Læsetid: 6 min.

Tik, tak, tik, tak: Nu starter Mays sidste Brexit-nedtælling

Torsdag tager Theresa May nok en gang til Bruxelles for at få EU-medlemslandene til at udskyde Brexit-datoen en sidste gang. Meget tyder imidlertid på, at EU kun vil tillade en udskydelse, hvis hun kan garantere, at det britiske parlament godkender hendes skilsmisseaftale
Torsdag tager Theresa May nok en gang til Bruxelles for at få EU-medlemslandene til at udskyde Brexit-datoen en sidste gang. Meget tyder imidlertid på, at EU kun vil tillade en udskydelse, hvis hun kan garantere, at det britiske parlament godkender hendes skilsmisseaftale

Jesse Jacob

21. marts 2019

LONDON – Theresa May skal ved topmødet i Bruxelles torsdag sikre sig en udsættelse af skilsmissen fra EU formodentligt indtil den 30. juni. Hun har otte dage til at få EU’0s ledere til at enes og samtidig sikre en godkendelse i begge det britiske parlaments kamre. Det må ikke fejle, men indtil videre er alt gået galt.

Den politiske krise i Storbritannien har antaget shakespearske dimensioner. Intriger og plots udvikler sig fra dag til dag, fra time til time, mens det britiske folk – ja, hele Europa – måbende kigger på. Og som var det et af bardens skuespil, vi overvære, så er den nuværende britiske magthaver torsdag på vej til møde med fremmede magter for at søge hjælp eller i hvert fald henstand, mens rivaler og fjender på hjemmefronten sliber knivene og plotter, hvordan og hvornår et kup og en magtovertagelse skal finde sted.

Gad vide, hvad hun tænker, Theresa May, når hun her torsdag morgen, for Gud ved hvilken gang, tager turen over den engelske kanal for at mødes med sine 27 hovedrystende EU-kolleger ved topmødet i Bruxelles? Måske føler hun sig som deltager i en dårlig joke, der bare ikke vil slutte. Omvendt så er hendes upopulære – og nu ad flere omgange forkastede Brexit-plan – stadig den eneste aftale på bordet og derfor på ingen måde dead in the water. Hun agter at forsøge at gennemtvinge endnu en afstemning i Underhuset i næste uge – og den der ler sidst, ler som bekendt bedst.

Oprør fra stolen

Teatret, der har udfoldet sig de seneste uger i det britiske underhus, er absurd. Senest forbløffede Underhusets speaker, John Bercow, alle ved at underkende premierministerens foresprøgsel om at få stemt om sin Brexit-plan en tredje gang.

Bercow, der i sit embede skal være upartisk, lænede sig op ad Underhusets håndbog Erskine May og citerede en forordning fra 1604, der forhindrer det samme forslag i at blive forelagt parlamentet flere gange uden væsentlige ændringer. Bercows aktivisme blev mødt af hvidglødende raseri fra May-fløjen.

Underhusets nuværende formand er en kontroversiel figur. Han er konservativ og anses for at være en af de mest progressive kræfter i partiet. Han har åbent talt for nytænkning af cannabisloven og har været en forsvarer af LBGT-rettigheder og kritiker af præsident Trump. Bercow har i årevis ligget i åben strid med medlemmer af den konservative højrefløj, og han stemte imod Brexit tilbage i 2016.

Nu har han sikret sig en plads i historien, kort før han forventes at trække sig tilbage. Oprøret fra midten var et benspænd for May og får næppe nogen langsigtet effekt. Men når samlingspunktet i parlamentet deltager aktivt i det politiske spil, står det klart, at alt er i spil – at alle kneb gælder i den dybe politiske krise, Storbritannien befinder sig i.

De slebne knive

Velkomstkomiteen, når Theresa May vender tilbage til de britiske kyster, er politikere fra begge fløje med skarpslebne knive under frakken. De har utålmodigt ventet på lejligheden til at sende premierministeren til de evige politiske jagtmarker.

Oppositionsleder Jeremy Corbyn virker mere opsat på at sikre sig et nyt parlamentsvalg, end på det frygtindgydende tomrum der kan opstå, skulle en aftale ikke være godkendt fredag om en uge. Det er meget sigende, at et møde tirsdag aften mellem Labour-lederen og lederne for Liberaldemokraterne, De Grønne, skotske SNP og walisiske Plaid Cymru – der skulle sikre en fælles front mod Mays Brexit-planer – resulterede i vidt forskellige udlægninger af, hvad der faktisk blev diskuteret ved mødet.

Alle andre end Corbyn understregede, at det havde drejet sig om at fremtvinge en ny folkeafstemning. Corbyn sagde:

»Vi må indgå i forhandlinger, der kan sikre et parlamentarisk flertal, der kan sikre tætte økonomiske bånd til EU til gavn for Storbritannien,« og det er jo altså ikke det samme.

Der er dyb frustration blandt både Labour og konservative Brexit-modstandere over, at Corbyn stadig ikke rigtigt er kommet ud af busken i forhold til, hvad hans planer er på Brexit-området.

De konservative er delt i mindst tre fraktioner: Dem der er med May, dem der ønsker at forblive i EU og dem, der ønsker en no deal-Brexit. Sidstnævnte gruppe bærer på et håb om, at udsættelsen, der skal godkendes af alle 27 EU-lande, kan falde i sidste øjeblik.

En førende Brexit-tilhængere udtalte forleden til Financial Times, at deres strategi var »masterly ineffectivity« – altså grundlæggende, at vedblive at stemme nej til alle Mays aftaler indtil udløbsdagen oprinder. Den konservative parlamentariker Marc Francois sagde i går aftes til BBC:

»Der er absolut ingen mulighed for, at vi godkender Mays aftale, og vi er så mange, at selv hvis hun får overbevist DUP og en række Labour-folk til at stemme med sig, så er det ikke nok til et flertal.«

Hvorvidt han har ret i det, bliver vi klogere på næste uge. Theresa Mays eneste fokus er nu at sikre sin skilsmisseaftale. Hun ved, at angrebet kommer på et tidspunkt, men ikke fra hvem.

Tidligere udenrigsminister Boris Johnson har længe sukket efter magten. Han var faktisk favorit til at overtage efter David Cameron i 2016, men trak sit kandidatur i sidste øjeblik. Det er han nok meget glad for nu. Han er voldsomt upopulær i Westminster, men meget populær blandt konservative vælgere rundt om i landet. Mange konservative parlamentarikere har truet med at forlade partiet, hvis han skulle blive valgt.

Meget tyder på en klar højredrejning hos de konservative efter Mays afsked og en formodentlig efterfølgende splittelse i partiet. Afhængig af resultatet af næste uges afstemninger kan den splittelse allerede komme der.

Nedtælling

EU-kommissionens formand, Jean Claude Juncker, indikerede i går, at EU næppe kunne nå at træffe en samlet beslutning om en forlængelse ved denne uges møder, og at et nødtopmøde så vil blive afholdt næste uge. Det vil efterlade briterne i den vanvittige situation, at de reelt kan komme til at stemme om godkendelse af udsættelsen med få timer til skæringstidspunktet den 29. marts.

Theresa Mays planer om en tredje afstemning om sin skilsmisseplan vil i princippet kunne gennemføres i mellemtiden, men jo ikke før, at Underhusets formand John Bercow har accepteret en sådan – eller at et flertal i parlamentet vælger at underkende hans beslutning.

EU’s præsident, Donald Tusk, øgede umiddelbart før redaktionens deadline presset på det britiske parlament betragteligt ved at indikere, at EU kun vil tilbyde den korte udskydelse, May ønsker, hvis parlamentet godkender Mays skilsmisseaftale. Med andre ord vil det formodentlig ellers være en meget længere udskydelse, der er på tapetet.

Theresa May indikerede i går, at en udtrædelsesdato efter 30. juni er uacceptabel for hende. Dermed kan May potentielt træde tilbage næste uge, hvis hendes aftale afvises for tredje gang.

Som i en hollywoodspændingsfilm må parlamentsmedlemmerne, skulle det komme så vidt, forhandle med konstant blik på sandet, der løber gennem timeglasset. Følelserne sidder uden på tøjet. Theresa May kom i går med et hidsigt angreb på parlamentet, som hun kaldte uansvarligt og navlebeskuende. Hun blev dog mødt med tilråbet resign (træk dig) fra medlemmer fra begge politiske fløje i salen. Vi er for længst forbi en respektfuld tone over for landets leder.

Stemningen på gangene i House of Parliament er febril. Flere garvede journalister har reporteret, at toppolitikere spørger dem, hvad de tror, der sker nu. Ved en middag i London forleden med en række prominente gæster, deriblandt chefredaktører og politiske kommentatorer, herskede der absolut uenighed om fremtidsudsigterne – og sådan plejer det ikke at være ved disse lejligheder.

Den skræmmende sandhed er, at der næppe er nogen, der faktisk ved, hvad der vil ske. Theresa May påbegynder torsdag endnu et showdown med EU i dette alletiders mest opslidende udholdenhedsræs. Det kan meget vel være hendes final countdown. Gad vide, om der overhovedet kan findes en vinder, eller om alle ender som tabere?

Demonstration for og imod Brexit foran Det britiske parlament.
Læs også
I 1896, da solen stod højst over Det Britiske Imperium, gjorde dets marineminister G.J. Goschen i en tale denne status for britisk politik: »Vi har stået alene i, hvad vi kaldte isolation – vores splendid isolation.«
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jesper Eskelund
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
Jesper Eskelund, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Bravo - Hele det britiske valgsystem i en nøddeskal - den nød der tilsyneladende har nået til sin nøddeknækker.

Jørgen Mathiasen

Man må gå stærk ud fra, at nedtællingen for May som PM ikke alene er gået i gang, men også at den er ret fremskreden. Nøjagtigt hvor langt hun har tilbage vil i første omgang afhænge af de beslutninger EU27 tager i den næste uges tid, men det kan blive en (af)fyring i næste uge, hvis det britiske parlament overtager al kontrol med Brexit. Det konservative parti er færdig med May, og måske brækker det endeligt over i forsøget på at finde en ny leder.

May træder virkelig i karakter... og tigger om forlængelse.

Hvad blev der af: "brexit means brexit" og "we ARE leaving the European Union og the 29th of march 2019"?

Hmmm...? Do I hear crickets?

Mihail Larsen

Brexit og Danmark

Kommentatorerne er bekymrede - for indvirkningen af Brexit på dansk økonomi. Det er 1972 om igen. Også dengang handlede det om flæske- og smørpriser.

De vigtige spørgsmål drejer sig imidlertid om noget andet: Europas rolle i fremtiden.

Vi står over for globale forskydninger af politisk og økonomisk magt. Hidtil har vi kunnet hygge os i smug under et amerikansk overherredømme (ideologisk legetimeret af et 'forsvar for frihed'), men den går ikke længere. Legetimationen var allerede løgn under den kolde krig - og er blevet det endnu mere under Trump.

Trump ønsker EU destrueret, fordi EU yder modstand mod amerikansk overherredømme. Derfor blander han sig aktivt i Brexit-debatten og lover briterne guld og grønne skove, hvis de vil vende ryggen til kontinentalEuropa.

May har, kortsigtet, opfattet Trump som sin allierede og holdt ham i hånden ved deres første møde. Nu viser det sig, at hun også deler hans plebejisk-fascistiske ideologi, når hun vil appellere til 'folket', fordi hendes parlament ikke vil makke ret.

Det er naturligvis uantageligt for resten af Europa (bortset fra grupper på den yderste højre og venstre fløj).

Men egentlig er det ikke det mest prekære problem for os her og nu. Når alt kommer til alt, er det et britisk anliggende. Derimod bør vi fokusere på ønskeligheden af at have Storbritannien som medlem af EU, overhovedet. Specielt hvis remain-fløjen vinder. Storbritannien har været et utåleligt medlem af EU i flere årtier, hvor de har krævet særrettigheder og samtidigt bremset EU i udviklingen af en social dimension. Storbritannien udgør en pest inden for EU, og det vil være en tragedie, hvis de fortsætter som medlem.

https://politiken.dk/del/t7HrHgAAAq3g

Det vil være OK at have dem som medlem, når de engang om 20-30 år (forhåbentligt) er blevet normaliseret og har lært, at de ikke kan optræde om imperial magt i en demokratisk union. Men ikke før.

Jørgen Larsen, Søren Knudsen, Rolf Andersen, Thomas Tanghus, Thomas Andersen, Achim K. Holzmüller, Torben Lindegaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Som Mihail Larsen skriver, så har Brexit geopolitiske implikationer (som Trump og Putin glæder sig over), men i de 1000 dage, som er gået siden afstemningen i 2016, har briterne med få undtagelser (Timothy Garton Ash) været tavse om emnet. Man har endog opretholdt en illusion om, hvilken handelsaftale UK kunne få med USA efter Brexit.

Brexit er en ualmindeligt dum beslutning for UK (og Eire), og ikke så lidt ville gå lettere i unionen, hvis UK trak sig ud af den. Skulle et flertal i det britiske parlament tage konsekvensen af det første, så bliver alle (vi) andre nødt til at leve med virkningen for det andet, for beslutningen er suverænt britisk.

Carsten Mortensen

" en forordning fra 1604, der forhindrer det samme forslag i at blive forelagt parlamentet flere gange uden væsentlige ændringer"
....en sådan kommer antagelig ikke til at gælde for de britiske vælgere ;-)

Torben K L Jensen

Problemet for EU er at UK har hele Commonwealth som arbejdsudbud - medarbejdere der er vant til english-style parlament,lovgivning,uddannelse i det hele taget den reelle grund til til modstanden med mod de fire søjler det indre marked i Europa der ser ud til at blive udfordret ved at Italien (G7-medlem) vil deltage i Kina´s Belt and Road Initiative nu hvor den kinesiske præsident Xi ankommer til Italien i dag. Huawei er selvfølgelig med i pakken.

Torben Lindegaard

@Jakob Illeborg

Der er problemer omkring en Brexit-udsættelsen til 30.06.

Valget til EuropaParlamentet skal finde sted i dagene omkring 25. maj.
Storbritannien deltager ikke - de er på vej ud.

Men .... hvis Storbritannien i perioden 25. maj til 30. juni beslutter sig for at aflyse Brexit, så er EuropaParlamentet pludseligt blevet illegitimt.

Briterne har ikke kunne vælge parlamentarikere til EuropaParlamentet, pladserne er delvist fordelt til andre andre medlemslande og EU-indbyggere bosiddende i Storbritannien har ikke kunne afgive deres stemme.

Om igen for alle 28 lande !!

Det er selvfølgelig fuldstændigt uacceptabelt både for de EU parlamentarikere, der er blevet legitimt indvalgt i de 27 andre lande og for disse landes vælgere.

Risikoen mindskes, hvis Det britiske Parlament har vedtaget den foreliggende Udtrædelsesaftale; men risikoen elimineres ikke - og den risiko skal vi ikke påtage os.

Så valget må være imellem en udsættelse til 25. maj uden deltagelse i valget til EuropaParlamentet, eller en længere udsættelse - året ud f. ex. - med deltagelse i valget til EuropaParlamentet.
Den længere udsættelse behøver måske ikke løbe tiden ud - udsættelsesperioden kan eventuelt forkortes, hvis Storbritannien får truffet en beslutning.

Hidtil har EU ikke kunne formå samlet at gå op imod USAs geopolitiske overherredømme. Er det ikke meget optimistisk at tro at dette vil ændre sig i fremtiden med eller uden Storbritanien? Der er stadig 27 lande der skal enes i ministerrådet.
Jeg er sådan set hverken tilhænger eller modstander af EU. Det ser bare ud til at EU er kørt fast i sin egen succes og iver for at udvide foretagenet.
Det synes at være et valg mellem pest og kolera. I sidste ende bliver det til et spørgsmål om tro. Who knows where the time goes?

Al hurlumhejet omkring Brexit har vel bevist at det mildest talt ikke er noget som kan overladelades til politikerne. Det drukner i interne magtkampe og partipolitik. Det er nødvendigt at finde alternative procedurer hvis noget sådant skulle opstå. Ikke underligt at politikerleden vokser.

Hvad siger det britiske folk nu - ovenpå dette parlamentariske cirkus.
Der bør afholdes en ny folkeafstemning, hvis den gamle rent statsretsligt kan annulleres.
Parlamentsvalget må afholdes som vanligt.
Efter denne praktik- og oplysningsperiode skal så afholdes en ny om et par år med et fornyet parlament.
En valgkamp vil naturligvis få Brexit som øverste punkt på dagsordenen og parlamentet vil stå med et stærkere folkeligt mandat.
Men så meget demokrati har briterne måske ikke.

Torben Lindegaard

@Pia Nielsen

Geopolitiske overherredømme .... det er ellers noget af et bredt begreb !!

På det økonomiske område kan EU godt matche USA ---- og det er så det, nichts weiter.

EU kan end ikke begynde at tænke på at gå op imod USA på det militære område.
EU har intet militært isenkram - ikke engang en EU-kutter i Middelhavet - og der er slet ikke interesse hos de 21 (excl. UK) EU Nato-medlemslande i at fravælge Nato til fordel for et militært EU samarbejde.

Vi kan ikke noget uden USA's førerskab - jævnfør Balkan, hvor et land som Serbien muntert kunne begå folkefordrivelse og -mord uden europæisk militær indgriben. Først da Bill Clinton åbnede op for indgriben af Nato-tropper og US-diplomati blev myrderierne stoppet.

Det kan man mene alt muligt om; men EU er Zero på det militære og tilstødende diplomatiske område.

Brexit er et af mange udtryk for en nationalpopulistiske reaktion, som præger hele den vestlige verden. Brexit blev båret frem af Farage, Boris Johnson og imperie-nostalgikere. Dem kan EU godt undvære. EU kan også undvære de britiske financielle smuthuller. Men EU kan næppe undvære de britiske repræsentanter for et oplyst, liberalt demokratisk samfund. Ved det kommende EU-valg risikerer vi, at magten forskydes til xenofobiske nationalister og deres klientilisme. EU-bureaukratiet er faktisk et bolværk mod populistisk korruption.

Det var nu mere en reflektion på disse linier:

"Trump ønsker EU destrueret, fordi EU yder modstand mod amerikansk overherredømme. Derfor blander han sig aktivt i Brexit-debatten og lover briterne guld og grønne skove, hvis de vil vende ryggen til kontinentalEuropa."

Men som du også påpeger så følger EU også trop når det drejer sig om US geopolitiske eventyr rundt omkrig som ikke altid falder heldigt ud og slet ikke for Europa som modtager flygtningestrømmene.

En anden ting er at Trumph og hans lige har haft en finger med i spillet om Brexit-afstemningen. Det er usmageligt og totalt forkasteligt. Det burde vel egentlig føre til en undersøgelse af om denne afstemning ikke er på mere end kanten til det lovlige. Men som det er nu er gemytterne antageligt så meget i kog at det er vanskeligt at gå den vej. Der er tydeligvis en krig på kniven om magten mellem diverse eliter. The European Research Group (ERG) en magtfuld lobby som ønsker en hård Brexit og som forkludrer hele processen sponsoreres af lyssky foretagener osv.
Demokratiet har sandelig hårde vilkår når noget sådant kan finde sted.

@Torben Lindegaard

Det var nu mere en reflektion på disse linier:

"Trump ønsker EU destrueret, fordi EU yder modstand mod amerikansk overherredømme. Derfor blander han sig aktivt i Brexit-debatten og lover briterne guld og grønne skove, hvis de vil vende ryggen til kontinentalEuropa."

Men som du også påpeger så følger EU også trop når det drejer sig om US geopolitiske eventyr rundt omkrig som ikke altid falder heldigt ud og slet ikke for Europa som modtager flygtningestrømmene.

De fleste krige i dag føres ikke militært - men som økonomisk krigsførelse i form af boycotts, beslaglæggelse af ejendom eller i cyberspace.
En måde er f.eks. at nægte adgang til SWIFT (Society for Worldwide Interbank Financial ) som står for næsten alle internationale pengeoverførsler. Her har USA tilsyneladende retten til at bestemme (flertal). En anden er at nægte en ulydig part at få udleveret sine guldreserver. Dette har fået Tyskland til at bede om at få en del af sit deponerede guld hjem fra USA.
Rusland og Kina har også indset at det er nødvendigt med et ekstra bank-overførselsystem hvis de skulle risikere at blive udelukket af SWIFT.
Også europæiske lande "have come to realize that threats by Bolton and Pompeo may lead to heavy fines and asset grabs if they seek to continue trading with Iran as called for in the treaties they have negotiated".
"On January 31 the dam broke with the announcement that Europe had created its own bypass payments system for use with Iran and other countries targeted by U.S. diplomats. Germany, France and even the U.S. poodle Britain joined to create INSTEX "

https://www.dw.com/en/instex-europe-sets-up-transactions-channel-with-ir...

Dette system er sjovt nok ikke sat op i EU regi men af EU3?
https://en.wikipedia.org/wiki/EU_three

https://michael-hudson.com/2019/02/trumps-brilliant-strategy-to-dismembe...

Torben Lindegaard

@Pia Nielsen

Hvis hele EU skulle have været med til sætte INSTEX op, så ville det aldrig være sket.

F. ex. de østeuropæiske tør slet ikke lægge sig ud med USA -
og så for at kunne handle med Iran.

Mon vi her i Kongeriget havde turde tilslutte os et INSTEX i EU-regi ??
Jeg tillader mig at tvivle på Lars Løkkes & Andres Samuelsens heltemod, hvis ambassadøren havde overbragt et hilsen fra Trump !!

Check engang hvad Merkel blev udsat for:
https://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/376687/amerikansk_ambassadoe...