Artiklen foreslår altså, at vi behandler bøller med fløjlshandsker, for at forhindre dem i at melde sig ind i en rockerklub. Selvfølgelig skal vi forsøge at forstå de bagvedliggende årsager til højreekstremismen, og tænke over, hvordan vi reintegrerer højrefløjen i samfundet. Men ligefrem at tillade lovbrud, for at forhindre lovbrud, virker lettere forrykt. Det er lidt ligesom at forsøge at redde demokratiet ved at begrænse det.

Sammenligningen med Frankrig er faktisk på sin plads. Hvorfor er EU-politikerne ikke mere bekymrede over det franske politis drab og lemlæstelser af den franske befolkning, når de går så meget op i både Venezuelas og Ungarns excesser?

Det er denne partiskhed og blinde accept af den dysfunktionelle status quo, som er drivkraften bag såvel EU-lede som politikerlede.