Læsetid: 3 min.

Dansk Folkeparti indgår højrepopulistisk alliance med Italiens Matteo Salvini: Vi vil »redde Europa«

Europas yderste højrefløj har taget et vigtigt skridt i retning af at blive en reel magtfaktor i EU med indgåelsen af en ny politisk alliance forud for EP-valget. De har en ambition om at føre det europæiske samarbejde i en helt ny retning, men intern uenighed kan bremse projektet
Italiens indenrigsminister og leder af partiet Lega, Matteo Salvini, sammen med Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti, Olli Kotro fra De Sande Finner og Joerg Meuthen fra AfD. Ifølge Salvini skal alliancen skal »redde Europa« ved at samle nationalkonservative og EU-skeptiske partier i EU-Parlamentet under sloganet »Mod et fornuftens Europa«.

Italiens indenrigsminister og leder af partiet Lega, Matteo Salvini, sammen med Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti, Olli Kotro fra De Sande Finner og Joerg Meuthen fra AfD. Ifølge Salvini skal alliancen skal »redde Europa« ved at samle nationalkonservative og EU-skeptiske partier i EU-Parlamentet under sloganet »Mod et fornuftens Europa«.

Alessandro Garofalo

9. april 2019

Dansk Folkepartis EU-parlamentariker, Anders Vistisen, fik lov til at sidde skulder ved skulder med Italiens mest magtfulde og kontroversielle politiker, indenrigsminister Matteo Salvini, da de mandag i Milano lancerede en ny politisk alliance, som har til hensigt at gennemføre et fundamentalt kursskifte for EU.

Det var dog tydeligt, at det er den italienske leder af regeringspartiet Lega, som er den ubestridte høvding blandt europæiske højrepopulister.

46-årige Matteo Salvini blev introduceret som Europas nye leder, og det er ham, der har inviteret Dansk Folkeparti med på missionen, der – som han siger det – skal »redde Europa« ved at samle nationalkonservative og EU-skeptiske partier i EU-Parlamentet.

Med Salvini i spidsen lader partierne fra den yderste højrefløj til at have en større chance end nogensinde før for at blive en reel magtfaktor i Europa-Parlamentet efter valget om halvanden måned.

Med mandagens udmelding er en højrenational alliance på tværs af nationalgrænser begyndt at spire, og den kan – afhængigt af valgets udfald – komme til at udgøre en supergruppe i Europa-Parlamentet.

Under sloganet »Mod et fornuftens Europa« tilsluttede Dansk Folkeparti, tyske Alternative für Deutschland (AfD) og Finlands De Sande Finner sig en fælles politisk platform med fokus på et stop for illegal indvandring, beskyttelse af national kultur og identitet og et mål om at erobre magt tilbage fra Bruxelles til nationalstaterne.

Mål, der står i skarp kontrast til den vision om øget europæisk integration, som især Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Tysklands kansler Angela Merkel abonnerer på.

»Vores mål er at vinde og ændre Europa,« sagde Salvini ved pressekonferencen.

Han satser på, at den nye koalition kan blive »den mest talstærke og vigtigste« i Europa-Parlamentet.

Salvini er blevet kritiseret for sin indvandringsfjendske retorik, der til tider tager afstikkere ind i det racismens grænseland.

Han er blevet kritiseret skarpt for at lukke italienske havne for ngo-skibe, der redder nødstedte migranter og flygtninge i Middelhavet – noget, Vistisen mandag roste Salvini for at have gjort. Men Salvini nyder stor popularitet i Italien, hvor over en tredjedel af vælgerne ifølge meningsmålinger støtter Lega.

Nu er han godt på vej til også at blive centrum for europæisk politik. Og hans indbudte gæster fra nord takkede ham på podiet og agerede statister i hans show.

»Salvini ville være den perfekte EU-præsident,« lød det fra AfD’s partitalsmand, Jörg Meuthen.

Der mangler nogen

Salvini har i længere tid uden det store held forsøgt at danne en nationalistisk internationale. Og mens han havde Dansk Folkeparti, Alternative für Deutschland og De Sande Finner med sig mandag, glimrede flere af den europæiske højrefløjs sværvægtere ved deres fravær.

Der var ingen Marine Le Pen fra Frankrig, ingen Viktor Orbán fra Ungarn eller Jaroslaw Kaczynski fra Polen. De vil måske støde til senere, lyder det fra Salvini.

»Hvis vi lykkes, så vil det være et historisk resultat,« siger Anders Vistisen.

»Men hvis vi ikke samarbejder, vil vi få mere Bruxelles, mindre sikkerhed og mere multikultur og identitetspolitik, hvor Europa overtager de resterende 27 medlemslandes identitet.«

Faktum er, at meget skiller de europæiske højrenationale partier. Nogle støtter Ruslands præsident, Vladimir Putin, andre er voldsomt imod ham; nogle taler mere varmt for markedsøkonomi end andre; og der hersker stærk uenighed om, hvordan EU-midler skal fordeles.

Og så er der forskel på, hvordan de forholder sig til Europas kristne kulturarv, påpeger Kristina Stöckl, der bl.a. forsker i populistiske bevægelser ved Innsbruck Universitet:

»Nogle af partierne på højrefløjen har en sekulær profil, mens andre har en stærk fundamentalistisk kristen retorik og værdipolitik. De forsøger nu at styrke deres position ved at kritisere, at EU er gået for langt i beskyttelsen af seksuelle og religiøse mindretals rettigheder.«

Tilbage i 2017 mødtes flere af Europas EU- og indvandrerkritiske partier i den tyske by Koblenz. Fra venstre Frauke Petry, tidligere formand for AfD, Marine Le Pen, Rassemblement National, Matteo Salvini, Lega, og Geert Wilders fra Frihedspartiet i Holland.
Læs også
Konferencen Wold Congress of Families, organiseret af den amerikanske højrereligiøse organisation International Organization for the Family, blev mødt af protestdemonstrationer.
Læs også
Hvad karakteriserer populisterne? Kan man være socialist uden at være populist? Mogens Herman Hansen er gæst i podcasten Moderne Ideer.
Hør mere i podcasten
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Thomas Tanghus
  • Alvin Jensen
  • Gert Romme
  • Marianne Stockmarr
Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Tanghus, Alvin Jensen, Gert Romme og Marianne Stockmarr anbefalede denne artikel

Kommentarer

David Engelby

DF har svært ved at få højre arm ned af bare begejstring.

Anders Graae, Lillian Larsen, P.G. Olsen, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Karsten Lundsby, Ole Frank, Mogens Holme, Nicolai Halken Skytte, Benta Victoria Gunnlögsson, Susanne Kaspersen, Torben K L Jensen, Tue Romanow, Alvin Jensen, Sven Christensen, Torben Bruhn Andersen, Britta Hansen, Steffen Gliese, Jan Weber Fritsbøger, Gert Romme, Nette Skov, Ete Forchhammer , Torben Skov og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Det er da nogle hyggelige fætre det såkaldte (egenudråbte) midterparti er røget i kanen med. Tak for den udmelding, det er jo at bekende kulør så vi alle kan forstå det.
Spændende om der nu også kommer et dementi fra partiledelsen når det åbenbares at AfD, Le Pen, Orban og alle de andre sorte kræfter, ikke er danskernes kop te (de er nemlig ikke stuerene her til lands)

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Lillian Larsen, Ole Frank, Benta Victoria Gunnlögsson, Susanne Kaspersen, Alvin Jensen, Torben Bruhn Andersen, Gert Romme, Ete Forchhammer og Jørgen Tryggestad anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Der var kun tre euroskeptiske partier, som ville være del af det her. Ingen Le Pen eller Orbán eller flere andre af de store navne. Selv om Salvini trækker overskrifter for tiden, så har man i flere udenlandske aviser bemærket, at hans projekt kun er blevet støttet af tre i europæisk sammenhæng bittesmå partier. Mærkeligt, at det sådan skal blæses op. Der er ikke tilnærmelsesvis en fært af »reel magtfaktor« i det her.

Ete Forchhammer

Skulle hilse fra Europa og sige "fri mig for mine "befriere","

Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Ole Frank, Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, Lars Løfgren, Steffen Gliese, Gert Romme, Jan Weber Fritsbøger, Bodil Rasmussen og Anders Lund anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

There we go again!

Det stærkeste ord i verden er ‘Nej’ Det er let nok at blive enige om at sige ‘nej’, for det rummer ikke i sig selv nogen enighed om et ‘ja’. Som ved de danske folkeafstemninger kan der skabes fælles fodslag mellem det yderste højre og det yderste venstre, sålænge de umage forbundsfæller ikke skal enes om et konkret alternativ.

I EU-parlamentet vil EL (hvis partiet bliver repræsenteret) være i stue med disse nej-sigere. Velbekomme!

jens peter hansen, Søren Knudsen, Steffen Gliese, René Arestrup, Anne Albinus, Carsten Hansen og Pietro Cini anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

DF er på retur her til lands og hvis vi er heldige så ender partiet som en parentes,i historisk sammenhæng.
Værre er det med de højrenationale kræfter i Øst- og Sydeuropa. De kan vokse sig meget større hvis ikke EU får løst de reelle problemer der optager folk.
Den yderste venstrefløj er heller ikke en del af løsningen på disse reelle problemer.
Partier der repræsenterer mennesker omkring midten, må vågne op og reagere rationelt.

Karsten Lundsby, Ole Frank, Susanne Kaspersen, Torben Bruhn Andersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Til Carsten Nørgaard. Både Le Pen, Polske PIS, og måske Orbán, har meldt deres komme i gruppen. Til Mihail Larsen. Enhedslisten bliver ikke en del af denne gruppe, det kan jeg love dig.
Men nu kan man endelig se det i fri luft, som vi har vidst i mange år. Pia Kjærsgaard er jo ikke for ingenting Det populistiske Europas Dronningemoder. I mange år,har hun og DF dyrket møder med de helt sorte partier på den yderste højrefløj.
Men dejligt er det at se de melder "kulør". Jeg har undret mig i mange år over den naivitet de danske vælgere flokkes om DF. Man har sådan lyst til at citere Abraham Lincoln:
"Man kan narre hele folket noget af tiden, og noget af folket hele tiden, men man kan ikke narre hele folket hele tiden".

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Ole Frank, Mogens Holme, Thomas Tanghus, Benta Victoria Gunnlögsson, Susanne Kaspersen, Alvin Jensen, Sven Christensen, Torben Bruhn Andersen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Aleksander Laursen

Man kan kun bebrejde venstrefløjens manglende entusiasme. Se på Syriza i Grækenland, ligeså snart de vandt bukkede de hovedet for kapitalismens rovdrift på alt hvad der eksisterer.

Pelle Dragsted herhjemme har en retorik på niveau med en mus. Vil man skabe forandring må man råbe højt og have mandsmod til at påtale ubekvemme sandheder såsom våbenindustrien, medicinalindustriens magt over vore samfund etc.

Kun højrefløjen formår at udvise gejst og entusiasme. Dog på bekostning af minoriteter men kan man bebrejde dem? Egentlig ikke. De gør hvad de føler med de metoder de finder bedst. Venstrefløjen prøver det samme men er blevet en gren af kapitalismens teaterstykke også kaldet valgkamp.

Jan Weber Fritsbøger

Mihail, ja det er let at "blive enige" om at sige nej, og dermed kan et fælles nej jo altså ikke bruges til at postulere et fællesskab, så din bemærkning om enhedslisten er temmelig meningsløs (ville egentlig skrive idiotisk) for nu at sige det mildt, men jeg kan vel konkludere at du hellere vil være i stue med nye borgerlige, DF, eller LA end listen, og så siger jeg bare velbekomme

Carsten man kunne godt stille spørgsmål ved om det faktisk er de reelle problemer som optager folk, nogen er reelle men andre er slet ikke, og så vil jeg tillade mig at mene at på de reelle problemer så tilbyder venstrefløjen faktisk løsninger, her tænker jeg på klima, ulighed, den manglende omsorg for ældre og børn og syge, mfl, til gengæld tilbyder de sjovt nok ikke løsninger på de problemer som ikke er reelle, de problemer som højrefløjen finder på for at kapre stemmer, kunne være for høj skat, for mange fremmede, for lidt gang i økonomien !!! for lav vækst !!!

og vælgerne burde begynde at stemme på partier som repræsenterer mennesker og menneskers reelle behov, i stedet for alle de partier som repræsenterer pengene/kapitalen/væksten, ( den samlede højrefløj incl S )

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, nils valla, Ole Frank, Mogens Holme, Thomas Tanghus, Alvin Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Vil Mihail Larsen og hans anbefalere ikke forklare, hvorfor de mener, Enhedslisten skulle komme i den sorte gruppe, hvis/når de bliver repræsenteret i EU-Parlamentet?
Der er jo en rød-grøn gruppe.

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Benny Larsen, Karsten Lundsby, Mogens Holme, Jan Jensen, Holger Madsen, Per Torbensen, Hans Larsen, Alvin Jensen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Steen Sohn.

Som jeg læser det, så er de 2 fløje forenet i et "Nej" til EU. Og andet kan de to fløje ikke bruges til.
Det er nemt at blive enige om et "Nej", langt sværere er det at blive enige om et "Ja". Dette fordi "Jaét" kræver konkret handling og konkret enighed/samarbejdvilje.

Måske Mihael vil be- eller afkræfte og/eller uddybe.

Jan Weber Fritsbøger

aleksander det er altså legitimt at sparke nedad og træde på alle som ikke kan forsvare sig ? hvis altså bare man selv tror på at grådighed er gavnligt,
ville egentlig anbefale din kommentar fordi du i forbifarten får nævnt et par ubekvemme sandheder,

men jeg hverken kan eller vil acceptere at højrefløjens bestræbelser kan være legitime, mit moralske kompas nedlægger veto her.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Ole Frank og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Det interessante ved dette sammenrend er:
- De havde yderst svært ved at forstå hinanden rent sprogligt.
- Og de kunne slet ikke blive enige om en fælles politik.

Lad os håbe, at den største og mest indflydelsesrige gruppe i EU-parlamentet, iflg. Matteo Salvini fra Lega Lombarda, fortsætter på denne måde.

Til dem, der ikke helt har forstået det, så er der faktisk interesse for at deltage fra en længere række andre europæiske højre-radikale nationalist-partier. Dog ikke fra Fidesz og Sveriges Demokraterne. Den ene er bange for at blive lagt på is af EU, og den anden er bange for sit omdømme, der vil kunne hindre partiet i at danne en politisk national-konservativ blok med andre partier i hjemlandet.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Steffen Gliese og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

steen Sohn, jeg kan godt forklare hvorfor Mihail og Carsten mener at man kan putte enhedslisten i den sorte gruppe, det handler om dæmonisering af listen, og som sædvanlig er virkeligheden helt ligegyldig når man vil dæmonisere nogen.

Trond Meiring, Anders Graae, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Ole Frank, Mogens Holme, Holger Madsen, Hans Larsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

PS: I følge af de nyeste begivenheder i egen politiske hønsegård, så er mit gæt at vi skal til valg d.7/5.

Nej, det er ikke nogle gode nye legekammerater DF har fået. Kunne man bare forstå hvorfor SF, Socialdemokratiet og regeringen storelsker deres udlændingepolitik?

Trond Meiring, Torben Skov, Lillian Larsen, Steffen Gliese og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Efterfølgende er en oversigt over diverse. grupper i EU. Fra DR nyheder i dag.

Det Europæiske Folkepartis Gruppe 217
Det progressive forbund af Socialdemokrater 189
De Europæiske Konservative og Reformister 74
Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa 68
Den europæiske venstrefløjs fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre 52
De Grønne 51
Europæisk Frihed og Direkte Demokrati 45
Et Nationernes og Frihedens Europa 37
Løsgængere 18
Kilde: EU.

Der burde være muligt for Enhedslisten at finde en gruppe, der ikke kæmper for fascisme eller økonomisk ulighed, eller så må det stifte en.

Det er i øvrigt på tide, at Enhedslisten fortæller vælgerne, om de stadigvæk vil ud af EU eller om de ønsker at Danmark bliver i EU. Nu har de sat beslutningen på stand by, de er tidligere EU modstandere. Hvis de ikke tør tone rent flag, kan de ikke tages alvorligt, som politisk parti. Man kan ikke være både imod og med EU medlemsskab. Det er ansvarsforflygtigelse. Som politisk parti bør man vise ansvar.

Anders Vistisen DF har tidligere skrevet på Berlingskes blogs, de udsagn er ikke til ære for ham. Jeg forstår glimrende, at DF skifter ham ud, han er oven i købet for meget for DF. Nye Borgerlige når ikke at stille op, de kan ikke nå at fremskaffe 70.000 ariske underskrifter. De kommer sikkert med i EU valget om 8 år, hvis Nye Borgerliges parti stadigvæk er med.

jan henrik wegener

"Skal vi nu høre mere om dem, og læse mere om dem?" Det spørgsmål stiller mange her sig garanteret, underforstået at de gerne vil være fri. Men det mener jeg man skal, naturligvis hvis man har sympatier i den retning de nævnte partier repræsenterer, hvilket sikkert ikke gælder mange her. Men også i høj grad for de der absolut ingen sympati har, ja, måske ikke mindst dem.For de partier der har en slags "skoling" i egne synspunkter var obligatorisk studium af modstandernes måske en god idé.

Mihail Larsen

Teori og praksis

Det står fortsat i EL’s principprogram, at partiet vil arbejde for en udmeldelse af EU. Hvis ikke jeg husker meget fejl, så var EL for kort tid siden modstander af et forslag (hvis indhold de støttede) alene af den grund, at forslaget kom fra EU. Helt grundlæggende er EL modstander af EU og ønsker, at politiske beslutninger skal ske nationalt.

I praksis vil EL derfor stemme sammen med de sorte. Jeg tvivler stærkt på, at parlamentets rød-grønne gruppe overhovedet vil have et modstanderparti som EL som medlem.

Mihail Larsen

Hvis du ønsker ...

- at EU reformeres i en mere socialistisk retning, vil en stemme på EL derfor være spildt. Der er SF et mere oplagt valg - og det er faktisk medlem af den rød-grønne gruppe allerede.

Søren Knudsen, Carsten Hansen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Alt taler for at Enhedslisten vil vælge at sidde gruppen af (anti-neoliberale) socialister og grønne GUE, som også indeholder vennerne i Podemos og Syriza, og som Folkebevægelsen sidder i for nuværende.

Med de nuværende 52 MEP'ere altså en større og mere indflydelsesrig gruppe en den SF er endt i, der kun indeholder 50 MEP'ere, herunder flere med nationalistiske partiskilt som f.eks. skotske SNP og walisiske Plaid Cymru....

Trond Meiring, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Formentlig vil Enhedslisten tilslutte sig GUE/NLG - European United Left/ Nordic parliamentary left - det har alle medlemmer af de medlemmer, der har været valgt fra Enhedslisten for Folkebevægelsen, været.
Den går mig bekendt ikke ind for at nedlægge EU. I hvertfald ikke de syv medlemmer fra Die Linke.

!

“1933-1945: Når højrepopulister vil redde Europa” Bog af ‘indsæt uvidende despot’

Eva Schwanenflügel, Nike Forsander Lorentsen, Torben Skov, Ole Frank, Steffen Gliese og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Det nye sammenrend af højrepartier der vil 'redde Europa' har ingen anden vision at tilbyde end mindre EU og mere nationalisme, alt andet er de uenige om. Nationalisternes dyrkelse af egne nationale fortræffeligheder og andre nationers mangel på samme står i vejen for et mellem-nationalt samarbejde. Det bliver 'os først' ala Trump. De problemer som kræver internationalt samarbejde som fx flygtningestrømme kan ikke løses med nationalegoistiske tiltag, hvor man sender sorteper videre til de andre. Så vi må kæmpe fra at redde Europa fra nationalisterne.
Det ville være skønt om EL. ville opgive deres tåbelige EU modstand, hvor de fungerer som 'nyttige idioter' for højrefløjen. Man har på fornemmelsen at der i EL ledelse sidder nogle forbenede gamle maxister, der stædigt prøver at fastholde det verdensbillede de skabte sig i 70'erne. Skal vi vente på at de kradser af før EL ændrer holdning?

Jørgen Tryggestad, Ole Frank og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Sven Christensen

Endnu et udslag af de sidste neo-konservative krampetrækninger. Deres økonomi har spillet fallit og splittet mange nationer på kryds of tværs, og det eneste de nu har tilbage er at spille på nationalisme, fremmedfrygt og plat propaganda. Intet sted i Europa er så hårdt ramt som Storbritannien hvor Parlamentet, regeringen og pressen er i selvsving over Brexit medens alle parametre i landet går nedad. Galopperende hjemløshed, nu 30% af alle børn i decideret fattigdom, store områder af landet nærmest lagt øde for økonomisk aktivitet osv. osv. Men det er lykkedes pressen og de konservative at bilde en stor del af befolkningen ind at alle ulykkerne skyldes EU.

Herhjemme er vi endnu ikke så langt ude endnu, men vi er, eller har været på vej, og i stigende tempo siden Fogh-regeringerne startede deres felttog mod et samarbejdende samfund i tæt samarbejde med Dansk Folkeparti. At Socialdemokraterne fulgte den samme økonomiske nedskæringsideologi og privatisering da de for en kort stund kom til magten , har bare yderligere forværret tilstanden.

Der er brug for en anderledes økonomisk tilgang. Vi kan ikke blive ved at sælge og pantsætte vores fælles værdier og tro på at de stadig fungerer når vi får brug for dem. Vi kan ikke skære ned på alting og forvente at de essentielle ydelser stadig virker efter formålet for borgerne. Men det kræver at vi holder op med alle beskylde "alle de andre" for de ulykker som skyldes vores egen manglende interesse i andet end slogans og propaganda. Det kræver også at vores presse og medier tager deres demokratiske ansvar alvorligt i stedet for at lege underholdsindustri.

Pietro Cini, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Per Torbensen, Torben K L Jensen, Steffen Gliese og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Der er vist flere her der prøver at få el til at blive grade for eu, men det sker ikke. Som andre også har skavet har vi i mange år haft en mep'er inde gemmen folkebevægelsen og vi ved derfor hvordan tingene fungere dernede, og kæder de store demokratiske problemer eu har. Vi har også lært at finde de fælder der findes i de ting der kommer dernede fra. Og vi ved at eu er til fare for velfærdsstaten.
At gå ind for intronationalt samarbejde er ikke det samme som at gå ind til eu.

Torben K L Jensen

Tror man skal se det som en mulighed og er der nogen der nogensinde har set en koalition skabes før de enkelte partier véd hvor stærkt de står i forhandlingerne om dannelsen af en sådan en gruppe.
Lad os ses hvad der sker efter EU-valget.

Hvert folk sit land ! Så kan vi samarbejde som frie nationer om de store forhold og lad os selv om de små.
Ellers bryder det hele sammen.

Runa Lystlund

"Brexit-tilhængerne drømmer den samme drøm som de etnonationalistiske kræfter, der har sat sig på magten i lande som Ungarn, Polen og Israel: Hvert folk sit land." Citat fra Information i dag.

Renhedsdrømmen/tendensen er også synlig i Danmark og ses især hos partierne DF og Nye Borgerlige.

Runa. Det er en ret interessant observation da Pernille Vermund jo ofte bor hos sin mand Lars Tvede i Schweiz. Dermed er hun selv én af de indvandrere der bare irriterer hende så groft. Hun burde tage hjem til Danmark og tage sin mand med sig. Hun er vores problem, ikke schweitzernes.

Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Gert Romme og nils valla anbefalede denne kommentar

Men det ej en dårlig ide at erkende kulør.
Så ved vælgerne hvad de stemmer på og om.

Langt værre er det med de politikere der ændrer holdning som vinden blæser.
Bevares, det kan da være smart for en politiker lade sig kompromittere, og på den måde få bare en lille indflydelse, som jo for politikeren selv er bedre end slet ingen indflydelse.
Men, problemet bliver stor uoverskuelighed for vælgeren i fh til hvad vælgerne reelt stemmer på. Det burde jo være sådan at politikeren mere er til for vælgernes end egen skyld.

lad mig fremkomme en analogi der gør mit synspunkt mere forståeligt:

Forstil jer køre en bil, hvor koblingspedalen speeder op, bremsepedalen udkobler, speederpedalen bremser og når der drejes mod højre på rattet drejer bilen mod venstre og vice-versa.
En sådan bil kunne med øvelse køres af et fåtal.
Men forestil dig så at pedalernes funktion ændrer sig fra gang til gang. Ingen ved på forhånd hvilken pedal der gør hvad. Det gør det umuligt at navigere i en bil.

Et kompromis kan være godt for begge parter (vælgere og politiker), men må så også handle om emnet der kompromisses om, måske bare lidt mindre end man først stilede efter.
Alle disse "kompromissøgende" politikere der indgår kompromisser som ender op et helt tredje sted flytter i virkeligheden vælgernes demokratiske ret til navigere ved stemmeafgivning og bliver således i stedet for et tag-selv-bord for politikerne.

Så det en rigtig god ide at erkende kulør uanset hvad farve kuløren har, for kun på den måde kan vælgeren male sit eget skønbilled.

Larsen.
". Jeg tvivler stærkt på, at parlamentets rød-grønne gruppe overhovedet vil have et modstanderparti som EL som medlem."

Ja, men så er jeg da glad for, at jeg, hurtigt, kan fjerne din tvivl. Folkebevægelsen mod EU er med i GUE/NGL. Lur mig, om navnet ikke er program i Folkebevægelsen..Med er også det svenske Vänsterpartiet og det hollandske SP er med i foreningen.

Pietro Cini

Er Salvini fascist? Ja. mener den italienske kirurg Gino Strada, grundlægger af ngo'en "Emergency". Prøv at google:"strada salvini fascista". Måske overdriver Strada. Til gengæld kan Salvini ikke løbe fra, at han med succes er ved at genoplive myterne om Mussolinis storhed og fascisternes meritter. Det drejer sig imidlertid om myter, der bygger på den skandaløse fortrængning af ufattelige krigsforbrydelser. Som for eksempel den udbredte brug af sennepsgas i tonsvis, som de fascistiske generaler Pietro Badoglio og Rodolfo Graziani gjorde sig skyldige i under den etiopiske krig (1935-1941). Læs herom i den autoritative italienske historiker Angelo Del Bocas bog "Italiani, brava gente?" (Italienere -brave folk?), 2006, s.186-201 eller i hans The Ethiopian War, 1961.
Begge bøger kan lånes via bibliotek.dk.
Til sidst en oplysning, som måske kan interessere Anders Vistisen (DF).Etiopierne var og er kristne koptere.