Indiens hindunationale moderorganisation RSS er modbilledet til Gandhi, og i dag sidder de på magten

NEW DELHI – Disen hviler over trætoppene i den lille park. Det er tidlig morgen i New Delhi. Vinteren har endnu ikke helt sluppet Nordindien, og flere af mændene, der langsomt tager opstilling i to geledder, har både huer og jakker på. Med hænderne foldet på ryggen overværer de en kort, hjemmelavet flagceremoni.

Flaget, der stryger til tops, er af den safrangule farve, der symboliserer den hindunationale sag. Efter en let opvarmning med hop på stedet følger en række fysiske øvelser og afsluttende yoga. Før flaget tages ned, danner mændene en rundkreds. De gør honnør og synger en hymne til ære for fædrelandet.

45-årige Ajay Chaudhary leder slagets gang. Han har været medlem af organisationen Rashtriya Swayamsevak Sangh (RSS), siden han var seks år. Som barn blev han tiltrukket af det fysiske element, der også inkluderer kamptræning og selvforsvar. I dag ser han det som en pligt.

»Folk skal tage større ansvar for nationen. Det er ikke tilfældet i dag. Alle skal elske nationen og følge reglerne. I dag er der mange, der mener, at de selv er vigtigere end nationen. De er ligeglade. De respekterer ikke indisk moral og kultur,« siger Ajay Chaudhary.

RSS er den ideologiske og organisatoriske base for millioner af indere og for den hindunationale bevægelse. Et broderskab, der ifølge organisationen selv rækker ud over kaste, religion og regionale forskelligheder. Og som sidder på den politiske magt i verdens største demokrati, der torsdag tager hul på et fem uger langt valg.

Samme toner som i parken i Delhi bliver hver dag slået an tusindvis af steder Indien over, når de menige medlemmer mødes på pladser og i parker. På græsrodsniveau er RSS inddelt i 60.000 såkaldte shakha, lokalafdelinger med 10 til 30 medlemmer, der dagligt eller som minimum flere gange om ugen mødes til morgeneksercits, fællessang og politisk debat. 

Ajay Chaudhary samler de fremmødte i parken omkring sig. Sidste punkt på programmet er fri debat om stort og småt både lokalt og nationalt. Denne uge har hovedstadens kvælende smog især været til diskussion, men i dag holder gruppen et minuts stilhed.

Få dage forinden har et terrorangreb ramt den indisk kontrollerede del af Kashmir, 40 indiske sikkerhedsstyrker er omkommet i en selvmordsaktion. Blandt mærkesagerne i RSS er en hård kurs over for Pakistan, som menes at støtte terroristerne. Indien må omgående svare igen, lyder det enstemmigt fra gruppen.

»Vi har tænkere i vores samfund, der kan træffe beslutninger om, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Folk i toppen bør bestemme. Det er ligesom i en familie, hvor faderen bestemmer. Det kan godt være, at andre familiemedlemmer ikke er enige, men han ved bedst. Det er det samme i samfundet,« siger Ajay Chaudhary.

Modi-effekten

Hvor mange medlemmer RSS har på landsplan oplyser organisationen ikke. Den er ikke lovligt registreret som en forening og offentliggør ikke sine økonomiske forhold. Meget af dens virke holdes i det skjulte. Men sikkert er det, at RSS er et foretagende i vækst.

»Det er meget tænkeligt, at der er en sammenhæng mellem Indiens økonomiske vækst og voksende middelklasse og RSS’ større popularitet. RSS tilbyder en følelse af stabilitet for indere, der gennemlever store forandringer i deres liv. Det kan være, de er flyttet fra land til by eller står over for andre omvæltninger. Her er RSS et fast holdepunkt,« siger Walter Andersen, professor i Sydasienstudier ved Johns Hopkins University og forfatter til bogen RSS: A View to the Inside, der udkom sidste år.

Han vurderer antallet af RSS-medlemmer, der fast møder op i en lokal shakha, til mellem halvanden og to millioner. Især de seneste år er der sket en stigning. Modi-effekten har gjort en forskel.

I 2014 kom Narendra Modi til magten ved et valg, hvor hans parti Bharatiya Janata Party (BJP) vandt en overvældende stor sejr. BJP er den politiske gren af RSS. Siden Modi blev premierminister i 2014, er antallet af shakha steget fra 42.000 til godt 60.000 i dag.

Begyndelsen

Det har taget lang tid for RSS at opbygge sin landsdækkende position. Flere gange har organisationen været i knæ. Siden stiftelsen i 1925 har den været forbudt tre gange.

Første gang var i 1948 i forbindelse med mordet på Mahatma Gandhi. Den indiske folkehelt og frihedskæmper blev skudt af et tidligere RSS-medlem. Drabet på Gandhi blev et udtryk for de to meget forskellige politiske overbevisninger, der herskede i den indiske uafhængighedsbevægelse.

Gandhis velkendte civile ulydighed stod ikke alene. Den indiske selvstændighedsbevægelse var i høj grad også båret af en militant hindunationalistisk ideologi, der så passiv modstand som værende svag og utilstrækkelig.

Hvor Gandhi og andre prominente ledere af det dominerende Kongresparti stræbte efter et pluralistisk og sekulært Indien, drømte hindunationalisterne om en stærk nation forenet i et etnisk og kulturelt fællesskab. Bevægelsens ideologiske manifest blev udgivet i 1923 under titlen »Hindutva – Who is a Hindu«.

Forfatteren, Vinayak Damodar Savarkar, afskyede Gandhis pacifisme. Han kaldte ham en svækling og lancerede i stedet begrebet hindutva – hinduhed – som et alternativ. I sit kampskrift gjorde Savarkar op med, hvad han så som indernes selvvalgte underkastelseskultur og feminine karaktertræk.

Indien skulle ikke defineres ud fra sin mangfoldighed. Nationen skulle samles om sproget, kulturarven og den fælles historiske storhed, der bandt alle hinduer sammen. Som Peter Johansen forklarer i bogen Brudstykker af det moderne Indien, koblede Savarkar sin indiske utopi direkte sammen med hinduismens episke gudefortællinger.

»Indien, moderlandet, var den geografiske størrelse beskrevet i de ældste hinduistiske skrifter, vedaerne. Det var ariernes land, Aryavarta, som omfattede hele det indiske subkontinent, herunder Nepal, Bangladesh, Pakistan og dele af Afghanistan. Det indiske folk var en samlet race, der nedstammede fra arierne, og dermed bundet sammen af et etnisk fællesskab,« skriver han.

I 2014 kom Narendra Modi til magten i Indien ved et valg, hvor hans parti Bharatiya Janata Party (BJP) vandt en overvældende stor sejr. BJP er den politiske gren af den hindunationale organisation RSS. Siden Modi blev premierminister i 2014, er antallet af lokalafdelinger steget fra 42.000 til godt 60.000 i dag.

Adnan Abidi

»De ikkehinduistiske folk i Hindustan må enten tage hinduistisk kultur og sprog til sig, lære at respektere og ære den hinduistiske religion, afholde sig fra andre ideer end dem, der forherliger den hinduistiske race og kultur og med andre ord ophøre med at være udlændinge, eller de kan blive i landet helt underordnet den hinduistiske nation uden at gøre krav på noget, uden at have privilegier og helt uden at modtage særbehandling – ikke engang borgerrettigheder,« udtalte organisationens leder, M.S. Golwalkar, i 1947.

Den Nationale Organisation

Oversat til dansk betyder Rashtriya Swayamsevak Sangh noget i retning af Den Nationale Organisation af Frivillige. I daglig tale bruges forkortelsen RSS eller udtrykket Sangh Pariva – familien af organisationer. Det er sådan, RSS ynder at se sig selv. Som familieoverhovedet i det hindunationale slægtskab.

Under sig i hierarkiet har RSS ikke blot BJP, Indiens største politiske parti, men også den største fagforening og den største studenterforening.

En myriade af RSS-tilknyttede interessegrupper og organisationer breder sig ud i alle hjørner af samfundet. Der er faglige fællesskaber for akademikere, advokater og landmænd, nødhjælpsorganisationer, tænketanke, ungdoms- og kvindebevægelser, sportsklubber, en forening for promovering af sanskrit, erhvervsklubber, sundhedstiltag, et initiativ til beskyttelse af hinduernes hellige køer og meget mere. Folkesundhed og uddannelse er to store indsatsområder. RSS er blandt andet involveret i driften af privatskoler med flere millioner elever.

»Når man ser på organisationens størrelse og evne til at penetrere stort set alle dele af det indiske samfund, så er det i dag ikke muligt at forstå Indien, hvis man ikke forstår RSS,« siger Walter Andersen.

Selv vurderer RSS, at organisationens mange affilierede grupper sammenlagt er i kontakt med mellem 60 og 80 millioner indere dagligt. Vokseværket i bevægelsens forgreninger er sket løbende, men er ikke uden komplikationer. Det er ikke usædvanligt, at forskellige medlemmer af hindufamilien er lodret uenige. For eksempel er både fagforeningen og landbrugssammenslutningen antiglobale og venstreorienterede i deres grundsynspunkter, mens BJP ønsker at åbne det indiske marked og skabe flere arbejdspladser ved at tiltrække investeringer fra udlandet.

»Sammen med den her forgrening ud i alle dele af samfundet er opstået en interessekonflikt mellem forskellige dele af familien. Her har RSS fået en ny rolle som en slags mediator mellem forskellige holdninger internt. Indtil videre er de lykkedes med det – og det i et land, hvor store organisationer ofte er skrøbelige,« siger Walter Andersen.

En ledelse i cølibat

Der er mindst to grunde til, at det er lykkedes RSS at holde sammen på organisationerne. For det første har ledelsen formået at finde brugbare kompromiser og håndtere uenighederne.

»Derudover er det vigtigt at huske på, at ledelsen i alle underorganisationerne er pracharak,« siger Walter Andersen.

En pracharak er et fuldtidsmedlem af RSS. Dem er der omkring 6.000 af, og der kommer 300-400 nye til hvert år. De lever i cølibat og helliger sig sagen fuldt ud. Premierminister Narendra Modi blev pracharak som 20-årig.

Ledelsen i RSS dikterer, hvor de forskellige fuldtidsmedlemmer skal sendes hen, og hvor længe de skal gøre tjeneste. Ofte bliver en pracharak i den samme organisation på livstid. Det sikrer sammenhængskraft og en meget specialiseret og dedikeret administrativ ledelse.

Lige fra begyndelsen har RSS set sig selv som en græsrodsbevægelse sat i verden for at ændre Indien indefra og nedefra. I mange år afholdt man sig fra at gå ind i politik. Det ændrede sig efter mordet på Gandhi. RSS blev bandlyst og fik at føle, hvad det vil sige ikke at have allierede i politik. Svaret blev oprettelsen af et politisk parti, BJP.

I takt med BJP’s voksende indflydelse er ledelsen i RSS trådt mere i baggrunden. Modi er ubetinget den politiske frontfigur – rollerne er tydeligt fordelt. Men når et valg som nu er under opsejling, smelter hele organisationen sammen, og et gigantisk maskineri sætter i gang. Frivillige fra RSS og dets mange undergrupperinger udgør fronttropperne, der stemmer døre og organiserer vælgermøder.

Ungdomsbevægelse bag overgreb

Valget afholdes fra den 11. april til den 19. maj, mens resultatet foreligger den 23. maj.

Som tidligere står den afgørende kamp mellem BJP og Kongrespartiet. Modi er favorit til at blive genvalgt som premierminister, men intet er givet på forhånd.

Kritikere af BJP som forfatteren Dhirendra Jha frygter, at RSS ikke kun vil bruge fredelige og demokratiske midler. Han har skrevet bogen Shadow Armies: Fringe Organizations and Foot Soldiers of Hindutva and Ayodhya og beskriver, hvordan de mere radikale grupperinger i den hindunationale familie bliver brugt til at skabe frygt, så splid, polarisere og rette angreb mod oppositionen. Det gælder for eksempel ungdomsbevægelsen Bajrang Dal, der er kendt for at gå hårdt til sine modstandere og for at stå bag trusler og overgreb.

»For at RSS kan komme igennem med sine ideer og ideologi har den brug for nogle gange at kunne tage loven i egen hånd. For at nå dets mål er det nødvendigt også at gøre det beskidte arbejde. Det er enormt belejligt at have de her grupper i forskellige dele af samfundet, som man kan knytte til sig eller lægge afstand til afhængig af situationen. Hvis de gør noget meget kontroversielt, kan RSS holde sig på afstand,« siger Dhirendra Jha.

Terrorangrebet i Kashmir i februar har fået Bajrang Dal på barrikaderne. De arrangerer demonstrationer og brænder pakistanske flag af og gør deres bedste for at bringe det gamle had til nabolandet ind i valgkampen.

Ved uafhængigheden fra britisk kolonistyre i 1947 mistede en million mennesker livet i forbindelse med subkontinentets deling i det hinduistiske Indien og det muslimske Pakistan. Siden har der været hyppige udbrud af vold mellem befolkningsgrupperne, mens Indien og Pakistan har udkæmpet tre krige. Fire ud af fem indere er i dag hinduer, men den muslimske befolkning er på omkring 200 millioner. Kun Indonesien har flere muslimske indbyggere.

»Islam er roden til terrorisme. Derfor skal vi fjerne islam. Der findes få gode muslimer, men 90 procent er ikke gode. De følger koranen og vil slå vantro ihjel. Før det lykkes dem, skal vi af med islam,« siger en Bajrang Dal-demonstrant til Information ved en demonstration arrangeret af organisationen i New Delhi.

Bajrang Dal har været involveret i moskéafbrændinger, og mange af dets medlemmer ser helst, at Indiens muslimer rejste til Pakistan.

Men ifølge talsperson for RSS, Arun Anand, er organisationen ikke imod muslimer eller andre minoriteter, så længe de ser Indien som deres moderland.

»RSS’s filosofi og det ultimative mål er, at samfundet bliver ændret, og at Indien bliver uden konflikt, bæredygtigt og i balance. Der er de mennesker, der allerede har sluttet sig til os, og så er der dem, der kommer til at slutte sig til os. Så vi har ingen fjender. Vi er ikke højrefløj. Vi er ikke ultraekstremistiske. Vi er nationalistiske. Vi betragter os selv som almindelige, fordi vores ideologi er kommet ud af jorden af dette land. Vi er sønner af den indiske muld,« siger han.

At RSS blandt andet kamptræner unge mænd kendt for deres aggressive og voldelige adfærd, ser han ikke som et problem.

»Fysisk, mentalt og åndeligt skal der være balance. Vi træner ikke folk til at skyde med våben. Den fysiske træning er kun en del af, hvad vi gør, men ingen vil lytte til dit synspunkt, hvis du er svag,« lyder det fra talspersonen.