Læsetid: 5 min.

Selvransagelse i Australien efter terrorangreb: Har vi skabt dette monster?

Den australske gerningsmand til massakren i Christchurch er vokset op i en nation, der i to årtier har været i tiltagende grad besat af islamofobi og frygten for at blive overvældet af masseindvandring. I Australien spørger man nu sig selv, om man har et medansvar for hans handlinger
Pårørende til ofre for skyderierne i fredags græder efter at have lagt blomster til minde om de afdøde.

Pårørende til ofre for skyderierne i fredags græder efter at have lagt blomster til minde om de afdøde.

Anthony Wallace

18. marts 2019

Det værste terrorangreb i New Zealands moderne historie havde en australier som gerningsmand.

I hans hjemland har denne kalamitet nu sat gang i en dyb og nødvendig selvransagelsesproces. Australiere spørger nu: Hvordan kom det hertil? Har vi et medansvar for denne mand og hans uhyrlige handlemåde?

I den internationale debat, som nu raser, har der været et muligvis overdrevent fokus på den rolle, som den yderste højrefløjs onlinesubkulturer ser ud til at have spillet i optakten til den blodige og tragiske begivenhed – dvs. på den jargon, de koder og de emner, som den internetbårne del af bevægelser for hvidt overherredømme dyrker.

Knap så meget refleksion har knyttet an til det forhold, at den 28-årige australier er vokset op i en periode, hvor racisme, fremmedhad og navnlig fjendtlighed over for muslimer i stigende grad har vundet indpas i landets offentlige og politiske kultur.

Normaliseret had

I den periode, hvor Australien har været blandt de ivrigste deltagere i krigen mod terror, er muslimer stadig oftere blevet udpeget som offentlige fjender, ligesom hadetale imod dem uvægerligt er blevet normaliseret.

Australsk racisme begyndte selvsagt ikke i 2001. Landet tilblivelse bygger på koloniserende bosættelser, fordrivelser og på en folkemordskrig, der tæller et stort antal massakrer på den oprindelige befolkning. Da Australien blev en uafhængig stat, var ikkehvide udelukket fra at kunne indvandre. Hvid nationalisme kan således i praksis siges at have udgjort Australiens grundlæggelsesdoktrin.

Men en række udviklinger i første årti af årtusindet førte derudover til, at islamofobi så at sige blev indskrevet i dets offentlige politik.

Under den såkaldte Tampa-affære i 2001 nægtede den konservative Howard-regering af tage imod hundredvis af bådflygtninge, som et norsk fragtskib, MV Tampa, havde reddet til havs. Det var et skamløst forsøg på at vinde et valg ved at oppiske fremmedhad og panik over for flygtningestrømme. Og det virkede.

Brutal internering

I årene siden er en uhørt brutal internering af bådflygtninge i tredjelande, trods omfattende internationale fordømmelser, blevet mainstreampolitik i Australien hen over den politiske midte. Det dominerende centrumvenstreparti, Labor, ofrede sine humanistiske principper for at lægge et spørgsmål dødt, som man mente, ville koste det valgsejre.

Hovedparten af de internerede flygtninge har været muslimer, og ofte nok har nogle australske politikere fremført det synspunkt, at interneringen af dem også var et spørgsmål om sikkerhed – underforstået, at nogle af dem kunne være terrorister.

For det andet trak angrebene den 11. september Australien ind i ’krigen mod terror’ til støtte for dets vigtigste allierede og geopolitiske sponsor, USA. Konsekvenserne af denne uendelige krig har omfattet, at australiere er blevet udsat for jihadistisk terror og terrorkomplotter, både i Australien selv og i udlandet.

Krigen begyndte med en syndflod af propaganda. Siden blev terrortruslen instrumentaliseret til at retfærdiggøre massiv opgradering af overvågningsinfrastruktur. Muslimske australiere er jævnligt blevet udpeget af instanser i deres egen regering som en kilde til fare.

Raceoptøjer

To år efter Irakkrigens begyndelse kulminerede flere års kampagne mod islamofobi i nationens værste raceoptøjer i moderne tid. Det skete på Cronulla Beach i december 2005, da grupper af unge hvide mænd brugte en sommereftermiddag på at tæske og smide flasker efter alle de farvede personer, de stødte på.

Cronulla blev en milepæl i udviklingen af en mere direkte og stadig grimmere offentlig nationalisme i Australien. Unge mænd begyndte at bære flag som kapper på Australia Day, en dag, som mange indfødte betragter som målrettet hån. Anzac Day, en dag, som skal mindes de store australske tab under slaget ved Galipoli i det osmanniske Tyrkiet i Første Verdenskrig, har i dag udviklet sig til en åben fejring af militarisme og imperialisme.

En drivende faktor i hele denne udvikling mod stadig mere skinger nationalisme har været de medier, som ejes af konglomeratet News Corp, og som dominerer mediebilledet i en grad, der højst er usædvanlig for vestlige demokratier.

News Corp sidder på alle de mest læste aviser i de australske storbyer, har monopol på flere regionale markeder, ejer den eneste landsdækkende tabloidavis og den eneste kabelnyhedskanal. Alt for ofte bliver disse medier til kanaler for dæmonisering af muslimer.

Til gengæld er News Corp-medier langt mere forstående over for alt-right-bevægelsens turnerende demagoger og holder sig ikke tilbage for at give ukritisk publicity til personer som Milo Yiannopoulos, Lauren Southern og Stefan Molyneux.

News Corp-medier var også med til at promovere den påstand, at ’afrikanske gangsterbander’ holder byen Melbourne som gidsel – en kampagne, der fuldstændig flugtede med retorikken hos lokale neonazister som Blair Cottrell.

Og så sent som i august skrev News Corps mest fremtrædende klummist Alexander Bolt, en klumme, hvor han eksplicit rejste spørgsmålet om demografisk udskiftning, en tilbagevendende besættelse hos hvide nationalister.

Bolt fremmanede billedet af en mulig fremtid, hvor »en tidevandsbølge af indvandrere vil have skyllet vores nationale identitet væk«. For Bolt, som tidligere er blevet dømt for at have forbrudt sig imod australske love om racediskrimination, var landet under demografisk angreb.

Hvid nationalisme

Denne normalisering af hvide nationalistiske begreber er også synlig i politik. Senator Fraser Anning fik global berømmelse på de sociale medier i denne weekend, efter at han øjensynligt holdt ofrene for massakren i Christchurch ansvarlige for deres tragiske skæbne, og en ung demonstrant kastede et æg imod hans skaldede isse.

Anning er ikke et enkelstående tilfælde. Hvide nationalistiske ængstelser dukker løbende op i den australske politiske proces. I 2016 gennemførte det australske senat en undersøgelse af halalmad, hvor flere senatorer stillede spørgsmål, der klart var inspireret af højrefløjskonspirationsteorier, om afgifter til halalcertificering skulle gå til at finansiere islamistisk terrorisme.

Anning selv er valgt som et resultat af den indvandrerfjendske stemming, der har skabt fremgang for det højrepopulistiske parti One Nation, hvis folkevalgte politikere har omfattet mindst et medlem af den højreekstreme bevægelse Sovereign Citizen, som australsk politi har identificeret som en potentiel terrortrussel.

Sidste år var det australske senat tæt på at vedtage en resolution om, at »det okay er at være hvid«. Var dette sket, ville et internetslogan, som har viral udbredelse på det højreradikale onlinenetværk 4-chan, for første gang i historien have fået et nationalt parlaments velsignelse.

Og så sent som i sidste uge foreslog den tidligere Labor-politiker Mark Latham, der nu stiller op for One Nation, at personer, der identificerer sig selv som tilhørende den oprindelige befolkning, skal dna-testes, før de kan modtage velfærdsydelser.

Og indtil fredag i sidste uge så det endvidere ud til, at den desperate konservative regering ville gå efter at føre endnu en valgkamp på indvandrerfjendske temaer, som den har gjort så ofte før – f.eks. i 2011, da Australiens nuværende premierminister, Scott Morrisson, selv gik i brechen for en antimuslimsk kampagnestrategi.

Australiens tidligere kommissær til bekæmpelse af racediskrimination udtalte, at »regeringen fører kampagne på frygt og søger at oppiske en hysterisk stemning i forhold til asylansøgere og grænsesikkerhed«.

Australien tæller i dag flere grupperinger af erklærede hvide nationalister – fra antisemitiske podcastværter til ekstremistiske politikere, der søger at infiltrere de mainstreamkonservative partier.

Disse kræfter må forstås i en videre kontekst. Deres medgang hænger sammen med årtiers fremmedhad og besættelse af muslimer i den offentlige debat, som er blevet dyrket af nogle af landets mest magtfulde institutioner.

I dette miljø er muslimer, flygtninge og indvandrere blevet hængt ud som fjender af Australien. Nærliggende er det at antage, at det er dette miljø, som har inspireret til fredagens erklæret racistiske terroraktion.

Jason Wilson er klummist for Guardian Australia

© The Observer og Information

Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Trond Meiring
  • Viggo Okholm
  • Niels Duus Nielsen
  • Alvin Jensen
  • Katrine Damm
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Henrik Leffers
  • Gert Romme
  • Kim Folke Knudsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
Thomas Tanghus, Trond Meiring, Viggo Okholm, Niels Duus Nielsen, Alvin Jensen, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Leffers, Gert Romme, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Spørgsmålet 'Hvordan?', som optog alle efter 2. verdenskrig, besvares i realtime for vore undrende øjne.

Thomas Tanghus, Steen K Petersen, Curt Sørensen, ingemaje lange, Alvin Jensen, Torben Skov, Katrine Damm, Ole Frank, Bjarne Bisgaard Jensen, Kenneth Jacobsen, Helene Kristensen, Jan Weber Fritsbøger, Kim Folke Knudsen, Ete Forchhammer , Karin Mette Petersen, Elisabeth Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Det dominerende centrumvenstreparti, Labor, ofrede sine humanistiske principper for at lægge et spørgsmål dødt, som man mente, ville koste det valgsejre."

Ligesom herhjemme, hvor Socialdemokratiet også er i fuld gang med at sælge sin sjæl til højrenationalismen.

Thomas Tanghus, Steen K Petersen, Carina Bøckel, Brian Nocis Jensen, Curt Sørensen, Britta Hansen, ingemaje lange, Viggo Okholm, Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Christel Gruner-Olesen, Torben Skov, Katrine Damm, Ole Frank, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Helene Kristensen, Jan Weber Fritsbøger, Ida Julin, John Andersen, Elisabeth From, Kim Folke Knudsen, Ete Forchhammer , Karin Mette Petersen, Estermarie Mandelquist og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Gør Jeres som borgere i Danmark.

Snak med din nabo som måske er muslim og vis, at vi deler deres sorg over alle de døde, som er omkommet for en hvid galnings vanvittige handlinger. Vis dem, at de er vores ligeværdige medborgere og de ikke er andenrangsborgere i et land, som vi ender med ikke at kunne genkende, hvis vi ikke selv tager sagen i egen hånd.

Gå med til demonstrationer og vis, at der er et andet Danmark end Politikernes pinlige tavshed i denne sag, som er uværdig for Danmark og for danskernes ry og rygte.

Vis dine medmennesker den respekt, som danske politikere ikke evner at vise. Det handler ikke om religion, det handler ikke om Udlændingepolitik. Det handler om simpel respekt og normal anstændig omgangstone mellem mennesker. Hvis din nabo mister sit barn, så udviser du respekt og anerkendelse af sorgen sådan må det være. Du sidder ikke derinde hos dig selv og overvejer først, hvilket land kommer min nabo fra, er min nabo muslim, budhist, eller hindu eller jøde eller kristen. Det er sagen komplet irrelevant.

Jeg har været lidt rundt på partiernes hjemmesider. Vores Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kom med en udtalelse, som tog afstand fra terrorangrebet på de to moskeer i Christchurch ellers larmende tavshed. Ingen Inger Støjberg, ingen Konservative udtalelser, ingen udtalelser fra Liberal Alliance, ingen udtalelser fra DF og Nye Borgerlige. Selvransagelse eksisterer ikke i den lejr kun kujonagtig tavshed og en fej stikken hovedet i busken og håbe, den sag den glemmer vi imorgen.

På Det Radikale Venstres side fandt jeg en Hovedbestyrelses udtalelse, som tog utvetydigt afstand fra det højreekstreme overfald på muslimer i Christchurch ellers var hjemmesiderne som støvsuget for bemærkninger om denne terroraktion.

Ligeså tarvelig er dele af den danske presses dækning af sagen hvor man kommer politikerne til hjælp ved ikke at konfrontere dem med deres tavshed , men i stedet så har den åbenlyse og respektløse frækhed at skubbe et stakkels australsk forældrepar til terroristen frem foran skærmen og så få de ulykkelige forældre til at angre. Jeg krummer tær over den beskidte og manipulerende måde, som den danske presse dækker over deres medsammensvorne politikere i (VLAK+DF+Nye Borgerlige). Den kommende sorte alliance til højre i dansk politik.

Mette Frederiksen (S) var det ikke på sin plads, at du som formand for Socialdemokraterne kom med en officiel tilkendegivelse om terrorangrebet i New Zealand ? I siger jo, at I står for en afvejet og afbalanceret Udlændningepolitik ? Bevis det gennem handling.

Randi Christiansen, Steen K Petersen, Carina Bøckel, Britta Hansen, Flemming Berger, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Elisabeth Andersen, Dorte Sørensen, Alvin Jensen, Katrine Damm, Ole Frank, Steffen Gliese, Peter Andersen, Jan Weber Fritsbøger, Hans Larsen, Rikke Nielsen, John Andersen, Steen Uffe Hansen og Helle Brøcker anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

jeg forstår simpelthen ikke, hvordan det er muligt at føre en befolkning bag lyset ved at udsprede åbenlyst falske påstande om udvalgte grupper.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Henrik Brøndum hvad mener du?
Er det forundringen over at de ellers fordømmende politikere ikke har udvist samme fordømmelse, når det er terror, der bliver udført af en hvid mand - formentlig kristen fanatikere?

Randi Christiansen, Steen K Petersen, Ole Frank, Brian Nocis Jensen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Curt Sørensen

Jeg troede først det var Danmark, Wilson skrev om . Et stykke ned i artiklen opdagede jeg så, at jeg havde taget fejl. Hvordan kan det mon være"

Niels Duus Nielsen, Ib Gram-Jensen, Steen K Petersen, Ole Frank, Steffen Gliese, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Ovenstående bemærkninger vedrørende

”Anzac Day … som skal mindes de store australske tab under slaget ved Galipoli i det osmanniske Tyrkiet i Første Verdenskrig, har i dag udviklet sig til en åben fejring af militarisme og imperialisme”.

må gerne suppleres med læsning af The Guardians reportage om den tyrkiske præsident Erdoğans forsøg på at bruge terrorhandlingerne i Christchurch i tyrkisk indenrigspolitik. Også her er der henvisninger til slaget ved Gallipoli, og mere overordnet set et overordentligt ubehageligt forsøg på indplacere Christchurch terroren i en kamp mellem Tyrkiet og Vesten.

Der er trængsel på den nationalistiske højrefløj – uanset om den kalder sig ”islamisk” eller ”hvid nationalisme”. De minder om hinanden til forveksling - i deres insisteren på at være hinandens modsætninger.

https://www.theguardian.com/world/2019/mar/18/erdogan-shows-christchurch...

Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen, Runa Lystlund, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Over tid har det offentlige Australien hånet og behandlet det oprindelige folk dårligt samtidigt har de taget deres land. De er ikke de eneste. Vi har også set hvordan John Wayne vandt over de "onde" indianere. Vi har set USA's ydmygende adfærd og drab på indianere, hvor de ligeledes bliver frarøvet deres land. Vi kender historiens Cordes's og andres drab på indianere i Sydamerika/Mellemamerika. Det var også til at tage og føle på, de udslettede en hel civilisation. Vi har også set hvordan muslimer har fortrængt andre folkeslag, f.eks armenerne og kurderne i Tyrkiet. Armenerne blev ikke blot fordrevet men også dræbt. Eller arabernes fortrængning af berbere i Nordafrika.

Vi har set tiltagende tydelige tegn på fremmedhad i Australien. Flygtninge er nægtet adgang til landet og de er derimod blevet interneret på en skandaleombrust ø. (Kender vi den med øen?)

Vi har hørt og set australske politikere dæmonisere hele befolkningsgrupper. (Det kender vi også fra Danmark). Kommentar fra Pernille Vermund i et interview i Politiken:" »De skal være holdt væk fra det danske samfund«
En ny regering får et par år til at gennemføre Nye Borgerliges krav, forklarer partiformand Penille Vermund." Citat fra PV.

Er der i det hele taget særlig langt fra Pernille Vermunds udtalelse om muslimer til den muslimske præsident Erdogan udtalelser om kristne. Det var i øvrigt byzantinerne, der byggede Hagia Sofia og kalde byen, som i dag hedder Istanbul, Konstantinopel (byzantinerne var kristne)? For god ordens skyld skal det nævnes, at Pernille Vermund ikke ønsker muslimer døden, men de skal sendes væk/"deporteres". NB ønsker derimod at vi bør gå ud af diverse humanitære og menneskeretslige sammenslutninger. Andre af formandens medlemmer og tidligere medlemmer er derimod noget mere rabiate.

Men handler dette om religion? Det handler om angst, kulturimperialisme og magtsyge og det handler om at lave fjendebilleder, således at diverse politikere bliver valgt. For magt og penge er det de går efter.

Efterfølgende er en kommentar fra The Guardian, som citerer Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdoğan. Denne kommentar minder til forveksling om det manifest på over 70 sider som den hvide terrorist skrev, eller det yderste danske.

"Vi har været her i 1.000 år vil være her indtil apokalypsen, hvis Gud vil det,« lød det som svar fra Erdogan på vælgermødet ifølge The Guardian."

»I får ikke lov til at gøre Istanbul til Konstantinopel,« lovede han så og henviste altså her til det navn, Istanbul havde, mens de kristne byzantinere regerede over den, indtil de osmanniske muslimer overtog byen i år 1453.

»Jeres bedsteforældre kom her, og de blev sendt tilbage i kister. I må ikke være i tvivl om, at vi også vil sende jer hjem som jeres bedsteforældre.«

Det forekommer en, at citater fra den nationalistiske og nu kritiserede højreorienterede parlamentsmedlem og attentatsmanden er nogenlunde sammenfaldende med Erdogans udsagn.

Begge er dybt nationalistiske og fremmedhadske.

Vi har også tendensen i Danmark med Nye Borgerlige og DF.
Hvem gavner disse ufattelige racistiske og fremmedfjendske udsagn.

Disse udsagn gavner udvederhæftige politikere og det er ligegyldigt hvilken religion de har, tendensen er der.

Det værste er, at borgerne i disse stater vælger racismen og fanatismen. Og hvorfor gør de det?

Vi kunne i det hele taget prøve at sætte os ind i hinandens vanskeligheder og ikke stemme på partier med fremmedfjendsk agenta.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Det værste er, at borgerne i disse stater vælger racismen og fanatismen. Og hvorfor gør de det?"

Fordi de ansvarlige ledere er dumme og/eller korrupte.

Det er meget enkelt. Hvis de ikke kan se skoven for bare træer, er de dumme. Og ellers er de korrupte - hvilket i sidste ende er det samme som dum.

Det, som ignoreres, er : mennesker, som har, hvad de skal bruge, laver ikke ballade.

Alle konflikters ophav er en kamp om ressourcer, og hvis det globale fællesskab kunne enes om, at det er bedst for alle at etablere bæredygtig, permakulturel miljø-og socioøkonomi, ville vore evt forvaltningsproblemer være minimeret til et nemt håndterbart omfang.

Forhindringen for, at dette bliver gennemført, er magten, pengemagten. Ansvaret for status quo kan KUN befinde sig der. Følg pengene - find de ansvarlige.

Men pengemagten gemmer sig, og fællesskabet hænger så meget i laser, at forsvaret for fællesejet er hullet som en si. Og hvor gemmer pengemagten sig? Ja, blandt andet bag fællesskabets inkompetente forvaltning, der som lille rødhætte naivt spørger, hvorfor bedstemor har så stor en mund = hvis pengemagtens vilkår forringes, så smadrer de os. Slam! Clinton ophævede glass segal, og siden er det bare gået den forkerte vej.

Og så lige pludselig forstår folket ikke, hvad der ramte dem. De gule veste laver ballade, terrorens sprog lyder stadig, og ingen italesætter det indlysende men spørger gud hjælpe os hvorfor?

Hvor er det intelligente forsvar for fællesejet? Det er ikke eksisterende. Og hvorfor? Fordi pengemagten slipper afsted med at bilde flertallet ind, at dens ideologi forsvarer frihed, den enkeltes frihed, og fordi fællesskabet endnu ikke har fattet, at fordringen til et globalt samfund, som gerne vil bebo planeten, er at DELES om overlevelsesressourcerne, at rammen herfor er en bæredygtig, permakulturel miljø-og socioøkonomi, OG at dette forudsætter, at pengemagten opgiver de privilegier, som strider imod den forvaltningsramme. Nu har jeg stavet det - igen igen. Men svaret blæser i vinden.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Står Informations egen netdebat nu så højt overde andres? Eller er det sket at tendensen til at komme med alle mulige forklaringer og lignende har taget overhånd. Når det gælder lignende voldshandlinger blot foretaget af andre, som f.eks. de der påstår at handle på "islams" (andre religioners?) vegne. Nogle gange ses problemet da som værende "samfundets overvågning" (tænk: de der bomber folk på offentlige stæder, stikker med knive eller skyder dem ned giver anledning til overvågning?). Andre gange har der været udredinger om hvor få statistisk set der omkommer af de grunde (ja, men hvor relevant er det? Læseren og redaktionen er da velkomne til at stoppe med at ryge o.s.v. men det er da ikke det det drejer sig om?) Eller vi har fået lange udredninger om krigene med USA, o.s.v., de sociale faktorer der kan tænkes at øge sandsynligheden for at nogle griber til vold. Men holder det alt sammen i retten?

Henrik Brøndum

@Dorte Sørensen

Ved det store terrorangreb i Norge spurgte journalisterne en erfaren højerestående politimand om hvad grunden kunne være til angrebet. Meget resolut afviste han at svare på så tidligt et tidspunkt, fordi menneskesindet er utrolig kompliceret, og det vil tage mange timers efterforskning og forhør at fremlægge et rimeligt troværdigt motiv. Det er en politiopgave i samarbejde med anklagemyndigheden at gøre dette, og resultatet skal bruges i den efterfølgende retssag.

I denne sag fra New Zeeland holder en stribe amatører, herunder forfatteren til nærværende artikel, sig på ingen måde for gode til at komme med letkøbte gisninger om motivet. Det er usmageligt både overfor den offentlige debat men især overfor de efterladte.

Randi Christiansen

Ja for du, henrik brøndum, er helt blank. Ser intet, hører intet, tænker åbenbart heller ikke selv, håner resterne af den offentlige samtale og overlader det til andre at italesætte historien.

Go dav - du må hygge dig, så længe det varer, mens du luller dig selv til ro i en tro, på at det ikke er din og dine kæres røv, som er i klaskehøjde.

Randi Christiansen

Henrik@ - "I denne sag fra New Zeeland holder en stribe amatører, herunder forfatteren til nærværende artikel, sig på ingen måde for gode til at komme med letkøbte gisninger om motivet. Det er usmageligt både overfor den offentlige debat men især overfor de efterladte."

Letkøbte gisninger? Det er ikke et synspunkt men en letkøbt påstand.

Hvis det ikke er indlysende, at når mennesker går amok, er det en sygdom - en mangelsygdom. Som er en naturlig følge af det globale kleptokrati - blot eet enkelt eksempel er usa's støte til israels annektering af golan.

"Yet another [reason] might be that Israel has, again illegally, granted oil drilling rights to the Goal Heights, to a company called Genie Oil, on the board of which, sit none other than Dick Cheney, Rupert Murdoch, James Woolsey (former CIA director), Larry Summers (former head of the US Treasury), Bill Richardson (former US ambassador to the United Nations and US Energy Secretary), Michael Steinhardt, Jacob Rothschild, and Mary Landrieu."

Randi Christiansen

En letkøbt påstand kan selvfølgelig godt betegnes som et synspunkt, men alligevel ... og hermed kommenteret

Selvransagelse - tja måske, men det kan også være en falsk engel på vor skulder der som en anden djævel hvisker os gode symbolske handlinger vi skal udføre overfor de ramte, - døde som deres familier i den naturlige medfølelses navn.

Vi husker dengang Charlie Hebdo blev ramt af terror, og alle ville udtrykke deres medfølelse med ordene; "Je suis Charlie Hebdo", og i dag efter terrorhandlingen i New Zealand udtrykt af knæfaldende kvinder iklædt tørklæder i solidaritet med den muslimske befolkning, - men vi husker slet ikke hvorledes de muslimske kvinder lagde deres tørklæder i solidaritet med vore normer, - for den slags gør man nemlig ikke for solidariteten fra muslimsk side, og det er heller ikke sket ved andre terrorhandlinger i vesten fra muslimsk side, - det rækker hverken selvransagelsen eller solidariteten ikke til i vore vestlige lander fra muslimsk side.

Det burde vores selvransagelse og den proces der ønskes igangsat vel også omtale, så vi ikke bliver ene om denne selvransagelse, der nu er endt i endnu en symbolsk blindgyde hos vestens borgere som udtryk for moderne fællesskabssorg.