Læsetid: 7 min.

Proeuropæisk triumf i Slovakiet og 3 andre håndplukkede historier fra verden

I Slovakiet har borgerrettighedsadvokaten Zuzana Caputova sat sine etablerede og EU-kritiske modstandere til vægs i første runde af præsidentvalget. Imens går Thailand til valg i militærjuntaens skygge, og Kasakhstans landsfader træder (lidt) til side
Der er stor sandsynlighed for, at Zuzana Caputova, der er næstforkvinde i det socialliberale parti Progresivne Slovensko, bliver Slovakiets første kvindelige præsident efter den næste og afgørende valgrunde i Slovakiet. 

Der er stor sandsynlighed for, at Zuzana Caputova, der er næstforkvinde i det socialliberale parti Progresivne Slovensko, bliver Slovakiets første kvindelige præsident efter den næste og afgørende valgrunde i Slovakiet. 

Joe Klamar

23. marts 2019

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Proeuropæisk præsidentkandidat i førertrøjen i Slovakiet

»Retfærdighed er ikke noget, som alle i Slovakiet har lige adgang til.«

Denne udtalelse fra den 45-årige regeringskritiske og proeuropæiske borgerrettighedsadvokat Zuzana Caputova blev et af de mest centrale udsagn i valgkampen op til første runde af det slovakiske præsidentvalg i forgangne weekend.

Efter valget stod den relativt politisk uerfarne Caputova, der er næstforkvinde i det socialliberale parti Progresivne Slovensko, som den store vinder med over 40 procent af stemmerne. Dermed har hun store chancer for at blive Slovakiets første kvindelige præsident efter den næste og afgørende valgrunde i slutningen af marts, hvor de godt fem millioner slovakker atter skal til urnerne.

Valget foregår i den lange skygge af lejemordet på den slovakiske journalist Jan Kuciak i 2018, som Zuzana Caputova har kæmpet for opklaringen af. Få dage før første valgrunde blev den slovakiske forretningsmand Marian Kočner, der har tætte forbindelse til det regerende socialdemokratiske Smer-parti, anklaget for at stå bag lejemordet.

Det vurderes i flere slovakiske og internationale medier at have spillet en rolle for Caputovas overbevisende sejr. Men flere kommentatorer lægger vægt på, at det i mindst lige så høj grad handler om generel utilfredshed med den siddende regering og med organiseret kriminalitet og korruption i eurolandet Slovakiet, der – ikke mindst takket være bilindustrien – fortsat oplever en solid vækst og lav arbejdsløshed.

Med godt 18 procent af stemmerne blev præsidentvalget derimod en arg skuffelse for den slovakiske EU-kommissær Maros Sefcovic, som støttes af det regerende Smer-parti. Også de ruslandsvenlige samt indvandrings- og EU-fjendtlige kandidater fik svage valg, om end de samlet løb med en fjerdedel af stemmerne. Dermed er de ude af præsidentræset, men op til det slovakiske parlamentsvalg i 2020 viser deres stemmeandel, at de liberale træer ikke vokser ind i himlen i Slovakiet.

Desto større forhåbninger er der til Zuzana Caputova, der går ind for stærkere europæisk integration og repræsenterer vesteuropæiske værdier. Derfor angribes hun også af den katolske kirke i Slovakiet, hvor ærkebiskoppen i byen Trnava skal have kaldt det »en stor synd« at støtte denne »ultraliberale kandidat«.

Præsidentembedet er i Slovakiet overvejende en repræsentativ funktion, men præsidenten spiller en vigtig rolle i regeringsdannelser og udpegelser af dommere.

Deutsche Welle citerer Beata Balogova, chefredaktør ved Slovakiets største avis SME, for, at Zuzana Caputova er et stort håb, der kan afgøre »hvorvidt vi ønsker en regering, der er inspireret af autokrater som Viktor Orbán (Ungarns premierminister, red.) eller et land med demokratiske institutioner og en fri presse«.

  • Thailand går til valg i juntaens skygge

52 millioner vælgere sætter i morgen Thailand på en mere demokratisk kurs, når der igen afholdes valg i det sydøstasiatiske land. De seneste fem år har hærgeneralen, royalisten og kupmageren Prayuth Chan-o-cha haft titel af premierminister.

I 2014 tog militæret magten fra den daværende demokratisk valgte regering for med egne ord at sikre ro, orden og stabilitet. Lige siden har generalerne i den thailandske junta arbejdet på at konstruere et politisk system, hvor militæret er sikret indflydelse.

80 partier og 2.700 kandidater kæmper om 750 pladser i landets parlament. Det kræver støtte fra 376 parlamentarikere at vinde, men samtlige pladser i parlamentets overhus er reserveret til militæret. I realiteten skal juntaens politiske støtter derfor kun vinde 126 pladser i underhuset for at sikre sig regeringsmagten.

Reglerne for valghandlingen indgår som del af en ny forfatning, militæret selv har udarbejdet og indført. Men til trods for den demokratiske skævvridning kan general Prayuth Chan-o-cha ikke udråbes som vinder på forhånd. Han er langtfra nogen populær skikkelse i den brede befolkning. Han er militærmand mere end politiker og dårlig til at føre valgkamp. Dertil kommer, at Thailands økonomiske vækst under juntaens styre har været lav sammenlignet med andre lande i Sydøstasien.

Og så er der oppositionen. Den står stadig stærkt. I snart to årtier har en dyb politisk splittelse og to militærkup været med til at definere den politiske virkelighed i Thailand.

Ved begge kup – i 2006 og 2014 – hed den afsatte premierminister Shinawatra til efternavn. Shinawatra-klanens politiske magtbase er den fattige, men folkerige landbefolkning hovedsageligt i de nordlige dele af landet. Til modsætning har den anden store blok i det politiske spektrum fundet støtte i storbyerne med udgangspunkt i mere konservative royalister og den voksende middelklasse.

Med rundhåndede valgløfter vandt erhvervsmanden og milliardæren Thaksin Shinawatra en jordskredssejr i 2001. Han blev senere skubbet til side af militæret, måtte flygte ud af landet efter anklager om korruption og overlod den politiske ledelse til sin lillesøster, Yingluck Shinawatra. Hun blev i 2014 kuppet som premierminister efter længere tids demonstrationer og sammenstød mellem de to politiske fraktioner.

Shinawatra-familien lever i dag i eksil, men deres politiske projekt i form af oppositionspartiet Puea Thai lever videre. Det kan meget vel ende med at blive parlamentets største parti. Så selv om juntaen op til valget ifølge menneskerettighedsorganisationer som Human Rights Watch har begrænset ytringsfriheden og slået ned på politiske modstandere, er det ikke utænkeligt, at oppositionen kan vinde.

Sker det, er spørgsmålet, hvordan juntaen vil reagere på et nederlag. Sandsynligvis ikke kun med fredelige demokratiske midler, vurderer Joshua Kurlantzick, ekspert i Sydøstasien ved tænketanken Council on Foreign Relations.

»Hvis Puea Thai og dets allierede får kontrol over parlamentets underhus, vil militæret og dets allierede sandsynligvis slå hårdt igen. De kunne bruge domstolene eller bureaukratiet til at svække en pro-Thaksin-koalition og fængsle dets ledere. Det er metoder, som hæren og dens allierede førhen har brugt,« skriver han i en klumme og konkluderer:

»Uanset hvem der vinder, vil Thailand sandsynligvis forblive i en politisk krise.«

  • FN: Måske værste vejrkatastrofe nogensinde på den sydlige halvkugle

Voldsomme ødelæggelser efter orkanen Idai og efterfølgende oversvømmelser har siden fredag i sidste uge skabt kaos i de østafrikanske lande Mozambique, Zimbabwe og Malawi.

Med vindstød på 170 kilometer i timen og nedbørsmængder svarende til normalen for et halvt år betegnes vejrkatastrofen af FN som »en af de værste på den sydlige halvkugle nogensinde«.

Orkanen har foreløbig kostet flere hundrede mennesker livet, men lokale myndigheder forventer, at antallet af ofre vil stige de kommende dage.

Mange er fortsat fanget i de oversvømmede områder, og nødhjælpsorganisationer anmoder derfor om akut hjælp til de mange tusinde, som sidder fanget uden adgang til mad og drikkevand på tagene af de huse, der stadig står.

»Vi har tusinder af mennesker på tage og i træer, som venter på at blive reddet. Tiden er ved at rinde ud. Folk har ventet på hjælp i over tre dage nu,« siger Caroline Haga, der er talskvinde for internationale Røde Kors og Røde Halvmåne (IFRC) ifølge Ritzau.

Samtidig forventer nødhjælpsorganisationer flere dødsfald på grund af en stigning i vandbårne sygdomme som diarré, tyfus og kolera, ligesom lokale myndigheder frygter kaos i byområder på grund af manglen på fødevarer.

Mængden af nedbør og omfanget af de efterfølgende skadevirkninger hænger sammen med den globale opvarmning. Det mener blandt andre meteorolog Eric Holthaus, der til mediet Grist forklarer, at et varmere klima betyder, at luften kan indeholde større mængder vand. Derfor bliver nedbøren også kraftigere.

Samtidig har regionen, hvor oversvømmelserne er værst, været ramt af en mangeårig tørke, der gør, at jorden har sværere ved at suge vandet til sig. Endelig peger Holthaus på, at globale vandstandsstigninger betyder, at havet er omkring 30 centimeter højere end for et århundrede siden.

Det betyder, at kystnære områder i langt højere grad bliver påvirket af de storme og den nedbør, som i fremtiden samtidig bliver kraftige og hyppigere.

Som Mami Mizutori, FN’s særlige repræsentant for katastrofehåndtering, sagde tidligere på ugen:

»Orkanen Idai viser med al tydelighed, hvor skrøbelige og udsatte mange lavtliggende byer er i forhold til vandstandsstigninger, som følge af at klimaforandringerne påvirker og markant forandrer de normale nedbørsmønstre.«

  • En landsfader træder (lidt) til side

Han var den næstsidst tilbageværende af Centralasiens fem konger, som satte sig tungt på magten i hvert sit land, efter Sovjetunionen kollapsede. To er døde, en er blevet væltet, og nu har Kasakhstans 78-årige Nursultan Nasarbajev så selv annonceret sin afgang som præsident godt et år forud for næste præsidentvalg. Som mediet meduza.io skriver, sætter han dermed en vigtig præcedens med denne for disse kanter eksperimenterende tilgang til magtoverdragelse: frivillig fratrædelse.

Inden roserne begynder at falde ned over Nasarbajevs nyfundne demokratiske værdier, er det værd at bemærke, at han beholder sin lovbestemte status som elbasy, national leder, som han også gjorde opmærksom på i sin tale til nationen tirsdag.

Han beholder sin livstidsposition i landets sikkerhedsråd, han vil fortsat være medlem af forfatningsrådet, der kan blokere enhver ny lovgivning, og han vil fortsat være formand for landets suverænt største parti, Nur Otan, som i øvrigt står til at få øget sin magt betydeligt.

Nasarbajev sørgede allerede i 2017 for at ændre forfatningen, så præsidens magt bliver væsentlig indskrænket (fra og med næste præsidentvalg, vel at mærke), så regeringen fremover skal stå til ansvar for parlamentet.

Overgangslederen i det olierige land bliver diplomaten Kassym-Jomart Tokayev, og han startede med at forsikre det kasakhiske folk om, at Nursultans syn på sagerne fortsat vil have vægtig betydning i alle strategiske beslutninger.

Desuden har Tokayev og et enstemmigt senat peget på Nursultans datter, 55-årige, Dariga Nasarbajev, som den nye leder af senatet, hvilket i praksis vil sige, at hun er kørt i stilling til at blive landets næste præsident, skriver Financial Times.

Nuvel, i det mindste gør de sig anstrengelser for at give den nedarvede magt et demokratisk skær.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu