Læsetid: 3 min.

Tyskland må melde rent flag i forhold til forsvar

USA’s ambassadør i Berlin er en Trump-kopi af en elefant i et glashus. Men han har en pointe
23. marts 2019

Set med tyske briller begyndte det temmelig sløjt for Richard Grenell, da han sidste år satte sig i sædet som amerikansk ambassadør i Berlin. Midt i den nationalistiske højrefløjs europæiske fremmarch udtalte den faste Trump-støtte Grenell i det ultrakonservative Breitbart News, at hans mål er at styrke den nationalkonservative bølge i Europa.

Med Merkels og Trumps gensidige foragt som bagtæppe udløste det pæn forargelse i Berlin. Siden da har Grenell med rette bl.a. skældt ud på North Stream 2 og krævet, at Tyskland går den amerikanske vej i sanktionerne mod Iran – ofte i en tone, der har fået den tidligere SPD-chef Martin Schulz til at hævde, at Grenell »ikke opfører sig som en diplomat, men som en højreekstrem koloniofficer«. Dermed opnår Grenell i praksis ofte det modsatte af, hvad han stiler efter, hvormed der må siges at være tvivlsomt diplomatisk arbejde.

I disse dage er Grenell atter i vælten med sine kommentarer til den socialdemokratiske finansminister Olaf Scholz’ udkast til, hvordan den tyske kage skal skæres i 2020. Her fjerner Tyskland sig ifølge Grenell fra NATO’s mål om at bruge to procent af BNP på forsvar – den tyske regering vil med sit »bekymrende signal« ligefrem »sænke de i forvejen uacceptable lave bidrag« til NATO.

Prominente forbundsdagspolitikere som FDP’s Wolfgang Kubicki hidsede sig straks op over denne utidige og udiplomatiske indblanding i suveræne tyske beslutninger og krævede den amerikanske ambassadør udvist. Hvilket omtrent er som at bekæmpe populisme med populisme, som Der Spiegel rammende kommenterede.

Men indholdsmæssigt har Grenell en pointe.

Olaf Scholz vil skrue det tyske forsvarsbudget op fra 1,35 til 1,37 procent af BNP, men derfra er der ingen stigning i sigte op mod de 1,5 procent, som Merkel fortsat hævder som mål for 2024. Hvilket allerede er et godt stykke under de 2,0 procent, som NATO-partnerne og dermed også Tyskland tilbage i 2014 satte som fremtidigt mål uden fast tidshorisont.

Tysk troværdighed

Merkel forsvarede finansudspillet med, at Tyskland fortsat og kontinuerligt øger budgetterne (i tal: fra ca. 270 milliarder kroner i 2014 til ca. 335 milliarder kroner i 2020), og at oprustning ikke må ske på bekostning af udviklingshjælp og kriseprævention, hvor Tyskland blandt andet er en af de største bidragsydere i Syrien. At midlerne til udviklingssamarbejde i praksis ikke stiger, men fra 2021 ligefrem falder (i tal: ca. 77 milliarder kroner), er her en anden del af Merkels og Scholz’ halve sandheder.

For en række borgerlige tyske kommentatorer står både Tysklands troværdighed og NATO’s overlevelse på spil med tilnærmelsen op mod toprocentmålet – fuldstændig uagtet, at det er et meningsløst værktøj helt afkoblet en analyse af, hvad midlerne skal bruges til, at det kan gradbøjes alt efter væksttal, og at det kan indbefatte forskellige kriseberedskaber (som i Frankrig) eller investeringer i infrastruktur, som også kan bruges militært (som i flere østeuropæiske lande).

Balancegang

Selv om Merkel sidder i en klemme mellem CDU/CSU, som kræver højere militærudgifter, og regeringspartneren SPD, der stritter imod, burde hun være mere ærlig og tydelig – både over for dem, der bliver ved med at råbe op om, at tyskerne skulle leve på en pacifistisk livsløgn, og over for USA og den amerikanske ambassadør Grenell: Vi går kort og godt en anden vej, og øverst på den tyske dagsorden står hverken promiller eller »blind oprustning«, som Merkel har formuleret det.

Udfordringen af den meningsløse toprocentsdoktrin er en balancegang i forhold til at få den slidte forbundshær på benene – og i særdeleshed i forhold til USA. Men bare lidt tydeligere kommunikation fra Berlin vil gavne alle og stille den utidige indblanding fra Trump og hans forlængede arm i Berlin, Richard Grenell, i det rette lys, så debatten ikke handler om udiplomatiske elefanter i tyske glasbure, men om fakta og fremtidens sikkerhedsarkitektur.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

"...det er et meningsløst værktøj helt afkoblet en analyse af, hvad midlerne skal bruges til..."

Det var, hvad jeg fik ud af artiklen: Tyskland har - som Danmark - forpligtet sig på en meningsløs målsætning.

Jeg har derfor et meningsfuldt forslag: Lad socialt arbejde og forsorgsvirksomhed administreres under Forsvarsministeriet. Så kan generalerne også gøre lidt nytte, selv om de selvfølgelig skal efteruddannes, så de er rustede til opgaven.