Læsetid: 6 min.

I Sverige har 13 store erhvervsbrancher lagt planer for at blive fossilfri i 2045. Dansk erhvervsliv efterspørger politisk ambition

På regeringens initiativ har foreløbig 13 store erhvervsbrancher i Sverige udarbejdet køreplaner for at blive fossilfri i 2045. Den danske regering bør gå samme vej, siger hjemlige erhvervsledere
Klimakøreplanen for den svenske mine- og mineralindustri, der bl.a. omfatter udvinding og produktion af jern, kalksten og cement, og som står for otte pct. af Sveriges CO2-udledninger, lægger bl.a. op til at erstatte fossile brændstoffer til industriens maskiner med elektrificering, biobrændstoffer og brint.

Klimakøreplanen for den svenske mine- og mineralindustri, der bl.a. omfatter udvinding og produktion af jern, kalksten og cement, og som står for otte pct. af Sveriges CO2-udledninger, lægger bl.a. op til at erstatte fossile brændstoffer til industriens maskiner med elektrificering, biobrændstoffer og brint.

The Granger Collection

27. marts 2019

Det vakte berettiget opsigt, da Mærsk, verdens største containerrederi, i december meddelte, at man vil være CO2-neutral i 2050.

»Vi bliver nødt til at stoppe forbruget af fossile brændstoffer. Vi bliver nødt til at finde en anden type brændstof eller en anden måde at drive forretning på,« sagde koncerndirektør Søren Toft til Financial Times.

Der findes endnu ikke CO2-neutrale containerskibe, og Mærsk går derfor nu aktivt på jagt efter samarbejdspartnere i branchen og blandt forskere, investorer og politikere for at sikre, at de klimavenlige fartøjer kan være tilgængelige om godt 10 år og dermed muliggøre en omstilling af hele Mærsks flåde inden 2050.

Tilsvarende gav det overskrifter, da Danish Crown i begyndelsen af marts lancerede sin nye klimavision:

»At kød fra Danish Crown i 2050 er produceret klimaneutralt fra jord til bord.«

Som for Mærsk er der mere tale om et løfte og en selvpålagt forpligtelse end en færdig køreplan for, hvordan et sådant 2050-mål kan nås.

»I 2030 vil Danish Crown have reduceret udledningen af klimagasser for hvert kilo produceret grisekød med mindst 50 procent set i forhold til 2005,« lyder et første delmål på vejen, idet der her alene tales om CO2-reduktion pr. kilo – vokser Danish Crowns samlede produktion af svinekød, er det derfor ikke på forhånd sikkert, at den relative CO2-reduktion også vil indebære en samlet, absolut reduktion.

Så også Danish Crown har – i fuld offentlighed – givet sig selv en stor udfordring. Et klimamål for den mere udfordrende oksekødsproduktion har man endnu til gode at præsentere.

Tredje hjemlige eksempel på store virksomheders klimaforpligtelse er Arla.

»Hovedmålet er at reducere udledningen af drivhusgas med 30 procent pr. kilo mælk i løbet af det næste årti og arbejde hen imod nettonuludledning inden 2050,« hed det, da mejerikoncernen i forrige uge præsenterede sine nye bæredygtighedsmål.

»Vi har ikke alle svarene endnu, men vi rækker nu ud til vores landmandskolleger, ikke mindst den yngre generation, til industrien, uddannelsesinstitutioner og regeringer for at samarbejde og få nye ideer, som kan fremme omstillingen til et mere bæredygtigt landbrug og fødevareproduktion,« sagde Jan Toft Nørgaard, formand for Arla Foods og selv mælkeproducent, da den nye vision blev præsenteret.

Fælles for de tre multinationale, danskbaserede virksomheder er, at de i erkendelse af klimaudfordringens alvor forpligter sig uden endnu at have svar på, hvordan de når målet. Som Arlas koncerndirektør Peder Tuborgh siger:

»Jeg tror simpelthen ikke, at man på lang sigt har en chance som virksomhed, medmindre man tager det her seriøst og viser, at man arbejder sig i retning af at blive CO2-neutral.«

Men hvor opløftende det end er, at tre så store virksomheder med så klimatunge produktioner går foran, så gør de i virkeligheden blot det, alle skal gøre i henhold til den klimaaftale fra Paris, som verdens lande har undertegnet: Blive fossilfri og klimaneutrale omkring 2050.

Så man kunne også vende billedet om og sige, at det er et problem, at yderst få danske virksomheder endnu har forstået budskabet og sat sig forpligtende mål, der flugter med Parisaftalen.

Sådan er det ikke i Sverige. Her har man sat omstillingen ganske anderledes i system, med regeringen som drivende kraft.

Klimakøreplaner klar

Det blev illustreret i Stockholm i sidste uge, da fire erhvervsbrancher præsenterede hver deres køreplan for at opnå klimaneutralitet, alle som deltagere i det regeringsiværksatte initiativ Fossilfritt Sverige, der blev indledt i 2015 og skal bane vej for, at nationen bliver fossilfri i 2045 – fem år før Danmark.

Med disse fire har nu i alt 13 af Sveriges tunge erhvervsbrancher leveret køreplaner for at leve op til Parisaftalen og det nationale mål. Altså ikke enkeltvirksomheder som i Danmark, men samlede brancher.

På listen er brancher som skovbrug, cementproduktion, varmesektor, mineindustri, stålindustri, digital konsulentindustri, dagligvarebranchen, den maritime industri og luftfartsbranchen.

Tilsammen er de 13 brancher ansvarlige for 32 pct. af de svenske drivhusgasudledninger – endnu mangler bl.a. tunge sektorer som landbruget og en stor del af transportsystemet samt affaldsbranchen at udarbejde køreplaner.

Køreplanen for mine- og mineralindustrien, der bl.a. omfatter den svenske udvinding og produktion af jern, kalksten og cement, og som står for otte pct. af Sveriges CO2-udledninger, lægger bl.a. op til at erstatte fossile brændstoffer til industriens maskiner med elektrificering, biobrændstoffer og brint.

»Med hjælp fra biobrændstoffer, hvor elektricitet ikke kan anvendes, kan driften af minesektorens maskiner og interne transport blive fossilfri så tidligt som 2035,« lyder den opsigtsvækkende konklusion på denne branchekøreplan.

Betonindustrien vil halvere klimaaftrykket fra den beton, der bruges i byggeindustrien, i løbet af de kommende fem år via nye typer beton og bindemidler, optimerede fremstillingsprocesser og mindre klimabelastende transport i branchen.

Da klimapåvirkningen fra beton for 90 pct. vedkommende stammer fra cementindholdet, er der behov for en accelereret udvikling af carbon capture and storage-teknikken (CCS), der kan indfange og deponere CO2 fra cementproduktionen, påpeger køreplanen.

Sådan beskriver køreplanerne såvel de planlagte tiltag og mål som de barrierer, der skal fjernes for at sikre, at man bliver fossilfri til tiden.

Behov for biobrændstof

Svante Axelsson, der er national koordinator for Fossilfritt Sverige, beskriver summen af køreplaner som et puslespil, der samlet viser vejen mod det nationale mål om fossilfrihed i 2045, men også identificerer udfordringerne.

»Mange industrier, som vil erstatte fossile brændsler med fornyelige brændstoffer, er afhængige af den mængde biobrændstof, som det er muligt at producere i svenske skove. Udfordringen er, at efterspørgslen efter biomasse formentlig vil overstige, hvad der kan leveres. Derfor ser vi et behov for en national bioøkonomisk strategi,« påpeger Svante Axelsson som ét eksempel på, at branchernes køreplaner sammenlagt giver overblik over de udfordringer, også svenske myndigheder skal forholde sig til.

Han siger, at branchekøreplanerne har betydet et paradigmeskift i klimapolitikken, hvor det nu ikke længere handler om brancher og virksomheder, der modsætter sig regeringsindgreb, men hvor erhvervslivet nu tværtimod efterlyser politiske tiltag, der sikrer de nye rammebetingelser, som gør køreplanerne realiserbare.

Mere end 400 svenske virksomheder, kommuner, regioner og organisationer er i dag del af initiativet Fossilfritt Sverige. En del af dem deltager ved at forpligte sig på én af de foreløbig fem klimaudfordringer, som initiativet også har formuleret.

F.eks. siger ’tjenestebiludfordringen’, at deltagerne fra næste år udelukkende må indkøbe eller lease el-, opladningshybrid- eller biogasdrevne biler. Foreløbig har 95 virksomheder, kommuner og institutioner skrevet under på netop denne udfordring.

Fossilfritt Sverige bistår samtidig sine mange medlemmer med rådgivning og vidensdeling via tilbagevendende rundbordssamtaler, som også kan resultere i fælles meldinger til politikerne og debatartikler i offentligheden om udfordringer og barrierer på vejen.

Danske erhvervsledere vil have svensk model

Danmark har ikke et klimamål, der er lige så ambitiøst som Sveriges, og ej heller noget der ligner Fossilfritt Sverige til at støtte og koordinere indsatsen på tværs af brancher, kommuner og organisationer. Men Danmark har brug for det, mener ledende erhvervsrepræsentanter.

Kim Fausing, CEO for Danfoss, har tidligere sammen med en række andre topchefer for store hjemlige virksomheder efterlyst et øget politisk ambitionsniveau fra regering og folketing.

»Lande omkring os som Sverige og Tyskland har lige nu sat højere klimaambitioner, end vi har i Danmark. Hvis vi skal genvinde vores position som grøn vindernation, så kræver det, at vi også her i Danmark sætter højere klimaambitioner samt en strategisk ramme for, hvordan vi skal komme i mål. Og her kan det svenske initiativ være en inspiration,« siger Kim Fausing til Information.

»I Danmark er der også brug for, at vi sætter nationale sektormål samt delmål, som kan drive den grønne danske omstilling. Vi kan ikke nedsætte CO2-udledningerne tilstrækkeligt, hvis ikke vi adresserer reduktioner i alle samfundets sektorer. Et minimum bør være, at Danmark yder sit bidrag til at nå målene i Parisaftalen,« siger Kim Fausing og påpeger, at ikke bare udbygning med grønne energikilder er vigtigt – energieffektivisering er helt afgørende, hvis vi i Danmark skal nå vores forpligtelser i forhold til Parisaftalen, mener Danfoss-chefen.

Også Lars Aagaard, administrerende direktør for elselskabernes brancheorganisation Dansk Energi, efterlyser et hjemligt initiativ som Fossilfritt Sverige.

»Det er enormt spændende,« siger han om det svenske initiativ.

»Når jeg gennem årene har talt med nogle af de store elforbrugere i erhvervslivet, har det typisk handlet om en ting: prisen på strøm. Men det seneste halve år er det blevet tydeligt, at store virksomheder med et kendt brand mærker, at deres kunder fordrer, at de håndterer klimaudfordringen. Så jeg tror ikke engang, det er nødvendigt at tvinge nogen herhjemme til at være med til det, som svenskerne har realiseret. Mange store industrielle spillere kan selv se, at de risikerer at blive trykket ud af markedet, hvis ikke de har styr på det her. De vil synes, det er supergodt med et forpligtende samarbejde med myndighederne efter svensk opskrift,« vurderer Lars Aagaard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Hansen
  • Thomas Tanghus
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Gert Romme
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Eva Schwanenflügel
  • Peter Knap
John Hansen, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Jens Thaarup Nyberg, Eva Schwanenflügel og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Spændende. Fortsat industri i landbrug og fastholdelse af de enorme varetransporter på havene er ikke min ønskedrøm. Det vigtigste lige nu er, at de resultater videnskaben fremlægger bliver taget alvorligt, og der handles på dem.

Liselotte Paulsen, Helle Bovenius og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Christian de Coninck Lucas

Hørt. Mange politikere hænger fast i et ensidigt "vækst for enhver pris" paradigme, som rent ud sagt hører hjemme i det 20 århundrede.

Bjarne Bisgaard Jensen

Visioner på samfundets og klimaets vegne? Ja tak men hvor skal det komme fra - den nuværende regering næh tror det næppe. Den kommende, et spinkelt håb.
Alt imens der centraliseres for fuldt drøn og dermed skabes et utømmeligt transportbehov, som selvfølgelig modsvares af flere motorveje, billigere biler osv, der fremlægges 2025 planer, 2040 ditto 0g 2050 planer men lige nu og her sker der ikke en disse, snarere tværtom, så hvordan er udsigterne til at disse planer er realiserbare med DF som stopklods.

Magelighed - det går godt i DK - kombineret med frygt for vælgerne fastholder status.

John Hansen, Estermarie Mandelquist, Flemming Berger, Britta Hansen, Helle Bovenius og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Kristian Spangsbo

Blå klima og miljøpolitik bliver aldrig ambitiøs... For blå politik bliver aldrig ambitiøs på fællesskabet... Så det der er bedst for os alle sammen, altså at kunne trække vejret uden at skulle inhalere farlige partikler, drikke vand og spise mad uden pesticidrester, og samtidig kunne leve tørskoet, uden for stor havstigning bliver aldrig en blå ambition... Det går nemlig ud over konkurrenceevnen...

Sure thing. Der var også engang en folkeafstemning om atomkraft i Sverige. Resultatet var at det skulle udfases og efter folkeafstemningen besluttede rigsdagen at alle reaktorer skulle være avviklede år 2010.
Men glimrende PR fra industrien, glimrende.