Læsetid: 5 min.

Theresa May spiller højt spil – men det er svært at se nogen alternativer til hendes plan

Uanset om det fredag lykkes Theresa May at få sin Brexit-aftale vedtaget eller ej, har hun været et dyrt bekendtskab for Storbritanniens Konservative
Lykkes Theresa May med sit forehavende, må man – om ikke andet – lette på sixpencen for hendes utrættelighed.

Lykkes Theresa May med sit forehavende, må man – om ikke andet – lette på sixpencen for hendes utrættelighed.

ALKIS KONSTANTINIDIS

29. marts 2019

Under endnu en forvirrende runde i det britiske parlaments politiske kortspil, der tilsyneladende ikke kan finde en vinder, smed premierminister Theresa May onsdag det ultimative trumfkort på bordet – selvopofrelsen. At lade sit politiske liv for sagen. Er Theresa Mays tilbud et udtryk for, at hun kaster håndklædet i ringen, eller er det – for at blive i kortspilsanalogien – dobbelt bluf?

May øgede altså indsatsen i Underhuset ved at tilbyde at gå af, såfremt parlamentet vedtager hendes skilsmisseaftale med EU ved afstemningen fredag. Samtlige britiske avisers forsider torsdag forestillede en eftertænksom May på vej væk fra Westminster med overskrifter som: »The End of May« (The Mirror), »Vote Brexit and I’ll Exit« (Metro).

Grundlæggende går Mays løfte ud på, at hun ikke vil være premierminister i fase to af Brexit – det vil sige de videre forhandlinger efter selve udtrædelsen. Der var også aviser, der havde sympati for May og hendes offer: »What more does she have to do?« (Daily Express) og »Will her sacrifice be in vain?« (The Daily Mail).

Det store spørgsmål er, hvor stort Mays offer reelt er. Hun har allerede meldt ud, at hun ikke stiller op som kandidat til premierministerposten igen. Hun er blevet bedt om at forlade sin post af både oppositionen og medlemmer af hendes eget parti. Hun er hovedansvarlig for regeringens skilsmissestrategi, der har kastet Storbritannien ud i den værste forfatningsmæssige krise i mands minde.

Det bizarre er, at hun går, hvis hun vinder, men bliver, hvis hun taber! Hun har ikke nogen politisk fremtid og har som premierminister længe været dead woman walking. Derfor er hendes offer reelt bluf. At det så kommer oven på talrige tomme trusler om konsekvenserne af ikke at stemme for hendes aftale, gør det til dobbelt bluf.

Et dyrt bekendtskab

Mays løfte demonstrerer, hvor tæt hun reelt er på at få fedtet sin upopulære skilsmisseaftale over stregen i tredje forsøg – og at hun trods ytringer om det modsatte hele tiden har betragtet kaos i parlamentet som et udmattelsesløb. May tror stadig, hun kan vinde. Tag ikke fejl af det. Hvis May fredag får sin aftale i hus, har hun opfyldt sit Brexit-mandat, sikret sit eftermæle og dermed vundet kampen i egen optik.

Hun mener formodentlig oprigtigt, at hendes deal er den bedste variant af noget skidt. Men at aftalen er noget skidt, mener stort set alle i hendes eget parti.

Ovenikøbet har hendes mangel på lyst og evne til at søge et samarbejde med oppositionen gjort hende til de Konservatives EU-hadske højrefløjs gidsel. Der er meget i sol og måne, der peger på, at partiet efterfølgende splittes i to.

May har været et dyrt bekendtskab for partiet. Hun udskrev et parlamentsvalg i utide, som hun tabte, og derfor beror regeringens spinkle flertal på det Nordirske DUP. Partiets leder, Arlene Foster, afviser blankt, at man vil stemme for Mays aftale ved afstemningen fredag.

May har altså umiddelbart ikke flertal for sin aftale, selv om en række konservative nejsigere er blevet sidsteøjebliksoverbeviste om, at de alligevel i tredje runde må stemme ja til hendes aftale. Den mest prominente overløber (som de bliver kaldt af den hårde kerne af EU-modstandere, der foretrækker ’no deal’ frem for en dårlig aftale) er Boris Johnson. Johnson nærer store forhåbninger om at overtage tronen efter Theresa May.

Men selv med disse stemmer i ryggen har May ikke et flertal for aftalen. Intense forhandlinger igen-igen med DUP, ledsaget af alverdens løfter, har tilsyneladende ikke ført til noget resultat. Og den hårde kerne af konservative nejsigere ryster ikke på hånden. Deres leder, Marc Francois, udtalte torsdag:

»Jeg ville ikke stemme for Mays aftale, om de så proppede et haglgevær i munden på mig«.

May eller kaos

Tilbage står 20-30 Labour-parlamentarikere, der ønsker Brexit. Mange af dem kommer fra det nordlige England. Flere af Jeremy Corbyns skyggeministre har åbent stemt imod partiledelsens politiske linje.

Disse Labour-parlamentarikere kommer fra områder, hvor der er markant flertal for Brexit, og de frygter vælgernes dom, hvis de ender med at levere de afgørende mandater til at stemme Mays Brexit-aftale igennem.

Det er disse parlamentsmedlemmer, Theresa May skal overbevise, og hun har fået ny rygvind, efter at det ikke lykkedes parlamentet at samle flertal for nogen af de otte forskellige såkaldt indikative forslag, der skulle vise, om der kunne findes flertal for et alternativ til Mays skilsmisseplan.

Tættest på at opnå flertal var et forslag, der ville indebære deltagelse i den europæiske toldunion, men heller ikke det kunne samle salen. May kan altså, med en vis ret, påpege, at det er hendes vej eller fortsat kaos og dermed stor risiko for et ’no deal’-Brexit. Meldingerne fra EU torsdag var, at briterne skal indgå en aftale med unionen, hvis man vil sikre sig den lovede udskydelse af datoen for effektueringen af Brexit. Men som med så mange andre røde linjer, der er blevet krydset igen og igen, er der næppe noget, der er hugget i sten.

Lykkes Theresa May med sit forehavende, må man – om ikke andet – lette på sixpencen for hendes utrættelighed. Hun har hængt i tovene, mistet stemmen, er blevet ydmyget ved talrige lejligheder, men er fortsat med sit forehavende – som hele tiden har været at få sin egen aftale gennem parlamentet. Hele processen har været uskøn og langtfra en god reklame for det politiske system, briterne er så stolte af.

Hvis May ikke får sin skilsmisseaftale igennem i tredje forsøg, ja, så vil dommen over hendes regeringsperiode blive sønderlemmende. Udsigten til en løsning på Brexit-problematikken vil endnu en gang blive skudt til hjørne. Der skal findes nye kompromiser, og som de indikative afstemninger viste, bliver det ikke let. Theresa May har aldrig været en karismatisk, naturlig leder. Hun er indædt og egenrådig.

Hvad end der sker, vil hun gå over i historien som kaptajnen på det britiske skib, der blev kastet rundt i en politisk storm uden sidestykke. Spørgsmålet er, om det ender med et skibbrud, eller om man i sidste øjeblik finder en sikker havn, hvor de mange skader kan repareres. Vi bliver formentlig klogere fredag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Jakob Illeborg

"Meldingerne fra EU torsdag var, at briterne skal indgå en aftale med unionen, hvis man vil sikre sig den lovede udskydelse af datoen for effektueringen af Brexit. Men som med så mange andre røde linjer, der er blevet krydset igen og igen, er der næppe noget, der er hugget i sten."

Du forklarer os ikke udskydelsesproblematikken på en rimelig måde.

Briterne kan ifølge Donald Tusk få en udsættelse på flere år. hvis de bare vil afholde valg til EuropaParlamentet; men det valg ønsker Theresa May ikke at afholde.

Derfor står valget imellem 12. april - sidste dag for tilmelding til EuropaParlamentsvalget - i det tilfælde, at Udtrædelsesaftalen ikke bliver vedtaget i Det britiske Parlament; eller 22. maj - sidste dag før EuropaParlamentsvalget - i det tilfælde, at Udtrædelsesaftalen vedtages i dag.

Baggrunden for de 2 datoer er, at hele det øvrige EU's valg til EuropaParlamentet bliver illegitimt, hvis briterne pludselig trækker §50-Udmeldelsesbegæringen tilbage uden at have valgt medlemmer til EuropaParlamentet.

Selvfølgelig skal EU-27 ikke løbe den risiko.
De britiske pladser i EuropaParlamentet er delvist fordelt imellem de øvrige 27 lande, så situationen ville blive helt håbløs med en uløselig problemstilling.

Torben Lindegaard

@Jakob Illeborg

Nu har Westminster så nedstemt Theresa May's Udtrædelsestraktat for 3. gang.

Jeg glæder mig godt nok til i morgen at læse din analyse af bare den nærmeste fremtid for forholdet imellem EU & UK.

Vi ved, at der skal være EU topmøde i Det europæiske Råd d. 10. april.
Dvs onsdagen før UK ryger ud uden Udtrædelsestraktat d. 12. april !!

Det er jo fuldstændig forrykt - og kan ende med, at de 28 ledere helt selv uden rådgivere skal blive enige om en løsning, hvilket de slet ikke er gearet til. Lederne kan selvfølgelig fremlægge landets udgangsposition; men de er næppe i stand til at overskue at finde frem til et kompromis.

Det er lige før, at man må give Macron ret i, at briterne bare skal ud hurtigst muligt -
med eller uden Udtrædelsestraktat.