Læsetid: 6 min.

I Danmark roses Rockwool for at hjælpe klimaet, i USA anklages de for at ødelægge miljøet

Hvis der er to, der taler forbi hinanden, så er det Rockwool og deres amerikanske kritikere. Herhjemme prises isoleringsvirksomheden for at hjælpe klimaet og gå foran med cirkulær økonomi. Anderledes kritisk forholder det sig i Jefferson County, USA, hvor virksomheden anklages for at ville ødelægge miljø og sundhed for en planlagt fabriks naboer
Den danske isoleringsproducent Rockwool er havnet i centrum af en lokal miljøkamp mod en ny fabrik i West Virginia. Herhjemme lyder meldingerne imidlertid, at virksomheden har været god til at efterleve myndighedernes miljøanvisninger. Her er det fra virksomhedens anlæg på Amager, hvor den laver ny rockwool af blandt andet knuste toiletter og håndvaske.

Den danske isoleringsproducent Rockwool er havnet i centrum af en lokal miljøkamp mod en ny fabrik i West Virginia. Herhjemme lyder meldingerne imidlertid, at virksomheden har været god til at efterleve myndighedernes miljøanvisninger. Her er det fra virksomhedens anlæg på Amager, hvor den laver ny rockwool af blandt andet knuste toiletter og håndvaske.

Peter Hove Olesen

3. april 2019

Den danske virksomhed Rockwool har arbejdet for klimaet i mere end 80 år. Da industrimanden Finn Henriksen i 1935 investerede 5.000 dollar i en licens til syntetisk fremstilling af den såkaldte stenuld, der var fundet på Hawaii som efterladenskaber efter vulkanudbrud, var klimadebatten ganske vist ikke på dagsordenen.

Men siden 1937, da Henriksen og kollegaen Gustav Kähler startede driften af en stenuldsfabrik i Hedehusene nær Roskilde under firmanavnet Rockwool, har det effektive isoleringsmateriale reelt modvirket den menneskeskabte globale opvarmning. Som bygnings- og industriisolering har Rockwool-produktet mindsket varmetab og dermed dæmpet energiforbrug og afbrænding af fossile brændsler.

I dag er Rockwool verdens ledende producent af stenuldsisolering med 11.000 medarbejdere på 45 fremstillingsanlæg i Europa, Nordamerika og Asien. Ifølge klimakonsulentselskabet Ecofys betød Rockwools globale salg af isoleringsmaterialer i 2017, at atmosfæren over tid vil blive sparet for en CO2-udledning på næsten 1,3 milliarder ton, svarende til de aktuelle, årlige CO2-udledninger fra Danmark, Norge, Sverige og Tyskland tilsammen. Energibesparelsen opnået ved isoleringen svarer til mere end 5.000 gange det energiforbrug, der er gået til fremstillingen på Rockwools fabrikker.

Budskabet om at beskytte klimaet går da også som en rød tråd gennem koncernens årlige bæredygtighedsrapport.

»Vi er nødt til at udvikle og forbedre den positive virkning af vore produkter og at være hørbare og synlige advokater for meningsfuld klimahandling,« siger koncernchef Jens Birgersson i rapporten.

På Twitter tilføjer Jens Birgersson, at »vor bæredygtighedsstrategi og vor kommercielle strategi er den samme. Vi er i den privilegerede situation, at vi har større positiv virkning på planeten, desto mere vi sælger af vores produkt«.

På linje med uafhængige fagfolk siger Rockwool, at ordentlig isolering kan nedbringe bygningers opvarmningsbehov med 70 pct. og dermed overflødiggøre afbrændingen af meget store mængder fossil energi. Eller opførelsen af mange vindmølleparker og solcellefarme, som mange steder har givet naboproblemer.

Miljøpåvirkningen

Herhjemme er Rockwool en af de virksomheder, der bl.a. som del af den nye grønne erhvervsorganisation Synergi har lagt pres på regering og Folketing for at skærpe klimaambitioner og -indsats. Man betoner bl.a., at energieffektivisering er den mest omkostningseffektive måde af alle til at dæmpe CO2-udledningen på.

Så meget desto mere uvant og ubelejligt er det for Rockwool pludselig at finde sig selv som skydeskive for rasende borgere og miljøfolk, der anklager virksomheden for at ville forgifte drikkevand, forurene luft og ødelægge landskabet. Rockwool er, som beskrevet i Information mandag, løbet ind i indædt lokal modstand mod en planlagt isoleringsfabrik i den lille by Ranson i Jefferson County, West Virginia.

Her, på et fem kvadratkilometer stort areal i dalen Highland Valley, har Rockwool for et år siden fået grønt lys af West Virginias miljømyndighed, WVDEP, til at anlægge en fabrik, der for en investering på ca. en milliard danske kroner skal skabe omkring 150 arbejdspladser ved fremstilling af isoleringsmateriale.

Rockwools isoleringsprodukt fremstilles traditionelt ved i en ovn fyret med koks og naturgas at smelte den vulkanske stenart basalt plus stålslagger ved en temperatur omkring 1500 grader – som i en vulkan – og derefter ’spinde’ den smeltede masse til fibre, dvs. den ’stenuld’, som Rockwool-produktet består af.

Ifølge tilladelsen må Rockwool på den kommende fabrik forarbejde 650 ton råmaterialer om dagen samt anvende op til 84 ton kul dagligt til at fyre op under processen. Man får samtidig tilladelse til at udlede op til 239 ton kvælstofilter (NOx) til luften pr. år, 146 ton svovldioxid, 472 ton flygtige organiske forbindelser, 153.000 ton CO2, 84,8 ton fenol, 56 ton formaldehyd, omkring 400 ton partikler m.m.

Kampen mod Rockwool

Det er en sådan liste over tilladte udledninger af skadelige stoffer fra en planlagt fabrik med skoler, børnehave og boligkvarter inden for kort afstand, der har fået mange af de lokale beboere til at rase og indlede en hårdnakket kamp for at få Rockwool-fabrikken bremset.

Rockwool har gjort opmærksom på, at man kommer til at udlede mindre, end tilladelsen giver mulighed for, og henviser til data fra en eksisterende Rockwool-fabrik i Mississippi, hvor de faktiske udledninger af mange stoffer er under en tiendedel af det tilladte.

Kampen føres med stor effektivitet på de sociale medier, ved borgermøder og demonstrationer i Ranson, i breve og notater til de lokale myndigheder, ved blokade i torsdags af den danske ambassade i Washington samt ved lokale aktivisters deltagelse i dag i Rockwools generalforsamling i Roskilde, muliggjort fordi de lokale har købt Rockwool-aktier til formålet og taget flyet til Danmark.

Samtaleklimaet mellem borgerne og virksomheden er ikke blevet bedre af, at Rockwools amerikanske PR-chef Shawn Torbert for nylig på et offentligt møde i New York, arrangeret af bl.a. Dansk Industri og Danish Cleantech Hub, i hidsighed råbte »humbug, totalt humbug« om kritikernes påstande, mens selskabets advokat i USA, firmaet Spilman Thomas & Battle, har brugt hård retorik i en appel til den lokale Jefferson County Commission om at afvise kritikerne og fastholde projektet. De lokale modstanderes argumenter kalder advokaten f.eks. »flat out wrong«, samtidig med at han tilsyneladende truer den lokale myndighed med konsekvenserne af et muligt nej til fabrikken.

»Jeg appellerer til jer om at overveje den afkølende effekt, det vil have på fremtidig økonomisk udvikling i Jefferson County, hvis lokalregeringens instanser løber fra deres løfter til Rockwool. Det er åbenlyst, at det vil blive meget svært at tiltrække økonomiske investeringer og jobskabere med en sådan præcedens,« skriver advokaten.

Ros til Rockwool i Danmark

Den hårdnakkede konflikt i Jefferson County, hvor Rockwool præsenteres som skrupelløs miljøsynder, står i skarp modsætning til virksomhedens klimavenlige produkt og til den erfaring med Rockwool, som danske myndigheder og grønne miljøfolk har.

I Danmark har Rockwool siden 1977 haft en isoleringsfabrik i Øster Doense, Mariagerfjord Kommune, foruden en fabrik i Vamdrup ved Kolding. I 2013 ansøgte Rockwool Miljøstyrelsen om tilladelse til en udvidelse af fabrikken i Øster Doense med 30 pct., som også indebar nye tiltag omkring bæredygtighed. Danmarks Naturfredningsforening var tæt på godkendelsesprocessen og i dialog med Rockwool om forslag til forbedringer. Den udvidede produktion blev indledt i 2015.

»Vores erfaring med Rockwool er gode. De lytter til, hvad vi siger, og de implementerer også ting, vi har foreslået,« siger miljøpolitisk rådgiver hos DN Jens Peter Mortensen, der arbejder med miljøvurdering af virksomheder.

I de otte år, han har arbejdet med industrien for DN, er han ikke stødt på klagesager over Rockwool

»Rockwool optræder tit som eksempel på en virksomhed, der satser på at skabe cirkulær økonomi,« siger Jens Peter Mortensen og fortæller, at virksomheden i Øster Doense bl.a. er gået fra at bruge sten fra stenminer som råmateriale til i stedet at anvende gammel rockwoolisolering fra kommuners genbrugspladser samt nedknuste håndvaske, badekar og andre affaldsprodukter.

Hos Mariagerfjord kommune var Jørgen Ussing, kommunens natur- og miljøchef, inde over miljøvurderingen af Øster Doense-udvidelsen, som Miljøstyrelsen er godkendelsesmyndighed på.

»Rockwool gjorde et stort arbejde med at informere borgerne, og vi har ikke i den forbindelse modtaget nogen klager. De gør, hvad de kan for at løse de udfordringer, der måtte opstå, og vi har faktisk kun ros til overs for dem,« siger Jørgen Ussing.

I Miljøstyrelsen har kemiingeniør Marianne Ripka været sagsbehandler på styrelsens håndtering af Rockwools udvidelse og miljøindsats.

»Vi har haft et godt samarbejde med Rockwool og oplever virksomheden som proaktiv og på forkant i forhold til miljøet. Opstår der udfordringer, løser de dem hurtigt,« siger hun.

I eftermiddag mødes Rockwools ledelse og nogle af de lokale aktieejende modstandere af den planlagte Jefferson County-fabrik til generalforsamlingen i Roskilde. Det er tydeligt, at de berørte borgere bare ikke vil være naboer til en stor tung industrivirksomhed. De siger, at Rockwool har én praksis og ét sæt værdier i grønne Danmark og et andet i USA. Om parterne trods den ophidsede retorik kan finde ud af, hvad der er op og ned, fakta og påstande i sagen, vil vise sig. Måske.

Læs også
Kai Newkirk var en af arrangørerne af demonstrationen mod Rockwool foran den danske ambassade i Washington, D.C. I en tale spurgte han, hvordan det kan hænge sammen, at danske børn er beskyttet mod at indånde forurenet luft, mens amerikanske børn i deres by og amt i West Virginia ikke bliver det. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Torben K L Jensen
  • Gert Romme
  • Marianne Stockmarr
David Zennaro, Torben K L Jensen, Gert Romme og Marianne Stockmarr anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rockwool roses vist primært af sig selv.

I Danmark er de "too big to fail" - til stor skade for miljøet og klimaet.

Rockwool vil investere 150 millioner dollar og skabe 150 nye jobs, stod der i en tidligere artikel. Der stod også at West Virginia vil give 37 mill. dollar skattelettelser og kloakering m.m. Desuden at lønnen på fabrikken ville være 35.000 dollar.

Dvs. hvis den fattige delstat West Virginia giver 37 mill. dollar i hhv. 10-årige skattelettelser og kloaksystemer til Rockwool, svarer det til at delstaten selv betaler for de første 106 arbejdere som Rockwool ansætter...i 10 fucking år............

Torben K L Jensen

Ro på Jan - de arbejdere skal vel også have et sted at bo,handle,en skole,et bibliotek og - vigtigt - det sted de betaler skat. Jeg husker Roosevelt´s "New Deal" hvor der blev bygget en midlertidig by til arbejderne på Hooverdæmningen - en by der lever i bedste velgående i dag. I Danmark går Rockwool for at være en grøn virksomhed,så måske har de bare villet være med i "New green Deal" - og forregnet sig.

Peder - jeg bor ikke langt fra Rockwool-fabrikken i Hobro. Jeg mener - og jeg er nok grønnere end de fleste heroppe - ikke at fabrikken forurener specielt meget. (Det er muligt, at der er noget, som er smuttet forbi mig, men....)

Det største miljøproblem jeg kan se fra fabrikken er, at de ikke kan få lov til at smide deres overskudsvarme i fjernvarmenettet. Den kunne ellers opvarme en stor del af Hobro. Det er tudetosset - men det er skattens skyld.

Peter Knap, Danny Hedegaard, Peder Bahne, Kim Houmøller, Lillian Larsen, Jens Winther og Erik Vindbjerg anbefalede denne kommentar

Amerikanerne er tossede. Men de har sikkert dårlige erfaringer med "gode arbejdspladser, der slet ikke er farlige". Det er dem der bor der, og hvis de ikke er trygge ved en fabrik, er det fint, at de nægter at modtage den.