Læsetid: 9 min.

Over 4.000 forskere i klimaappel: De unge har ret. Deres fremtid hænger i en tynd tråd

Tusindvis af videnskabsfolk søsætter appel om hurtig klimahandling og opbakning til de unges klimastrejker. Dette opråb lægger sig til flere tidligere opråb, men denne gang er det bl.a. med feltets førende forskere – også flere fremtrædende danske forskere er med i appellen
De mange unge i byer verden over – her København – der går på gaden om fredagen i protest for klimaet bakkes nu op af en stor gruppe af verdens førende forskere.

De mange unge i byer verden over – her København – der går på gaden om fredagen i protest for klimaet bakkes nu op af en stor gruppe af verdens førende forskere.

Linda Johansen

12. april 2019

Mens skoleelever og andre unge i mange lande fortsætter deres fredagsstrejker for klimaet, opfordrer fremtrædende klimaforskere og andre videnskabsfolk nu akademikere verden over til at bakke op bag protesterne og lægge pres på de politiske beslutningstagere for at handle, inden det er for sent.

»Vi ser det som vores samfundsmæssige, etiske og videnskabelige ansvar at tale, så det ikke kan misforstås: Kun hvis menneskeheden handler hurtigt og beslutsomt, kan vi begrænse den globale opvarmning, stoppe den igangværende masseudryddelse af dyre- og plantearter og sikre det naturskabte grundlag for fødevareforsyningen og trivslen for nuværende og fremtidige generationer,« hedder det i forskerappellen, der søsættes internationalt i dag via det videnskabelige tidsskrift Science, og som også kan læses i Information.

»Dette er, hvad de unge mennesker kæmper for. De fortjener vores respekt og fulde opbakning,« skriver initiativtagerne, der – inspireret af de unges Fridays For Future – kalder sig Scientists For Future.

Forskerne søger nu opbakning til appellen fra videnskabelige kolleger kloden over – og adskiller sig fra tidligere opråb ved, at det er de førende forskere fra klimaforskning, der nu tager ordet. Teksten til appellen er formuleret af bl.a. flere fremtrædende medlemmer af FN’s Klimapanel, IPCC: Den belgiske, tidligere medformand for IPCC, professor Jean-Pascal Ypersele, den amerikanske klimaforsker, direktør for Earth System Science Center ved Pennsylvania State University Michael Mann, den tyske oceanograf, professor ved Potsdam Institute for Climate Impact Research Stefan Rahmstorf, den schweiziske geofysiker samt professor Sonia Seneviratne fra ETH Zürich.

»Mange af os som forskere føler det grænseoverskridende at skulle træde frem og sende et budskab ind på den politiske scene, men tiden er så knap, at den tvinger os ud af vores komfort-zone,« siger en af initiativtagerne, den amerikanske klimaforsker Peter Kalmus, der forsker ved NASA’s Jet Propulsion Lab i Californien, men i denne sammenhæng udtaler sig på egne vegne.

»Denne globale appel er en opfølgning på nationale forskererklæringer om klimahandling i USA, Belgien og Storbritannien samt de tysktalende lande Schweiz, Østrig og Tyskland. Situationen er så alvorlig, at vi finder det berettiget at rejse et globalt kor af forskere for meget mere ambitiøs klimahandling og for støtte til de unge, som er dem, der vil blive ramt hårdest af klimaændringerne,« siger Peter Kalmus.

De hidtidige nationale appeller har sammenlagt samlet op mod 30.000 akademikerunderskrifter. Kredsen af indledende underskrivere på den globale appel, der udsendes i dag, består af over 4.000 videnskabsfolk fra en lang række lande. Foruden Europa og USA er der deltagere fra bl.a. Kina, Brasilien, Indien, Rusland og Sydafrika.

»Mange flere er på vej ind, og intentionen er at samle forskerunderskrifter fra mange flere lande på kloden og samtidig opfordre folk i de forskellige lande til at sprede budskabet. Vi håber, at den internationale appel bliver afsæt for, at akademikere i de enkelte lande iværksætter initiativer for at påvirke deres lokale beslutningstagere til at handle,« siger en anden initiativtager, biolog Gregor Hagedorn, forsker ved Leibniz-Institut für Evolutions- und Biodiversitätsforschung, Museum für Naturkunde, i Berlin.

I en tynd tråd

De unges klimastrejker for fremtiden fortsætter med uformindsket styrke mange steder i verden. I forrige uge var f.eks. 40.000 på gaderne i Tyskland, i sidste uge 50.000 i Schweiz og 10.000 i Finland, og i denne uge har unge i omkring 70 lande mobiliseret til strejker, flest i svenske, italienske og amerikanske byer.

Den 24. maj er af de unge erklæret global klimastrejkedag. Mens de skolestrejkende fra visse sider har mødt kritik for at råbe op om noget, de ikke har forstand på, og for ikke at passe deres undervisning, vælger videnskabsfolkene at stille sig solidarisk med dem.

»Som forskere og akademikere på tværs af alle fag og fra hele verden erklærer vi: Deres bekymringer er velbegrundede og understøttet af den bedst tilgængelige forskning. De aktuelle indsatser for at beskytte klimaet og biosfæren er dybt utilstrækkelige,« hedder det i appellen.

Forskerne understreger budskabet fra IPCC om, at for blot at have en fifty-fifty chance for at bremse den globale opvarmning ved 1,5 grader skal de globale CO2-udledninger være halveret i 2030 – dvs. om godt ti år fra nu – og bragt ned på netto nul i 2050.

Siden IPCC sidste år formulerede denne konklusion, er de globale udledninger steget, ikke faldet. Også i et såkaldt grønt foregangsland som Danmark er CO2-udledningerne steget gennem det seneste år, afslørede statistik fra Energistyrelsen, som Information skrev i mandags.

»Der eksisterer allerede mange teknologiske, naturbaserede og samfundsmæssige løsninger. De unge demonstranter gør med rette krav på, at disse løsninger tages i brug, så vi kan skabe et bæredygtigt samfund. Uden en dristig og fokuseret indsats hænger deres fremtid i en tynd tråd. Vi har ikke tid til at vente på, at de kommer til magten,« skriver forskerne.

Danske deltagere

Blandt de indledende underskrivere af forskerappellen er flere fremtrædende danske akademikere. Den tidligere formand for regeringens Klimaråd, professor i økonomi Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet (KU) har således skrevet under, og det samme har professor i biologisk oceanografi og leder af KU’s Sustainability Science Center Katherine Richardson, klimaforsker og forskningsprofessor ved GEUS Jason Box, professor i politisk økologi Jens Friis Lund, KU, professor i økologisk økonomi ved Aalborg Universitet Inge Røpke samt professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen.

»Jo mere pres der er for at hæve ambitionsniveauet i klimapolitikken, desto større chancer er der for, at det sker,« siger Peter Birch Sørensen.

»Derfor fortjener de børn og unge, som har stillet sig i spidsen for en international klimabevægelse, al mulig støtte. Og så er det fint, at et stort antal forskere, som rent faktisk har arbejdet med dette område i en årrække, går ud og understreger, hvor sagligt velbegrundet de unges budskab er.«

– Er det ikke et brud med forskernes traditionelle rolle at gå ud med et sådant klart politisk budskab?

»Det kan du sige, men de involverede forskere har i rigtig mange år forsøgt at gøre politikerne opmærksom på problemets alvor. Det har ikke ført til de nødvendige handlinger, og disse forskere er i dag dybt bekymrede og frustrerede over, at der ikke sker noget. Når der så dukker denne nye bevægelse af unge op, og den formår at tilkæmpe sig stor opmærksomhed, er det kun naturligt, at forskerne gør opmærksom på, at det er fuldstændig rigtigt, hvad de unge siger. Det er oplagt at støtte dem, for det er dem, der kommer til at lide under klimaforandringerne,« siger Peter Birch Sørensen.

»Jeg valgte at skrive under, fordi jeg deler mine kollegers holdning,« siger en anden dansk deltager i forskerappellen, Jens Friis Lund.

»Særligt hæfter jeg mig ved de store risici, vi pålægger verdens unge, og fremtidige generationer selvfølgelig, hvis vi ikke lykkes med at halvere udledningerne i 2030 og gå i nul i 2050. Hvis det ikke lykkes, bliver vi afhængige af at kunne trække store mængder CO2 ud af atmosfæren igen for at begrænse temperaturstigningen – og det kræver tiltag og teknologi i en skala, som mange forskere ikke mener er realistisk,« påpeger han.

Foruroligende udvikling i Arktis

Forskernes appel sættes i perspektiv af offentliggørelsen i denne uge i tidsskriftet Environmental Research Letters af et studie af de dramatiske forandringer i Arktis, som de stigende temperaturer har forårsaget.

En stor international forskergruppe med deltagelse af bl.a. Jason Box fra GEUS og professor Sebastian Mernild, Nansen Environmental and Remote Sensing Center i Norge, konkluderer her, at »det biofysiske system nu i Arktis bevæger sig tydeligt væk fra sin tilstand i det 20. århundrede og ind i en tilstand uden fortilfælde med følgevirkninger, der ikke alene rammer Arktis, men også længere væk«.

Baseret på 47 års indsamling af data i Arktis fastslår forskergruppen, at der i takt med de stigende temperaturer er sket forandringer i regionens isafsmeltning, snedække, nedbør, optøning af permafrost, hyppighed af naturbrande, dyreliv, biomasse m.m.

Opvarmningen i Arktis er siden 1971 sket 2,4 gange så hurtigt som på hele den nordlige halvkugle under et resulterende i en stigning i den gennemsnitlige årstemperatur for regionen på 2,7 grader bare siden 1971.

Et eksempel på de økologiske ubalancer, der er fulgt med opvarmningen, er, at arktiske plantearters blomstring er kommet tidsmæssigt ud af takt med tilstedeværelsen af bestøvende insekter.

De markante forandringer i Arktis registreres globalt bl.a. i form af stigningen i verdenshavene, hvor 30 pct. af stigningen siden 1992 skyldes afsmeltningen af is i det arktiske område.

De unge har ret

I denne erklæring kommer en række internationale forskere med et klimaopråb – og deres støtte til de skolebørn, der den seneste tid har strejket fra skolen med kravet om, at politikerne skal handle nu.

Verdens unge har indledt vedholdende demonstrationer for beskyttelsen af klimaet og det øvrige grundlag for menneskets trivsel. Som forskere og akademikere på tværs af alle fag og fra hele verden erklærer vi: Deres bekymringer er velbegrundede og understøttet af den bedst tilgængelige forskning. De aktuelle indsatser for at beskytte klimaet og biosfæren er dybt utilstrækkelige.

Næsten alle lande har underskrevet og ratificeret Parisaftalen fra 2015 og dermed juridisk forpligtet sig til at holde den globale opvarmning et godt stykke under to grader celsius samt stræbe efter at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader celsius målt i forhold til de førindustrielle niveauer.

Forskningen har med al tydelighed påvist, at en stigning på to grader celsius i stedet for en stigning på 1,5 grader celsius markant vil forstærke de klimarelaterede konsekvenser samt risikoen for, at nogle af dem bliver uoprettelige. Derudover vil den uensartede fordeling af de fleste konsekvenser indebære, at en stigning på to grader celsius vil forstærke de allerede eksisterende globale uligheder.

Det er altafgørende, at vi igangsætter en øjeblikkelig reduktion i udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Den styrke, som klimakrisen vil ramme os med i fremtiden, afhænger i høj grad af vores samlede udledninger over tid, og markante reduktioner nu vil begrænse skaderne.

Således har FN’s klimapanel (IPCC) for nylig vurderet, at en halvering af CO2-udledningen inden 2030 (i forhold til niveauet i 2010) og et globalt nettostop for CO2-udledninger i 2050 (såvel som kraftige reduktioner i udledningen af andre drivhusgasser) kan give os 50 pct. chance for at holde os under en temperaturstigning på 1,5 grader celsius. I betragtning af at industrialiserede lande har udledt mere CO2 og draget mest fordel af de tidligere udledninger, har disse lande et moralsk ansvar for at gennemføre omstillingerne hurtigere end andre dele af verden.

Ikke tid til at vente

Der eksisterer allerede mange teknologiske, naturbaserede og samfundsmæssige løsninger. De unge demonstranter gør med rette krav på, at disse løsninger tages i brug, så vi kan skabe et bæredygtigt samfund. Uden en målrettet og fokuseret indsats hænger deres fremtid i en tynd tråd. Vi har ikke tid til at vente på, at de kommer til magten.

Politikere bærer det enorme ansvar for at skabe de nødvendige løsninger i tide. De er nødt til at vedtage en politik, der gør klimavenlig og bæredygtig handling enkel og omkostningseffektiv og omvendt gør klimaødelæggende valg ikkeattraktive og dyre.

Eksempler herpå omfatter effektive CO2-priser og -reguleringer, stop for støtte til klimaskadende aktiviteter og produkter, standarder for energieffektivisering, sociale tiltag samt massive, direkte investeringer i vedvarende energi, elektrificering på tværs af sektorer, infrastrukturer for offentlig transport samt en dæmpning af forbruget. At sikre en social retfærdig fordeling af omkostningerne og fordelene ved klimapolitikken fordrer et målrettet fokus, men det er både muligt og tvingende nødvendigt.

Den massive mobilisering af de unges klimabevægelse – kendt som Fridays for Future, School/Youth Strike 4 Climate, Youth for (eller 4) Climate og Youth Climate Strike – viser, at de unge forstår situationen. Vi bifalder og støtter deres krav om hurtig og kraftfuld handling.

Vi ser det som vores samfundsmæssige, etiske og videnskabelige ansvar at tale, så det ikke kan misforstås: Kun hvis menneskeheden handler hurtigt og beslutsomt, kan vi begrænse den globale opvarmning, stoppe den igangværende masseudryddelse af dyre- og plantearter og sikre det naturskabte grundlag for fødevareforsyningen og trivslen for nuværende og fremtidige generationer. Det er, hvad de unge mennesker kæmper for. De fortjener vores respekt og fulde opbakning.

Forfattere: Gregor Hagedorn, Peter Kalmus, Michael Mann, Sara Vicca, Joke Van den Berge, Jean-Pascal van Ypersele, Dominique Bourg, Jan Rotmans, Roope Kaaronen, Stefan Rahmstorf, Helga Kromp-Kolb, Gottfried Kirchengast, Reto Knutti, Sonia I. Seneviratne, Philippe Thalmann, Raven Cretney, Alison Green, Kevin Anderson, Martin Hedberg, Douglas Nilsson, Amita Kuttner, Katharine Hayhoe

Oversat af Mathias Ertmar Mencke

Læs også

I en tidligere version af artiklen var antallet af underskrivere angivet til 3.200. Fredag morgen dansk tid har initiativtagerne opdateret antallet til over 4.000.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars Koch
  • Flemming Berger
  • Svend Erik Sokkelund
  • Niels Duus Nielsen
  • Britta Hansen
  • Gert Romme
  • Hanne Pedersen
  • Ervin Lazar
  • Arne Albatros Olsen
  • Dina Hald
  • Anker Nielsen
  • Kurt Nielsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Estermarie Mandelquist
  • Tom Andreæ
  • Olaf Tehrani
  • Lillian Larsen
  • Torben K L Jensen
  • Ida Julin
  • Dorte Sørensen
Lars Koch, Flemming Berger, Svend Erik Sokkelund, Niels Duus Nielsen, Britta Hansen, Gert Romme, Hanne Pedersen, Ervin Lazar, Arne Albatros Olsen, Dina Hald, Anker Nielsen, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Tom Andreæ, Olaf Tehrani, Lillian Larsen, Torben K L Jensen, Ida Julin og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

"Ti tusind favne vand" - en dybsindig tanke fra Kierkegaard om et eksistentielt valg - er hvad magthaverne er angest for.

Torben Bruhn Andersen, Niels Duus Nielsen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

Stem på partier, der har klimakampen som første punkt.
Hvis det ikke virker muligt, så stem på en kandidat, der er troværdig.
Forlang at få en statsminister, der har klima som overordnet prioritet.
Der er al mulig grund til at frygte, at klimaet i næste folketingsperiode vil ændre sig mindst lige så meget som det er sket siden sidste valg.

Torben Bruhn Andersen, Lise Maj Jensen, Flemming Berger, Svend Erik Sokkelund, Jan Weber Fritsbøger, Werner Gass, Gert Romme, Arne Albatros Olsen og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Spændende- så er det nu der skal tryk på bygningen af nye kernekraftværker?
Nå nej - det var jo lige det de unge misforstod.
Måske er der også en forsker eller to der skal kigge argumenterne igennem.
Hykleriet er for tykt.
Hvis det nu virkeligt er rigtigt at CO-2 udledningen er menneskehedens største problem, så er det da mærkværdigt at en de funktionsdygtige løsninger IKKE må bringes i anvendelse.
For slet ikke at nævne befolkningsvæksten -uha uha.
Men jeg kan da blive positivt overrasket når et barns politik, kernekraftværker og store afgifter på flyrejser står på de unges dagsorden.

Nike Forsander Lorentsen

Ok ja, miljø angst i stor skala og all hykleri..hm? Når man nu sidder på månen og dingler med benen og undres over nedskræpning af, just præcis Månen og andre planeter, og alle sateliter og diverse skrot som sejler runt ude i sværerne, hvorfår snakkes det inget om det? Allt hvad mennesker rører ved forandrer naturen mere end hvad mennesket vil erkænde, ikke kun her på vores smukke klode.

I en række lande - herunder Forbundsrepublikken og Sverige - demonstrerer også bedsteforældregenerationen både alene og sammen med deres børnebørn.

Jeg tror, at de politikere med "store lommer", der heller vil lade sig "inspirere" af storindustriens betalings-stærke lobbyister end at acceptere folkets begrundede angst, snart vil være forhenværende. - Og ærligt talt, så har vi heller ikke brug for dem.

Torben Bruhn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lillian Larsen, Niels Duus Nielsen, Peter Knap og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Rud Nikolajsen

Det er godt at der endelig er førende forskere der står frem og råber op. Det triste er at de ikke tør og erkende den eneste løsning der er. Eller de tør ikke og sige den højt. Men inderst inde ved de godt.
Jeg gir 100kr til den første af de førende forskere der tør og sige vi bli'r nødt til at reducere den globale befolknings masse. Til mellem 2 og 3 milliarder

Rud Nikolajsen. Der er det problem, at fødselstallet er gået drastisk ned, og den øgede tilvækst af mennesker skyldes udelukkende forbedrede sunhedsforhold med længere levetid til følge. En reduktion af verdens befolkning kan således kun ske ved at lade syge dø de næste mange 10 år.

Jan Weber Fritsbøger

Jørgen W.W. godt for dig at du får lejlighed til at fodre et par af dine kæpheste, men du viser desværre at du ikke har fattet en lyd,
problemet består i den industrialiserede verdens vanvittige overforbrug, og derfor har befolkningstilvæksten som de fattige står for slet ikke bidraget til problemet overhovedet,
at det bruges i debatten handler om at finde syndebukke fordi man ikke vil anerkende egen medskyld og den slags vil jo selvsagt ikke hjælpe med løsning af problemet,
tilsvarende er bygning af atomkraftværker heller ikke en løsning, at nogen tror dette skyldes at man ser enøjet på drivhusproblemet ( co2 ) ved overforbruget og overser alle de øvrige problemer det medfører,
og ideen er kontraproduktiv da den foregøgler at vi kan bruge energi i samme målestok fremover som i dag, at vi stadig kan have vækst, og dermed at vi kan beholde al overfloden og vores forbrugsintensive livsstil,
det kan vi IKKE vi skal væk fra forbrug som målestok for livskvalitet, især fordi der slet ikke er nogen livskvalitet at hente ved at øge et allerede højt forbrug,
så hvis vi kunne opnå at folk fattede dette ville det virkelig hjælpe på alle miljø problemerne og ikke kun den globale opvarmning,
helt genialt ville det være hvis vi startede udfasningen af den overflødige produktion, med det mest overflødige og endda decideret ubrugelige, (til noget gavnligt), nemlig militært isenkram, hvis alt militær blev afskaffet ville det fjerne en stor del af den allermest unyttige produktion, og vi kunne samtidig få "fred i vor tid"

Lars Koch, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Britta Hansen, Rune Stilling, Niels Østergård, Werner Gass og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Jan Weber Fritsbøger. Vel skrevet.
Jeg har lidt problemer med min datalogi afhængighed.
De nye datacentre, der kommer til Danmark huer mig ikke, og dog er jeg storforbruger af internet baseret informationer.
Hvordan kan vi bevare et videnssamfund uden misbrug af energi til data og uden at erstatte elektroniske data med enorme mængder resursekrævende papir?

Torben Bruhn Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

rud at ingen forskere siger det skyldes at det ikke vil hjælpe, fjernede vi de fattigste ville 2-3 mia rige stadig kunne forbruge for meget, man kan så indvende at de ville de ikke kunne,
simpelthen fordi de slet ikke ville være så rige, hvis der ikke var nogen fattige at plyndre/udnytte, at du fremfører argumentet beviser at du ikke vil erkende, at det ikke er de fattige men dig der er årsag til problemet, men det er helt normal adfærd når man ser et problem kigger man ikke indad, næhnej man finder nogen syndebukke og kan dermed simulere egen uskyld.

Mogens Holme, Niels Duus Nielsen og Niels Østergård anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

peter tjah løsningen er jo nok den samme her som med andet forbrug, vi skal droppe den overflødige del også af vores dataforbrug, og vi bør nøjes med en platform/person altså ikke noget med både stationær, bærbar, tablet, og smartphone, og teknikken har jo sparet massive mængder af papir og vil kunne spare mere fremover, desuden bør vi ikke skifte til ny model før den gamle enten dør helt eller bliver så outdated at den bliver ubrugelig, og her har fabrikanterne også et ansvar.

og heldigvis vil fremtidens datacentre blive mere miljøvenlige hvis vi lærer at holde igen med størrelsen af vores dataforbrug, og her er det jo igen vigtigt at vi ikke bruger dem overflødigt, henter data om ligegyldige ting f.eks. og nok især uploader ligegyldige date ( visse "sociale" medier )

Jacob Frank Hansen

Drop kørekortet, og sæt kørekortsalderen op til 22 år.

Der er ingen grund til at unge ml 17-22 år køber og kører i bil når:

9 ud 10 går på en uddannelse tæt ved deres bopæl, og hvis cyklen ikke rækker, så findes der busser, metro, S-tog og letbaner.

Ja, der findes undtagelser. Men de er netop det: undtagelser.

Biler forurener, larmer, optager sindsygt meget plads, kvæster og slår ihjæl, er en inaktiv transportform og har et vanvittigt ressourceforbrug målt på dens livscyklus fra produktion af råmaterialerne (aluminium, stål, plastik, glas, gummidæk), til destruktion af den 1400 kg tunge bil.

Cyklismen er det modsatte på alle SEKS parametre. Sundt, giver et godt nærmiljø, optager ingen plads, slår ingen ihjæl/kvæster meget få (sammenlignet med de 1 mio. årlige dødsfald globalt vi ser på vejene) og 10 kg cykel er 100 gange mere ressourcebesparende end en bil på 1400 kg.

Stop nu bilsnobberiet.
Så fede er biler heller ikke.

Har den danske ungdom overhovedet forstået dette???

I think not.

Jan Weber Fritsbøger og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

Det er så fint, at de unge og forskerne, osv. kommer på banen. Det er virkelig dejligt.

Men - Problemet er jo, at der ikke nogen, der vil erkende, eller tør sige, at vi ikke kommer i nærheden af de reduktionsmål, der er sat for 2030, fordi hele vores samfund og vores rigdom er baseret på brugen af fossile brændsler, og vi HAR IKKE NOGET DER KAN ERSTATTE DET! Selv hvis vi gik all-in på atomkraft ville vi ikke kunne nå det. Hvis vi stoppede med at forbruge, ville økonomien i hele den vestlige verden bryde totalt sammen. Vi skulle bygge vindmøller i hele Atlanterhavet, hvis vi skulle skaffe strøm nok, osv., osv.

Den brede befolkning har vist stadigvæk en forestilling om, at politikerne bare kan gøre ét eller andet, bygge en masse vindmøller, og lignende, men det forslår som en skrædder i h... Forskerne burde begynde at bruge al deres energi på at finde løsninger og gøre det klart, at som tingene ser ud nu, så er der ikke nogen, der kan anvise en vej frem, som gør at vi som race både kan ramme CO2-udledning på nul i 2050 og samtidig bruge den mængde energi vi gør i dag.

Rune Stilling

PS. Jeg tror nok, at Danmark pt. ligger på en andel af vedvarende energi på 25% af det samlede energiforbrug, og så har vi ikke indregnet alle de varer vi importerer, flyrejser og måske andre ting. Så selv Danmark, som er langt fremme med vedvarende energi har svært ved virkelig at rykke.

Rune Stilling

PPPS. Slående med dette citat i øvrigt fra samrådet om flyafgifter:

"»Mener Alternativet virkeligt, at vi og resten af verden skal nægte almindelige mennesker de kulturelle og økonomiske gevinster, som flyvning har givet os?"

Uha, uha, uha - Skal vi virkelig holde op med flyve! Skal vi holde op med at købe ny elektronik og forbruge i den skala vi gør i dag? Spørg bare Socialdemokratiet - De ville slå syv kors for sig

Niels Duus Nielsen

Jan Weber Fritsbøger, man kunne placere serverfarmene i arktis og køle dem ved hjælp af stirling-motorer. Det vil mindske både opvarmningen og udslippet af co2 væsentligt, da stirling-motorer ikke brænder fossile stoffer af, men derimod bruger en del af overskudsvarmen til at producere den energi, som så kan bruges til at slippe af med resten af overskudsvarmen.

https://da.wikipedia.org/wiki/Stirlingmotor

Søren Kristensen

Af de tre store håndtag man kan dreje på: befolkningstilvæksten, kærnekraften og afgifter på fx flyrejser, afstedkommer to af dem ingen nævneværdige forureningsmæssige fremtidige problemer.

Søren Kristensen, tror du.
Omkring dagens klimaproblemer er der kun et håndtag at dreje på: stop udvinding og afbrænding af fossile brændsler.

Rud Nikolajsen

Tror i misforstår mig. Hvis vi lukkede medicinalindustrien og vi alle sammen døde en naturlig død. I stedet for de her pille fremkaldte liv. Ville vi jo netop reducere befolkningen og reducere udledningen og reducere forbruget.
Hvis man nu turde og stoppe op, få overblikket og indse hvilke af de såkaldte fremskridt dur ikke og hvilke der fungere. Den barnlige tro på at teknologien redder os. Er altødelæggende.!!

Preben Petersen

Hvis der overhovedet er 4.000 klimaforskere, så er det bedste indikation af at det cirkus er gået for vidt.

Skal vi ikke bare kalde dem ypperstepræster?

Holger Skjerning

Læs Jørgen W-W's indlæg igen! - Han har forstået, hvad debatten handler om, og hvad den desværre IKKE handler om!
Og Jan W-F: Hvad er der galt med at have "kæpheste", hvis de er effektive?
Min generelle kommentar er, at det ser ud som om de 4000 underskrivere - som sædvanlig - blot råber, at det er vigtigt, men er totalt tavse, når det gælder effektive løsninger.
Som alle, der har bred indsigt i verdens energikilder, ved, er der kun to store, stabile energikilder, der næsten ikke udsender CO2. Det er Vandkraft og kernekraft. - Naturligvis suppleret med udnyttelse af biomasse i størtst muligt omfang.
Dette har jeg nu skrevet vel 50 gange på nettet og i en række aviser, og ikke en eneste har påvist andre energikilder, der kan levere stabil og klimavenlig energi til et moderne samfund.
Jeg opfordrer læserne her til at komme med andre bud. Bare en energikilde! Helst to!
PS. Det er rigtigt, at vi alle har vænnet os til en stort forbrug, som meget gerne må reduceres, men det, vi debatterer, er jo, hvordan den nødvendige energi skal produceres!

Rikke Nielsen

Omend det er vigtigt, er klimaproblemerne kun et symptom på et andet meget større problem.
Og først når den erkendelse lander, har vi reelt ikke en mulighed for at gøre noget ved klimaproblemerne.
Befolkningstilvæksten er det store problem.

Og når så Danmark har omlagt sit energiforbrug så der ingen CO2 udledning er, hvor meget er verdens CO2 udledning så faldet? Svaret er -10% for i mellemtiden har kineserne, inderne og amerikanerne opført så mange kraftværker (eller organiseret anden form for energiforbrug) baseret på kulbrinter at det ingen mening giver at nedbringe Danmarks forbrug. Derimod vil det give mening hvis vi sælger, forærer eller på anden måde udbreder energimodeller der kan nedbringe CO2 forbruget.
Men at tro at vi frelser verden ved at nedbringe Danmarks CO2 forbrug er i bedste fald tåbeligt og minder mistænkeligt om aflad.

Jan Weber Fritsbøger

Holger nu anskueliggjorde jeg jo altså at Jørgen w.w. aldeles ikke tilbød nogen som helst form for løsning med sine kæpheste,
jeg har selv en kæphest som går ud på, at vi i det mindste kan droppe alt overflødigt forbrug, og dermed den overflødige andel af vores alt for høje energiforbrug,
og en anden kæphest at grådighed er sygt og ikke bør belønnes med beundring,
men jeg er fuldt bevidst om at vi ikke kan nøjes med at droppe det overflødige, vi skal faktisk også reducere på det vi rent faktisk har gavn/glæde af,
jeg kunne sådan set også helt droppe min søgen efter brugbare reelle løsninger, og læne mig tilbage og nyde min privilegerede tilværelse, og lade sorteper gå videre til de næste generationer,

det er jo tydeligt at de fleste ikke ønsker at ændre noget i deres liv, men jeg har allerede gjort det jeg foreslår at andre burde gøre,
jeg har en god cykel men ikke bil, jeg har ikke tænkt mig at flyve igen, har fløjet på ferie i alt 8 gange i mit liv til nu, 3 strandferier i Sydeuropa som helt ung, og 5 interkontinentale oplevelsesferier som voksen ( totale solformørkelser ! )
og jeg formoder at langt de fleste har fløjet mere end mig og at de fleste har tænkt sig at fortsætte med at flyve,
jeg bruger ultralidt kemi fordi jeg mener kemi er mere skadeligt end vi aner for miljøet,
og jeg har i det hele taget forsøgt at forholde mig til mit ansvar som verdensborger,
udgangspunktet/ideen har været at hvis jeg tillader mig at belaste verden, har alle ret til at gøre det samme,
vi har med andre ord ikke ret til at gøre noget, som ikke ville være ok hvis alle på hele jorden gjorde det samme, alle mennesker har jo samme ret til at leve og udfolde sig,
prøv lige at kigge seriøst på om alle kunne gøre det samme som dig, uden at det gav problemer på nogen måde,
ok så kan du konkludere på 2 måder, du kan vælge at mene du ikke har et ansvar og dermed vælge at mene at problemet er for mange mennesker,
eller du kan erkende dit eget ansvar for problemerne , men du kan altså ikke påstå det bare er fordi de fattige får for mange børn.
ps faktisk bidrager jeg selv til en fremtidig befolkningsreduktion da jeg ikke har børn ( såvidt jeg ved ), og jeg kan sådan set også godt godtage at for mange mennesker er et problem,
ud fra det kedelige faktum at homo sapiens faktisk er det eneste skadedyr på jorden !!

men det behøver vi jo ikke være og det er ikke vores antal som er grunden, det er noget vi har valgt at være ud fra en ide om at vi ejer vores planet, men det gør vi jo ikke.

Niels Duus Nielsen

Til alle de mennesker, som i fuld alvor mener, at det er befolkningstilvæksten, som er skyld i klimaproblemerne: Er I villige til at foregå verden med et godt eksempel og begå selvmord? Eller mener I, at det er "de andre", der skal holde for?

Torben - Nielsen

Nææh, hele denne klimadebat som kører i øjeblikket er blot en ny udgave af omfordelingspolitikken, nu iklædt nogle pseudovidenskabelige klæder.

Da det ikke er lykkedes for venstrefløjen, at frarøve de velbjergede deres hårdt opsparede formuer, ved at slå på argumentet om, at alverdens ulykker skyldes disse velhavende menneskers formuer.

Nu bruges argumentet, at det er de riges forbrug, som er med til at kloden går under.

Og uanset, hvad der skal forandres, så er det de rige, som skal betale for det.

Med andre ord, slet skjult omfordeling.

Og så er koblingen til indvandring endnu ikke nævnt.
Vi har i de sidste 30-40 år øget vores befolkningstal med ca. 10%, som kommer fra de varme lande, hvor de ikke havde et forbrug som vores.

Det har de nu.

Så derfor er Danmarks klimabelastning også ca. 10% større, end hvis vi ikke havde haft indvandring.

John Fredsted

Hvis de demonstrerende unge verden over virkelig mener det, de demonstrerer for, så kunne de jo passende starte med at fortælle deres forældre, at "Nej, vi kan ikke tage med jer på ferie på den måde", når deres forældre vil have dem med på flyveferie, måske allerede her i påsken. For det at flyve er uden sammenligning den mest CO2-intensive og dermed den mest klima-arrogante transportform overhovedet, så det var et oplagt sted at starte. Men kan de demonstrerende unge så mon finde ud af det? Ønsker de mon at fravælge den mulighed? Nogle måske, men ikke alle, og givetvis ikke engang flertallet. Derfor finder jeg personligt heller ingen grund til noget substantielt håb, hverken over disse demonstrationer eller forskernes opbakning heraf. Se gerne min artikel Når man ønsker ikke at gå glip af noget for en nærmere forklaring af mit standpunkt.