Læsetid: 3 min.

Robert Muellers konklusioner er et tilbageslag for demokraterne, der nu er trængt i den politiske defensiv

Partileder Nancy Pelosi frygtede, at demokraternes satsning på en rigsretssag kunne vise sig at være et gigantisk politisk fejltrin. Efter den særlige anklager og justitsministerens frifindelse af præsident Trump i Russiagate-affæren giver mange af partiets lovgivere Pelosi ret. Nu skal demokraterne korrigere kursen. Kan de det?
Robert Mueller, tidligere FBI-chef og et dydsmønster af en samvittighedsfuld embedsmand, kunne ikke finde nogen fældende beviser for, at Trump og hans kampagnemedarbejdere stod i ledtog med russiske agenter.

Robert Mueller, tidligere FBI-chef og et dydsmønster af en samvittighedsfuld embedsmand, kunne ikke finde nogen fældende beviser for, at Trump og hans kampagnemedarbejdere stod i ledtog med russiske agenter.

Cheriss May

26. marts 2019

Demokratiske politikere og aktivister, der havde sat næsen op efter en rigsretssag mod Donald Trump, har grund til at være knust over den særlige anklager Robert Muellers rapport, der blev indleveret til Justitsministeriet i fredags.

I de seneste to år har Trump-kritikere og prodemokratiske medier – kabel-tv, aviser og websites – gjort alt for ukritisk at overbevise sig selv og omverdenen om, at Donald Trump aktivt søgte hjælp fra Vladimir Putin for at blive valgt til USA’s præsident i 2016.

Nu er den tese faldet til jorden med et brag.

Robert Mueller, tidligere FBI-chef og et dydsmønster af en samvittighedsfuld embedsmand, kunne ikke finde nogen fældende beviser for, at Trump og hans kampagnemedarbejdere stod i ledtog med russiske agenter.

Det vides endnu ikke, hvilke kriterier Mueller lægger til grund for sin konklusion. Men det er rimeligt at antage, at den særlige anklager hverken fandt beviser eller stærke indicier for, at Trump og hans medarbejdere indgik i en skummel sammensværgelse med russerne.

Det virker mere sandsynligt, at Trump-kampagnen med glæde tog imod, hvad russerne serverede af godbidder til dem i løbet af valgkampagnen – eksempelvis lækkede e-mails formidlet via Wikileaks – og tilbud om andre pinlige afsløringer. Det er unfair, uetisk og moralsk forkasteligt, men altså ikke en lovovertrædelse.

Paul Manafort, Carter Page, Michael Flynn, Rick Gates, Michael Cohen, Roger Stone og George Papadopoulos løj formentlig om deres kontakt med russere over for FBI, fordi de frygtede, det kunne bringe dem i fedtefadet. De risikerer nu fængselsstraffe for mened.

Hvis præsidenten havde accepteret at blive afhørt af Mueller, ville han utvivlsomt også være blevet grebet i at lyve.

Det kunne have været fatalt. En præsident, der lyver under ed, løber en meget stor risiko for en rigsretssag. Men Trump slipper. Hans justitsminister har også frikendt ham for at have søgt at lægge hindringer i vejen for Muellers undersøgelse ved hjælp af bl.a. løgne.

Det er ikke første gang, en præsidentkandidat bliver beskyldt for at have forsøgt at bruge en fremmed stats indflydelse til at vinde et præsidentvalg.

I valgkampen 1980 blev Ronald Reagan beskyldt for at have sendt en repræsentant til Iran med en anmodning om at vente med at frigive amerikanske gidsler taget under revolutionen, indtil præsidentvalget var overstået. Ayatollahen adlød. Reagan vandt valget over præsident Jimmy Carter.

Pelosi havde ret

Udfaldet af Muellers undersøgelse bekræfter den demokratiske partileder Nancy Pelosis vurdering af, at partiet risikerer at tabe præsidentvalget i 2020 og flertallet i Repræsentanternes Hus, hvis det satser for meget på at fjerne Trump ved en rigsretssag.

»Pelosi havde ret i, at vi satte for stor lid til Muellers rapport. Vi tog ikke højde for, at den kunne skuffe,« siger det moderate demokratiske kongresmedlem Gerry Connolly fra Virginia til Politico mandag.

Connolly kalder Muellers rapport for et »tilbageslag« for demokraterne.

»Al den tale om en rigsret var overilet.«

Det uafklarede spørgsmål er nu, hvorvidt de demokratiske partiledere og præsidentkandidaterne er villige til at se den nye politiske virkelighed i øjnene.

Prodemokratiske medier ville gøre dem og amerikansk demokrati en tjeneste, hvis de skruer ned for volumenen og undlader at fokusere deres dækning ensidigt på præsident Trump og hans magtmisbrug.

Sandheden er, at amerikanerne er trætte af det politiske kævl om Russiagate. De forventer, at Trump og lovgiverne sætter fokus på landets udfordringer, der hober sig op.

En rigsretssag er stadig mulig, om end sandsynligheden er faldet drastisk over weekenden. Mueller er en af de mest troværdige embedsmænd i USA. William Barrs renommé er noget flosset af en artikel, han skrev sidste sommer, der støttede Trumps postulat om, at Muellers undersøgelse var unødvendig.

Barrs beslutning om at frikende Trump for at have obstrueret rettens gang virker forhastet og politisk motiveret, men han slipper formentlig for en reprimande fra Kongressen, fordi han klogeligt inddrog vicejustitsminister Rod Rosenstein i beslutningen. Rosenstein iværksatte undersøgelsen og er populær blandt demokrater.

Ikke alene er Muellers rapport en kæmpe public relations-sejr for Trump. Den er samtidig en saltvandsindsprøjtning for republikanerne, der siden nederlaget ved midtvejsvalget sidste år har frygtet, at en stærkt kompromitteret præsident kunne blive en møllesten om halsen ved kongresvalget i 2020.

Nu kan republikanske kongresmedlemmer og senatorer gå valgkampen i møde med rank ryg og i tv-reklamer beskylde deres demokratiske rivaler for at have ført amerikanerne bag lyset om Trumps angivelige samarbejde med Rusland. Ikke et dårligt udgangspunkt.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Martin Burcharth

Det har aldrig haft sandsynligheden for sig, at Trump kampagnen skulle have samarbejdet med Rusland om at kortslutte det amerikanske præsidentvalg.
Trump kampagnen var en flok amatører, der aldrig selv forventede at kunne vinde over Hillary Clinton. De mange kontakter med russerne drejede sig især om at kunne bygge et Trump Tower i Moska efter præsidentvalget, som Trump forventede at tabe.

Karsten Aaen, Bjarne Bisgaard Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Hvor har man travlt med at danne billeder af noget, man intet kender til.
Der er så megen smuds omkring Trump, at de fleste i Danmark ville blive buret inde. Alligevel siger man nu, at demokraterne har tabet. Er det virkelig så slemt i USA, at al den kriminalitet, der ses omkring Trump, intet betyder.

Thomas Tanghus, Jesper Sano Højdal, Ib Gram-Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det har måske været en lettelse for Pelosi-fløjen hos Demokraterne, at undersøgelsen kom frem til denne konklusion, idet teorien er at det vil skabe et martyrium for præsidenten hvis man stillede ham for en rigsret, og splitte landet endnu mere end det allerede er i forvejen.

Hos de Demokratiske vælgere vil rapporten ikke flytte stemmer, og det er også tvivlsomt om uafhængige vælgere lader sig påvirke i synderlig grad.
Og hvis Trump & Co. bliver alt for hævngerrige, kan det underminere dem selv.

Niels Duus Nielsen

"...et dydsmønster af en samvittighedsfuld embedsmand..." - bob bob bob, som de sagde i julekalenderen, Mueller var da helt frisk på at lyve for komme i krig med Irak:

https://www.youtube.com/watch?v=uTDO-kuOGTQ

At Trumps egen justitsminister frikender ham for mened er jo heller ikke værre end at regeringspartierne dækker over Støjbergs uroligheder.

Man kan håbe, at alle de korrupte demokrater, som nu er afsløret som sølvpapirshatte og konspirationsteoretikere, vil miste terræn til de progressive kandidater.

Bernie Sanders og Tulsi Gabbard lod sig på intet tidspunkt lede ud på den galej, så de er blandt de meget få, som stadig har troværdigheden i behold. Så hvis troværdighed overhovedet spiller en rolle i amerikansk politik, vil Bernie blive den næste præsident, og Tulsi vil blive hans udenrigsminister - og i så fald er der måske håb for verden endnu.

Lars Løfgren, christen thomsen, Harald Strømberg, Curt Sørensen, Leif Jacobsen, Jan Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Leif Jacobsen

Husker I, hvordan det også begyndte?
Den tidlige MSNBC’s vært på det politiske program, Countdown with Keith Olbermann, fra 2003 til 2011, folder sig ud i sit program The Resistance with Keith Olbermann på YouTube. Man skulle tro, at det er komedie, men nej. Det er alvor, demokraterne og de såkaldte liberale medier kunne simpelthen ikke acceptere Hillary Clintons nederlag. Her den berømte video, We are at war with Russia:

https://www.youtube.com/watch?v=IAFxPXGDH4E

Se også komikeren Jimmy Dore’s kommentar til denne video (fra 13:05):

https://www.youtube.com/watch?v=7lC8tx9lN0E

Torben Lindegaard, Jan Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Thomas Bindesbøll

Som så ofte er der forskellige tråde om samme emne her på Information. Mere eller mindre læst. Men tak for en fri debat. Modsat i hvert fald godt halvdelen af 193 ½ andre FN-medlemslande (især minus, hvad angår retten til at ytre sig frit)!

Jeg vedlægger et link nederst der muligvis vil gøre et par stykker interesserede herinde opmærksom på udmærkede og sobre P1-Orientering. Her også om seneste hetz af Trump himself:

https://www.information.dk/telegram/2019/03/trump-giver-barr-groent-lys-...

Thomas Bindesbøll

Leif Jacobsen,

Der er mange versioner af historien, heldigvis også via ganske andre og bedre engagerede kilder end højt-lønnede og totalt opportunistiske TV-værter. Inklusive dem, der har solgt sin sjæl til bl.a RT, (for ganske pæne dollar-summer, hvis nogen herinde ellers skulle være i tvivl om eventuel "idealisme").

Samme gælder fænomenet Jimmy Dore. Desværre. Men sådan kan det gå.
Ikke første gang set i verdenshistorien. slet og ikke blandt velbetalte *TV-stars*.

Jeg påstår ikke at nedenstående link er fyldestgørende. og da slet ikke i disse "informations-krigs-tider". Men som med så meget er der dog her en del rimeligt dokumenterede eksempler på mildt sagt mærkværdig omgang med fortiden. for nu at sige det sådan. Dem kan man da i det mindste forholde sig til.

Jeg tror den mand i heldigste fald er bedre som komiker end som kommentator. Især hvis han kender virkelighedens politiske kompas, der også dét rummer 360 grader. Hvis man ellers vil se kritisk -- mod både Vest og i Øst...

https://rationalwiki.org/wiki/Jimmy_Dore