Feature
Læsetid: 9 min.

»I 2014 var russisk propaganda det rene løgn, i dag er det halve sandheder med anonyme kilder«

Mens Ukraine søndag gik til præsidentvalg havde faktatjekkerne fra Stopfake travlt med at modbevise russiske historier om svindel ved valgstederne. Information har været en dag ved fronten i en informationskrig, der bliver ved med at udvikle sig og forfine sit udtryk
Der er spænding at spore hos Jevhen Fedchenko, da de første exit polls bliver frigivet klokken 20 lokal tid. Han kan ikke lade være med at vise sin skuffelse over, at skuespilleren Volodymyr Zelenskij løb med sejren.

Der er spænding at spore hos Jevhen Fedchenko, da de første exit polls bliver frigivet klokken 20 lokal tid. Han kan ikke lade være med at vise sin skuffelse over, at skuespilleren Volodymyr Zelenskij løb med sejren.

Stefan Weichert

Udland
2. april 2019

KIJEV – »Ukrainsk militær tvinger folk til at skrive sig op til værnepligt ved valgstederne,« lyder en af de første interessante overskrifter, der dukker op på skærmen hos de ukrainske faktatjekkere fra Stopfake.

Det er valgdag i Ukraine, og i en kælder på Mohyla School of Journalism i Kijev sidder 15 journalister og akademikere fra det crowdfundede medie Stopfake fra morgenstunden klar til løbende at tjekke og eventuelt modgå de falske nyhedshistorier, der måtte dukke op i løbet af dagen.

Historien her er dukket op på de russisk- og ukrainsksprogede netmedier Politeka og Informator, der begge skriver om Ukraine. Faktatjekkerne fra Stopfake ringer til de ukrainske væbnede styrker og får fat på andre journalister i området, inden de afskriver historien som falsk, og laver deres egen webhistorie på russisk og ukrainsk. Derudover sender Stopfake også live på de sociale medier flere gange i løbet af dagen.

Allerede inden valgstederne er åbnet, har de russiske statsmedier rapporteret om valgfusk. At det ukrainske valg er fuld af valgsvindel, er det helt overskyggende tema fra russisk side, siger Jevhen Fedtjenko, der er redaktør for Stopfake og leder af Mohyla School of Journalism.

»Russiske statsmedier fortæller blandt andet, at der er politi i gaderne, der tvinger folk til at stemme,« siger Jevhen Fedtjenko, der har inviteret Information med i kælderen denne søndag for at følge Stopfakes dækning af valget.

I baggrunden kører en dokumentar på den russiske statsejede kanal Russia-24 om Majdan-revolutionen fra 2014, der væltede den daværende præsident Viktor Janukovitj. Titlen er Majdan – teknologien bag et statskup, og konklusionen er klar: Det ukrainske præsidentvalg er ikke legitimt, og det påvirkes af de vestlige magter.

»De retfærdiggør det med, at de ukrainske statsborgere i Rusland ikke har mulighed for at stemme, og med at russiske valgobservatører er forment adgang til valget,« siger Jevhen Fedtjenko og forklarer, at man ikke kan stemme i Rusland på grund af mangel på sikkerhed.

Valgresultat

Med 90 procent af stemmerne optalt:

  • Volodymyr Zelenskij – 30,3 pct.
  • Petro Porosjenko – 16 pct.
  • Julia Timosjenko – 13,4 pct.

De øvrige stemmer er fordelt på de 36 resterende kandidater. Kandidaten Jurij Timosjenko, der er blevet anklaget for at stille op med det ene formål at stjæle stemmer fra sin navnesøster, står til 0,6 pct. af stemmerne.

Den første valgrunde til det ukrainske præsidentvalg er blevet imødeset med en vis spænding, da det er det første almindelige valg, siden Majdan-revolutionen. Da man i maj 2014 holdt fremrykket præsidentvalg, var Krim-halvøen allerede annekteret og de to udbryderrepublikker i Østukraine erklæret selvstændige. Rigmanden Petro Porosjenko vandt første runde med mere end halvdelen af stemmerne.

Denne gang skal Porosjenko være glad, hvis han bare klarer den igennem til anden valgrunde. Den politisk uerfarne skuespiller Volodymyr Zelenskij ligger solidt i front, mens den siddende præsident slås om den adgangsgivende andenplads med den politiske veteran Julia Timosjenko, der har været en toneangivende figur siden Orangerevolutionen i 2004, både som premierminister og oppositionsleder.

Også Timosjenkos folk har på forhånd advaret mod, at der bliver brugt fusk for at holde hende fra anden valgrunde.

Ukrainske vælgere må ikke stemme

I kælderen er der en klapren af tasturer. På to store fjernsyn kører de russiske nyhedskanaler konstant og gør deres til støjniveauet.

Lokalerne har været hjemsted for Stopfake, siden mediet blev skabt af journalister og akademikere i 2014, da konflikten med Rusland begyndte og førte en flod af russisk propaganda med sig. På den måde minder Stopfake om det britiske Institute for Propaganda Analyse, der bestod fra 1937 til 1942 og var lavet af forskere, meningsdannere, historikere og journalister.

De seneste fem år har Stopfake ellers opnået anerkendelse i Europa og USA for deres arbejde og har udvidet med flere lokalafdelinger i EU-lande. Derudover uddanner de også journalister i at tænke kritisk og modarbejde propaganda. De har nu udfærdiget tusindvis af artikler om falske historier fra primært russiske statsmedier.

Over en erdel af vælgerne har stemt på skuespiller Volodymyr Zelenskij, der ser ud til at blive vinder af første valgrunde.

Over en erdel af vælgerne har stemt på skuespiller Volodymyr Zelenskij, der ser ud til at blive vinder af første valgrunde.

Ivan Kovalenko

En af de falske nyheder gik på, hvordan ukrainsk militær skulle have korsfæstet en dreng i den østukrainske by Slavjansk. En kvinde stod frem på den russiske Kanal Et og fortalte, hvordan ukrainske soldater havde naglet drengen fast til en træplade. Dernæst skulle de have trukket ham efter en kampvogn på en plad til han døde.

Stopfake afdækkede, hvordan ingen andre på pladsen kunne bekræfte historien, og at kvinden er gift med en af de prorussiske separatister, der kæmper i de to udbryderrepublikker omkring byerne Luhansk og Donetsk.

Stopfake afdækkede i samme periode russiske historier om, at ukrainske soldater får to slaver som løn for at kæmpe på fronten. I dag har Stopfake cirka 60.000 følgere på Facebook og 30.000 på Twitter.

»Russisk propaganda har ændret sig siden 2014. Dengang var det rene løgne, mens det i dag er halve sandheder med brug af anonyme kilder. Det er en hybrid medieindflydelse i dag. Det handler ikke længere kun om russiske tv-kanaler eller sociale medier, men om en fleksibel strategi, der tilpasser sig situationen, men repeterer de samme narrativer. Russerne henvender sig nu også mod de ukrainske medier, som de prøver at øve indflydelse på,« siger Jevhen Fedtjenko, der forklarer, at det kommer naturligt af, at Ukraine siden 2017 har forbudt en række russiske medier at sende i Ukraine og fjernet adgangen til deres hjemmesider.

Stopfake har blandt andet undersøgt de to ukrainske tv-kanaler 112 og NewsOne og fundet, at de to oppositionsmedier deler flere af de narrativer, som russiske statsmedier forsøger at fremsætte. Blandt andet har de fokus på at skildre annekteringen af Krim som legitim, og Ukraine som en kollapset stat, der er fuldstændig afhængig af Rusland, fortæller Jevhen Fedtjenko.

»Det er en god strategi at påvirke ukrainske medier, da ukrainere stoler mere på de ukrainske medier end på de russiske medier. Det betyder derfor noget, når russerne kan påvirke de ukrainske mediers fortælling,« siger Jevhen Fedtjenko og forklarer, at russerne også selv bruger ukrainske medier.

Præsidenten stjæler whisky

Som dagen skrider frem, kommer der flere historier fra russisk side, og Stopfake får travlt med at faktatjekke.

Mens præsidentkandidaterne er ved at afgive deres stemmer under stor mediebevågenhed, falder journalisterne Valeriia Danko og Olena Tjuranova over en historie i russiske medier baseret på udmeldinger fra valgobservatører tilknyttet organisationen Uspishna Varta.

De beretter, hvordan flere afdøde har afgivet stemmer til præsidentvalget. Selv om Valeriia Danko og Olena Churanova ikke 100 procent kan afvise historien, får de alligevel indsnævret, at den virker usandsynlig.

»Uspishna Varta er ejet af politikeren Aleksandr Klymenko, der var minister under den tidligere præsident Viktor Janukovitj. Det vækker vores interesse, og derudover er der ikke nogen andre valgobservatører i samme områder, der melder om det samme problem,« siger Olena Tjuranova, der kort efter må i gang med endnu en historie.

Hvad er Stopfake?

Stopfake er et medie dedikeret til at faktatjekke russiske statsmedier. Det blev skabt i 2014 efter Ruslands annektering af Krim-halvøen af en række journalister, akademikere og studerende på Mohyla School of Journalism i Kijev og er fiansieret af private donationer. Ud over at drive en hjemmeside og sociale medier sender Stopfake radio ind i de to udbryderrepublikker Luhansk og Donetsk. De publicerer også avisen ’Din ret til viden’ gratis for borgere tæt på grænsen til udbryderrepublikkerne. Stopfake er også begyndt at undervise journalister i russisk propaganda og udkommer på ukrainsk, russisk, engelsk, spansk, rumænsk, bulgarsk, fransk, italiensk, hollandsk, tjekkisk, tysk og polsk.

Den russiske Kanal Et melder om, at den ukrainske regering forhindrer folk i at stemme i Donbass-regionen, hvor udbryderrepublikkerne ligger.

»Den ser vi ud til at kunne afkræfte, da der er 18 åbne valgsteder tæt på grænsen til de besatte områder i Donbass. Selv om det kan være svært at komme til valgstederne fra de besatte områder, er det jo den mulighed, som den ukrainske regering har, når de ikke har kontrol over de besatte områder,« siger Valeriia Danko, der forklarer, at der også florerer historier om, at den nuværende præsident Petro Porosjenko har stjålet en flaske whisky.

Den sidste historie trækker de to journalister lidt på skuldrene over. De vælger ikke at bruge kræfter på at modbevise netop den, da den primært florerer i Rusland, og fordi de er nødt til at prioritere kræfterne.

»Russiske statsmedier vil gerne fremstille ham som en dranker, og den historie har vi modbevist før,« siger Valeriia Danko.

Dagens historier passer ind i det generelle billede, som de russiske statsmedier har forsøgt at tegne gennem hele valgkampen. Ifølge Stopfake fremstiller russiske statsmedier Ukraine som en fascistisk stat, der er afhængig af Rusland og bør forhandle om fred. Vesten skal på én gang have vendt Ukraine ryggen, samtidig med at Vesten forsøger at påvirke præsidentvalget, lyder andre narrativer.

»Så neutrale som vi kan være«

På væggen i nyhedslokalet er malet en bjørn med en hammer i den ene hånd og en russisk balalajka i den anden. Jevhen Fedtjenko fortæller, at hammeren symboliserer de hårdtarbejdende russere, og balalajkaen hvor åbne russerne er som folk. Der breder sig lidt et smil hos flere af journalisterne, mens Jevhen Fedtjenko fortæller historien.

Et spørgsmål presser sig på: Er Stopfake et objektivt medie?

»Jeg tror ikke på objektivitet. Det er ikke muligt at være objektiv, så jeg vil hellere have, at vi er gennemsigtige i vores arbejdsmetoder,« siger Jevhen Fedtjenko, der forklarer, at Stopfake er crowdfunded og ikke får støtte af den ukrainske stat.

»Vi angriber russisk propaganda på de måder, som det er muligt for os. Men vi gør det på deres narrativ og skaber derfor ikke vores eget. Så vi er så neutrale, som vi kan være,« siger Jevhen Fedtjenko og forklarer, at når Ukraine er i åben konflikt med Rusland, så er omstændighederne også anderledes end i lande med fred.

Deres arbejde skal derfor ses som et forsvar af Ukraines demokrati. Han bakkes op af kollegaen Ruslan Deynytjenko, der er administrerende direktør for Stopfake.

»Vi kan ikke gøre alt. Vi gør det, som vi er gode til, og det er at afdække russisk propaganda,« siger han.

Skuespiller tager sejren

De ukrainske valgsteder lukker klokken 20 lokal tid, og først da kan den første exit poll offentliggøres. Som klokken nærmer sig, begynder antallet af tvivlsomme historier fra de russiske statsmedier at stilne af, og der bliver ro i kælderen hos Stopfake.

Ikke overraskende ser skuespilleren Volodymyr Zelenskij ud til at have fået flest stemmer. Andenpladsen ser ud til at gå til den siddende præsident Petro Porosjenko, mens Julia Timosjenko i den første exit poll ligger 3,5 procentpoint efter ham. Volodymyr Zelenskij og Petro Porosjenko skal derfor mødes i anden valgrunde den 21. april.

Der går ikke lang tid, før Julia Timosjenko kalder resultaterne for manipuleret af »Porosjenko og hans mafia«, og at hendes egne tal viser, at hun er på andenpladsen og derfor går videre. Hendes udtalelser vil helt sikkert blive brugt af de russiske statsmedier som bevis for valgsvindel, siger Jevhen Fedtjenko.

Med de resultater begynder Stopfake at lukke ned for valgdækningen. En af de sidste live-transmissioner er lavet af Galyna Schimansky-Geiern og foregår på tysk, så de tyske borgere også kan følge med i de russiske statsmediers beskrivelse af Ukraine. Hendes arbejde går ud på at beskrive, hvordan russerne forsøger at påvirke EU-borgernes holdning til Ukraine.

»Der er ofte noget sandhed i deres nyheder, men de drejer det hele, så det bliver misledende. Det ser vi blandt andet i deres beskrivelse af Ukraine som en fascistisk stat over for det tyske publikum. RT’s dækning i Tyskland er orkestreret til mindste detalje, og det er en generel tendens i EU.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

I Ukraina har de 3 top-kandidater sat Rusland helt uden for indflydelse i det aktuelle præsidentvalg. Og det vil formentlig vare længe før Rusland igen bliver accepteret.

Ib Gram-Jensen

Undskyld - Powell var udenrigsminister.

Ib Gram-Jensen

Der forsvandt så åbenbart lige en stribe kommentarer...

Niels Duus Nielsen

"Jeg tror ikke på objektivitet. Det er ikke muligt at være objektiv, så jeg vil hellere have, at vi er gennemsigtige i vores arbejdsmetoder..."

Gid alle journalister ville være lige så ærlige, og åbent erklære, hvor de står politisk, i stedet for at prøve at bilde os ind, at deres rapporter er udtryk for en eller anden bred konsensus.

Niels Duus Nielsen

Og gid Information ville lade ytringsfriheden herske, også når det er forholdene i Ukraine, der er til debat. At slette folks kommentarer, blot fordi de måske, måske ikke kunne minde om noget, russerne har fundet på, er det modsatte af faktatjek. Et godt faktatjek påviser, hvad der er sandt, og hvad der er falsk, mens en sletning blot stimulerer fantasien hos konspirationsteoretikere og andet godtfolk.

Hvis jeg er en sølvpapirshat i ukrainske spørgsmål vil jeg da hellere modsiges af de sædvanligvis velinformerede kommentatorer. Hvordan skal jeg ellers bringes ud af mine mulige vildfarelser?

Niels Duus Nielsen

Og hvorfor behandler Information Ukraine som en tredjerangsnation? Hvorfor får vi en artikel om det forsvarsløse offer for de fæle russeres propaganda, i stedet for en gennemgang af kandidaterne og deres politiske programmer?

Zelenskys popularitet skyldes vist primært - udover at han er kendt og elsket for en rolle på TV som en ærlig og principfast præsident for Ukraine - at han har gjort kampen mod korruption til sit hovedanliggende. Endvidere går han ind for forhandlinger frem for krig, han vil arbejde for at få Ukraine ind i både EU og NATO, men vel at mærke først efter at befolkningen får mulighed for at stemme om det. Og endelig tror han ikke på, at Krim igen vil blive ukrainsk, med mindre der kommer et regeringsskifte i Rusland.

Ukraine synes at stå i samme situation som USA, da Trump blev valgt som præsident: Korruptionen var til at tage og føle på, så amerikanerne stemte på den kandidat, der lovede at dræne sumpen i hovedstaden. Nu står ukrainerne så over for det samme valg, så de - og vi - kan kun håbe, at TV-stjernen Zelensky i modsætning til realitystjernen Trump vil holde, hvad han lover.