Læsetid: 7 min.

Trieste har været koloni under Romerriget, besat af nazister og opdelt under Den Kolde Krig. Nu kommer kineserne

Kinas præsident ankommer i dag til et Europa, der er delt mellem voksende frygt over kinesiske magtambitioner og taknemmelighed over kinesiske investeringer. På trods af stærke advarsler fra USA og bekymring i EU vil Italien åbne sine havne og give den kinesiske leder en enorm udenrigspolitisk sejr ved at blåstemple hans kontroversielle silkevejsprojekt
Den italienske regering vil åbne for massive kinesiske investeringer i bl.a. havnen i Trieste. Dermed kan den norditalienske by blive en vigtig adgang til det europæiske marked.

Den italienske regering vil åbne for massive kinesiske investeringer i bl.a. havnen i Trieste. Dermed kan den norditalienske by blive en vigtig adgang til det europæiske marked.

Nadia Shira Cohen/ The New York Times/Ritzau Scanpix

21. marts 2019

TRIESTE – Den lille norditalienske havneby Trieste har ofte befundet sig lige midt i det store geopolitiske vejkryds, hvor romanske, slaviske og germanske kulturer i århundreder er stødt sammen.

Byen var en koloni under Romerriget, en central købstad i det Østrig-ungarske imperium, har været underlagt Mussolinis regime og besat af tyske nazister, indtil den blev befriet af jugoslaviske kommunister og i begyndelsen af Den Kolde Krig opdelt mellem øst- og vestblokken.

Først i 1950’erne blev byen en del af Italien. Og nu er den igen ved at blive en ny geopolitisk front. Denne gang er det Kina, der er ved at køre ind i vejkrydset.

Kineserne står klar med milliardinvesteringer for at gøre byens havn til brohoved ind i Europa for kinesiske varer. Og den italienske regering har tændt for det grønne trafiklys og vist sig mere end villig til at byde dem velkommen i håb om stor økonomisk gevinst.

Trækket sker dog på trods af stærke advarsler fra USA, og det er med til at øge allerede dybe uenigheder blandt EU-lande om, hvordan man skal håndtere det fremadbrusende Kina, som anklages for ikke kun aggressivt at styrke sin økonomiske magt, men også sin politiske og strategiske indflydelse.

Den konflikt er i centrum, når Kinas præsident Xi Jinping i dag ankommer til Italien på statsbesøg. Alt tyder på, at Italien som den hidtil største europæiske økonomi vil blåstemple den kinesiske leders store udenrigspolitiske prestigeprojekt, den nye silkevej.

Regeringen i Rom vil underskrive en rammeaftale, som vil koble Italien til det gigantiske infrastrukturprojekt – under det formelle navn Belt and Road Initiative (BRI) – som via land- og søvejen med store investeringer i veje, jernbaner og havne er godt i gang med at knytte Kina – og ikke mindst kinesiske producenter – tættere sammen med resten af Asien, Mellemøsten, Afrika og Europa.

Kritikere mener, at projektet er led i et forsøg fra Beijings side på at skabe en mere kinesiskcentreret international orden, hvor drivkraften er kinesisk statskapitalisme og økonomiske indsprøjtninger, der ofte giver Kina et politisk overtag i forhold til modtagerlandene. Desuden finansieres infrastrukturprojekterne i stor grad af kinesiske lån til landene langs Silkevejen, hvilket ifølge flere rapporter har fået den konsekvens, at lande er endt med stor gæld til Kina og uden de gevinster, de var stillet i udsigt.

Frihed i fare

Debatten raser i Italien om landets forestående officielle anerkendelse af Xi Jinpings projekt.

»Italiens tilknytning til den nye silkevej repræsenterer en mulighed for vort land,« insisterer premierminister Giuseppe Conte.

»Vi vil få nye lufthavne, nye handelsruter, og det vil helt bestemt få indflydelse på vores vækst.«

Regeringen satser på, at det vil lukke op for massive kinesiske investeringer i Italien – bl.a. i Triestes havn. Og den har også udtrykt håb om, at italiensk eksport til Kina vil vokse.

Det skal være med til at puste nyt liv i landets skrantende økonomi, der nu for tredje gang på et årti er ramt af recession. Regeringens politikere har givet udtryk for, at kinesiske penge vil udgøre en tiltrængt indsprøjtning, der kan opveje, at eurozonens skrappe finansielle regler ikke gør det muligt for Italien selv at åbne for de økonomiske sluser og gennemføre de investeringer, som Rom mener, er nødvendige for at få gang i de rustne økonomiske hjul.

Landets tidligere mangeårige premierminister, Silvio Berlusconi, der nu befinder sig i oppositionen, er stærkt kritisk over for Kina og silkevejsprojektet.

»Vores frihed er i fare,« lyder det alarmerende fra ham i et interview med italiensk radio.

»Det er en del af Kinas hegemoniske projekt.«

Mens det ene af de to italienske regeringspartier, Femstjernebevægelsen, er begejstret over et øget samarbejde med Kina, så er det andet parti, Lega, mere varsom.

»Hvis målet er at hjælpe italienske virksomheder med at investere i udlandet, så er vi klar til at tale med hvem som helst,« siger Legas leder Matteo Salvini.

»Men vi vil absolut ikke være klar til det, hvis det handler om, at udenlandske selskaber koloniserer Italien.«

Et nyt Singapore

I Trieste er der dog entusiasme over udsigten til kinesiske investeringer, som rammeaftalen mellem Kina og Italien lægger op til. Og til at blive en central station på den nye silkevej, syv århundreder efter, at Marco Polo rejste til Kina ad den oprindelige silkevej fra Venedig, der ligger et par timers kørsel syd for Trieste.

Chefen for havnen i Trieste, Zeno D’Agostino, har til italienske medier optimistisk meldt ud, at byen med de kinesiske investeringer i havnen og byens infrastruktur vil blive omdannet til »et nyt Hongkong eller Singapore« ved Adriaterhavet.

For Kina er Trieste en lovende gevinst. Byen, der ligger lige på grænsen til Slovenien, og er i kort afstand fra bl.a. Kroatien, Tjekkiet, Ungarn og Østrig, ligger strategisk vigtigt nær centrum af Europa og tilbyder hurtige handelsruter til de fleste steder på kontinentet.

For Kinas kommunistparti er Italiens blåstempling af silkevejsprojektet også en stor symbolsk politisk sejr.

»En anbefaling fra den tredjestørste økonomi i eurozonen vil gøre det muligt for Xi Jinping at vise sit hjemlige publikum, at hans projekt nyder et positivt ry i Europa og verden, mens det i virkeligheden forholder sig sådan, at Belt and Road Initiative (BRI) udsættes for stærk kritik for at have skabt gældsfælder, politisk afhængighed og ikke lever op til internationale standarder,« siger Lucrezia Poggetti, der forsker i relationerne mellem Italien og Kina ved tænketanken Merics.

Ding Chun, leder af Centret for Europæiske Studier ved Fudan Universitet i Shanghai, siger til Hongkong-avisen South China Morning Post, at Italiens økonomiske krise har skabt en mulighed for Beijing til at føre sine silkevejsplaner helt ind »i hjertet« af Europa.

»Italiens deltagelse har enorm stor betydning for Kina på et tidspunkt, hvor der er øget koldkrigsmentalitet blandt USA og vestlige allierede,« siger Ding Chun.

Europa splittet

Næsten halvdelen af EU’s medlemslande har allerede givet deres officielle velsignelse til silkevejsprojektet – 13 lande har skrevet en rammeaftale a la den, som Italien nu vil underskrive, bl.a. Ungarn, Grækenland og Polen. Men Italien vil være den hidtil største skalp for Beijing. Og Europa er splittet.

Mens nogle lande – specielt i det sydlige og østlige Europa – ser taknemmeligt på kinesiske investeringer, så er der voksende skepsis og bekymring i andre, især Tyskland og Frankrig, over, at Kina er begyndt at opkøbe og investere i kritisk europæisk infrastruktur, eksempelvis inden for energi- og transportsektoren, telenettet og fødevareproduktionen, hvilket ses som en potentiel trussel mod europæisk sikkerhed.

Samtidig ses kinesiske selskabers store opkøb i Europa mere og mere som del af en central, statsdrevet kinesisk investeringsstrategi, der gør Europa sårbar og underminerer europæisk konkurrencedygtighed, mens der flere steder er stor frustration over, at Kina har let adgang til Europas åbne marked, mens det kinesiske marked fortsat er ugæstfrit over for europæiske selskaber.

I slutningen af sidste år indførte EU fælles screeningregler, der kan blokere for kinesiske opkøb af kritisk europæisk infrastruktur. Og i sidste uge stemplede EU-Kommissionen Kina som en »systemisk rival« og beskyldte Beijing for en unfair behandling af europæiske virksomheder og for desuden at føre en investeringsstrategi, som underminerer retsstatsprincipper.

Torsdag samles EU-ledere i Bruxelles til et møde for bl.a. at diskutere et forslag fra Berlin og Paris om at sætte begrænsninger for kinesiske selskabers adgang til store infrastrukturprojekter. Ifølge den tyske kansler, Angela Merkel, er målet med forslaget at »beskytte vores interesser«. Men med Italiens imødekommende strategi over for Beijing lyder der nu bekymringer i Bruxelles for, at det bliver stadig sværere at finde fælles politisk fodslag om, hvordan Kina skal håndteres.

Rovgriske investeringer

Samtidig bliver Italien nu hvirvlet ind i en stadig voldsommere magtkamp mellem USA og Kina, der formentlig vil definere internationale relationer de kommende årtier.

USA – der har en omfattende handelskrig med Kina – har i et stykke tid forsøgt at presse europæiske nationer til at føre en hårdere linje over for Kina. Washington har bl.a. advaret EU-lande om, at det kan skade forholdet til USA, hvis man samarbejder med det kinesiske teleselskab Huawei, som ifølge amerikanerne udgør en sikkerhedsrisiko.

Og USA har også mere end antydet over for den italienske regering, at Rom underløber sine allierede ved at tilslutte sig Kinas silkevejsprojekt, som ifølge amerikanerne også har som mål at styrke Kinas politiske og militære indflydelse.

Italiens træk vil »give legitimitet til Kinas rovgriske tilgang til investeringer og vil ikke skabe fordele for det italienske folk«, lyder det fra Garrett Marquis, talsmand for USA’s Nationale Sikkerhedsråd i Det Hvide Hus, i et indlæg på Twitter. Garrett Marquis siger desuden til Financial Times, at det kan »skade Italiens globale ry«.

I et forsøg på at forsvare Italiens politik over for Kina har landets økonomiminister, Giovanni Tria, sagt:

»Hvis du ikke sidder med ved bordet, så er du i stedet på spisekortet.«

Desuden mener han, at Italien kan spille en rolle som mægler mellem USA og Kina for at mindske stridighederne mellem de to lande.

Men som et tegn på, hvor meget der er på spil, ved at Italien tilslutter sig Xi Jinpings silkevejsprojekt, har premierminister Giuseppe Conte været nødt til at komme ud og forsøge at berolige både USA og andre europæiske lande om, det italienske skridt »på ingen måde drager vores euro-atlantiske alliance i tvivl«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Kåre Wagener
  • Anders Graae
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • David Zennaro
  • Torben K L Jensen
  • Palle Yndal-Olsen
Toke Kåre Wagener, Anders Graae, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Torben K L Jensen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Trieste var, sammen med osmanenerne, Europas kaffeby gennem flere århundrede, og står fortsat for al italiensk kaffeimport og brænding. Så måske kommer kineserne blot for at få en veltilberedt kop café latte.