Læsetid: 4 min.

Indonesien rykker mod det religiøse højre

Uofficielle valgresultater peger på genvalg til Joko Widodo ved det indonesiske præsidentvalg. Valgkampen har understreget, at Indonesien bevæger sig i en mere religiøs og konservativ retning
Vælgere afgiver onsdag deres stemmer i Medan på Nordsumatra. For Indonesiens mere liberale vælgere er den siddende præsident Joko Widodos nye mere religiøske retning en skuffelse. Flere gav op til valgdagen udtryk for, at de i protest ville stemme blankt.

Vælgere afgiver onsdag deres stemmer i Medan på Nordsumatra. For Indonesiens mere liberale vælgere er den siddende præsident Joko Widodos nye mere religiøske retning en skuffelse. Flere gav op til valgdagen udtryk for, at de i protest ville stemme blankt.

Albert Ivan Damanik/Ritzau Scanpix

20. april 2019

Religion og identitetspolitik fylder stadig mere i verdens største muslimskdominerede nation. Det står klart efter en intens valgkamp, der kulminerede onsdag, hvor Indonesien afholdt præsident- og parlamentsvalg.

Stemmerne bliver stadig talt op, men stikprøver fra valgstederne tyder på en klar sejr til den siddende præsident Joko Widodo, til daglig kaldet Jokowi.

Som det også var tilfældet ved sidste valg, stod han over for eksgeneralen Prabowo Subianto. Prabowo ynder at holde dundertaler med knyttede næver og militærretorik, og han har iscenesat sig selv som den stærke leder, der kan holde sammen på nationen. Jokowi er derimod gået til valg på sine resultater efter fem år ved magten, hvor der har været høj vækst.

Ingen af kandidaterne i det overvejende muslimske land er særligt religiøse. Flere af Prabowos familiemedlemmer er kristne, og det er velkendt, at han holder af alkohol. Jokowi, der blandt andet er fan af heavy metal og lytter til bands som Metallica og Napalm Death, er tidligere erhvervsmand og mere optaget af pragmatiske politiske løsninger end religion.

Men begge har erkendt, at islam fylder mere og mere i det indonesiske samfund, og at den voksende konservative vælgerbase ikke er til at komme uden om ved et præsidentvalg. 87 procent af befolkningen – flere end 200 millioner mennesker – bekender sig til sunniislam. Og at religionen i dag bliver praktiseret i en mere konservativ form, skal blandt andet ses i en historisk kontekst og som et udtryk for landets demokratisering.

Religiøse muligheder

I tre årtier frem til 1998 var indoneserne underlagt et autoritært og militaristisk styre ledet af Suharto, der ikke tillod islamistiske grupper at komme til orde. Med Suhartos fald og indførelsen af demokratiske rettigheder fik religionen mere frit spil og imamerne atter mulighed for at prædike en strengere tolkning af islam.

Både på gadeplan og i politik er forandringen tydelig. For bare 10-15 år siden var det et særsyn at se skolepiger bære tørklæde. I dag er det nærmest blevet normen. Tendensen kan også aflæses ved parlamentsvalget, der blev afholdt samtidig med præsidentvalget. Her tyder det på, at flere partier med en erklæret islamisk dagsorden har klaret spærregrænsen og er blevet valgt ind.

Prabowo var ikke sen til at se de politiske muligheder i udviklingen og allierede sig med konservative religiøse partier og grupper. Hans udfordring var fra begyndelsen, at det ville blive svært at ramme Jokowi med økonomiske argumenter. Ud over at den indonesiske vækst er høj, har den siddende præsident gennemført betydelige reformer og infrastrukturprojekter. Prabowos forsøg på en Make Indonesia Great Again-strategi med løfter om at gennemgå alle landets handelsaftaler, fangede aldrig rigtig vælgerne.

Jokowi svarede igen ved at flytte sig selv og sin politik over på modstanderens banehalvdel. Han valgte Ma’ruf Amin, en 76-årig højtstående islamisk lærd, til sin vicepræsidentkandidat. Ma’ruf Amin er leder af landets største muslimske sammenslutning, Indonesian Ulema Council, og dermed noget af en kontrast til den økonomiuddannede og erhvervsrettede vicepræsidentkandidat, som Jokowo havde ved sin side ved sidste valg.

Som en religiøs slutspurt i dagene op til onsdagens valg tog Jokowi desuden på pilgrimsfærd til Mekka. I Riyadh mødtes han med den saudiske konge og fik lovning på, at yderligere 10.000 indonesere årligt ville få indrejsetilladelse til Mekka.

Blanke stemmer

Jokowis indsats for at overtrumfe sine politiske modstanderes forsøg på at spille religionskortet kan virke overraskende, da han konstant har haft en solid føring i meningsmålingerne.

En forklaring kan være frygt for at blive offer for en kampagne i stil med den, der ramte Jakartas kristne guvernør Basuki Tjahaja Purnama for et par år siden. Han blev dømt for blasfemi og fik en straf på to års fængsel for at have citeret fra koranen på en måde, som dommeren i sagen vurderede, krænkede islam. Retssagen blev ført i forlængelse af store folkelige protester i Jakartas gader ført an af religiøse ledere og muslimske organisationer.

For Indonesiens mere liberale vælgere er Jokowis nye politiske prioriteter en skuffelse. Flere gav op til valgdagen udtryk for, at de i protest ville stemme blankt.

Det officielle valgresultat foreligger først næste måned. Begge kandidater har udråbt sig til vinder, men alle valganalyser og stikprøver peger på en klar sejr til Jokowi, der allerede er begyndt at modtage lykønskninger fra udenlandske statsledere.

Man kan vælge at se hans sejr som en sejr for et moderat syn på islam. For med til historien hører, at regeringen under hans ledelse har forsøgt at hindre ekstremisme ved at forbyde radikale islamistiske grupper som Hizb ut-Tahrir. Og selv om Jokowi valgte en muslimsk lærd som vicepræsidentkandidat, står Ma’ruf Amins Indonesian Ulema Council for en mindre konservativ islamisk linje end den, som Prabowos støtter prædiker.

Det ændrer dog ikke ved, at midten har flyttet sig i indonesisk politik – og at fremtidige kandidater til præsidentembedet kommer til at flytte med.

Den indonesiske præsidentkandidat, den tidligere leder af de indonesiske specialstyrker Prabowo Subianto hilser på en dreng under et valgmøde på Java. Prabowo mener, at Indonesien lige nu er et økonomisk kaos og til grin i hele verden – og derfor føler han sig kaldet til at stille op, siger han.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Runa Lystlund
  • Marianne Stockmarr
  • Johnny Christiansen
Runa Lystlund, Marianne Stockmarr og Johnny Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Johnny Christiansen

God artikel. Det kunne være interessant med en opfølgende artikel der belyser hvor stor indflydelse Sauderne har haft på den religiøse udvikling, både økonomisk og uddannelse af imaner

Michael Kamp, Søren Ferling og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar