Læsetid: 8 min.

For tre år siden spillede Zelenskij rollen som Ukraines præsident på tv. Nu er han favorit til at blive det i virkeligheden

Favorit til at blive Ukraines næste præsident er skuespilleren Volodimir Zelenskij, der er blevet kendt på at spille en almindelig mand, der pludselig bliver præsident for Ukraine. Han lover mindre korruption og fredsslutning med Rusland, men det er ikke til at blive klog på, hvordan han vil gøre. Det hjælper ikke, at han næsten ikke giver interview
Ved valget i Ukraine har skuespiller Volodymyr Zelenskij mulighed for at blive præsident, ligesom hans karakter i tv-serien ’Folkets Tjener’ gjorde.

Ved valget i Ukraine har skuespiller Volodymyr Zelenskij mulighed for at blive præsident, ligesom hans karakter i tv-serien ’Folkets Tjener’ gjorde.

SERGEI SUPINSKY

30. marts 2019

KIJEV – Midt i det dyre ambassadekvarter i det sydlige Kijev ligger hovedkvarteret for den 41-årige skuespiller og præsidentkandidat Volodimir Zelenskijs valgkampagne. Få dage inden første valgrunde ligger han solidt i front i meningsmålingerne.

I døråbningen tager hans rådgiver Dmitrij Razumkov imod, veloplagt og iklædt jakkesæt. Helst ville vi selvfølgelig have talt med præsidentkandidaten selv, men det er ikke kun, fordi vi kommer fra et mindre dagblad i et inferiørt EU-land, at vi må nøjes med hans rådgiver.

Volodimir Zelenskij giver næsten ingen interview op til valget. Nogle interview er han angivelig sprunget fra med få timers varsel. Til gengæld optræder han gerne på tv-kanalen 1+1.

Det er den samme tv-kanal, der har gjort ham berømt med tv-serien Folkets Tjener, der begyndte for godt tre år siden. Her spiller han en almindelig gymnasielærer, der ved et tilfælde bliver landskendt ved at rase mod den udbredte korruption i samfundet, hvorefter han bliver valgt til Ukraines præsident.

Nu er skuespilleren så ved at gentage fiktionen i virkeligheden, og for at det ikke skal være løgn, hedder hans parti det samme som tv-serien, Folkets Tjener.

I sin politiske valgkamp tordner han også mod korruptionen og de elitære politikere, og han lover en frisk start med høj økonomisk vækst.

Skal man tro hans rådgiver, er det netop til Zelenskijs fordel, at han absolut ingen politisk erfaring har.

»Zelenskij har ingen erfaring med korruption. Han ved ikke, hvordan du laver lyssky politiske handler. Hvis han havde den erfaring, ville han ikke være anderledes end sine modstandere, der falder bagud i meningsmålingerne,« siger Dmitrij Razumkov, da vi er kommet ind på hans kontor.

På samme måde afviser Razumkov blankt enhver spekulation om, at Zelenskij skulle være marionet for oligarken Ihor Kolomojskij, en af Ukraines tre rigeste mænd. Kolomojskij har rig erfaring med at blande sig i ukrainsk politik og lever i eksil, efter han for nogle år siden kom i åben konflikt med den siddende præsident, Petro Porosjenko. Og så ejer Kolomojskij i øvrigt tv-kanalen 1+1.

Dmitrij Razumkov læner sig frem, sætter albuerne på bordet og fastholder blikket.

»Vores modstanderes eneste argument for en forbindelse med Kolomojskij er, at Zelenskij har sit show på Kolomojskijs kanal 1+1,« siger Dmitrij Razumkov.

Over for mediet Bloomberg har Razumkov tidligere afskrevet det som udtryk for tilfældigheder, at Zelenskij også benytter sig af en af Kolomojskijs advokater og nogle af hans tidligere sikkerhedsfolk.

– Kan I så give en form for gennemsigtighed for, hvor støtten eller pengene til Zelenskijs valgkampagne kommer fra?

»Der er ingen måde, hvorpå vi kan gendrive noget, der ikke findes. Jeg har ingen måde at vise det på. Man kan ikke se eller føle det, så derfor kan jeg ikke bevise noget. Og for den største del af vælgerne er det ikke et problem. Meningsmålinger viser, at de er ligeglade,« siger Razumkov og rykker tilbage i stolen.

Et nyt ansigt

Volodimir Zelenskijs opbakning er størst i storbyerne, i de sydøstlige områder af Ukraine og blandt de unge vælgere viser en måling fra den uafhængige organisation Sociological Group Rating. På tværs af meningsmålinger ligger Zelenskij stabilt i front med mellem 25 og 30 pct. af stemmerne.

De nærmeste forfølgere er den tidligere premierminister Julia Timosjenko og præsident Petro Porosjenko, der på skift ligger nummer to i målingerne. En af dem skal følge Zelenskij ind i anden valgrunde, hvis ingen kandidat søndag får mindst 50 procent af stemmerne i første valgrunde.

»Ukrainerne er trætte af deres politikere, der lover bedring, men aldrig leverer resultater, som borgerne kan mærke,« siger professor Pavlo Kutuev, der er centerleder fra Igor Sikorsky Kyiv Polytechnic Institute.

I en undersøgelse fra december fra International Republican Institute giver 77 procent af de adspurgte udtryk for et negativt syn på præsident Petro Porosjenko, mens 63 procent siger det samme om Julia Timosjenko og 41 procent om Volodimir Zelenskij.

»Zelenskij er skabt af de andre politikere, der ikke har leveret siden revolutionen, men i stedet har lavet symbolske handlinger, uden at det har ændret noget i folks dagligdag,« siger Pavlo Kutuev og henviser til Majdan-revolutionen i 2014, hvor ukrainerne væltede den daværende præsident Viktor Janukovvitj.

Målingerne er derfor mere et »fuck you« til de gamle politikere end et tilvalg af Zelenskij, der på mange måder lover de samme som de andre, mener professoren.

Den observation er Danylo Velychko, der studerer International Business på Institute for International Relations i Kijev, enig i.

»Timosjenko er en gammel politiker, man ikke kan stole på, og Porosjenko kan bare ikke vinde. Zelenskij viser sig som en af folket. En normal person. Han er ikke overklasse og er vokset op uden for Kijev. Det kan folk lide,« siger Danilo Velitjko, som bakkes op af en anden studerende Gleb Lobach, der ser Volodimir Zelenskij som den eneste kandidat, der repræsenterer noget nyt.

»Det er enten det usikre valg med Zelenskij eller mere af det samme. Men det er svært for ham at benægte sine forbindelser til Kolomoyskyi. Zelenskij har gjort store forretninger, og det er bare ikke muligt i Ukraine uden oligarkerne. Så spørgsmålet er, om han reelt er anderledes?« siger Gleb Lobach.

Jokeren i valgkampen

I stedet for at give interview fører Volodimir Zelenskij valgkampagne på de sociale medier og så gennem sin populære tv-serie. Tredje sæson havde premiere på ukrainsk tv i onsdags.

I et glaskontor i hovedkvarteret sidder ti medarbejdere og svarer på telefonopkald og koordinerer kampagnen på internettet.

»Det er Zelenskijs taktik. Han har ikke nogen indenrigs- eller udenrigspolitisk erfaring, og derfor føler han sig nok mere komfortabel på 1+1, hvor han ikke får så kritiske spørgsmål. Ved at holde kampagnen på de sociale medier kan folk bare spejle sig i den del af hans politik, som de er enig i,« siger Aleksei Jakubin, seniorlektor på Kyiv Polytechnic Institute.

Der er ingen ukrainske flag at se i kampagnens hovedkvarter. Det er bemærkelsesværdigt i et land med voksende nationalisme på grund af krigen i øst, hvor separatister med russisk opbakning siden 2014 har regeret over to udbryderrepublikker omkring byerne Luhansk og Donetsk, mens Krim-halvøen er blevet annekteret af Rusland.

Volodimir Zelenskij, der primært fører valgkamp på russisk, har sagt, at han er manden, der er klar til at forhandle og skabe fred med Rusland. Det har skabt en forvirring om, hvor langt han er villig til at gå.

Det er dog udelukket at opgive territorium, forklarer Dmitrij Razumkov.

»Zelenskij taler ikke om at sælge ud af vores nationale sikkerhed, som hans modstandere forsøger at fremstille det. Zelenskij vil ikke bytte vores territorium, og vi giver ikke vores indbyggeres liv som gave til nogen,« siger Dmitrij Razumkov, der dog åbner for, at Volodimir Zelenskij er klar til at forhandle om andre ting.  

Volodimir Zelenskij vil få Rusland til forhandlingsbordet ved at skabe økonomisk vækst i Ukraine og styrke militæret. Derudover vil han bringe Storbritannien og USA ind i de forhandlinger, der indtil nu er blevet ført mellem Frankrig, Tyskland, Ukraine og Rusland. Og så skal Ukraine føre informationskrig.

»Rusland bruger enorme ressourcer på at skabe et negativt billede af Ukraine, og vi hjælper dem ved ikke at gøre noget.«

– Hvad er det, Zelenskij vil tilbyde for at skabe fred i Østukraine og få Krim tilbage, som modkandidaterne ikke er klar til at tilbyde?

»Vi vil gerne have, at Rusland skriver deres krav ned, så vi ved, hvad det er, de vil. Vi forstår godt, hvad de vil, men de har aldrig dokumenteret det. Når de har det, kan vi sige nej til deres krav om Krim. Til deres krav om Donbass (udbryder-regionerne i Østukraine, red.), nej. Men måske forhandle om andre punkter.«

– Hvad er det, Zelenskij kan gå med til, som modkandidaterne ikke er klar til?

»Det er svært at sige. Vi ved ikke, hvad Rusland vil kræve for freden. Vi kan måske se på nogle af formuleringerne i Minsk-aftalen (om at stoppe krigen i Østukraine, red.), men nu gætter vi bare.«

– Vælgerne vil nok gerne vide, hvad det er?

»Du kan jo spørge dem? Nu er det bare gætterier. Og jeg kan ikke gætte på, hvad russerne vil.«

Zelenskij hævder uafhængighed

Dmitrij Razumkov tager sig god tid, når han svarer på spørgsmål om forholdet til Rusland, korruptionen og økonomien i Ukraine. Argumentationen er den samme. Det er Volodimir Zelenskijs uafhængighed fra russerne og ukrainske pengemænd, der gør, at han kan skabe resultater.

»Rusland har i modsætning til mange af vores modstandere ingen indflydelse på Zelenskij. Han har ingen forretninger i Rusland og intet forhold til Putin, russiske oligarker eller ukrainske oligarker,« siger Dmitrij Razumkov, der mener, at Volodimir Zelenskijs udmelding om, at han kun vil vælges for én valgperiode er bevis på hans uafhængighed og villighed til at handle.

Selv om Dmitrij Razumkov gør, hvad han kan for at afvise enhver forbindelse til russerne eller Igor Kolomoyskyi, så fortsætter spekulationerne.

Til dels fordi korruptionen i Ukraine er omfattende, og det er normalt, at oligarker støtter forskellige kandidater, og at der sker snyd med kampagnepenge.

Den tidligere premierminister Julia Timosjenko er for eksempel i problemer, efter at journalister i februar afslørede, hvordan hun har modtaget pengebeløb fra borgere i landsbyer, som de nægter at have doneret. Nogle donationer løber op i 35.000 kr. fra en husstand med en månedlig indtægt på 2.500 kr., skriver Kyiv Post.

Dertil skaber det spekulationer om tilhørsforhold, at Volodimir Zelenskij sætter fred med Rusland i højsædet i sin kampagne.

»Vi kan ikke definitivt sige, at Zelenskij er styret af Kolomoyskyi, og hvorvidt Zelenskij vil følge Kolomojskijs linje efter en eventuel valgsejr,« siger professor Pavlo Kutuev.

»Men spørgsmålet er, om det er anderledes end Porosjenko, der med sin rigdom selv er oligark og sælger kager i Rusland. Eller anderledes end Timosjenko, der altid har haft en form for uafklaret forbindelse til Rusland,« siger Pavlo Kutuev.

Strategisk tilbagetrækning

Som med mange af Volodimir Zelenskijs valgløfter er det svært at få konkretiseret, hvordan han vil føre sin politik ud i livet. Samtalen med Dmitrij Razumkov om Rusland og korruption ender ud i vage formuleringer, men det kan der være en grund til, forklarer Søren Riishøj, lektor emeritus med speciale i Østeuropa.

»Zelenskij er en ukendt størrelse. Han har jo tidligere sagt, at han vil forhandle med Rusland om fred i øst, men nu trækker han så i land. Han tager et skridt tilbage og træder vande, mens han prøver at vinde på sin person, og måske åbner han så en dialog efter valget,« siger Søren Riishøj.

Den tolkning er professor Pavlo Kutuev enig i. Ingen kan vide, hvad Volodimir Zelenskij vil, tilføjer han.

»Det er muligt, at han bare bliver som de andre, hvis han bliver valgt. Jeg tror, det vil blive ’business as usual’ , men vi skal ikke udelukke, at han kan bringe forandringer. Muligheden er bare meget lille,« siger Pavlo Kutuev.

Da interviewet slutter, og Dmitrij Razumkov skal videre til næste møde, står en kvindelig ansat og skriver med tusch på glas i kontoret i forhallen. Hun er ved at opjustere Volodimir Zelenskijs stemmeandel til 32 procent fra den seneste måling og nedjustere antallet af dage til valget søndag.

På glasset er også tegnet et portræt af Volodimir Zelenskij. Det er det tætteste, vi kommer på ham.

Den 45-årige rumænske jurist er den ene af de to tilbageværende topkandidater til at blive EU’s offentlige anklager, der fra 2020 bl.a. skal undersøge og sagsøge europæisk hvidvask, momssvindel og korruption med EU-midler. Men hun er ikke populær hos alle medlemslandende – blandt andet ikke Rumænien, hvor hun som leder af de rumænske antikorruptionsmyndigheder har være hård ved landets politiske elite.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Erik Riis
Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu