Læsetid: 4 min.

’Bionedbrydelige’ poser nedbrydes kun langsomt

Poser, der sælges i supermarkeder som biologisk nedbrydelige, er det ikke nødvendigvis – ny forskning viser, at poserne stadig er intakte og brugbare tre år efter at være smidt i naturen
Et eksperiment viste, at bæreposer – som britiske supermarkeder sælger bionedbrydelige – stadig kunne bruges til at bære varer efter at have været udsat for havvand og jord i tre år. Mange bæreposer, både traditionelle og bionedbrydelige, ender i havet, som denne i en multestime ud for Spaniens kyst.

Et eksperiment viste, at bæreposer – som britiske supermarkeder sælger bionedbrydelige – stadig kunne bruges til at bære varer efter at have været udsat for havvand og jord i tre år. Mange bæreposer, både traditionelle og bionedbrydelige, ender i havet, som denne i en multestime ud for Spaniens kyst.

Angel Fitor/Science Photo Library

30. april 2019

Plastikposer, der i supermarkeder sælges som biologisk nedbrydelige, holder sig i så intakt stand, at de stadig kan bruges til at bære varer i – selv efter at have været eksponeret for naturlige omgivelser i tre år. Det viser ny forskning.

Forskere har for første gang testet en ’biokomposterbar’ plastpose, to slags ’bionedbrydelige’ plastposer foruden konventionelle plastposer ved at udsætte dem alle for havvand, luft, jord, vind og vejr. Ingen af plastposterne blev fuldt nedbrudt i nogen naturlige miljøer.

Nedbrydningen forløb dog klart stærkere for de biokomposterbare end for de andre bionedbrydelige poser.

Førstnævnte var tilsyneladende helt opløst efter tre måneder i havvand, men forskerne indrømmer, at der vil blive brug for flere undersøgelser for at fastslå, hvad der præcis resterer af nedbrydningsprodukterne, og hvilke miljøkonsekvenser disse rester eventuelt kan have.

Efter tre år var de bionedbrydelige poser, som var blevet udsat for jord og havvand, stadig fuldt funktionsdygtige. Den komposterbare pose var stadig intakt efter 27 måneders begravelse i jord, men gik dog i stykker, da den blev forsøgt anvendt til at bære varer i.

Forskerne fra University of Plymouths International Marine Litter Research Unit siger, at deres undersøgelse – som netop er offentliggjort i tidsskriftet Environmental Science and Technology – skaber tvivl om, hvorvidt dagens bionedbrydelige løsninger kan levere en tilstrækkeligt hurtig nedbrydningstid og derfor er den bedste vej frem i bestræbelserne på at komme problemerne med plastaffald til livs.

Imogen Napper, som stod i spidsen for denne undersøgelse, siger:

»Jeg blev virkelig overrasket, da jeg konstaterede, at poserne efter tre år stadig kunne bruges til at bære varer i. At bionedbrydelige poser ikke blev mere nedbrudt var klart det mest overraskende. Man ville forvente, at produkter, der er markeret som bionedbrydelige, også vil nedbrydes hurtigere end konventionelle plastposter, men vi kan altså konstatere, at der efter tre år ikke er noget, der tyder på dette.«.

Hvad er bioplast?

Bioplast er samlebetegnelse for forskellige typer plast med forskellige egenskaber. Den omfatter både plast produceret med udgangspunkt i biobaserede ressourcer og bionedbrydelig plast.

  • Biomasseplast:Er fremstillet af fornybare ressourcer såsom sukkerroer, majs og cellulose.
  • Bionedbrydelig plast: Kan være fremstillet af biomasse, olie/gas eller en blanding af disse og kan nedbrydes af bakterier eller svampe til vand, biomasse, CO2 eller metan.
  • Biokomposterbar plast:Kan under kontrollerede betingelser nedbrydes til vand, CO2, biomasse og metan på ned til ti uger, hvis fugtighed og temperatur styres. Komposteringen forudsætter et dertil indrettet anlæg til affaldsbehandling.
  • Oxonedbrydeligplast indeholder tilsætningsstoffer, der nedbryder plasten under iltning. Materialet omdannes ikke til vand, CO2, biomasse eller metaner, men nedbrydes til små usynlige stykker mikroplast.

Kilde: Plast.dk

Engangsbrug

I Storbritannien bliver godt halvdelen af alle plastikposer kasseret efter kun at være brugt én gang, og enorme mængder af dem ender som affald.

Trods afgiftsbelæggelse af britiske plastposer producerer supermarkederne stadig milliarder af dem år for år.

For nylig fandt en undersøgelse fra Greenpeace af de ti største supermarkedskæder, at de tilsammen producerer 1,1 milliarder plastposer til almindelige varekøb, 1,2 milliarder stykker plastemballage til frugt og grøntsager og 958 millioner genbrugsposer om året.

I undersøgelsen fra Plymouth University refereres et EU-skøn fra 2010, ifølge hvilket den samlede årsproduktion af plastposer på EU-landenes markeder vurderes til at løbe op i ikke mindre end 100 milliarder poser.

Den stigende opmærksomhed omkring problemet med plastaffald og dettes effekter for miljøet har ført til fremvækst af nye typer bionedbrydelige og komposterbare løsninger.

Forskerne henviser til, at nogle af disse produkter eksplicit markedsføres som mere skånsomme over for naturen end almindelige plastikposer eller »plantebaserede alternativer til plastik«.

Men Napper siger, at den seneste forskning ikke giver spor belæg for at forvente nogen substantiel nedbrydning over en treårsperiode, uanset hvilket miljø poserne efterlades i.

»Det står følgelig klart, at hverken oxo-nedbrydelig eller bionedbrydelig plast kan tilbyde tilstrækkeligt hurtige nedbrydningsrater til at give fordele frem for konventionelle plastposer i sammenhæng med nedbringelse af marint affald,« konstaterer forskerne.

Forskerne påviste også, at det havde betydning, på hvilken måde de komposterbare poser blev bortskaffet.

Bionedbrydning fremmes bedst gennem en styret komposteringsproces, hvor ​​naturligt forekommende mikroorganismer kan gøre deres virkning. Men ifølge rapporten forudsætter dette en systematisk affaldshåndtering, som er specifikt indrettet på komposterbart affald – hvilket Storbritannien ikke råder over.

Affaldshåndtering

Vegware, der producerer den komposterbare pose, der blev testet i undersøgelsen, siger i en kommentar, at undersøgelsen er en velanbragt påmindelse om, at intet materiale er magisk, og at genbrug forudsætter korrekt håndtering i de rette anlæg.

»Det er vigtigt at forstå forskellene mellem begreber som komposterbar, bionedbrydelig og oxonedbrydelig,« siger en talsmand for virksomheden.

»Bortskaffelse af et produkt i miljøet er stadig affaldsforurening, uanset om det er komposterbart. Nedgravning er ikke det samme som kompostering. Komposterbare materialer kan kompostere som funktion af fem hovedfaktorer – mikrober, ilt, fugt, varme og tid.«

Fem forskellige typer plastbæreposer indgik i undersøgelsen. Disse omfattede to typer oxonedbrydelige poser, en bionedbrydelig pose, en biokomposterbar pose og en polyethylenpose af høj densitet – dvs. en konventionel plastpose.

Undersøgelsen fandt ingen beviser for, at bionedbrydelige, oxonedbrydelige og komposterbare materialer giver miljøfordele frem for konventionel plast. Samtidig vakte potentialet i nogle af poserne for fragmentering i mikroplastik yderligere bekymring.

Professor Richard Thompson, leder af forskningsenheden, siger, at undersøgelsen rejser spørgsmål om, hvorvidt offentligheden er blevet vildledt.

»Vi demonstrerer her, at de afprøvede materialer ikke giver nogen sammenhængende, pålidelige og relevante fordele i forbindelse med havforurening,« siger han. »Det bekymrer mig, at disse nye materialer også skaber udfordringer ved genanvendelse. Vores undersøgelse understreger behovet for standarder vedrørende nedbrydelige materialer, der tydeligt beskriver den passende bortskaffelsesmetode og de nedbrydningshastigheder, der kan forventes.«

© The Guardian og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

EU-parlamentets beslutning i december om at forbyde engangsartikler af plastik markerer både afslutningen på en æra, hvor man kunne eksportere sig ud af affaldsproblemerne og begyndelsen på en ny, hvor unødvendigt forbrug af plastik bandlyses
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Christian Mondrup
  • Gert Romme
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Britta Hansen
  • Eva Schwanenflügel
Dorte Sørensen, Christian Mondrup, Gert Romme, Peter Beck-Lauritzen, Britta Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Således blev bionedbrydelige’ plastposer en af vor tids helt store selvmodsigelser, måske helt der oppe sammen med øko-turisme og bæredygtig udvikling...

Torben Skov, Lillian Larsen, Flemming Jensen, Gert Romme, Niels Østergård, Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Blår i øjnene for at dæmpe den konsumhungrende befolknings dårlige samvittighed! Samtidig en ny kilde til øget indtjening af kreative 'miljøforkæmpere'.

Vi må simpelthen stoppe dette misbrug af vores ressourcer!

Torben Skov, Torben Arendal, Kim Houmøller, Gert Romme og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Allerede i 1970-erne sagde man, at visse affaldsposer nedbrød sig selv til ingen ting på 1-2 år i naturen eller på deponipladser.

Jeg syntes, at der nu må lovgives for, at alle butikker, der sælger plastposer til at bære varerne hjem i, skal tvinges til at sælge billige og varige bæreposer i stedet.

Harald Nyborg sælger en meget stor og kasseformet bærepose af stof, der har halv-fast rektangulær bund og 2 bære-håndtag af solidt bøgetræ. Den kan klappes helt sammen, og koster kun 9,95 DKK.

- Alle andre butikker må da kunne sælge noget tilsvarende. Det mangler formentlig blot en virksomhed, der kan organisere salget.

Maj-Britt Kent Hansen

Stofbæreposer bliver ikke et hit, medmindre plastposer slet ikke sælges mere. Først da vil den enkelte huske at medbringe (genbrugs)stofposen, når vedkommende skal ud at handle.

Tommy Gundestrup Schou

Stop salg af engangsposer i butikker. Ellers får vi ikke folk til at tage varige bæreposer med hjemmefra.

Torben Skov

Anekdote:
Jeg puttede engang én af DSBs affaldsposer fra toget i min taske, så jeg havde en pose hvis jeg fik brug for det. Pænt foldet i et af taskens små rum. Da jeg måneder senere ville jeg bruge posen desintegrerede den fuldstændigt da jeg tog den op af tasken. Den blev bare til en masse små flager.

Det kunne være interessant at høre hvordan og hvor hurtigt disse poser er designet til at nedbrydes. Om de bliver til andet end mikroplast.

Niels Duus Nielsen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Helle Degnbol

Når jeg er i Berlin, handler jeg i det nærliggende store almindelige supermarked Rewe. De har i, jeg tror, flere år, ikke solgt engangsplastikposer overhovedet. Som i overhovedet ikke.

Der sælges til gengæld stofposer og også sådan nogle meget kraftige plastikbæreposer à la dem, der nu sælges i Netto. Og endelig kan man købe en god bærbar papkasse, der fx kan sættes på bagagebæreren på cyklen.

Ved et højt bord nær kasseapparaterne kan man straks komme af med overflødig emballage (sorteres).

Der bruges ikke lige så religiøst cellofan om agurker som i fx Brugsen her, men det går nu lidt op og ned med det.

Af - indrømmet - ægte plastik sælges til husholdningsbrug nogle små 1-litersposer, der er lidt bredere og ikke nær så høje som vores 2-litersposer (der endda ofte kun optræder sampakket med 4-liters og 8-liters). De er ultratynde, der er altså ikke nær så meget plastik pr. pose.

Niels Duus Nielsen

Jeg har lige købt en engangsbærepose, fordi jeg havde glemt at tage en pose med på indkøb. Jeg spurgte, om de ikke havde papirposer, men desværre nej, det havde de ikke. Det skuffede mig lidt, da jeg netop handler i coops butikker, fordi de forsøger at være miljøvenlige.

Hvis man forbød plasticposer helt, og lagde afgifter på papirposer, så de var dyre i anskaffelse, ville jeg med tiden lære at huske at tage en pose med hjemmefra - og når det så en sjælden gang lykkedes mig at glemme den alligevel, ville jeg være henvist til at købe en dyr, men nedbrydelig bærepose af genbrugspapir.

Maj-Britt Kent Hansen

Niels - en engangsbærepose? Findes der noget sådant, eller er det en plasticpose? Hvis det er det sidste, så kan den trods alt bruges mere end en gang. Ikke at plastic er at foretrække.

Niels Duus Nielsen

"Engangs-" ligesom i "engangslighter, kære Maj-Britt. Jeg bruger skam mine plasticbæreposer mange gange, før de degraderes til affaldsposer.

:-)

Britta Hansen

Niels, også for mig KAN det ske, at jeg står uden en pose i et supermarked. Yderst sjældent, men det er ikke udelukket. Men jeg nægter at købe en pose overhovedet! Jeg går lidt rundt i supermarkedet for at finde en passende papkasse. Hvis ikke jeg finder én, beder jeg personalet om at finde en til mig. De få gange, det har været aktuelt, er jeg så altid gået hjem med denne papkasse, der alligevel var blevet smidt ud. Den ender så til sidst i pap-containeren i min gård ...

Maj-Britt Kent Hansen

Godt, når en papkasse genbruges.

Men papforbruget er voldsomt - og stigende. I det lange løb er det også et problem. Fra mit vindue kan jeg se en del af gårdarealet, hvor der står to papir-containere og ni pap-ditto!

Britta Hansen

... og 11 plastik-containere!

Og bortset fra, de mange pap-containere peger på et voldsomt stigende problem pga. overemballering og online-køb, så er de desværre også nødvendige, fordi de fleste ikke tænker på, at mindske papkassernes volumen, ved at skille dem ad eller folde dem sammen, inden de lægges i containeren! Dertil kommer så de fulde kasser fra maxi-fladskærme, der ikke passer i nogen container og bare lægges ovenpå.

Ak ja.

Niels Duus Nielsen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar