Læsetid: 7 min.

Bernie Sanders er nu med i de riges klub, Algeriet har fået ny præsident og to andre historier fra verdenen

I valgkampen i 2016 tordnede Sanders imod den rigeste en procent af amerikanerne. Siden 2017 har han og hustruen selv været medlem af den eksklusive klub i kraft af hans to bestsellere om en politisk revolution, der skal udjævne uligheden
Den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders tilhører nu den ene procent af USA’s rigeste mennesker, som han i sin valgkampagne i 2016 kritiserede for at være et symbol på en voksende økonomisk ulighed og for at betale alt for lidt i indkomstskat.

Den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders tilhører nu den ene procent af USA’s rigeste mennesker, som han i sin valgkampagne i 2016 kritiserede for at være et symbol på en voksende økonomisk ulighed og for at betale alt for lidt i indkomstskat.

Jack Kurtz/Ritzau Scanpix

13. april 2019

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Bernie Sanders er blevet medlem af de riges klub

Surprise! Surprise! Den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders tilhører den ene procent af USA’s rigeste mennesker, som han i sin valgkampagne i 2016 kritiserede for at være et symbol på en voksende økonomisk ulighed og for at betale alt for lidt i indkomstskat.

Oplysningen stammer fra en formular, som medlemmer af USA’s senat skal indgive om deres indtægter. Den angiver, at senator Sanders i 2017 tjente 885.000 dollar på salget af bogen »Our Revolution: A Future to Believe In«. Hans samlede indtægt det år var lidt over en mio. dollar.

Ifølge det amerikanske skattevæsen tjente den rigeste en procent af skatteborgerne 465.000 dollar eller mere i 2014. Grænsen er endnu ikke blevet sat for de efterfølgende år.

Sanders planlægger på mandag at offentliggøre sine selvangivelser fra de seneste ti år. Samme dag om aften vil han deltage i en tv-debat på den konservative og Trump-loyale kanal Fox News – en Town Hall på amerikansk.

Under de demokratiske primærvalg i 2016, hvor Sanders blev landskendt for sin skarpe kritik af kløften mellem en lille eksklusiv klub af rige og USA’s skrumpende middelklasse (flere og flere er faldet ned ad den økonomiske rangstige), lovede han at offentliggøre sine selvangivelser.

Men han holdt kun løftet for indkomståret 2014 med den mærkelige begrundelse, at det ville tage for lang tid at grave andre fra tidligere år frem, og som senatoren sagde »er det bare kedeligt læsestof.«

Efter Sanders tabte kappestriden om at blive kåret som demokraternes præsidentkandidat til Hillary Clinton i sommeren 2016, gled emnet i baggrunden. I stedet lagde demokratiske politikere og medier pres på Donald Trump for at lægge sine selvangivelser frem, hvilket han lovede at gøre, men udsatte, indtil han vandt præsidentvalget i november og så droppede.

Et udvalg styret af demokraterne i Repræsentanternes Hus har nu bedt Finansministeriet om adgang til Trumps selvangivelser, hvilket der er hjemmel til i loven. Men det er usikkert, hvorvidt det vil lykkes.

Bernie Sanders skrev en ny bestseller i 2016-2017, der formodes at have videreført hans status som en dollarmillionær i 2018. Han er blevet kritiseret for at have forklaret sit medlemskab af den eksklusive klub med følgende: »Alle, der skriver en bestseller, kan blive millionær.«

Som om alle amerikanere har samme mulighed for at skrive en bestseller. Et budskab, der synes at være i strid med hans politiske identitet som en demokratisk socialist.

  • Algeriet har fået ny præsident, men demonstranterne nægter at give op

Der er blandede nyheder fra den arabiske del af Afrika.

Den libyske general Khalifa Haftar forsøger at invadere Libyens hovedstad Tripoli for at vælte den FN-støttede regering, den sudanesiske præsident Omar al-Bashir er blevet fjernet af hæren i Khartoum efter massive protester mod hans regering, og demonstranterne i Algeriet nægter at give op til trods for, at Abdelaziz Bouteflika er trådt tilbage.

Selv om udviklingen i Algeriet rent faktisk betegnes som positiv og i overensstemmelse med forfatningen efter udpegelsen af en midlertidig præsident og en fastsættelse af datoen for præsidentvalget (4. juli 2019), så fortsætter protesterne med uformindsket styrke.

Demonstranterne i Algeriet er især vrede over udpegelsen af den midlertidige præsident, Abdelkader Bensalah. Som en af den nu afsatte Bouteflikas nære venner betragtes han som en del af den gamle garde og derfor også uegnet til at lede overgangsprocessen. Protesternes krav er en total afmontering af det gamle regime.

I onsdags svor Algeriets øverstkommanderende for de væbnede styrker, general Ahmed Gaid Salah, imidlertid, at Algeriets hær vil overvåge overgangsprocessen og sikre, at præsidentvalget den 4. juli 2019 bliver fair.

I sin tale påpegede Ahmed Gaid Salah med en hentydning til demonstranternes krav, at det var »ulogisk at organisere en overgangsproces uden statsinstitutioner«. General Salah svor også, at den nu afsatte præsident Bouteflikas folk vil blive retsforfulgt.

Nyhederne fra den arabiske del af Afrika har ført til mange optimistiske analyser, kommentarer og vittigheder om situationen i de seneste dage. Men Mona Alami, mellemøstforsker ved tænketanken Atlantic Council, skriver følgende jordnære kommentar på sin Twitter med reference til både Sudan og Algeriet:

»Sudans hær sætter Bashir under husarrest. Det lader til, at opskriften på at undertrykke et andet arabisk forår handler om at afsætte ledere for at bevare regimerne. #Algeriet«

  • Italien igen på kollisionskurs med EU

Gælden vokser. Væksten er lavere end håbet. Og budgetunderskuddet større end frygtet.

Kun få måneder efter regeringen i Italien indgik våbenhvile med EU-Kommissionen i en betændt budgetstrid, er Rom nu igen på vej mod et nyt sammenstød med Bruxelles.

Det blev tydeligt, da nye økonomiske nøgletal blev offentliggjort denne uge af regeringen. Vækstprognosen for 2019 er helt nede på magre 0,2 procent – det laveste niveau i EU. Og underskuddet på statsbudgettet forventes at komme op at ringe på 2,4 procent af BNP.

Så sent som i december satsede den populistiske italienske regering ellers på, at væksten ville komme til at lyde på en procent, og efter en lang, turbulent forhandlingsproces med EU-Kommissionen gik man med til at holde budgetunderskuddet på højst 2,04 procent af BNP.

EU’s kommissærer afviste i slutningen af sidste år tidligere italienske budgetudspil, da italienerne ville skrue op for gældsætningen og ende på et budgetunderskud på netop 2,4 procent af BNP for at betale for bekostelige valgløfter.

Fra EU lød det, at Italiens oprindelige budgetudspil lod hånt om landets pligt til at reducere sit budgetunderskud og landets massive gæld. For at undgå en milliardbøde for at forbryde sig mod eurozonens regler endte Italien i sidste ende med at bøje af og skrue ned for underskuddet. Men at landet nu alligevel ser ud til at komme op på det forbudte tal vil ikke blive vel modtaget i Bruxelles, hvor man – ligesom i mange europæiske hovedstæder – frygter, at Italiens enorme gældsbyrde kan ende med at true hele eurozonens stabilitet.

EU-Kommissionen har tidligere sagt, at truslen om en bøde mod Italien – som kan komme op på ni mia. euro – vil komme tilbage på bordet, hvis italienerne ikke overholder deres del af den budgetaftale, der blev indgået i december.

Ramt af recession

Den internationale valutafond, IMF, kom tirsdag med endnu mere dystre tal, end dem der blev præsenteret i Rom. Fra IMF vurderer man, at den italienske vækst vil være på 0,1 procent, og at budgetunderskuddet vil komme op på 2,7 procent af BNP i år.

Italien blev – som det eneste land i EU – ramt af recession i slutningen af 2018.

Væksttallet kan få stor indflydelse på Italiens evne til at tilbagebetale sin tyngende gæld. Den italienske nationalbank oplyste denne uge, at landets statsgæld var øget til 132,1 procent af BNP i 2018 fra 131,4 procent i 2017.

Reglerne i eurozonen foreskriver, at medlemslandene skal holde deres underskud på under tre procent af BNP og deres gæld på under 60 procent af BNP.

De lave væksttal gør det endnu sværere for Rom at gennemføre sine dyre planer. Regeringen, bestående af det højrenationale Lega og protestpartiet Femstjernebevægelsen, kom til magten for snart et år siden med løfter om bl.a. øget velfærd og lavere skatter. For at få råd til tiltagene ønskede man at åbne for de økonomiske sluser, og man lovede et fundamentalt opgør med den herskende sparepolitik i eurozonen.

EU siger, at Italien med den nedslående økonomiske udsigt kan blive nødt til at sætte nogle af sine planlagte tiltag i bero. Men det lader de to regeringspartier ikke til at være villige til, specielt ikke kort før valget til Europa-Parlamentsvalget i maj.

Femstjernebevægelsen har fået indført sin mærkesag om såkaldt borgerløn til landets fattigste. Og i disse dage insisterer lederen af Lega, Matteo Salvini, på, at hans valgløfte om en flad skat på 15 procent skal gennemføres på trods af de økonomiske kvaler.

  • Trump sætter Irans revolutionsgarde på USA’s terrorliste

USA’s præsident Donald Trump har sat Irans revolutionsgarde på listen over fremmede terrororganisationer. Beslutningen, som træder i kraft den 15. april, er historisk, fordi USA aldrig tidligere har tilføjet en formel regeringsinstitution som terrororganisation.

Revolutionsgarden, hvis primære opgave er at beskytte Irans nuværende politiske system og støtte Irans klienter i Mellemøsten, er flere gange blevet sanktioneret af USA – senest i 2018, men Trumps seneste udmelding er et nyt kapitel i USA’s pres på Teheran.

»Vi lægger maksimalt pres på det iranske regime,« sagde Donald Trump i en meddelelse.

Eksperter er dog ikke helt overbeviste om, at beslutningen nødvendigvis får større konsekvenser for Teheran. Forskeren Omer Carmi fra Washington Institute of Near East Policy mener, at den kun vil få en »begrænset effekt«.

Revolutionsgarden – som sidder på store dele af Irans økonomi – har tidligere vist sig at være i stand til at finde måder, hvorpå den undslipper presset. Ofte har sanktionerne styrket revolutionsgarden økonomisk og i stedet ramt almene iranere på pengepungen.

Både amerikanske embedsmænd og Mellemøsteneksperter mener, at beslutningen kan blive svær at håndhæve i for eksempelvis et land som Irak. Her samarbejder den politiske klasse med både Washington og Teheran. Nogle af iraks ministre mødes dagligt med både amerikanske og iranske embedsmænd, herunder iranere fra revolutionsgarden.

Over de seneste dage har amerikanske embedsmænd bedt USA’s udenrigsminister, Mike Pompeo, om at udsætte beslutningen, da den kan få utilsigtede konsekvenser for nogle af USA’s allierede, som har forbindelser til Iran. Indtil videre deler Pompeo dog ikke embedsmændenes bekymringer.

Tanken om at placere Irans revolutionsgarde på terrorlisten er ikke ny. Under Barack Obama blev det også drøftet heftigt i Washington, men den tidligere præsident undlod at føre den ud i livet af frygt for iranske gengældelsesangreb.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

  • Kinas muslimer tvinges til fødselskontrol

    4. juli 2020
    Flere hundredtusinder kvinder fra muslimske minoriteter i det vestlige Kina bliver presset og tvunget til at abortere, bruge prævention og til sterilisering. Det har fået fødselsraten til at styrtdykke og er et langsomt folkemord, siger ekspert
  • Marokkansk journalist overvåget med israelsk teknologi

    27. juni 2020
    Amnesty International hævder, at den marokkanske journalist Omar Radi er blevet aflyttet med israelske NSO Groups program Pegasus. Det kommer frem i en tid, hvor det marokkanske styre slår hårdt ned på regeringskritikere
  • Duterte-kritisk redaktør dømt for injurier

    20. juni 2020
    Den filippinske redaktør Maria Ressa blev tidligere på ugen dømt skyldig i en kontroversiel sag om injurier. Hun har længe været en torn i øjet på præsident Rodrigo Duterte og har publiceret noget af den mest regeringskritiske journalistik i det sydøstasiatiske land
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Skulle en demokratisk socialist give afkald på sit honorar, fordi han udgiver en bog? For tiden turer han landet rundt som præsidentkandidat og skal nok brænde en masse penge af.

Anina Weber, Per Torbensen, Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Arne Lund, Jan Damskier, P.G. Olsen, Anders Graae og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det er Burchardt classic: Små sko. Mon ikke Sanders har rigeligt at bruge pengene til når hanselv finansierer sin kampagne. En bedre journalist end Burchardt ville fx i stedet skrive om hvorfor det Demokratiske parti ikke støttede- en mand som Sanders, men derimod de riges kandidat, Hillary Clinton 2016.

Anina Weber, Karsten Aaen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Ingen har problemer med at f.eks. Bernie Sanders tjener penge på en bog, han selv har skrevet! Ingen!
Det, som folk har store problemer med, og bliver sure, gale og rasende over er direktører fra et privat firma, der har kørt firmaet i sænk økonomisk, og så får 2,4, 6 eller 10 millioner kr. med sig ud af døren! Eller offentlige leder, der har drevet butikken dårligt, og så får 4.6 eller 8 millioner kr. med sig ud ad døren. Eller folk, der tjener deres penge på valutaspekulation, eller på at gætte - på børserne - hvor meget frozen orange juice falder, eller stiger i pris. (Jeg nævner frozen orange juice, fordi folk der set filmen, der på dansk hedder Bossen & Bumsen ved, hvad jeg taler om her!)

Trond Meiring, Anina Weber, Danny Hedegaard, Arne Lund, Per Torbensen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Var der nogen, der sagde 'Fox News'?

Først troede jeg ikke mine egne øjne https://www.afr.com/business/media-and-marketing/bernie-sanders-pierces-... , men det var ikke forsinket aprilnar - Bernie Sanders kuppede sørme et republikansk vælgermøde, Fox News afholdt i Bethlehem, Pennsylvania i forgårs. I omegnen af 3 millioner fulgte med i slagets gang i mandagens bedste sendetid.

Town Hall with Bernie Sanders:
Del 1: https://www.youtube.com/watch?v=p4ozAACcc8I (28:20)
Del 2: https://www.youtube.com/watch?v=hSnxuzDm7C0 (31:04)

Enjoy. I did. :)