Læsetid: 7 min.

Brevduer, sæd og atomvåben: Det vil et no deal-Brexit betyde for Danmark og Europa

Det er ikke kun briterne, der kommer til at mærke konsekvenserne af et Brexit uden en aftale. Danmark og de 26 andre EU-lande vil også blive ramt – økonomisk og politisk
Underhusets speaker, John Bercow.

Underhusets speaker, John Bercow.

Mark Duffy/AFP/Ritzau Scanpix

8. april 2019

Tænk sig, at den danske eksport af sæd, som utroligt nok udgør cirka halvdelen af al importeret donorsæd til Storbritannien, kan ende med at blive ødelagt, hvis briterne træder ud af EU uden en deal. Det er i hvert fald en risiko.

Det kan også blive så godt som umuligt at tage sin hund med på højlandsferie i Skotland, og i denne uge viste det sig, at en no deal-Brexit også vil besværliggøre transporten af alle de britiske brevduer og travheste, som hvert år rejser til konkurrencer i Frankrig og Spanien.

»De er dyr,« som en embedsmand i EU-systemet afslørede på et pressemøde torsdag.

»Så hvis de bevæger sig fra et sted til et andet, skal der være kontrol.«

Her i avisen har vi tidligere beskrevet, at no deal vil gå meget hårdere ud over Storbritannien end EU, derfor kan briterne ikke true EU med no deal, som nogle politikere i London ellers har forsøgt – det svarer lidt til at true med at skyde sig selv i hovedet, fordi der i så fald ville sprøjte blod ud over alle andres skjorter.

Men efterhånden som risikoen for no deal stiger – og det gør den alt andet lige i øjeblikket, no deal er faktisk »meget sandsynligt«, sagde kommissionsformand Jean-Claude Juncker i denne uge – jo mere væsentligt bliver det at undersøge hvor meget blod, et no deal Brexit rent faktisk vil sprøjte op på Europas skjorte.

Konsekvenserne begrænser sig nemlig ikke til brevduer og frosne sædceller: Danmark og de 26 andre EU-lande vil blive ramt – økonomisk og politisk. Og det skal EU-lederne tage højde for, når de onsdag aften mødes i Bruxelles til endnu et topmøde for at afgøre, om Brexit igen skal udsættes.

Vi har samlet de vigtige spørgsmål og svar om konsekvenserne ved et no deal-Brexit.

1. Okay, hvad bliver så det største problem for de 27 EU-lande, hvis det ender uden en aftale?

På kort sigt bliver det al kaosset. Tænk på, at alle regler ændrer sig over night.

Briterne træder jo både ud af det indre marked med alle dets standarder og regler – støvsugerwatt, agurkekrumhed, dieseludslip, gummikvalitet – og de træder også ud af EU’s toldunion, hvor alle lande har samme toldsats udadtil og ingen told indadtil.

Så der skal fortoldes, registreres, kontrolleres og dekreteres til den store guldmedalje, så der bliver opkrævet told og ikke kommer ulovlige produkter ind i EU’s indre marked. Det kommer til at betyde lastbilkøer ved grænserne og især ved knudepunkter som Calais og Rotterdam.

Som Zsolt Darvas, der er økonom og senior fellow ved den store tænketank Bruegel i Bruxelles, sagde til mig forleden:

»Det værste for den europæiske økonomi bliver næsten al papirarbejdet.«

2. Det lyder ret kaotisk, men hvad så på lidt længere sigt? Fem eller ti år …?

Det er meget, meget svært at sige noget præcist om, og analytikerne er uenige. Men pessimisterne i Bruxelles frygter, at no deal kan skubbe til en allerede skrøbelig økonomi.

»Den store risiko er, at britisk økonomi går i stå,« som Mikael Olai Milhøj, der er senioranalytiker i Danske Bank, siger.

»Og at det skaber en spiraleffekt, der hæmmer væksten.«

Han er selv optimist på Danmarks vegne, for vores eksport er ikke så konjunkturafhængig, som den var engang, mener han.

»Vi producerer groft sagt fødevarer, medicin og vindmøller,« siger han.

»Og det er der altid en underliggende efterspørgsel efter. På længere sigt er faren, at briterne udvikler andre regler og standarder, end dem EU har. Hele fordelen ved det indre marked er jo, at man kan sælge sine varer på samme måde alle steder. Det er effektivt.«

Kort sagt: De lande, der handler mest med briterne, er også dem, der bliver hårdest ramt – det er ret logisk. Storbritannien er Danmarks fjerdestørste handelspartner, og IMF’s beregninger viser (og det er altså den type forudsigelser, som skal tages med et solidt gran salt), at no deal vil gøre Danmarks BNP én procent lavere efter fem år.

Altså, vi bliver ikke én pct. fattigere, vi bliver bare en pct. mindre rige, end vi kunne have været, og det er jo ikke just apokalyptisk. Og Danmark er faktisk et af de EU-lande, der står til at blive ramt hårdest.

»Overordnet set er no deal håndterbart for EU«, som Mikael Olai Milhøj siger.

No deal bliver altså ikke en katastrofe for EU’s økonomi, men det kan blive en katastrofe for specifikke sektorer og virksomheder.

3. Hvad med selve tolden på varerne – vil det ikke ødelægge noget handel?

Jooo, der kommer ikke kæmpe toldmure, men nogle sektorer vil blive meget hårdt ramt: Der kommer 10 pct. told på biler og 15 pct. på frosne fisk, smør får en told på 550 kroner pr. 100 kilo og bacon på 85 kroner pr. 100 kilo …. Det kommer til kunne mærkes.

4. Hvilke sektorer bliver hårdest ramt …?

Fødevarebranchen især. De bliver ramt af told – den gennemsnitlige told på mælkeprodukter bliver 35 pct. efter et no deal – og deres varer kan dårligt tåle at vente i en solvarm lastvognskø, mens nogle svedende toldere tjekker en masse papirer.

Som professor i statskundskab på Københavns Universitet, Rebecca Adler-Nissen siger:

»I Danmark vil nogle af de fødevarer, vi eksporterer, pludselig møde en toldsats på 30 pct., og det vil ramme danske landmænd og store virksomheder som Arla Foods og Danish Crown.«

Desuden kommer ny konkurrence, for når briterne går ud af toldunionen, kan landmænd i New Zealand eller Australien pludselig komme til.

5. Er det ikke også noget med, at den tyske bilbranche kommer til at kunne mærke det?

Jo, det, økonomer kalder ’internationale produktionskæder’, bliver forstyrret. En tysk bil er jo ikke bare tysk, den er bygget af dimser og systemer fra Tjekkiet, Ungarn, Rumænien og Storbritannien, der flyder på tværs af kontinentet med tog, skib og lastvogn.

Og dét flow bryder sammen ved no deal, det bliver for langsomt, for besværligt og for utilregneligt.

»Det bliver en betydelig disruption for Europa,« vurderer Zsolt Darvas.

»Der er jo også produktionskæder mellem USA og Kina, så det kan godt lade sig gøre at justere, men det vil tage lang tid.«

Og lige præcis det, nemlig tid, har man ikke, hvis det ender med en no deal-Brexit. Så bliver der ingen overgangsordning, hvor de nuværende regler kører videre, ingen sikkerhed om fremtiden og ingen ro til nye forhandlinger.

6. Der må være tusind andre problemer også … Hvad med fly eller medicin? Og alle de EU-mennesker der bor i London …?

EU og Storbritannien har lavet en masse no deal-forberedelser, der forhåbentlig afbøder det meste. De har f.eks. lovet hinanden, at tog og fly kan fungere selv efter et no deal – i hvert fald midlertidigt.

Begge parter vil også anerkende medicin, der er produceret hos den anden, fiskeripolitikken forbliver den samme, har briternes miljøminister, Michael Gove sagt, og bankreglerne skulle være nogenlunde i orden, for EU-Kommissionen har besluttet at stole på briternes egen bankkontrol, så penge-flowet på tværs af kanalen kan blive ved.

Og ja, så er der spørgsmålet om borgernes rettigheder – altså de ca. 3,5 mio. EU-borgere, der bor i Storbritannien og den ene mio. briter, der bor i EU – de får groft sagt lov til at blive boende.

Men igen: Det er indtil videre. For det hele er midlertidigt, der er ingen juridisk bindende traktater, hvor alle detaljerne er gennemtænkt og klappet af.

»Bilaterale forsikringer giver slet ikke den samme garanti som en bindende aftale,« som Rebecca Adler-Nissen siger.

Og det kan man godt blive lidt nervøs for. For hvad sker der i praksis, når sagsbehandlere bag hæve-sænke-borde skal afgøre, om en borger har ret til sygesikring, eller når et spansk registreret passagerfly med en britisk ejer vil lette fra Amsterdam? Borgerne har ikke en ordentlig retssikkerhed, og hvad nu hvis et land pludselig skifter mening?

7. Og hvad sker der egentlig med den nordirske grænse …?

Ja, det er virkelig et åbent spørgsmål! Jeg vil gå så langt som at sige, at ingen aner, hvad der vil ske deroppe, hvis det ender med no deal.

Altså i princippet skal der jo være kontrol af varer ved grænsen til Nordirland, for den grænse vil så blive EU’s nye ydergrænse (og der må jo ikke komme kopivarer og forurenet mad ind). Men irerne har igen og igen sagt, at der aldrig-aldrig-aldrig kommer sådan en grænse på øen – det er imod ånden i Langfredagsfreden, siger de.

Så ingen ved, hvad der vil ske. En ting er dog sikkert: Irland bliver det EU-land, som kommer til at lide allermest under no deal – økonomisk, socialt og politisk.

8. Og nu du nævner politik … er der ikke også en politisk pris at betale for et no deal? Det bliver vel sværere at samarbejde med briterne i fremtiden?

Bestemt. No deal vil betyde, at tilliden mellem EU og briterne falder.

Dels er det skidt at have et dårligt forhold til sin atombevæbnede nabo, som man også handler en masse med, og dels skal der jo laves en eller anden form for handelsaftale i fremtiden.

Det bliver svært at finde hinanden igen. Den store frygt i Bruxelles er, at briterne vil »vende sig over mod USA og væk fra de besværlige ’frog eaters’ i Europa«, som en kilde i diplomatiet formulerer det over for mig.

Og så skal man bestemt ikke glemme sikkerhedspolitikken. Briterne er godt nok stadig med i NATO, men no deal vil alligevel rykke dem væk fra os andre. Som Rebecca Adler-Nissen siger:

»EU er også et sted, hvor man mødes og taler geopolitik – fælles sanktioner mod Rusland f.eks. – og hvad gør man, når briterne ikke er med dér mere? Selv med en særaftale om tæt samarbejde med EU bliver der bestemt en forandring.«

9. Det lyder alligevel en del mere alvorligt end udfordringerne for de danske sædeksportører …

Ja, det må man sige. Atomvåben er stadig vigtigere end donorsæd.

Er det ikke, som om man næsten hører ordet ’orden’ på en ny måde, når Bercow siger det?
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Eva Schwanenflügel
Erik Karlsen, Mikael Velschow-Rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu